Læsetid: 6 min.

DF’s fald i Sønderjylland: »Danmark er ikke længere gult, men stadig delt«

​​​​​​​Det lykkedes Venstre at generobre tabt terræn i kernelandet Sønderjylland, efter Dansk Folkeparti for fire år siden farvede regionen gul. DF går massivt tilbage, mens Socialdemokratiet, Venstre og de nye højrefløjspartier går frem. Det gælder også i den lille sønderjyske by Gram, hvorfra Information de sidste fire uger har dækket valgkampen
Information fulgte DF-kandidat fra Gram Torbjørn Fristed til vælgermøde. Han kalder partiets valgresultat for 'en grim lussing'.

Information fulgte DF-kandidat fra Gram Torbjørn Fristed til vælgermøde. Han kalder partiets valgresultat for 'en grim lussing'.

Peter Nygaard

7. juni 2019

»Av for pokker. Det var en grim lussing.«

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis lokale kandidat i den sønderjyske by Gram, Torbjørn Fristed, dagen efter partiets historiske valgnederlag.

For fire år siden tromlede Dansk Folkeparti ind i Sønderjylland og blev det største parti i samtlige valgkredse pånær Fanø. Information rykkede under valgkampen en del af redaktionen til Gram for blandt andet at følge, om det ville lykkes Venstre – og for den sags skyld Socialdemokratiet – at vinde nogle af de frafaldne sønderjyder tilbage.

Og det gjorde det. Sønderjylland er ikke længere gult.

Onsdag generobrerede Venstre førstepladsen fra DF i landsdelen. I Gram har det gamle landbrugsparti fået 31,5 procent af stemmerne og er igen blevet det største parti i byen, mens Socialdemokratiet er landet på en andenplads med 25 procent. Omvendt er Dansk Folkeparti gået hele 17,1 procentpoint tilbage.

Nogenlunde samme billede gør sig gældende for hele Sydjyllands Storkreds, hvor Dansk Folkeparti er gået 15,9 procentpoint tilbage, mens Venstre med en fremgang på fem procentpoint igen er blevet det største parti i kredsen. Kristian Thulesen Dahl har mistet 34.252 personlige stemmer – men er dog fortsat Sydjyllands største stemmesluger. 

»At vi scorer så lavt nu, det overrasker mig,« siger Torbjørn Fristed.

Meningsmålingerne har i mange uger og måneder vist en tilbagegang for DF. Men det endelige valgresultat overrasker også valgforsker Martin Vinæs Pedersen fra Aarhus Universitet.

»Vi vidste, at de ville gå tilbage. Men de falder jo helt sammen, og det er overraskende,« siger han.

De gules fald

Et vigtigt sted at begynde for at forstå den gule deroute er folketingsvalget for fire år siden, siger Rune Stubager, professor i statskundskab på Aarhus Universitet og medforfatter til bogen Oprør fra Udkanten om folketingsvalget 2015.

Her gik næsten fem procent af stemmerne direkte fra Venstre til DF. Det gode valg for fire år siden var ifølge valgforskeren måske »bedre end Dansk Folkepartis politiske program ellers tilsiger«.

»De vandt blandt andet så stort på grund af Lars Løkkes problemsager. De sager er glemt igen,« siger han.

Samtidig lykkedes det for fire år siden Dansk Folkeparti at italesætte problemer, der knytter sig til udkanten, som de etablerede partier syntes at have glemt.

Valgresultatet i Gram

Også i den sønderjyske by Gram faldt Dansk Folkeparti fra tind­erne. En nedgang fra 30,3 procent af stemmerne ved sidste folketingsvalg til 13,2 procent betød, at partiet ikke længere er byens største, men må tage til takke med en tredjeplads.

Da dele af danmarkskortet blev gult i 2015, var det i høj grad fortællingen om en skarp politisk opdeling mellem land og by. DF gik frem i de mindre byer og landområder i Sønderjylland samt på Vestsjælland, Sydsjælland og Lolland-Falster.

Ingen af stederne har partiet formået at forblive det største parti i år.

Det skyldes ifølge valgforskerne, at både Venstre og Socialdemokratiet har gjort en stor indsats for at genvinde de tabte vælgere i landområderne de seneste fire år.

»Særligt da Esben Lunde Larsen var minister, viste Venstre, at de ville varetage landbrugets interesser. De har været meget lydhøre over for både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, som er lidt mere ekstreme og mindre miljøorienterede. Så de har genvundet noget styrke på den baggrund,« siger Martin Vinæs Larsen.

Samtidig har regeringen med Venstre i spidsen udflyttet statslige arbejdspladser – som også Socialdemokratiet har støttet, påpeger begge valgforskere.

Forklaringen skal også findes i Socialdemokratiets kursskifte på værdipolitikken.

»Socialdemokratiet har flyttet sig til højre på udlændingepolitikken, og det kaprer klassiske socialdemokratiske vælgere tilbage fra DF,« siger Rune Stubager.

Endelig har Dansk Folkepartis vælgere ifølge Martin Vinæs Larsen været splittet mellem dem, som foretrækker en meget højreorienteret økonomisk politik, og en anden del af vælgerskaren, der går ind for en venstreorienteret fordelingspolitik.

»Ved forrige valg fik partiet stemmer fra folk, der egentlig var uenige. Venstre har dermed udfordret dem fra den ene side og Socialdemokratiet fra den anden. Det har været svært for DF at finde et ben at stå på.«

Stram udlændingepolitik består

Dansk Folkeparti har dog ikke udelukkende været udfordret af de etablerede partier, men også af de nye på den yderste højrefløj.

I Gram er Nye Borgerlige blevet det fjerdestørste parti med 5,1 procent af stemmerne, mens 2,7 procent af borgerne i byen onsdag satte kryds ved Stram Kurs. I Sydjyllands storkreds fik Nye Borgerlige 4,1 procent af stemmerne, og Stram Kurs måtte nøjes med 1,8.

»Selvfølgelig har de to nye partier også gnavet,« siger Rune Stubager.

På den måde er Dansk Folkepartis valgnederlag ikke et udtryk for, at deres politik ikke har slået igennem. Den stramme udlændingepolitik har snarere spredt sig til flere partier.

»Ser vi på det politiske indhold, så har de været rigtig succesfulde i den forstand, at først Venstre og så Socialdemokratiet har lagt sig meget tæt på udlændingespørgsmålet. Så på nogle punkter nærmer de sig at have sejret sig selv ihjel,« siger Rune Stubager.

At den gule farve er væk, er dermed heller ikke et udtryk for, at sønderjyderne har skiftet holdning på en række afgørende områder.

»Det er en ændret opfattelse af, hvor man bedst får den politik, man ønsker,« fastslår valgforskeren.

Land og by stadig opdelt

Selv om den gule farve er væk på det politiske danmarkskort, er forskellen, på hvordan der stemmes i byerne og på landet, stadig meget stor, understreger Martin Vinæs Larsen.

»Danmark er ikke længere gult, men det er stadig delt,« siger han.

Når man ser på valgresultaterne, er der »mega stor forskel« på land og by. Når forskellen ser mindre ud på et politisk kort med de røde og blå valgkredse, så skyldes det særligt, at Socialdemokratiet er blevet et mindre byparti.

»Partiet går tilbage i de store byer, mens Radikale og SF går massivt frem. Så forskellen på land og by ser mindre ud, men den er der stadig. Det skyldes bare, at Socialdemokratiet er hoppet over og har støttet udflytninger og en mere stram udlændingepolitik og dermed appellerer mere til landområderne,« siger han.

Rune Stubager forklarer, at Socialdemokratiet er kommet i en »mellemposition«. De mases ud af centrum i de store byer, mens de går lidt frem i landområderne – uden dog at få helt godt fat. Samtidig har ’det gule’ fordelt sig hos de nye højrefløjspartier, som har fået et bedre valg i landområderne end i byerne.

»Det er sværere at vise forskellene i de her helt enkelte kort med to farver,« siger han.

Vil vinde terræn igen

I Gram ser det ikke ud til, at den lokale folketingskandidat for Dansk Folkeparti kommer i folketinget denne gang. Partiet går fra at have seks til tre mandater i Sydjyllands Storkreds. Torbjørn Fristed regner ikke med, at ét af dem går til ham.

»Jeg ved ikke noget, men jeg tror, at det løb er kørt,« siger han. 

På trods af sit partis nederlag mener Torbjørn Fristed ikke, at hans formand, Kristian Thulesen Dahl, skal ændre på den nuværende politiske linje. Også selv om Dansk Folkeparti har fået udfordrere fra flere sider.

»Jeg vil slet ikke i nærheden af den politik, som Stram Kurs foretager sig. Og i forhold til Nye Borgerlige ligger vi ikke så langt fra hinanden. Forskellen er bare, at de vil have alle tre ting eller ingenting. Og så vil vi gerne have en udligningsordning og betale lidt ekstra for vores chokolade,« siger han og slår fast:

»Vi har ført den politik, vi tror på, og det skal vi fortsætte med. Så skal vi nok vinde terræn igen.«

I mellemtiden må Torbjørn Fristed vende tilbage til Haderslev kaserne, hvor han arbejder som chauffør.

Serie

Gram går til valg

Sønderjylland bliver kaldt udkant, men landsdelen er også blevet et nyt centrum i dansk politik.

Det er her, nogle af de mest utilfredse vælgere bor. Det er her, de største partier kappes om at tiltrække de samme stemmer. Og det var her, Dansk Folkeparti tog fusen på alle i 2015 ved at blive det største parti i stort set hele landsdelen.

Spørgsmålet er, om DF kan gentage succesen, om Venstre kan vinde noget af det tabte tilbage, og om oppositionen kan få skrabet nok stemmer sammen til at vippe regeringen af pinden.

Sønderjylland rummer svar på det hele. Information har derfor rykket en del af redaktionen til det gamle Baron Wedels hus i byen Gram for at dække valgkampen fra det nye centrum i dansk politik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

Hvorfor viser grafen stigning for Enhedslisten og Liberal Alliance, mens tallene ovenover viser hhv. -0.9 og -5.3?
Eller er det mig, der er træt i øjnene efter en lang dag med grafer?

Torben Lindegaard

@Thomas Tanghus

Der er vist byttet rundt på nye & gamle tal for Enhedslisten og Liberal Alliance.

Eva Schwanenflügel

"De vandt blandt andet så stort på grund af Lars Løkkes problemsager. De sager er glemt igen,« siger han."

Hukommelsen er eddermame kort..

Niels østergård

Det gik galt for DF da de begyndte at bruge elitære femstavelsesord (paradigmeskifte).

Jens Winther

@Niels Østergård - jeg får det nu til 6 stavelser..

Den mest afgørende årsag til, at DF fik et gigantisk nederlag er, at de en overgang flirtede med Mette Frederiksen. DF slog sig op på grundlæggende socialdemokratiske synspunkter, men uden socialdemokratiets leflen for fagforeninger og med et klart ønske om en borgerlig regering.

Da der opstod tvivl om, hvorvidt DF ville pege på en borgerlig statsminister, flygtede deres vælgere.

Niels østergård

Du har ret, Jens Winther.
Så er det jo klart at det måtte blive en total nedsmeltning.