Læsetid: 3 min.

Dommerformand: Fejl i teledata kan blive et tveægget sværd i straffesager

Det kan blive et kæmpe arbejde at gennemgå 10.000 straffesager for at se, om en fejl i politiets dataprogram til at håndtere teleoplysninger har påvirket domsfældelsen. Det vurderer formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, der understreger, at teleoplysninger ofte indgår som et af flere vigtige beviser i straffesager – og både kan være med til at få tiltalte dømt og frikendt
»Det er alvorligt at sætte folk i fængsel, og vi vurderer beviserne op mod hinanden – hvad er der, og er der nok. Og når der så bagefter bliver stillet spørgsmål ved det grundlag, vi har stolet på, så er min første reaktion ærgrelse,« siger formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.

»Det er alvorligt at sætte folk i fængsel, og vi vurderer beviserne op mod hinanden – hvad er der, og er der nok. Og når der så bagefter bliver stillet spørgsmål ved det grundlag, vi har stolet på, så er min første reaktion ærgrelse,« siger formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg.

Keld Navntoft

19. juni 2019

Mandag oplyste Rigspolitiet og Rigsadvokaten, at der har været en fejl i det program, som bruges af politiet til at håndtere teleoplysninger i efterforskningen af straffesager.

Fejlen betyder, at oplysninger om, hvor en given person har befundet sig på et givent tidspunkt i forbindelse med en straffesag, kan være forsvundet.

Derfor skal 10.000 straffesager fra de seneste syv år nu gennemgås, fordi der er frygt for, at uskyldige kan være blevet dømt, og skyldige kan være blevet frikendt på grund af fejlen.

Formand for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, ser på sagen med stor alvor, fordi teleoplysninger ofte indgår som et centralt bevis.

»Der er ingen tvivl om, at teleoplysninger indgår som et bevis i mange sager. Det er ikke det eneste bevis, men et væsentligt bevis. Og hidtil har vi stolet på de teleoplysninger, vi får. Når vi får at vide, at vi ikke kan stole på dem 100 procent, så er det selvfølgelig et problem,« siger han.

Hvor alvorlig fejlen er i de konkrete straffesager, kan han ikke sige noget om, understreger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Katrine Damm, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Overvågning er ulovlig i EU, men har været brugt i Danmark i mange år.
Det hedder sessionslogning.
Nu er det bevist at data er både overvågning og udenfor retsprincipperne.

Michael Friis, Jesper Frimann Ljungberg, Werner Gass, Jens Winther, Katrine Damm, Bjarne Andersen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Vi bevæger os hen i mod helt og aldeles total digital latterlighed. Danmark er jo digital førende i verden. Ik.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Werner Gass, Katrine Damm og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Kineserne er de rene armstøre i forhold til Danmark når det gælder total overvågning af landets borgere. Digitalisering er løsningen på alle udfordringer. Ha ha ha

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Werner Gass, Katrine Damm og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Efter hukommelsen og ikke faktatjekket: Sessionslogning er ikke det samme som logning af masteoplysninger. Ved sessionslogning bliver der logget metadata for jeg mener det er hver tiende forespørgsel, altså enten opkaldt, sms eller internetforbindelse. Masteoplysninger skal svjv. bruges af praktiske årsager, gemmes begrænset tid og kræver dommerkendelse at få udleveret.

Eva Schwanenflügel

@ Thomas Tanghus

Det er korrekt.
I fx drabsefterforskninger bliver der ved dommerkendelse foretaget såkaldte mastesug, der kan benyttes i retten til at bevise om en eventuel anklaget har befundet sig i visse områder.

Med sessionslogning er feltet udvidet til hele befolkningen.
Dvs at en anklaget kan blive præsenteret for data, der modsiger hans/hendes eget vidnesbyrd i en retssag.

Når det drejer sig om mastesug, er bl.a. sagen om den myrdede Emilie Meng kompromitteret, idet politiets oversættelse af data ikke var korrekt.
Det vil sige, at en morder render frit rundt i blandt os, selvom politiet har haft uindskrænket mulighed for indsamling af relevant data.

På samme måde er adskillige retssager baseret på sessionslogning, hvor befolkningens data opsamles randomiseret. Dvs uden dommerkendelse. Og ulovligt ifølge EU.
Her har mange oplevet at få alibier underkendt på baggrund af teleoplysninger, der nu viser sig at være falske.

Data kan man altså aldrig stole på blindt.