Flygtningenævnet omgør hver fjerde inddragelse af somalieres opholdstilladelse

Et sted på Fyn bor en somalisk familie, der har grund til at glæde sig. For i modsætning til, hvad Udlændingestyrelsen ellers besluttede i februar 2018, får familien ikke inddraget sin opholdstilladelse. Det har Flygtningenævnet afgjort.

»Vi er så glade for, at vi kan blive i Danmark,« siger den 30-årige AA. Nu kan han fortsætte sin skolegang i 10. klasse.

»Jeg var til skriftlig eksamen i dansk i maj, og jeg bestod,« fortsætter AA og tilføjer, at hans plan er at starte som elektrikerlærling til september.

Forklaringen på nævnets afgørelse er kort fortalt sikkerhedssituationen: I familiens hjemområde i Somalia, Buolo Mareer, udøver såvel det afrikanske militære samarbejde AMISON/SNA såvel som terrorbevægelsen al-Shabaab kontrol.

»Forholdene i området beskrives endvidere som meget ustabile og urolige i baggrundsoplysningerne,« tilføjer Flygtningenævnet i afgørelsen og lægger til, at da AA har en konflikt med al-Shabaab, er betingelserne for inddragelse af hans opholdstilladelse ikke opfyldt.

»Nævnet finder således, at der ikke i forhold til AA kan antages at være indtruffen en sådan ændring af forholdene, at han ikke længere risikerer overgreb (…) ved en tilbagevenden til sit hjemområde i Somalia,« hedder det i nævnets afgørelse fra den 23. maj.

Ændrede forhold til det bedre i dele af Somalia var ellers, som tidligere beskrevet i Information, årsagen til, at Udlændingestyrelsen i september 2016 gik i gang med at gennemgå 1.200 somaliersager. Hensigten med det såkaldte ’Somalia Projekt’ var at se, om Udlændingestyrelsen enten kunne inddrage somaliernes opholdstilladelse eller nægte at forlænge den.

Frem til efteråret 2016 havde alle flygtninge fra Somalia fået opholdstilladelse i Danmark, fordi forholdene i det borgerkrigshærgede land generelt var så forfærdelige, at myndighederne ikke kunne sende folk retur uden at komme i strid med menneskerettighedskonventionen.

Men efter at Flygtningenævnet i september 2016 stadfæstede, at Udlændingestyrelsen med henvisning til forbedrede forhold i dele af Somalia havde nægtet at forlænge opholdstilladelserne i fem sager, har ambitionen været at få inddraget så mange opholdstilladelser som muligt.

Frem til årsskiftet 2018-19 havde Udlændingestyrelsen således inddraget eller afvist at forlænge omkring 500 opholdstilladelser for somaliske flygtninge og omkring 400 for familiesammenførte somaliere.

Derefter kom flygtningesagerne til Flygtningenævnet, og ifølge en opgørelse fra nævnets sekretariatschef Stig Torp Henriksen har nævnet siden 2016 behandlet sager om 214 somaliere, hvoraf 59 personer – svarende til knap 28 procent – har fået omgjort inddragelsen.

Det betyder omvendt, at 155 personer har fået stadfæstet afgørelsen om inddragelse af opholdstilladelsen og dermed har fået en dato for udvisning af Danmark.

En af de 59 personer, der har fået omgjort inddragelsen, er AA og hans familiesammenførte kone, parrets tre børn samt fire halvsøskende, som AA har forældremyndigheden over. Nævnets afgørelse betyder, at hele familien på ni personer fortsat har ophold i Danmark.

Ulovlig praksis

Information har tidligere skrevet om AA og hans familie.

Det skete, efter at Udlændingenævnet i oktober 2018 havde stadfæstet Udlændingestyrelsens inddragelse af opholdstilladelserne for AA’s kone, børn og de fire halvsøskende. Fordi de var familiesammenførte, var det Udlændingenævnet og ikke Flygtningenævnet, der skulle behandle deres sag.

Udlændingenævnet stadfæstede inddragelsen og fastsatte samtidig en udrejsefrist for konen, børnene og de fire halvsøskende, inden Flygtningenævnet havde færdigbehandlet AA’s sag.

Den fremgangsmåde blev af en række jurister, herunder professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, kritiseret for at være »klart ulovligt«.

Sagen om AA’s familie var langtfra den eneste, hvor Udlændingenævnet ulovligt stadfæstede inddragelsen af opholdstilladelser for familiesammenførte og samtidig fastsatte udrejsefrist, inden Flygtningenævnet havde færdigbehandlet spørgsmålet om opholdstilladelse til den i familien, der havde fået asyl.

På baggrund af kritikken i Information ændrede Udlændingenævnet i slutningen af november 2018 praksis, således at Udlændingenævnet fremover vil afvente resultatet af Flygtningenævnets behandling.

Advokat Niels-Erik Hansen, som har ført AA’s sag, forklarer, hvorfor Udlændingenævnets stadfæstelse af inddragelsen af opholdstilladelsen for de familiesammenførte tilbage i oktober sidste år var ulovlig.

»Vi har en familiefar, som er hovedperson og en større familie, som er bipersoner. Efter Udlændingenævnets afgørelse skulle bipersonerne være udsendt til Mogadishu. Men det, som Udlændingenævnet i realiteten gjorde, var at adskille familien, og derved overtrådte de Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hovedpersonen er jo flygtning, indtil Flygtningenævnet måtte sige, at han ikke er det, når de har færdigbehandlet hans sag. Derfor kan Udlændingenævnet ikke forinden give bipersonerne besked om, at de bare kan rejse til Mogadishu, fordi hovedpersonen som flygtning jo ikke kan rejse med dem,« siger Niels-Erik Hansen.

Han tilføjer, at Flygtningenævnets omgørelse rammer lige ind i en anden debat, som mange udlændingeadvokater er inddraget i:

»Vi udlændingeretsadvokater får af og til at vide – bl.a. af (nu tidligere, red.) folketingsmedlem Martin Henriksen (DF) – at vi undergraver systemet, og at vi bare er ude på at trække sagerne i langdrag og score et salær. Men vi er sat i verden for at sikre folks retssikkerhed. Og i sagen om den somaliske familie fra Fyn har myndighederne jo fundet frem til, at familien fortsat skal have lov at være i Danmark,« siger han og tilføjer:

»Det er faktisk alvorligt. Det kan ikke passe, at en bestemt befolkningsgruppe risikerer at blive udsat for, at vi, der arbejder professionelt med deres forhold, skal skræmmes fra at sikre deres retsstilling bedst muligt.«

Han kalder Flygtningenævnets foreløbige omgørelsesprocent i somaliersagerne på knap 28 for »meget høj«.

»Normalt er antallet af omgørelser på hver femte sag eller færre. Det har spillet en rolle i somaliersagerne, at man også skal tage hensyn til, om de er velintegrerede og har været selvforsørgende i længere tid. Men de hensyn er blevet afskaffet med det såkaldte paradigmeskift, så når vi kommer til inddragelsen af opholdstilladelser til syrere, der har fået midlertidig beskyttelse, vil man sikkert ikke komme op på så høj en omgørelsesprocent,« forudser Niels-Erik Hansen.