Læsetid: 6 min.

Det fyger med ultimative krav i valgkampen. De kan være livsfarlige

Minimumsnormeringer, asylstop og børnene ud af Sjælsmark. Det fyger med ultimative krav i den igangværende valgkamp, men de seneste års hændelser i dansk politik viser, at de kan være politisk livsfarlige at fremsætte. Information tegner et portræt af det ultimative krav i dansk politik
Marianne Jelved troede, hun kunne gå på vandet efter valgsejren i 2005. Men da hun rejste et ’ultimativt krav’ om at blive statsministerkandidat, mistede hun opbakning.

Marianne Jelved troede, hun kunne gå på vandet efter valgsejren i 2005. Men da hun rejste et ’ultimativt krav’ om at blive statsministerkandidat, mistede hun opbakning.

Henning Bagger

4. juni 2019

I 2006 kunne Marianne Jelved gå på vandet. Det var dengang, hun var formand for De Radikale, og året forinden havde partiet fået et suverænt godt valg, hvor det var blevet næsten fordoblet til 17 mandater.

Men én ting nagede det ellers så selvsikre parti. Vennerne i Socialdemokratiet havde længe ført en politik på blandt andet udlændingeområdet, som De Radikale havde svært ved at se sig selv i. Derfor havde De Radikale i nogen tid haft en liste med fem »hovedkrav« til Socialdemokratiet, hvis de to partier en dag skulle gå i regeringen sammen igen.

Men i foråret 2006 følte De Radikale sig så langt fra deres mangeårige samarbejdspartner, at partiet spillede ud med en vovet og opsigtsvækkende melding: Marianne Jelved var partiets statsministerkandidat. Og det var »ultimativt«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tillader mig at kommentere selv om artiklen først er i morgen (dateret 4. juni).

For otte år siden fik RV en masse stemmer til allersidst og fik dermed magt til at en regering med S og SF aftalte at fortsætte borgerlig økonomisk politik.
Hvis jeg var en vælger fra blå blok ville jeg stemme på RV - alene for at sikre liberal økonomisk politik og dermed ikke store forandringer. Den eneste måde, Lars Løkke og hans udbrændte parti vil kunne fortsætte på, er jo sammen med rabiate partier.
Af samme grund overvejer jeg for første gang at stemme på S. Jeg plejer at stemme SF eller EL men det vil være klogt at sikre et stort S for at kunne matche RV. Gad vide om Mette F "tør" bruge dette argument.

Kim Folke Knudsen, Nette Skov og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

RV Østergård overspiller sine kort og sin rolle, han tror, han kan gå på vandet, det kan han ikke. Det er lidt sjovt, at det er tidligere R folk, som har den der arrogance med, at de er bedre end andre og de ved bedst. Husker da Jelved ville være statsminister, og med al respekt, R røg ned mod spærre grænsen. Og stille ultimative krav, Uffe E., Anders S. lær lidt at fortidens fejl. Martin Lidegård er en sund type radikal, han er pragmatiker og søger kompromisset.

Kim Folke Knudsen

@Morten Østergaard, Formand for Det Radikale Venstre.

Det er latterligt med alle de ultimative krav. Et parti kan stille ultimative krav, hvis partiet har opnået over 50% af stemmerne. Kun S har historisk set været i nærheden af de stemmetal.

Morten Østergaard tænk over, at nu er Du repræsentant for os socialliberale midtervælgere. Vi vil gerne se en genopretning af vores uddannelser, vores omsorg for børnene, vores omsorg for ældre, og vores omsorg for de socialt udsatte handicappede, hjemløse mv.

Vi vil først og fremmest gerne se en GRØN KLIMAMPOLITIK som præger vores transport, landbrug, produktion og forbrug. Det er valgets absolut vigtigste tema. S har spillet ud med et moderat klimaudspil tak for det. Det er et godt udgangspunkt for denne meget store reform udfordring for hele Danmark og for EU.

Vi er lidt kedelige i forhold til venstrefløjen, da et budget både består af udgifter og indtægter. De skal hænge sammen med mindre vi skal lånefinansiere og lade andre betale regningen senere.

Men Morten Østergaard: Lad så være med at kortslutte valgkampen med meningsløse ultimative forslag om, at minimumsnormeringer skal finansieres af at sløjfe Seniorjobordningen. Det er helt håbløst statsbudgettet indeholder et utal af poster, som der kan skrues på i samarbejde med en kommende Socialdemokratisk Mindretalsregering. Men den skal jo først vælges ellers så fortsætter den perspektivløse ørkenvandring, hvor Lars Løkke Rasmussen mod sin vilje bliver afhængig af Nye Borgerlige og Stram Kurs. Er det det alternative du ønsker Morten Østergaard RV nej helt sikkert ikke.

Hvis Det Radikale Venstre skal vinde vælgernes troværdighed, så kræver det, at viser at vi vil samarbejdet hen over midten og at alle partier bøjer sig mod hinanden, for sådan er vilkårene i Danmark. En kommende radikal minister eller forhandler skal udvise diplomatisk snilde forklare hvad vores politik går ud på, men holde døren åben for at andre partier i vores røde blok kan have andre relevante forslag til finansiering.

Det nytter ikke noget med at ende i rollen som den altid højrøstet tønde der buldrer mest, men aldrig kommer i nærheden af at levere. Hilmar Baunsgaard forstod denne kunst, Karl Skytte forstod denne kunst, Marianne Jelved forstod denne kunst undtagen i år 2006, hvor det kortsluttede med det fantasifulde forslag, om at hun selv skulle være Statsministerkandidat med 9,2% af stemmerne.

Jeg glæder mig til at opleve lidt statsmandskunst og jeg gider ikke høre på flere ensporede og snæversynede udmeldinger om, at hvis ikke dit eller dat, så går Det Radikale Venstre i baglås.
Hvis forhandlingsvilje og hold fast i den socialliberale overbevisning, det er den vi tror på og samles om.

PS. Seniorjobordningen: Jeg ønsker at bevare Seniorjobordningen. I en tid uden efterløn med forhøjet pensionsalder og med flere og flere stærkt nedslidte offentlige ansatte, så skal vi ikke demontere ordninger, som kan sikre ældre medarbejdere en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det kunne være, at der blandt Seniorjobberne var en fantastisk kærlig Pædagog, eller Pædagog medhjælp som lige havde blik for at trøste et enligt ensomt og ulykkeligt lille barn i en fortravlet hverdag.

Venlig Hilsen

Kim Folke Knudsen
Socialliberal debattør
og Klimatosse.

Troels Brøgger

Desværre ser det ud til at RV får et godt valg. LA's vælger smutter derover fordi de trætte af Anders Samuelsen læste jeg et sted (Ingeniøren)

Helle Walther

Radikale lider af storhedsvanvid, Pia K er ude i hampen og desperat godt fulgt op af CTD. Godt den lange valgkamp er slut, og Løkke vandt ikke på den. Heldigvis.

Søren Kristensen

Er der én der ikke har stillet ultimative krav, så er det Klavs Riskær Pedersen. Ham stemmer jeg på - er jeg lige kommet frem til, her under fredagsbaren. Hvorfor? Medierne forsøger at få det til at være et klimavalg (som om klimaet er noget man kan vælge til eller fra), mens det i virkeligheden handler om velfærd og denne gang med særlig fokus på de nedslidte. Det var Mette Frederiksen selv, der annoncerede temaet for et par måneder siden, da hun meldte ud at hun hjertens gerne vil gøre noget på området, hvis altså hun bliver statsminister, hvad meget jo tyder på. Hun og resten af socialdemokratiet havde bare lige glemt at gøre forarbejdet og kunne derfor ikke rigtigt forklare hvordan det egentlig skal gå for sig. Det er dér Klavs Riskær kommer ind i billedet. Han foreslår nemlig et forholdsvis simpelt pointsystem og derfor stemmer jeg på ham, i håb om at han vil hjælpe MF med at skrue en ordning fornuftigt sammen. På den måde kommer vi forhåbentligt fra valgflæsk til konkret handling - og er det ikke det der er hele idéen med et folketingsvalg?

Gert Friis Christiansen

Det er vel egentlig noget vrøvl, at kalde sit kandidatur til statsministerposten for et ultimativt krav. Det kan vel højst være en ufravigelig udmelding. Et ultimatum er et krav, der har en konsekvens, hvis kravet ikke opfyldes.