Læsetid: 7 min.

Det grønne flertal vil gøre Danmark til klimaforegangsland. Nu må vi alle hjælpe til

Aftalen mellem Socialdemokratiet og dets tre grønne støttepartier er historisk, når det gælder forpligtelsen til at gennemføre en radikal grøn omstilling. Klimatruslen gør det til en bunden opgave – den kan kun lykkes, hvis erhvervsliv, forskning og borgere i fællesskab gør det til et nationalt samlingsprojekt
Aftalen mellem Socialdemokratiet og dets tre grønne støttepartier er historisk, når det gælder forpligtelsen til at gennemføre en radikal grøn omstilling. Klimatruslen gør det til en bunden opgave – den kan kun lykkes, hvis erhvervsliv, forskning og borgere i fællesskab gør det til et nationalt samlingsprojekt

Sofie Holm Larsen

27. juni 2019

Efter fire års klimapolitisk ørkenvandring under Lars Løkke Rasmussens (V) blå regering, hvor drivhusgasudledningerne til sidst ligefrem begyndte at stige, har Danmark fået en ny regering, der signalerer til verden, at klimaudfordringen og den grønne omstilling af økonomien er det vigtigste projekt overhovedet. En drakonisk indsats de kommende år skal bringe Danmark i pagt med Parisaftalen og som foregangangsland vise vej for resten af verden.

Som punkt nummer ét i det 18 sider lange ’politiske forståelsespapir’, aftalt sent tirsdag mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, forpligter Mette Frederiksens (S) kommende regering sig til »En grøn og bæredygtig fremtid« og til »at påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling«.

Det skal ske ved blandt andet ved at vedtage en klimalov med bindende mål og en ledsagende klimahandlingsplan. Blandt målene er 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030, målt i forhold til 1990-niveauet, et endnu ikke præciseret, men bindende reduktionsmål for landbruget, et stop for salg af nye fossilbiler i 2030 og en infrastrukturaftale med investeringer, der baner vej for transportsektorens grønne omstilling.

Hvert år skal der i forbindelse med finansloven følges op på, om målene følges, og hensynet til klima og grøn omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller, ligesom arbejdet med et grønt nationalregnskab skal styrkes.

Når det gælder bæredygtigheden i bredere forstand sætter regeringen og dens grønne flertal et mål om fordobling af det økologiske landbrugsareal og af danskernes økologiske forbrug i 2030, en øget skovrejsning og mere urørt skov, en handlingsplan mod plasticforurening inklusive en plasticafgift, en reduktion af sprøjtemiddelforbruget for at beskytte drikkevandet, herunder om muligt et forbud mod sprøjtning i beskyttede naturområder.

»Det er den absolut vigtigste opgave, som verden står over for,« skriver de fire partier om den grønne omstilling. Med den fælles aftale signalerer de hermed, at bæredygtigheden og hensynet til klimaet fremover må være bagtæppet for al politik – selve det definerende grundlag for Danmarks økonomiske model og udvikling.

Kan de levere det, kan der blive tale om et historisk paradigmeskift. Et helt nyt prisme at se samfundsudviklingen igennem. Dermed er denne del af aftalen det mest løfterige og opløftende, der er set i dansk politik i rigtig mange år.

De 70 procent

Det er også noget af det allersværeste at virkeliggøre. Det kræver ikke blot mod og principfasthed af regeringen og dens parlamentariske grundlag. Det kræver også, at det omgivende samfund – industrien, landbruget, det øvrige erhvervsliv, borgerne, forskningen – tager medansvar og gør omstillingen til det nye store og samlende fællesprojekt for Danmark.

Tag målet om 70 procent reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030. Det er i pagt med og nødvendigt i forhold til Parisatalen, men det er så vidt vides også det mest ambitiøse reduktionsmål, noget land endnu har sat sig. Siden 1990 har vi ifølge Energistyrelsens statistik reduceret de samlede drivhusgasudledninger med 34 procent. 

Vi har altså brugt næsten 30 år på at nå halvvejs til delmålet på 70 procent – nu skal vi præstere den anden halvdel på bare 10 år. Og vi har vel at mærke præsteret den første halvdel ved at plukke alle de lavthængende frugter: Opstilling af vindmøller, realisering af de billigste energibesparelser med mere i den elsektor, som om få år vil være helt fossilfri.

Det er, relativt set, let at udskifte en sort energiteknologi med en grøn – luk et kulkraftværk og rejs nogle vindmøller – langt mere kompliceret er det for eksempel at omstille et erhverv som landbruget, hvis drivhusgasudledninger er steget siden 2011.

Slagt en ko og dyrk nogle flere gulerødder bliver sikkert en del af svaret, men det drejer sig om langt mere end et sådant ’teknologiskift’, og endnu mangler der både det bindende mål og regulære handlingsplaner. Greenpeace er foreløbig ene om at have leveret en plan for, hvordan landbruget kan omstilles, så sektorens udledninger i 2030 halveres i forhold til 1990-niveauet – en plan der blandt andet omfatter halvering af antallet af køer og svin i dansk landbrug.

Så 70 procent-målet – og efterfølgende det ultimative mål om fossilfrihed og CO2-neutralitet, som aftalen ikke sætter årstal på, men hvor Socialdemokratiet før valget har talt for 2045 – vil stille store krav til alle sektorer og aktører.

Prisen

Det bliver også dyrt, har nogle sagt på forhånd. Den liberale tænketank Cepos har således under forhandlingerne præsteret et notat, der under en række antagelser og med »betydelig usikkerhed« skønner den samfundsøkonomiske omkostning for 70 procent-målet til 26 milliard kroner årligt i 2030.

Andre har nævnt et tal på 10 milliard – faktum er, at der hverken fra Finansministeriet eller anden officiel instans er fremlagt beregninger på det.

Cepos har oversat sin beregning til, at en gennemsnitlig dansk skatteyder i 2030 vil »blive 5.600 kroner. fattigere om året« som konsekvens af 70 procent-reduktionen. Men den gennemsnitlige skatteyders indkomst vil i 2030 være vokset med langt mere end dette beløb i kraft af den generelle BNP-vækst. Eller som Klimarådets tidligere formand, professor Peter Birch Sørensen, forleden sagde til DR Deadline:

»Bruttonationalprodukter vokser med godt 30 milliard i øjeblikket, så selv hvis det høje skøn (fra Cepos, red.) for, hvor dyrt det vil være for samfundet at nå 70 procent-målet, skulle vise sig at være korrekt, så er det altså mindre end ét års økonomisk vækst, vi taler om, at vi skal give afkald på. Det er ikke noget, der får samfundet til at falde sammen.«

Og hvorfor tale om ’en omkostning’?

Præcis som når samfundet bruger penge på motorveje og hospitaler, er pengene, der bruges på den grønne omstilling, en investering i fremtiden. Altså en investering i, at der overhovedet er en fremtid. Det er de penge, vi vælger at sætte i projektet i dag, for at vore børn i morgen kan få en livskvalitet, der forhåbentlig ikke er ringere end vores.

Under alle omstændigheder er udgifterne til grøn omstilling ifølge alle beregninger klart mindre end de økonomiske omkostninger, hvis ødelæggende klimaændringer får lov at eskalere.

Og når nogle påpeger, at de grønne teknologier givetvis bliver billigere, og at vi derfor bør vente og udskyde deadline for de 70 procent, så må man spørge, hvor dansk energiforsyning ville have været i dag, hvis man for et par årtier siden – med logikken i behold – havde sagt, at vind og sol med garanti ville blive billigere, hvorfor vi en tid endnu bare burde læne os tilbage og fortsætte med sort energi. Vi havde haft langt større CO2-udledninger, og vi havde ikke haft den massivt eksporterende vindmølleindustri, hvis praktiske indsats i sig selv er det, der afgørende har bragt priserne langt ned.

Ingen klimakamp uden social kamp

Alt dette ændrer imidlertid ikke ved, at de fire partiers aftale og de ambitiøse grønne mål vil sætte systemet – os alle – under pres.

Uagtet at de grønne investeringer på sigt vil tjene sig hjem, skal pengene således på kort sigt findes. Her har den politiske aftale ikke meget at sige, og det har den desværre heller ikke, når det gælder finansiering af en række af de velfærdsforbedringer, partierne har aftalt.

Og her ligger den helt store udfordring: Hvordan stilles økonomien om, så den ikke blot i sig selv bliver mere miljø- og klimavenlig, men så den bliver det, uden at det kommer til at belaste den del af befolkningen, der ikke i dag har en robust økonomi. Skatte-, afgifts- og tilskudssystemet må gennem en radikal reform, så det sender de rette adfærdsmæssige signaler og samtidig tager sociale hensyn. Nogle skal betale mere på vejen til den grønne økonomi – regeringens udfordring er, om den tør gå efter de velstående, de flyrejsende, de kødspisende, de benzinbilkørende eller hvad.

Den politiske aftale siger klart, at »vi skal bekæmpe den stigende ulighed«. Så i en bredere kontekst handler den samlede øvelse om, hvordan regeringen og dens tre støttepartier vil præstere både økologisk omstilling og økonomisk omfordeling. Gør man det første, uden det sidste, lurer risikoen for social polarisering, stigende mistillid til politikerne og demokratiet, Gule Veste-tilstande i Danmark. Dette også fordi man må regne med, at økonomien på et tidspunkt igen vil blive ramt af lavkonjunktur eller det, der er værre.

Et fælles projekt

Disse dages europæiske hedebølge – i forlængelse af sidste års ekstreme tørke – er en påmindelse om, at omstillingen er en bunden opgave. Vi har uhyggelig kort tid til at gennemføre en historisk transformation af vores økonomi, vores produktions- og forbrugssystem, vores livsform.

Det er stærkt opmuntrende, at de fire partier bag det nye flertal ser ud til at have erkendt dette og nu forpligter sig på det. Men skal det lykkes, skal det gøres til meget mere end en politikeropgave. Regeringen og dens støttepartier får brug for al mulig hjælp fra et innovativt og visionært erhvervsliv, fra dygtige forskere og teknikere og fra alle os almindelige danskere. Vi skal overveje vores flyrejser, vores røde bøffer, vores bilkørsel, vores forbrugsmønstre og vores livsværdier.

Den store grønne omstilling har potentiale til – er nødt til – at blive et fælles, nationalt projekt. Noget vi vil kunne ranke ryggen ved, og som gør det muligt at se vore børn og børnebørn i øjnene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Munk
  • Poul Erik Riis
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Palle Pendul
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Nikolai Beier
  • Henrik Rasmussen
  • John Hansen
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Poul Erik Riis, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Palle Pendul, Dorte Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Tanghus, Nikolai Beier, Henrik Rasmussen, John Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nils Bøjden

S-SF-EL-R: "Nu laver vi en landbrugspakke der er så hår at landbruget flytter. Så er vores CO2 udledning mindsket"

At den så flytter til at land hvor produktionsmetoderne betyder at CO2 udledningen fordobles er man nok ligeglad med. Det er ikke CO2 udledningen man er bekymret for, men om man holder de mærkværdige løfter man kom med i valgkampen.

Thomas Andersen, Jens Winther og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Desværre så vender afgifter, og dem kommer vi sikkert til at se en del af, altid den tunge ende ned. Da forholdene for overførselsindkomsterne er uændrede, så kommer de der har mindst til at betale den største del af gildet I form af de største mindskede forbrugsmuligheder da deres forbrugskvote er 1. De velhavende vil ikke på same made mærke til det. Jeg håber jeg tager fejl, men nok ikke!

Anders Skot-Hansen, Lise Lotte Rahbek, Michael Hullevad og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Er der ikke nogen der kan forklare mig, hvordan kød kommer ind i problematikken omkring klima ?

Jeg har problemer nok med at forstå, hvordan en svag klimagas i ganske små mængder skulle være årsagen til verdens undergang, når jeg ved, at 10000+ fly konstant udleder betragtelige mængder af den meget mere potente klimagas på det sted i atmosfæren, hvor den har allerstørst klimavirkning, men kød ?

Hvis jeg tager fejl, og CO2 ER den knap, vi kan regulere klodens temperatur på, gør vi allermest for klimaet ved at producere så meget kød som muligt i Danmark, hvor kødproduktionen har klodens mindste CO2 aftryk. Hvis vi allokerede 5% af landbrugsarealerne til blomstereng, ville vi gøre godt for biodiversiteten, som også er trængt hardcore, men vi er i gang.

Uanset om jeg tager fejl eller ikke, var vi bedre stillet, hvis vi prioriterede naturvidenskabelig uddannelse og forståelse for skolebørn, voksne og politikere, forudsat at konsensus igen trækkes ud af begrebet naturvidenskab.

Køer inhalerer ikke naturgas, drikker ikke olie og spiser ikke kul. De flytter ikke noget kulstof op i atmosfæren, som de ikke har trukket direkte ud af atmosfæren gennem deres foder.

Nils Bøjden

"Er der ikke nogen der kan forklare mig, hvordan kød kommer ind i problematikken omkring klima ?"

Det gør det heller ikke. Der gør mælk derimod

Al forarbejdning af råstoffer, al omsætning af næring, al fysisk biologisk aktivitet udleder CO2, men 'videnskaben' beskylder landbruget for 16-20% af CO2 udledningen ! Hvad med søfarten, og hvad med luftfarten ?

Mener du mælk løfter sig ud af usikkerhedernes verden med hensyn til menneskeforårsaget CO2 udledning Nils ?

Nils Bøjden

"Mener du mælk løfter sig ud af usikkerhedernes verden med hensyn til menneskeforårsaget CO2 udledning Nils ?"

Mælk er primær produktion for kvæg i Danmark. Læser du ikke statistikker?

Nils Bøjden

Så igen. Kvæg i Danmark er i langt overvejende grad malkekvæg. Så hvis man ønsker at reducere kvægbestanden er det det samme som at man ønsker at reducere mælkemængden.

Så hvis man ønsker at reducere kvægbestanden i Danmark, skal man ud i børnehaverne og argumentere for at de ikke må drikke mælk.

Nils Bøjden

"Ja men hvor kommer klimabelastningen ind i billedet ?"

Klimabelastningen er det samme for malkekvæg som for kødkvæg. Så hvis man ønsker at reducere klimabelastningen i Danmark for kvæg giver det kun mening hvis man reducerer mælkeproduktionen. Og det giver kun mening t reducere mælkeproduktionen hvis man samtidigt tager på sig alle steder at argumentere for mindre mælkeforbrug.

Jens Winther

@Mads Kjærgård, realiteten er, at det med at "gøre noget for klimaet" handler om adfærdsændringer.

Om de 1% rigeste ændrer deres adfærd, er ret ligegyldigt. Det, der betyder noget, er at de 99% ændrer adfærd.

Men du må glæde dig over, at de, der ikke flyver, ikke kommer til at betale afgifter på flyrejser; de, der ikke spiser røde bøffer, kan være ligeglade med afgiftet på oksekød; de, der ikke har bil, kommer ikke til at betale øgede benzinafgifter osv. Så næh - afgifterne vender IKKE den tunge ende ned ad.

Michael Friis, Christian De Thurah, Ejvind Larsen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

CO2 hypotesen handler om menneskets overførsel af fossilt carbon fra undergrunden op i atmosfæren. Vi har fyldt 0.0135% af atmosfæren op mdd ekstra CO2 siden industrialiseringen., men hvad har det med landbruget at gøre ?

Nils Bøjden

"CO2 hypotesen handler om menneskets overførsel af fossilt carbon fra undergrunden op i atmosfæren. Vi har fyldt 0.0135% af atmosfæren op mdd ekstra CO2 siden industrialiseringen., men hvad har det med landbruget at gøre ?"

Og derudover er postulatet at ernæringsprofilen før kød fra kvæg er ødelæggende. Og der er mit postulat så at i Danmark er primærproduktionen fra kvæg ikke kød men mælk.

Vi kommer længere og længere væk fra emnet.

Hvis vi vil mindske gasudslippet fra kvæg, må vi reducere gasoptaget, hvis ikke køerne skal eksplodere, og methan udgør ikke milliontedele af atmosfæren, men milliartedele, og levetiden i atmosfæren for methan er langt mindre end levetiden for CO2, som jeg havde forstået var det oprindelige problem.

Sååå... Hvad har kødproduktion med klima at gøre ?

Nils Bøjden

"Sååå... Hvad har kødproduktion med klima at gøre ?"

Så er det ikke meget du har fået læst.

1. Kvæg er ret markante udledere af drivhusgasser. I Danmark er produktionen fra kvæg dog primært mælk.
2. Kødkvæg er en ret ineffektiv metode til produktion af protein.

1. De drivhusgasser kvæg udleder, er bygget på den CO2, som deres foder trækker ud af atmosfæren.

2. Helt enig, men det har intet med klima at gøre, men er en del af klodens naturlige carbon kredsløb. De fossile brændsler ligger bag den menneskeskabte forøgelse af CO2 i atmosfæren, ikke køerne.

Jens Winther

@Niels Bøjden, hvad har det med sagen at gøre om kvæg primært holdes mhp mælkeproduktion eller til kødproduktion?

Kender du andre metoder end kvægdrift, hvor man kan konvertere extensiv landbrugsdrift på ringe jorder (græs) til proteiner? Hvori består egentlig det "ineffektive" i kvægets proteintilvækst?

Nils Bøjden

"@Niels Bøjden, hvad har det med sagen at gøre om kvæg primært holdes mhp mælkeproduktion eller til kødproduktion?¨

AT det eneste jeg hører er at vi skal holde op med at spise kød fra kvæg, men ikke en eneste klimatosse (mærkeligt ord og og lidt sjovt) argumenterer for at vi skal holde op med at drikke mælk.

Mads Kjærgård

Hmm de der flyver kommer måske til at betale 400-500 mere pr. billet. Hvad betyder det når man I forvejen har råd til en rejse til 30.000 til Bagindien? Mens den der bor i Nordjylland, har en beskeden indkomst og en gammel bil kommer til at betale betydeligt mere pr. liter benzin. Sådan at bilferien må aflyses.

Jens Winther

@Nils Bøjden, hvad skal voksne mennesker med mælk?

@Mads Kjærgård, korrekt! Det er er alligevel så få, der rejser til Bagindien, at det er ligegyldigt. Men der er sgu ikke nogen, der skal røre alle de nordjyder, der kører til grænsen med en trailer efter deres gamle, osende dieselbiler for at købe dansk øl og sodavand hos Fleggaard og som trækker camp-letten til Harzen i sommerferien. At røre dem, ville være dybt asocialt. Nok skal vi kæmpe for miljøet - meeen, der må være en grænse...!

Thomas Tanghus

Peder Bahne
26. juni, 2019 - 19:41

"Er der ikke nogen der kan forklare mig, hvordan kød kommer ind i problematikken omkring klima ?

Jeg har problemer nok med at forstå, hvordan en svag klimagas i ganske små mængder skulle være årsagen til verdens undergang, når jeg ved, at 10000+ fly konstant udleder betragtelige mængder af den meget mere potente klimagas på det sted i atmosfæren, hvor den har allerstørst klimavirkning, men kød ?"

Koprutter. Metan er 22 gange mere potent en CC2, men du har ret i, at gassen har langt kortere levetid.

https://www.experimentarium.dk/klima/metan-ch4
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Metan

Ruth Knudsen

Hold da kæft hvor er der mange idioter som ikke fatter en skid af hvordan atmosfæren forurenes af det ene eller det andet. Byggeindustrien forurener forøvrigt mere end all lastbiler tilsammen

Niels-Simon Larsen

Hvordan har vi råd til milliarderne til kampfly?
Vi har jo masser af penge, de skal bare bruges anderledes. Alt det hyleri om, at den grønne omstilling koster, giver jeg intet for.

Thomas Tanghus, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, John Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Christian Nymark, Carsten Munk, Poul Erik Riis, Niels Østergård, Christel Gruner-Olesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Man KAN lave en cirkulær CO2 finte, som ikke belaster klimaet. Formlen brev opfundet i 1923 så syntetisk brændstof kan erstatte fossile brændstoffer. DTU og Haldor Topsøe har bevist det kan lade sig gøre i forsøgsanlæg. Ingen har ind til nu lavet et fuld skala anlæg! Alle venter på at den første beviser at økonomien hænger sammen. Det vil være 20-30% dyrere end fossile brændstoffer, men til gengæld være helt rene og CO2 neutrale.

Lise Lotte Rahbek

Byggeindustrien... uha.
Det er ikke et emne der har været omtalt ret meget i klimaregnskabssammenhæng, men for da helved det har indflydelse på al udledning af drivhusgasser, af forurening af jord, af skovhugst, af kemikalier og udvaskning af samme fra beton og tegl (kulbrinter, tungmetaller) for slet ikke at tale om den enorme mængde energi der skal til fremstille, transportere og bortskaffe byggematerialer.

PS. Jge har lige talt med en kammerat som fortalte, at han havde været ude at se på et typisk parcelhus fra 70erne. En meget stor del af datidens parcelhuse blev ikke bygget for at kunne repareres. Der er støbt vandrør (som nu er tæret) ned i beton, der er ikke isoleret tilstrækkeligt efter nutidens normer, træværket i den bærende del er ved at være rådnet/svampeinficeret og skal skiftes.
Når jeg tænker på, hvor mange af den slags parcelhuse, der står til udskiftning i Danmark og ghettoloven for ikke at nævne de verdensomspændende øelæggelser i krige og klimaudløste katastrofer.... så gruer jeg for fremtiden

https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2015/12/978-87-93352-99-5.pdf
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/03/978-87-93614-87-1.pdf
https://www.miljoeogressourcer.dk/filer/lix/4143/beton.pdf

Michael Friis

70% er et højt mål, men hvis vi når 60% er det vel ok? (Der er allerede reduceret med 34% i flg artiklen)
Udfordringen er om vi hver især er villige til at reduceres vores forbrug.
Skal man undlade at besøge en syg moster eller sine børnebørn, og dermed spare CO2?
Skal man lade være med at arbejde, hvis det betyder over 500 km rejse pr uge?
Mange dilemmaer. For den enkelte og for statskassen.
Hvad vil DU gøre?

Randi Christiansen

Michael friis@ - det primære er, hvilken ramme forvaltningen lægger for samfundsdriften, således at den enkelte naturligt vil tage de klimarigtige valg.

F.eks. er transportsektoren indrettet til at understøtte forurenende privatbilisme. En borger kan ikke pålægges at fravælge privatbilisme, når den offentlige transport som nu er både alt for dyr og dårlig.

Med hensyn til fødevaresektoren kan man ikke forvente af lavindkomsterne, at de vælger miljøvenlige produkter, hvis de er dyrere end de konventionelt dyrkede.

Personligt har jeg altid på trods af lavindkomst hellere handlet mindre men økologisk end mere og konventionelt. Det har været endog meget svært som enlig mor at se langt efter f.eks. lørdagskyllingen, fordi den konventionelt dyrkede simpelthen var for 'ulækker' (kz kyllinger m.v.) og den økologiske alt for dyr til min pengepung. Men når tilliden til konventionelle produkter er væk - senest er det påvist, at konventionelt dyrkede citrusfrugter sprøjtes med nervetoksiner - må man være nøjsom og finde andre veje, hvor det er muligt. I et demokrati som det danske, hvor det overordnede ansvar er hos forvaltningen, kan det være en svær øvelse hvis de asociale, neoliberalistiske privatkapitalister har magten.

Forhåbningen er, at nuværende socialdemokrtiske regering klarer den udfordring bedre end den foregående s regering. Hvis ikke, er der grund til at betvivle det danske demokrati.

Randi Christiansen

Vi står overfor mobilisering på niveau, med hvad der forventes af befolkningen i en krigssituation. Alle kræfter må indsættes for at undgå, at det absolutte reduktionsmål overskrides. Så er vi nemlig i en langt vanskeligere - måske umulig - situation end nu, fordi irreversible feed back mekanismer aktiveres ved overskridelse af 1,5°.

Så når der spørges hvordan, må svaret være : med alt hvad vi har og kan. Når det gøres, forholder det sig ydermere således, at nye muligheder og løsninger med et sådant optimalt koncentreret fokus vil vise sig. Og det lykkedes jo med det yderste af neglene at standse hitlers krigsmaskine. Nuværende situation er langt mere livstruende for verdenssamfundet.

Løsningerne findes, det er den menneskelige træskhed, dumhed og korruption, der forhindrer den permakulturelle omstilling, som skal forhindre en global klimakatastrofe.

Lad os alle bede = optimalt fokus på løsninger hvad end det koster. Forbruget må nedskaleres til det absolut nødvendige og først såfremt teknologiske løsninger muliggør aktivitet herudover, som f.eks. flyrejser, vil vi kunne tillade sådanne.

Men det træske, dumme, korrupte flertal forstår åbenbart ikke situationens alvor, og vil bare feste videre.

Randi Christiansen

Med 'hvad det end koster' mener jeg naturligvis ikke den dårlige vane med at tørre regningen af på de mindst priviligerede.

Cepos og co taler om dynamiske effekter, og det kan vi godt forstå. Men fødekæden må være i orden, man må forstå, at økonomi er cirkulær, dvs alt påvirker alt, og at det derfor er afgørende at tilstræbe miljø-og socioøkonomisk permakulturel bæredygtighed. Hvis ikke vil - som det ses - ubalancerne vokse indtil læsset vælter.

Niels-Simon Larsen

Ich bin auch ein Berliner, skal i dag hedde: Jeg er også (omend ikke socialdemokrat så) støttepædagog for Mette.
I Alternativet sagde vi i begyndelsen, at vi byggede flyveren, mens vi var i luften, og det var bare et parti. Nu bygger Mette-folket en politik, der går frasagn om verden over, uden nogen kender ‘prisen’. Den skal vi heller ikke kende, for hvad skal i med den, når det gælder de kommende generationers levemuligheder? Vi skal bare punge ud, skal vi.

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi skal holde op med: Det er for dyrt at redde verden.
Selvfølgelig koster det en allerhelvedes masse penge, men det er vi glade for at betale, for vi elsker vores børn og børnebørn og dem, der kommer efter dem.
Vi skal ikke bruge al tiden på at flytte penge fra den ene kasse til den anden. Det er det, tiden er gået med indtil nu. Den ene regering har lukket de kasser, den forrige havde åbnet. Råd og nævn blev nedlagt i 2001, og så kunne pengene puttes ned i borgernes lommer. Ni skal det gå den anden vej. Vi skal investere i børnenes fremtid - koste hvad det vil.

Thomas Tanghus, Kent Bajer, Kurt Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Lise Lotte Rahbek, der kommer sgu nok ikke ret meget ud af, at du sidder og "gruer for fremtiden"!

Nu er problemet heller ikke så voldsomt, som du tilsyneladende tror. Det er ret energikrævende at producere nogle byggematerialer, til gengæld holder de i meget lang tid. Tegl og beton holder i århundreder. Træ anvendt som byggemateriale er faktisk en meget effektiv måde at lagre CO2 (vel den eneste i dag praktisk anvendelige). For det CO2, træet har opsuget under sin vækst, forbliver jo bundet i bygningskonstruktioner i hundrede år eller mere.

Ja, en del af bygningsmassen er ikke så velisoleret, som man ville bygge i dag. Men faldet i energiforbrug kan faktisk ikke berettige, at man river ned og bygger nyt - der går nogle årtier inden energibelastningen ved at producere de nye bygningsmaterialer er indvundet gennem driftsmæssige energibesparelser (i hvert fald hvis der bygges i tegl og beton). Og specielt hvis fx varme i boliger kommer fra CO2-fri el, er det ikke vildt afgørende om varmetabet er lidt større end i en ny bygning.

Mange indenfor byggesektoren arbejder med en øget anvendelse af træ som bygningsmateriale, netop af miljøhensyn. Det nytter ikke noget at plante skove, hvis ikke vi også sørger for en (varig) anvendelse af træet. Skovdrift forudsætter træfældning for at maksimere skovens CO2 optag. Og netop byggeri i træ er en effektiv og varig anvendelse - og dermed i realiteten en CO2 deponering.

Hvad angår parcelhuse bygget i '70-erne, så har de jo stået i op mod 50 år uden synderlige vedligeholdelsesomkostninger, hvilket såmænd ikke er så ringe. Det ville være energimæssigt totalt tåbeligt at rive dem ned, men de trænger sikkert til lidt vedligeholdelse og udskiftning af komponenter. De er faktisk ret energieffektive og lette/billige at renovere, og med små ændringer i indretningen kan de nemt gøres til tidssvarende, attraktive boliger. Det går helt af sig selv uden tilskud og statslig indblanding - når bare staten ikke ødelægger regnestykket med sindssyge ejendomsskatter og strammere lånevilkår.

Lise Lotte Rahbek

Winther
1) Nej.
2) Det bliver skrottet i nybyggeri
3) Skovdrift er monokultur og har ikke en skid med bæredygtighed at gøre
4) Ved du hvad du snakker om? Det er billigere at rive husene ned og bygge nyt FORDI husene ikke er bygget til at blive repareret.

Jens Winther

@Randi, lad lige være med at blive sur, fordi vi ikke alle sammen fungerer som et ekkokammer for din forsimplede virkelighedsopfattelse og din hovedløse frygt.

Michael Friis

Randi C
Du skriver “Med ’hvad det end koster’ mener jeg naturligvis ikke den dårlige vane med at tørre regningen af på de mindst priviligerede.”
Udfordringen for regeringen”
Men bemærk når der er vækst i samfundet, så bliver det lettere at finde jobs for de ledige. Det giver et løft for de svageste.
Omvendt giver lavkonjunktur flere ledige.

Randi Christiansen

Michael friis@ - "Men bemærk når der er vækst i samfundet, så bliver det lettere at finde jobs for de ledige. Det giver et løft for de svageste."

Det er, hvad jeg vil kalde for en forsimplet analyse, for konklusionen forudsætter, at 'de svageste' tilgodeses adækvat. Det er ikke 'lige over'.

Trenden går i stik modsat retning nemlig, at den økonomiske magt koncentreres på stadig færre hænder. Og resultatet? Ikke noget at være stolt af, når man både lokalt og globalt betragter 'det svage segment'.

Anders Skot-Hansen

Afgifter på klimabelastende adfærd vender bestemt den tunge ende nedad. Det koster mange penge, at klimaaflaste og dermed spare afgift. Lad os blot tage øgede energiafgifter som eksempel. Alle boliger kan gøres til nulenergihuse ved indkøb af f.eks. solceller, varmepumpe og måske lidt ekstra isolering. Det er udelukkende en økonomisk udfordring, men burde være et lovkrav for økonomisk velstillede.
Formue- og/eller indtægtsreguleret tilskud til energirenovering er vejen frem, og gerne på 100% for den lavtlønnede lønmodtager. Den rigeste del af befolkningen skal selvfølgelig selv betale for klimaaflastende teknologier til sig selv (og til os andre). Uden fokus på fordelingspolitik er målet om de 70 % urealistisk og usolidarisk.