Læsetid: 6 min.

Handicaporganisationer: Myndigheder har svigtet informationsindsats om stemmeret for umyndiggjorte

Kun ti umyndiggjorte borgere har søgt om at få stemmeret til det kommende folketingsvalg. Det skyldes mangelfuld information og er et massivt svigt fra myndighederne side, mener handicaporganisationer. Justitsminister Søren Pape Poulsen tager kritikken til sig
Før Søren Pape Poulsen (K) i efteråret fremsatte lovforslaget om ændring af værgemålsloven, havde Danske Handicaporganisationer, LEV, Sind og Institut for Menneskerettigheder i høringssvar til lovforslaget netop opfordret til, at værgerne skulle kontaktes direkte.

Før Søren Pape Poulsen (K) i efteråret fremsatte lovforslaget om ændring af værgemålsloven, havde Danske Handicaporganisationer, LEV, Sind og Institut for Menneskerettigheder i høringssvar til lovforslaget netop opfordret til, at værgerne skulle kontaktes direkte.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

3. juni 2019

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt …

Sådan lyder det fra blandt andet Danske Handicaporganisationer, Sind og Landsforeningen LEV til nyheden om, at kun ti umyndiggjorte borgere via deres værger har søgt om at få ændret deres værgemål med henblik på at kunne stemme til folketingsvalget.

Det følger af grundloven, at umyndiggjorte ikke kan stemme. Men lige før jul vedtog et enigt folketing at ændre loven, så der kan åbnes for, at knap 2.000 umyndiggjorte borgere kan få fuld stemmeret.

»De fortjener også at få deres stemme hørt,« som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) sagde, da lovforslaget blev behandlet. Ved samme lejlighed lovede justitsministeren, at »man vil jo gøre alt, hvad man kan, for at nå mest muligt« i forhold til, at de umyndiggjorte ville kunne nå at være klar til at stemme til det forestående valg. Den nye lov muliggør en delvis fratagelse af den retlige handleevne, hvilket vil betyde, at en borger kan få lov at stemme også til folketingsvalg.

Handikaporganisationerne er ikke i tvivl om, hvad der er den vigtigste forklaring på, at kun ti borgere hidtil har søgt om ændring af deres værgemål: Myndighederne skulle have kontaktet værgerne og de pågældende borgere direkte og oplyst om de nye muligheder. Men det har Familieretshuset, som har overtaget sagsbehandlingen fra Statsforvaltningen, efter samråd med Justitsministeriet ikke gjort.

Søren Pape Poulsen skriver i en mail til Information, at det selvfølgelig ærgrer ham, at ansøgerantallet ikke er højere.

»Her må Justitsministeriet såvel som handicaporganisationerne tage ansvaret på sig og fremadrettet sikre, at de nye muligheder bliver kommunikeret til flere,« tilføjer ministeren.

Men Anni Sørensen, formand for LEV, mener ikke, at handikaporganisationerne har et ansvar for den manglende informationsindsats:

»Myndighederne kender de knap 2.000 borgere og ikke mindst deres værger. Der burde være sendt mails eller breve til dem, hvor man gjorde opmærksom på lovændringen,« siger hun og tilføjer, at handikaporganisationerne ikke ligger inde med de tilsvarende oplysninger.

»Vi er en handikaporganisation. Vi har skrevet om det og lavet nyheder, men vi har ikke direkte kontakt til de her mennesker.«

Landsformanden for Sind, Knud Kristensen, er enig med Anni Sørensen:

»Vi har skrevet om det i vores blad og orienteret om det. Men dét, der kunne have flyttet noget, var den direkte orientering til værgerne,« siger han.

Næstformand for Danske Handicaporganisationer, Sif Holst, er også enig. Hun kalder den offentlige informationsindsats for »ringe«.

»Man gør jo meget for at fortælle de almindelige vælgere, hvad de skal gøre, når de får valgkort. Men her er så en gruppe, der er overladt til selv at finde ud af, hvordan de kan løse det. Det er tilmed en gruppe, hvor flere ikke har mange ressourcer, og derfor er der endnu mere brug for en oplysningsindsats, hvor man bliver taget i hånden. Den opgave har det offentlige ikke løftet,« siger hun.

Også Institut for Menneskerettigheder ser den manglende orientering til værgerne som den væsentligste forklaring på det meget lave antal ansøgere:

»Ja, det er sådan, man tænker,« bekræfter Maria Ventegodt, ligebehandlingschef i instituttet. Hun finder det »skuffende, nedslående og trist« at der stadig »i praksis er en ekskluderet gruppe på trods af en vilje i Folketinget til at lave det om«.

»Vi ser det som en krænkelse af menneskerettighederne, at man får frataget stemmeretten, når man er under værgemål,« siger Maria Ventegodt og tilføjer:

»Antallet af mennesker, som har mistet stemmeretten og dermed er udsat for en krænkelse, kunne have været lavere. Når myndighederne ikke gør mere, er det udtryk for, at de ikke tager den her krænkelse alvorligt nok.«

’Det er ansvarsfralæggelse’

Før Søren Pape Poulsen i efteråret fremsatte lovforslaget om ændring af værgemålsloven, havde Danske Handicaporganisationer, LEV, Sind og Institut for Menneskerettigheder i høringssvar til lovforslaget netop opfordret til, at værgerne skulle kontaktes direkte.

»Det var jo bøjet i neon i flere af høringssvarene, at der er tale om borgere, der har brug for støtte,« siger Anni Sørensen.

Men den opfordring valgte ministeriet ikke at lytte til. Den opgave kunne organisationerne passende selv varetage, mente ministeriet:

»Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at den berørte persongruppe må antages at være vant til at modtage forskellige orienteringer mv. fra organisationerne på området,« som ministeriet skrev som kommentar til høringssvarene.

Desuden henviste ministeriet til sit nyhedsbrev og muligheden for at følge lovbehandlingen på Folketingets hjemmeside. Ministeriet ville yderligere sende en orientering til organisationerne samt »indgå i en dialog med organisationerne herom«.

Tre dage før jul sendte Søren Pape Poulsen et brev til handikaporganisationerne, herunder LEV, med en kort omtale af den vedtagne lovændring.

»Jeg håber, at I vil hjælpe med at udbrede kendskabet til den nye ordning og orientere om denne nye mulighed blandt jeres medlemmer,« skrev ministeren.

Siden har LEV ikke hørt mere fra ministeriet. Anni Sørensen er langtfra tilfreds med ministeriets håndtering: »Det er simpelthen for dårligt, at ministeriet ikke har ageret mere proaktivt og rettidigt i forhold til en borgergruppe, der har brug for støtte og hjælp. Det er en ansvarsfralæggelse,« siger hun.

Ingen information på borger.dk

Den myndighed, der i første omgang skal behandle ansøgninger om at få ændret et værgemål, er Familieretshuset under Børne-og Socialministeriet. Men man kigger forgæves på Familieretshusets hjemmeside efter en nyhed om lovændringen fra december. Der står under ’Generelt om værgemål’, at »når man bliver umyndig, mister man sin ret til at stemme ved valg i Folketinget«.

Et tilsvarende budskab finder man på borger.dk, hvor teksten også er udarbejdet af Familieretshuset: »Når man bliver umyndig, mister man også sin ret til at stemme ved valg til Folketinget.«

Det gør Knud Kristensen fra Sind opbragt: »Det kan jeg godt blive forarget over. Især når de afviser vores forslag om direkte kontakt til værgerne med, at man jo bare kan følge med. Jeg tror ikke, at de, der er umyndiggjorte, selv kunne følge med på den slags hjemmesider, men det kunne der godt være nogle af værgerne, der kunne. Men hvad hjælper det, når det slet ikke står der,« som han udtrykker det.

Vicedirektør Tina Koed Nordentoft fra Familieretshuset medgiver, at informationen på borger.dk »ikke er tilstrækkelig tydelig. Det vil vi rette op på«, skriver hun i en mail til Information.

Hun oplyser, at Justitsministeriet i december orienterede om, hvilke kommunikationstiltag ministeriet ville foretage. På den baggrund var vurderingen, »at der ikke var behov for yderligere generel information« ud over, at der blev lagt »konkret information« samt et ansøgningsskema på hjemmesiden.

Desuden er de faste værger blevet orienteret i et nyhedsbrev om muligheden for delvis fratagelse af retlig handleevne i januar. Der orienteres kort om lovændringen, og så hedder det:

»Såfremt I er værger for borgere, der er frataget den retlige handleevne, bør I overveje, om en delvis fratagelse af den retlige handleevne vil være en tilstrækkelig beskyttelse af de pågældende – og i givet fald søge herom.«

På Familieretshusets hjemmeside kan man navigere sig frem til en tekst med overskriften: »Hvis du vil ændre fratagelse af den retlige handleevne«. Her oplyses, at delvis fratagelse af retlige handleevne ikke udelukkende kan handle om stemmeretten. En ansøgning om delvis fratagelse af den retlige handleevne kan derfor ikke formuleres sådan, at fratagelsen omhandler alle økonomiske forhold bortset fra stemmeretten til Folketinget.

Siden lovændringen har Familieretshuset i alt modtaget ti ansøgninger, hvoraf fem er verserende. De fem afgjorte sager har ikke nødvendigvis betydet, at en tidligere umyndiggjort nu har fået stemmeret til folketingsvalg. Sagen kan også være afgjort med en henlæggelse, oplyser Familieretshuset.

To, der glæder sig

Martin Rosenlind arbejder som receptionist på TV Glad. Han er en af de ti, der har søgt.

»En afgørelse skulle være lige om hjørnet. Den bliver behandlet i næste uge, så der skulle nå at komme en afgørelse inden valget. Det siger min værge,« fortæller Martin Rosenlind.

En anden er Victoria Stampe, som også arbejder på TV Glad. Hun har på kanalens hjemmeside i en klumme skrevet, at hun »ved udmærket godt, hvad politik er, både hvad rød og blå blok er, og hvad de står for. Jeg har mange politiske holdninger og følger med i nyhederne og synes, det er vigtigt at vide, hvad der sker rundt omkring mig«.

Hun ser frem til at stemme for første gang: »Det bliver en stor dag for mig. Det er ikke rigtigt gået op for mig endnu og kan ikke tro mine egne øjne. Det at kunne bidrage til samfundet har en stor betydning for mig, fordi jeg ellers godt kan føle mig udenfor.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu