Læsetid: 6 min.

Kampen mod mørklægning er svækket efter valget

Med tilsammen 91 mandater står Socialdemokratiet og Venstre ikke længere over for et flertal i Folketinget, der vil have markante lempelser af offentlighedsloven. De sandsynlige støttepartier for en kommende regering vil rejse sagen under de igangværende forhandlinger
De Radikales Zenia Stampe er optimistisk i forhold til at få ændret offentlighedsloven her efter valget. Det er ellers ikke lykkedes de seneste fire år, hvor der har været et flertal i Folketinget for at ændre loven.

De Radikales Zenia Stampe er optimistisk i forhold til at få ændret offentlighedsloven her efter valget. Det er ellers ikke lykkedes de seneste fire år, hvor der har været et flertal i Folketinget for at ændre loven.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

13. juni 2019

Efter folketingsvalget har de partier i Folketinget, der har krævet offentlighedsloven ændret for at skabe markant mere åbenhed hos myndighederne, ikke længere flertal. 

Socialdemokratiet og Venstre har således tilsammen 91 mandater, og de to partier er blandt andet ikke tilhængere af at fjerne eller ændre tilbundsgående på den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening, der ifølge Ombudsmanden har ført til »væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt«.

Dermed adskiller situationen i det nye folketing sig markant fra det tidligere. Her var der nemlig et flertal for at få ændret loven markant. Alligevel lykkedes det ikke at få ændret loven i løbet af valgperioden fra 2015-2019.

Det får nu Danske Medier til at opfordre til, at en revision af offentlighedsloven bliver en del af forhandlingerne om det parlamentariske grundlag for en kommende socialdemokratisk ledet regering.

»Vi har forståelse for, at der skal være et vist rum for fortrolighed i forvaltningen. Men den nuværende offentlighedslov har gjort dette rum for stort,« lyder det fra direktør Morten Langager.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Gunnar Jakobsen
  • Carsten Mortensen
  • Morten Wieth
Johnny Christiansen, Ebbe Wagner Smitt, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Gunnar Jakobsen, Carsten Mortensen og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Winther

Der er sådan set ikke noget underligt i, at S ikke støtter kampen mod mørkelægning. Det er mere underligt, at et liberalt parti som Venstre, ikke kæmper mod mørkelægning!

Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Gunnar Jakobsen

Alle partier, som ikke har noget at skjule, bør gå ind for åbenhed både i administrationen såvel som i regering og Folketing.

Jan Nielsen, Rolf Andersen, Ebbe Wagner Smitt, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Bjarne Andersen og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
John Michael Foley

Sagen kerne er, at ingen regering, uanset farve, ønsker at ophæve mørklægningen. Nu er det en socialdemokratisk regering, der kommer til at sidde for bordenden, og de ønsker heller ikke at befolkningen skal kunne følge med i hvad der sker bag lukkede døre og nedrullede gardiner. Ligesom Venstre, da de havde magten. Alligevel håber jeg at der er tilstrækkeligt mange partier, der vil være med til at ændret offentlighedsloven her efter valget, selvom der tegner sig et flertal imod med Socialdemokratiet og Venstres 91 mandater.

Johnny Christiansen, Bjarne Andersen, Jan Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Alle regeringsbærende partier går ind for mørkelægning. Også såkaldte åbenhedsforkæmpere som SF og R.
S har aldrig været fortaler for offentlighed i forvaltningen.

Men hvis landets borgere begyndte at sætte sig ind i rækkevidden af FNs Aarhuskonvention - som Svend Auken (S) i øvrigt stod fadder til - vil man finde ud af, at konventionen og det afledte EU-direktiv giver langt flere rettigheder, end nogen dansk lov nogensinde kommer til.