Kampen mod mørklægning er svækket efter valget

Efter folketingsvalget har de partier i Folketinget, der har krævet offentlighedsloven ændret for at skabe markant mere åbenhed hos myndighederne, ikke længere flertal. 

Socialdemokratiet og Venstre har således tilsammen 91 mandater, og de to partier er blandt andet ikke tilhængere af at fjerne eller ændre tilbundsgående på den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening, der ifølge Ombudsmanden har ført til »væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt«.

Dermed adskiller situationen i det nye folketing sig markant fra det tidligere. Her var der nemlig et flertal for at få ændret loven markant. Alligevel lykkedes det ikke at få ændret loven i løbet af valgperioden fra 2015-2019.

Det får nu Danske Medier til at opfordre til, at en revision af offentlighedsloven bliver en del af forhandlingerne om det parlamentariske grundlag for en kommende socialdemokratisk ledet regering.

»Vi har forståelse for, at der skal være et vist rum for fortrolighed i forvaltningen. Men den nuværende offentlighedslov har gjort dette rum for stort,« lyder det fra direktør Morten Langager.

En af De Radikales forhandlere, stedfortrædende politisk leder Sofie Carsten Nielsen, forsikrer over for Information, at partiet vil rejse spørgsmålet om offentlighedsloven under forhandlingerne med Mette Frederiksen (S).

Samme budskab kommer fra SF’s forhandler:

»Valget ændrer ikke noget for os, hvad angår offentlighedsloven. Vi går til forhandlingerne for at kæmpe for en afskaffelse af ministerbetjeningsreglen såvel som andre opblødninger af mørkelægningen,« skriver Pia Olsen Dyhr i en mail, der dog fortsætter:

»Vi kan godt se, at det kan blive svært. Desværre er der et meget snævert flertal for bevarelse af offentlighedsloven i form af Socialdemokratiet og Venstres 91 mandater, men det skal ikke forhindre os i at blive ved med at skubbe på for reformer.«

Radikal optimisme

Zenia Stampe fra De Radikale er lidt mere optimistisk end SF-formanden:

»Hvis Mette Frederiksen skal basere sin regering på vores mandater, skulle det undre mig meget, hvis offentlighedsloven fortsætter uændret. Det er en enig samling af mulige støttepartier, der arbejder for en ændring, og vi skulle sove i timen, hvis vi ikke fik sat det på dagsordenen,« siger hun.

– Tror du så, at der kommer en tilfredsstillende ændring?

»Det håber jeg. Med rette kan de vælgere, der har stemt på os eller Enhedslisten eller SF forvente, at det er en sag, som vi vil gøre noget ved. Men jeg skal ikke love noget, og jeg sidder ikke med i de forhandlinger. Forløbet under den sidste regering har vist, at hvis vi skal have ændringer igennem, så er det i en situation, hvor man kan sætte tommelskuerne på Socialdemokratiet,« siger Zenia Stampe.

»Det er et af de emner, der samler støttepartierne, og derfor er vi i en stærk og god forhandlingsposition. Hvis vi ikke forsøger at udnytte den, så har vi da et forklaringsproblem, for hvis ikke nu, hvornår så,« som hun spørger.

Pia Olsen Dyhr fastslår, at SF »selvsagt ikke kommer til at vælte en S-regering på grund af offentlighedsloven, men det betyder ikke, at vi ikke kommer til at kæmpe for enhver indrømmelse, vi kan få hjem«.

Hun tilføjer, at »det nu er op til V og S om de vil videreføre forliget, eller om de vil indkalde til drøftelser i en bredere kreds. Det er ude af vores hænder, da de to partier har opnået flertal alene. Men vi vil presse på for, at der kommer reelle drøftelser om øget åbenhed«.

Ifølge Rosa Lund (EL) er det nu, at der er en mulighed for at presse Socialdemokratiet.

»Jeg deltager ikke i forhandlingerne, men det er klart noget, der er i vores bevidsthed,« som hun siger.

Ingen lovændring i forrige valgperiode

Selv om der var flertal for en ændring af offentlighedsloven i det forrige folketing fra 2015 til i år, førte det ikke til nogen lempelser.

Det skyldes især to forhold: For det første følte De Radikale og SF, som oprindelig havde stemt for stramningen af offentlighedsloven i 2013, sig stadig bundet af forliget om loven. Først i efteråret 2018 trådte De Radikale ud af det.

Og for det andet var De Konservative og Liberal Alliance, der begge ønskede substantielle ændringer af offentlighedsloven, fra november 2016 med i VLAK-regeringen.

Ganske vist indeholdt regeringsgrundlaget for VLAK en vagt formuleret passus om at »lempe« på paragraf 24 om ministerbetjening, men det førte alligevel ikke til en lovændring.

Justitsministeriet udarbejdede et lovudkast, som skulle ophæve paragraf 24, men som Information kunne berette i foråret 2018, skulle paragraffen erstattes af to andre, som ifølge flere eksperter ville føre til mindst lige så stor mørklægning om »den interne og politiske beslutningsproces«, som det blev formuleret i udkastet.

Det blev da heller aldrig fremsat som lovforslag, da der ikke var opbakning til det i forligskredsen.

Information har spurgt personer med fagligt kendskab til offentlighedsloven, hvordan de nu ser på mulighederne for at få fjernet de værste mørklægningsparagraffer. Ud over paragraf 24 om ministerbetjening er der tale om paragraf 27, stk. 2, den såkaldte politikerregel.

Kort fortalt giver den mulighed for at hemmeligholde dokumenter og oplysninger, som udveksles under forhandlinger mellem en minister og folketingsmedlemmer.

Danske Medier vil have begge ændret.

»Ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen har uhensigtsmæssigt på en række områder afskåret medierne muligheden er for at være samfundets vagthund,« siger direktør Morten Langager.

Lars Werge, formand for Dansk Journalistforbund, opfordrer ligeledes støttepartierne til om muligt at få indskrevet i et kommende regeringsgrundlag, at det skal være »en bunden opgave at få ændret på paragraf 24«.

»Uden en beskrivelse i regeringsgrundlaget tvivler jeg på, at man kan presse Socialdemokratiet til noget. Og selv med en beskrivelse tror jeg desværre, at det bliver svært, hvilket er dybt beskæmmende for demokratiet i Danmark,« tilføjer Lars Werge.

Advokat Vibeke Borberg, der har været forskningschef på Danmarks Journalisthøjskole, skriver i en mail, at problemet er, »at de, der skal stemme en ændring igennem, enten har magten eller arbejder på at få magten, og de har derfor ingen interesse i at få reglerne lempet«.

Fremsæt forslag

Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, der i sin tid var medlem af Offentlighedskommissionen, har et konkret forslag:

»Mit råd er, at partier, der ønsker mere åbenhed, får udarbejdet et lovforslag og fremsætter det i Folketinget. Det er nemlig vigtigt at få præciseret, hvilke typer oplysninger de enkelte partier ønsker åbenhed henholdsvis fortrolighed om,« siger han.

Zenia Stampe tvivler på, at det vil lykkes under de igangværende regeringsforhandlinger at finde frem til den helt rigtige model, der kan afløse den nuværende paragraf 24 om ministerbetjening, fordi der er tale om kompliceret jura.

»Det er et rent politisk rum, der forhandles i, så jeg forventer en meget klar hensigtserklæring, der så efterfølgende skal udmøntes i en lovændring. Men det er i virkeligheden en stor fordel, at det er i det politiske rum, der forhandles. Så får vi nemlig den politiske markering først, og så må vi bagefter bede embedsværket om hjælp, når vi når så langt,« siger hun.

Jan E. Jørgensen (V) møder gerne op til forhandlinger om ændring af offentlighedsloven.

»Jeg kan konstatere, at Socialdemokratiet og Venstre har flertal sammen, så hvis de to partier er enige, kan vi lave de ændringer, vi vil. De andre har jo opsagt forliget. S og V var enige om, hvad der skulle ændres,« siger Jan E. Jørgensen med henvisning til det føromtalte lovudkast fra Justitsministeriet, som S og V støttede.

Han tilføjer, at »de andre forligspartier ville have noget mere uden dog at sige, hvad det var. Men S og V kan jo lave et nyt forlig på den baggrund, og så må de andre finde ud af, om de vil stemme for eller ej,« siger han.

Socialdemokratiet har afvist at udtale sig om sagen til Information.