Læsetid: 6 min.

Klima- og Omstillingsrådet vil være folkets klimaråd

Fem klimabevidste forskere er gået sammen om at danne et nyt klima- og omstillingsråd, der skal gå i dialog med befolkningen om de klimapolitiske bevægelser, som er i samfundet i øjeblikket. Information har mødt et af medlemmerne, sociolog Anders Blok
Ambitionen er at etablere et tværfagligt klima- og omstillingsråd, der er forpligtet på at tale på tværs af de natur-, samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver, fortæller et af medlemmerne, Anders Blok.

Ambitionen er at etablere et tværfagligt klima- og omstillingsråd, der er forpligtet på at tale på tværs af de natur-, samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver, fortæller et af medlemmerne, Anders Blok.

Anders Rye Skjoldjensen

24. juni 2019

Mette Frederiksen (S) kaldte på valgaftenen folketingsvalget for danmarkshistoriens første klimavalg, og aldrig har vi talt så meget om klima, som vi gør nu.

Men der mangler en stemme i den klimapolitiske debat. Det mener fem forskere, der er gået sammen om at danne et nyt tværfagligt klima- og omstillingsråd.

Information har mødt et af rådsmedlemmerne, Anders Blok, der er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet for at tale om rådets formål og målsætninger.

Og ikke mindst for at høre, hvad Klima- og Omstillingsrådet kan bidrage med, som det allerede eksisterende klimaråd, der er udpeget af energi-, forsynings- og klimaministeren, ikke kan.

– Hvad er formålet med Klima- og Omstillingsrådet, vi har jo allerede et klimaråd?

»Formålet er at blive en stemme i den klima- og omstillingspolitiske diskussion, som vi synes mangler,« siger Anders Blok.

Det nye klima- og omstillingsråd er en kollektiv forskerstemme, som vil anlægge et andet perspektiv på klimaproblemstillingerne end dem, der findes i andre rådgivningsorganer, forklarer han.

Eksempelvis anlægger det eksisterende klimaråd ifølge Anders Blok et bestemt økonomifagligt perspektiv på klimapolitikken, hvor bestemte økonomiske og monetære regneprincipper ligger til grund. Ambitionen med det nye råd er derimod at etablere et tværfagligt klima- og omstillingsråd, der er forpligtet til at tale på tværs af de natur-, samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver, uddyber han.

At det eksisterende klimaråd er bundet op på dansk politik, giver ifølge Anders Blok den problematik, at de i for ringe grad er i stand til at anlægge et globalt perspektiv. Her vil Klima- og Omstillingsrådet i høj grad indtænke hensynet til global retfærdighed.

»Snarere end at tænke os selv som et rådgivningsorgan for regeringen, så ser vi det som vores opgave at kvalificere en offentlig diskussion. Vi ser i høj grad os selv som nogle, der er i dialog med civilsamfundet og alle de bevægelser, der er i civilsamfundet i øjeblikket,« siger Anders Blok.

Pres på regeringen

– Vil I bruge jeres råd til at presse en ny regering på klimaspørgsmålet?

»Vi forstår omstillingsudfordringen som meget akut. Og det, der på nuværende tidspunkt er på den politiske spilleplade, slår ikke til. Så det kan ikke undgås, at vi kommer til at udfordre regeringen på klimatiltag,« fortæller Anders Blok.

– Hvad mener I om, at de røde partier vil forpligte Danmark til at reducere drivhusgasudslippet med 70 procent i 2030?

»Det er vores afsæt at 70 procent reduktion i 2030 målt med FN-principper må ses som et absolut minimum af indsats for et land som Danmark, fordi vi har et fast CO2-budget at forholde os til globalt. Og vi mener i Klima- og Omstillingsrådet, at man bør sigte efter nuludledning i 2040«

Det står i kontrast til de to økonomiprofessorer Peter Birch Sørensen, KU, og Kirsten Halsnæs, DTU, der i fredagens Information sagde, at det risikerer at blive dyr signalpolitik at hæve reduktionsmålet til 70 procent i stedet for 60 procent.

Anders Blok forklarer, at selv hvis man anvender globale fordelingsprincipper, som er meget gunstige for Danmark, så når vi til et budget, som vi kun kan overholde, hvis vi som minimum reducerer med 70 procent i 2030.

»Derudover er der også et udestående i forhold til emissioner og bæredygtighed knyttet til biomasseforbrug, international shipping og flyvning, som vi også bør forholde os til, ligesom vi bør investere massivt i at støtte andre fattigere landes omstilling,« forklarer Anders Blok.

Bred tværfaglighed

Ud over sociologen Anders Blok sidder også en professor i politisk økologi, en miljøingeniør, en forsker i bæredygtigt forbrug samt en historiker med i Klima- og Omstillingsrådet.

– Hvad betyder det, at I kommer fra meget forskellige forskningsbaggrunde?

»De færreste kan længere være i tvivl om, at vi står med meget alvorlige menneskeskabte klimaforandringer. Her står vi jo på skuldrene af alle vores naturvidenskabelige kolleger, der har slået problemstillingen og dens proportioner fast,« siger Anders Blok.

Han peger også på, at hele omstillingsspørgsmålet, som handler om samfundets kulturelle, økonomiske og politiske forandringer, er med til at flytte klima- og omstillingsdiskussionen i retning af sociologer og historikere som nogle af dem, der besidder den relevante ekspertise.

Ifølge Anders Blok giver det ikke længere mening at tænke, at det kun er naturvidenskaberne eller de tekniske videnskaber, der har definitionsret over klima- og omstillingsproblemstillingerne.

»Omstillingsspørgsmålet må og skal som udgangspunkt rumme alle fagligheder, fordi udfordringen er her nu og griber ind i alle områder af samfundet,« siger han.

På tværs af fagligheder er det Klima- og Omstillingsrådets ambition at levere nogle bud på, hvordan man lidt bredere og i fællesskab kan forstå omstillingsudfordringen. En udfordring, Anders Blok omtaler som »et ekstremt kompliceret og mangefacetteret problem«. Det skal tænkes sammen og på tværs for at kunne stille skarpt på problemstillingerne, siger han.

»Hvis ikke vi som nogle, der forsker i klimaproblemsstillinger i det daglige og følger fagdiskussionerne på tværs af felter, er kompetente til at forsøge at kvalificere en diskussion, så er der måske ikke så mange, der er det,« forklarer Anders Blok.

Han understreger dog, at de fem forskere, der udgør det nye klima- og omstillingsråd, ikke er unikt kvalificeret til at udgøre rådet. Han mener, at rådsmedlemmerne er kvalificeret som mange andre, der også har en baggrund i klimaforskning.

Ikke en erstatning

– Ser I jeres klima- og omstillingsråd som en erstatning for det nuværende klimaråd?

»Vi ser os på ingen måde som en erstatning, og egentlig heller ikke i udgangspunktet som en stærk kritik.«

Når Anders Blok og kollegerne i Klima- og Omstillingsrådet kigger sig omkring, ser de, at det eksisterende klimaråd udfylder en rolle, der er meget tæt på det statsadministrative system.

»Og det er vigtigt og vil altid være vigtigt,« som Anders Blok siger.

Han understreger, at det ikke handler om, at det nye klima- og omstillingsråd vil slå sig op på at komme med helt radikalt ny viden.

»Det specifikke er her, at vi prøver at gå sammen og forpligte os på at formidle noget viden i fællesskab og på en måde, der medtænker forskellige fagligheder, til forskel fra at ligge en snæver økonomisk betragtning til grund,« siger han.

Det nye klima- og omstillingsråd ønsker at bidrage med perspektiver på klimaudfordringen, som efter deres mening indtil videre er underprioriterede. For eksempel er mange af de eksisterende forbrugs- og produktionsmønstre verden over så ressourcetunge, at de langt fra medvirker til at undgå mere end 1,5 graders temperaturstigning, som er målsætningen i Parisaftalen, forklarer Anders Blok.

»Hvis lande med højt forbrug skal vise vejen i forhold til at skabe samfund, som leverer høj velfærd uden at overskride de planetære grænser, så vil det kræve fundamentale ændringer på tværs af forbrugs- og produktionsmønstre,« siger han og tilføjer:

»Men indtil videre behandles de to områder meget opdelt; enten som effektivisering af produktion eller adfærdsændringer i forhold til forbrug. Der er brug for mere sammentænkning af forskellige typer af viden, og det vil Klima- og Omstillingsrådet gerne bidrage med.«

Snart klar med første udspil

Klima- og Omstillingsrådet opfatter deres stemme som værende på linje med andre typer ekspertstemmer, politiske stemmer og civilsamfundsstemmer, så derfor kommer rådet også til at følge den rytme og den måde, hvorpå andre aktører i de klimapolitiske diskussioner agerer, fortæller Anders Blok.

»Det faktum, at vi følger forskningslitteraturen, gør, at vi ser det som vores opgave at systematisere stoffet og koge det ned til små notater, som vi så kan spille ind i et rum, der allerede er skabt af aktører som Klimarådet, Det Miljøøkonomiske Råd og tænketanken Concito,« forklarer han og tilføjer:

»Vi er et civilt initiativ – et forskerinitiativ, men det er ikke noget, vi gør i vores arbejdstid, det er altså et civilt forskerengagement.«

Anders Blok forventer, at Klima- og Omstillingsrådet i nærmeste fremtid er klar med deres første udspil til offentligheden. Og han regner med, at rådet fremover vil komme med notater to til fire gange om året og derudover løbende tage bestik af de aktuelle klimapolitiske og klimavidensmæssige problemstillinger.

»Formålet er at blive en stemme i den klima- og omstillingspolitiske diskussion, som vi synes mangler,« siger lektor Anders Blok om Klima- og Omstillingsrådet.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
Ejvind Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi skal ikke hundses rundt af eksperter, råd og tænketanke alene. Som om den almindelige mand/kvinde ikke forstår eller kan være med til at prioritere vores allesammens miljø.

Ete Forchhammer

David Joelsen, nej, men hvem "hundser"?
Til gengæld må jeg desværre konstatere når jeg ser mig om i mit nabolag, at der er MEGET langt igen før det er almindeligt accepteret fx at lade bilen stå når det ikke er helt nødvendigt at bruge den, at lade græsset gro så der kan komme lidt liv i "udendørsgulvtæpperne"...