Interview
Læsetid: 3 min.

Klimaekspert: Vi kommer nok til at se mere ekstremt vejr

De europæiske meteorologer har varslet om ekstreme temperaturer den kommende uge over store dele af Europa. Information har talt med en klimaekspert om det ekstreme vejr, hvad vi kan forvente fremover, og hvad politikerne bør gøre ved det
I Paris flokkes indbyggere og turister om byens springvand for at blive kølet ned i varmen. Temperaturen ventes ugen ud at ligge på mellem 32 og 36 grader i den franske hovedstad.

I Paris flokkes indbyggere og turister om byens springvand for at blive kølet ned i varmen. Temperaturen ventes ugen ud at ligge på mellem 32 og 36 grader i den franske hovedstad.

Julien Mattia

Indland
26. juni 2019

Mange husker sidste års sommer her i Danmark som ekstremt varm og yderst regnfattig. Og nu tegner det til, at der visse steder i Spanien, Frankrig og Tyskland i denne uge vil være temperaturer over 40 grader.

Også her i Danmark mærker vi atter varmen, hvor termometrene onsdag visse steder kan snige sig op omkring de 30 grader.

Information har talt med Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og hovedforfatter til den næste store IPCC-rapport om det ekstreme vejr, og hvad vi kan forvente fremover.

– Adskiller det varme vejr, vi har nu, sig fra andre perioder historisk set?

»Det hænder, at vi oplever, at Europa bliver ramt af meget varme temperaturer, fordi vi får vind op fra Afrika. Så som sådan er det ikke et enestående tilfælde. Alligevel kan man dog tale om, at det er ekstremt netop nu, fordi det lader til, at varmerekorden vil blive slået i mange europæiske byer.«

En del af forklaringen på de meget høje temperaturer er dog også, at kloden siden 1880 i gennemsnit er blevet 1,1 grad varmere, forklarer Sebastian Mernild.

»Når basis bliver varmere, og vi får varme vinde op, så får vi et udsving med høje ekstremværdier.«

– Kommer hedebølgerne oftere og oftere?

»Jo mere energi vi får bundet i vores jord- og atmosfæresystem, fordi vi har en kraftigere drivhuseffekt, desto større udsving vil vi forventeligt også få, og dermed vil vi også hyppigere se ekstremhændelser.«

Mernild understreger, at ekstremhændelser ikke kun er hedebølger, men også skybrud og længerevarende tørke.

»Kigger vi enten på Danmark eller Grønland, har vi over tid set et stigende antal varmeekstremer og et faldende antal kuldeekstremer, fordi klimaet ændrer sig,« siger han.

Menneskeskabte klimaforandringer

– Hvad medfører de menneskeskabte klimaforandringer bredt set?

»Det medfører, at den temperatur, vi kan måle, stiger. Derudover medfører det, at det generelt bliver vådere, og vi oplever flere ekstremhændelser vejrmæssigt.«

– Kan man klart sige, at det varmere, vådere og mere ekstreme vejr skyldes menneskeskabte klimaforandringer?

»Ja, det er sådan, vi generelt forstår forholdene. I foråret kom der et studie, der dokumenterer, at de forandringer, vi ser i klimasystemet, med 99,99 procents sandsynlighed skyldes udledning af CO2 og ændringer af CO2-koncentrationen i atmosfæren, og det peger så tilbage på vores levevis,« forklarer Sebastian Mernild.

Han understreger dog, at man må være påpasselig med at konkludere alt for bredt, fordi man ikke har dokumenteret alle ekstremhændelser hverken i intensitet, varighed, omfang eller hyppighed.

»Men det ændrer ikke ved, at den generelle tendens, er, at de forandringer, vi står over for i dag, er betinget af menneskeskabte klimaforandringer.«

Politisk handling

– Hvad mener du, at det ekstreme vejr bør betyde for regeringsforhandlingerne på det klimapolitiske område?

»Vi skal forstå atmosfærens processer endnu bedre, end vi gør det i dag. Vi skal forstå, hvad årsagerne er til de observerede ekstremhændelser, og så skal vi være bedre til at varsle samfundet om det. Og det kan vi kun, hvis vi har en stigende forståelse for processerne i atmosfæren,« siger Sebastian Mernild.

»Vi skal have et dansk nationalt klimacenter, som kan samle og koordinere den danske klimaforskning nationalt, men også bygge bro internationalt, så vi kan hæve det videnskabelige niveau samt klimavarsle om forandringerne i et længere tidsperspektiv, end vi kan i dag.«

Et nationalt klimacenter vil være til gavn for landbruget og de kystnære kommuner, fordi man derigennem kan varsle dem om ekstremt vejr, forklarer Sebastian Mernild.

»Hvis vi havde haft sådan et klimacenter, havde vi kunne forberede landbruget på hedebølgen sidste sommer, og så havde de måske ikke mistet så mange milliarder på høstudbytte.«

Fremtiden

I fremtiden vil vi stå over for flere klimaekstremer, og fordi det er ekstremerne, der koster samfundet penge, skal vi i Danmark være i stand til at kigge ud over de uger og måneder, som de modeller, der bliver anvendt i dag, kan. Vi skal gerne kunne klimavarsle et til ti år frem, mener Sebastian Mernild.

– Vil de ekstremt varme somre vare ved, eller er det et mere periodisk fænomen?

»Det er kendetegnene for de seneste somre, at vi har haft den samme vejrtype igennem længere tid. Sidste år var det varmt og regnfattigt i tre måneder, og året før var det køligere og vådt. Det er de her fastlåste situationer, vi skal forstå,« forklarer han.

»Vi har en nogenlunde idé om de overordnede principper, men vi bliver nødt til at forstå det meget mere detaljeret. For det er forventeligt, at vi vil se mere af den her slags.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Mette og co har nu travlt med at mobilisere humane forsvarsværker i overensstemmelse med de permakulturelle principper, så vi er optimalt forberedte på de klimaforandringer, vi må imødese. Resiliens, som man siger.

Uf over vores skandinaviske hus, har vi et stort hus og en lille frugtplantage øverst oppe i det totalfredede område af Čukur-bjerget. Og her er for første gang skredet huse ned som følge af jordskred. - Det skete i vinteren 2018 og i foråret 2019. Vores hus er ikke i farezonen, da det ligger helt oppe på kammen, men det er dybt tragisk for dem, det går ud over..

Og neden for bjerget kan vi se lige ned i det smukkeste grønne flod-landskab, der iflg. EU er en af europas reneste strømme, som man direkte kan dikke af. Og her ligger der 2 små maleriske byer af samme navn på hver sin side af floden. Og disse byer, der allerede blev grundlagt af romerne, mærker også klimaforandringerne - og på en ganske barsk måde.

For første gang nogensinde blev begge byerne oversvømmet af flodvand i vinteren 2003, da isen ikke kunne komme under broen. Men dette gentog sig i vinteren 2011, 2018 og 2019. Men her i forsommeren 2019, hvor der ikke var is, steg floden mere end 500 cm op, og oversvømmede begge byer. Og det skyldes simpelt hen voldsomt nedbør.

Det er altså byer, der ikke har kendt til oversvømmelser i sine første næsten 2.000 år, der nu bliver ramt af forsat hyppigere voldsomme oversvømmelser. Og da vi var der for 9 dage siden, kom der 70 mm vand samt kæmpe hagl på mindre end 1½ time.

Og så må man jo formode, at dette kun er starten på klimaforandringerne. Og at det bliver endnu værre over de næste 10-25 år.

Anders Sørensen

Det er da i det mindste godt, at vejret bliver varmere, når nu det insisterer på at ændres. Alle ved, at varmt vejr er godt vejr. Tænk, hvis det var blevet koldere. Så ville vi alle gå rundt og skutte os iført lange underhylere og søge ly for hagl, i stedet for nu, hvor vi får muligheden for at solbade året rundt og være solidarisk med de varme ulande.

Randi Christiansen

Anders, hvis du nu lige var opmærksom på, hvilken katastrofe overskridelse af 1,5°'s målet er pga af de derved aktiverede irreversible feed back mekanismer, ville du nok ikke være så kæphøj.

Anders Sørensen

@Randi Christiansen, jeg er ikke kæphøj. Varmt vejr er godt vejr, det er almindeligt accepteret.

Havde klimaforandringerne ført til koldere vejr, ville det være langt lettere at føre folk til handlingsændring. Koldt vejr gider ingen andre end langrendsløbere, alpinister og snemænd.

Nu får vi varme, hvilket er godt. Så kan vi tage til stranden, og bølgerne bliver måske lidt højere, hvilket også er godt. Alle elsker bølger. Vi får et par orkaner om året, som vi kalder kælenavne. Alt er godt.

Randi Christiansen

Anders@ - det må være din spøg. Det er kæphøjt at ignorere konsekvenserne af overskridelse af 1,5°.