Læsetid: 2 min.

Klimaforsker om nyt klimamål om 70 procent reduktion: Det er historisk ambitiøst

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er enige om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 procent i 2030. Det vil bringe Danmark i den grønne førertrøje på globalt plan, lyder det fra klimaforsker
John Nordbo, klimarådgiver hos organisationen CARE, roser, at der nu er enighed mellem S, SF og Enhedlisten om et mål på 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

John Nordbo, klimarådgiver hos organisationen CARE, roser, at der nu er enighed mellem S, SF og Enhedlisten om et mål på 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

Tariq Mikkel Khan

20. juni 2019

Det er historisk ambitiøst, at SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet under regeringsforhandlingerne nu er blevet enige om, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det mener Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og hovedforfatter til den næste store IPCC-rapport.

»Det er historisk og meget, meget glædeligt med så ambitiøs en klimamålsætning,« siger Sebastian Mernild.

Han hæfter sig ved, at målet om 70 procents reduktion svarer til det niveau, der de seneste måneder også er blevet meldt ud fra eksperter og grønne organisationer. 

»Det er meget ambitiøst. Man kan sige, at det er ikke kun er de lavthængende frugter, man skal til at plukke. Man skal finde ud af, hvordan man tager ordentligt fat i samfundet på de steder, hvor man ikke har taget fat endnu.«

Hvis målsætningen bliver en realitet, vil Danmark blive et af de mest klimaambitiøse lande i verden, forklarer Sebastian Mernild.

»Der er mange lande, som ikke lever op til Parisaftalen. Ved nu at lægge os på det her niveau tager vi den grønne klimaførertrøje på. Det vil betyde, at Danmark nu også kan være med til at lægge pres på verden omkring os,« siger han.

Et af de mest ambitiøse lande i verden

Sebastian Mernild pointerer, at næste skridt også er at få en bedre forståelse for selve klimasystemet, og hvad der yderligere sker med klimaet. Altså, hvor lang tid det tager, fra vi begynder at begrænse udledningerne, til vi ser en effekt på klimaet. 

»Der vil gå tid, før vi kan se, at det begynder at batte noget. Det skal vi forske i, og derfor bør det også føre ekstra midler med til klimavidenskaben,« siger Sebastian Mernild.

Hos Greenpeace jubler klimapolitisk rådgiver Jens Mattias Clausen over den nye aftale. 

»Det simpelthen historisk. Det er helt vanvittigt. Hvis du havde spurgt mig for få måneder siden, hvor der kun var to partier, der støttede det her, så havde jeg sagt, at det var umuligt,« siger han.

Han er enig i, at målsætningen på 70 procent i 2030 vil gøre Danmark til et af de mest ambitiøse lande i verden, hvis ikke det mest ambitiøse.

»Vores beregninger har vist, at hvis Danmark skal yde et retfærdigt bidrag til at opnå 1,5-graders målet fra Parisaftalen, så skal vi op på 70 procent, og det er det, vi ser ud til at få leveret nu,« siger Jens Mattias Clausen.

Også John Nordbo, der er klimarådgiver hos organisationen CARE, roser, at der nu er enighed mellem S, SF og Enhedlisten om et mål på 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030.

»Det vil betyde, at Danmark igen kan blive foregangsland på klima,« siger han.

De Radikale deltog ikke i forhandlingsmødet onsdag aften og står derfor på nuværende tidspunkt ikke bag aftalen om det nye klimamål. Partiet har dog flere gange i valgkampen krævet en reduktion på netop 70 procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Thomas Tanghus
  • Carsten Munk
  • Ervin Lazar
  • Estermarie Mandelquist
  • Ejvind Larsen
John Hansen, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Ervin Lazar, Estermarie Mandelquist og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Fosberg

En skærpelse af klimamålene er selvfølgelig velkomment, især hvis det kan danne grundlag for de nødvendige reguleringer af markedet i retning af en bæredygtig udvikling. Hvis finansieringen af omlægningen derimod sker uden at beskatte forurening, altså uden at internalisere fossilindustriens eksterne omkostninger, er ikke meget nået. Grundlaget bør være at det ikke skal kunne betale sig at forurene men i stedet betale sig ikke at forurene.

Altså store afgifter på CO2.

Jeg er uklar på om den 70% reduktion på CO2 udledning man er blevet enige om handler om den nationale produktionsforurening eller forbrugsforureningen som inkluderer produktions og markedsføring af produktet produceret uden for Danmark. Er der nogen der ved det?

NB: forbrugsforureningen er i Danmark ca 18 tons CO2/indbygger om året mens produktionsforureningen er ca 6 tons/indbygger

Niels Duus Nielsen, Malte Ramskov, Holger Skjerning og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Så mangler vi bare at politikerne kommer ind i laboratorierne / udviklingscentrene og opfinder de dimser der skal medvirke til deres fantasier.

Holger Skjerning, Per Torbensen, Morten Damborg, Morten Balling, arne tørsleff, Kim Houmøller, Frank Hansen, Christel Gruner-Olesen, Michael Friis og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og det stod så også i forhandlingsdokumenterne:

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/internt-papir-se-af...

"Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 pct. til 70 pct. Det vil kræve virkemidler vi endnu ikke kender og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå det mål."

It's magic. Så på med tryllehatten S-SF-EL

Holger Skjerning, Naja Abelsen, Kim Houmøller, Frank Hansen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Hold da helt ... hvor er det let at blive enige om at være grønnest når man ikke også skal fortælle hvordan målet skal nås. Og hvordan det skal finansieres. Dette er jo populisme når det er værst, jeg forstår så grundlæggende godt de radikales udeblivelse...

Holger Skjerning, Nis Jørgensen, Morten Damborg, Christian De Thurah, Jens Winther, René Arestrup, Christel Gruner-Olesen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Jeg foreslår 200% - nogen højere?

Morten Damborg, Marianne Kjær, Thomas Andersen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Jeg foreslår 200% - nogen højere?"

Jeg tror at de eneste der stikker dig er de der ønskede valg tilfolketinget. De var villige til +200% af hvad du spurgte dem om.

Michael Friis

Jeg vil reducere min CO2 udledning med 80% når jeg fylder 100 år.
Det er så smuk at komme med løse mål om noget andre skal gennemføre. INGEN ved hvordan fremtiden ser ud. Heldigvis.
Og hvor meget vil den offentlige sektor reducerer eget forbrug? Politikker og deres vejledere bliver nok nød til at flyve kloden rundt for at få inspiration og flyve eksperter hertil, der kan sælge ideer. Ideer der allerede er gennemprøvet andre steder.
Jeg savner nytænkning og er træt af hykleriet.

René Arestrup

Det er smukt og ærværdigt. Nu venter vi blot på hvordan det skal realiseres.
Mit gæt er, at de radikale har en mere virkelighedsnær (læs: bæredygtig) forestilling om hvordan ambitionen skal indfries.

Peter Høivang

IPCC har, udover at bevise klimaforandringer og grunden dertil, også udgivet rapporter, der viser hvordan lande kan reducere deres co2 udledning kraftigt.

https://www.ipcc.ch/report/ar5/wg3/

Jeg hæfter mig bla. ved denne sætning:

""Nuclear energy is a mature low-GHG emission source of baseload power, but its share of global electricity
generation has been declining (since 1993). Nuclear energy could make an increasing contribution to low-
carbon energy supply..."

Kasper T. Mortensen, Nis Jørgensen, Michael Hullevad, Søren Fosberg, Michael Friis og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er lidt sjovt, at RV er så sure - da det mest var S , der var tøvende med et mål på 70% - var det ikke mere 60 % de gik efter.
Hvorfor ikke glæde sig over at S nu er kommet op på niveau med RV, EL og SF aftale før valget.

I P1 er DR.s blå politiske journaliser meget glade og taler meget om store uenigheder i forhandlinger - ja der høres håb om sammenbrud i forhandlingerne - så V og S kan danne LLR ønskede regering.

Thomas Tanghus, Carsten Munk, Marie Jensen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Søren Fosberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Det er fint med ambitiøse mål. Det svære er imidlertid hvordan man kommer derhen. Der ligger faktisk seriøse forslag til finansiering (EL) men den vil R, S og SF altså ikke vide af.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus og Nikolai Beier anbefalede denne kommentar
Knud Jacobsen

Hjemme hos os siger vi "er der noget i politik du ikke forstår, så spørg hvor olieindustriens interesser er" og mon ikke der var ved at opstå panik der? Nu havde man lige haft fire gode år med lille Lars, og så blev valget et klimavalg.
Men godt man så har de radikale der kan blokere for at der sker noget.

Carsten Wienholtz, Malte Ramskov, Niels Duus Nielsen og christen thomsen anbefalede denne kommentar
Knud Jacobsen

Hjemme hos os siger vi "er der noget i politik du ikke forstår, så spørg hvor olieindustriens interesser er" og mon ikke der var ved at opstå panik der? Nu havde man lige haft fire gode år med lille Lars, og så blev valget et klimavalg.
Men godt man så har de radikale der kan blokere for at der sker noget.

Michael Hullevad

Det er ca. 30% dyrere at fremstille syntetiske brændstoffer. Det har man kunnet siden 1923!
At bruge CO2 + H (brint) til fremstillingen bryder olie industriens monopol og kan skabe en grøn fremtid uden el-biler. De kræver brug af sjældne jordarter og batteri materialer som der også er monopoler på.

Jan Weber Fritsbøger

Nils Bøjden, løsningen på klimakrisen er velkendt og skal ikke opfindes, men desværre er modviljen imod monumental,
det er så såre enkelt problemet er en følge af overproduktion og overforbrug, altså er en farbar løsning reduktion af produktion og forbrug, og det betyder slet ikke at vi skal blive fattige, vi skal kun skære alt det alligevel aldeles overflødige væk, alle reelle behov vil sagtens kunne dækkes i en klimavenlig fremtid, men selvfølgelig er der ikke plads til prestige og blær,
at nogen tror man kan opretholde det nuværende niveau hvis bare vi opfinder noget smart til at løse problemet, eller tror a-kraft er en løsning, så tager man fejl, og hvis man tilmed tror vi bør beholde væksten, så kan det kun gå fuldstændig galt hvis politikerne er på samme galej,
så et ambitiøst mål er nødvendigt, for så vil man kunne se hvor store ændringer man skal opnå og dermed også tage alle faktorer med når målet skal implementeres

Niels Duus Nielsen, Esben Lykke, Rolf Andersen, Lars Løfgren, Leif Høybye, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Nikolai Beier, Katrine Damm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Så magler S+EL+SF blot en plan for hvordan målet skal nås, hvorfra pengene skal findes. Samt ikke mindst, et flertal!

Tænk at man som kommende statsminister kan finde på at offentliggøre denne delaftale. Selvfølgelig er der ikke nogen aftale før der er en aftale om det hele!

Tænk at man som EL og SF kan fejre denne delaftale. Hvis tre partier i blå blok uden flertal havde meldt same tynde kop the ud, havde kritikken jo haglet ned og helt berettiget.

Tænk at de grønne organisationer jubler, de må da om nogen vide at denne aftale er rendyrket varm luft sålænge der ikke er en plan, en finansiering og et flertal. Nå ja, DNF's forkvinde kommer fra EL, man skulle jo nødig kritsere vennerne...

Steffen Gliese

Tiltroen til radikal 'realisme' er rørende; men der er intet realistisk ved en tro på 'økonomi'. Økonomi er en forklaringsmodel for en måde at disponere værdier på, og så er det - næ, andet er det ikke.

Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, christen thomsen, Leif Høybye, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Balling og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

Det var det! Godt gået! Aftalen er i hus! Nu kan vi alle sammen sætte os tilbage i vores biler og køre fire kilometer på arbejde og bestille en Thailandsferie mere! Og min lækre grillbøf har jeg også krav på!

Morten Balling

Planen er i virkeligheden ret enkel. Hele klodens befolkning er nødt til at se virkeligheden i øjnene, og handle i fællesskab. Vi er nødt til at stoppe al produktion af ikke-livsnødvendige produkter, og bruge noget af den sjat olie vi har tilbage på at få en reelt bæredygtigt verden bygget op, mens vi accepterer at det vil forværre klimaet yderligere. Vi har ikke gjort noget tidligere, så nu vil det gøre mere ondt at gøre det som skal til.

Det kommer 100,0% sikkert ikke til at ske.

F.eks. ved de fleste dybest set godt at vi kan komme til at begrænse befolkningstallet mere end bare aborter, sterilisation og naturligt frafald. Det er bare mere tabu end at nævne døden overfor oldemor på plejehjemmet. I stedet tænker vi at det må moder natur tage sig af. Det føles ligesom mere rigtigt :)

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Til de af jer som er bekymrede for økonomien:

Økonomi er som Steffen Gliese påpeger ligeså simpel som løsningen på den situation vi er i. Vi har X ressourcer såsom energi, mineraler, landjord etc. Vi er Y antal mennesker. Ser man bort fra de andre dyr på planeten, så drejer økonomi sig om hvordan vi fordeler det vi har. X divideret med Y (ganget med en eller anden uretfærdighedsfaktor).

Bæredygtighed som begreb er ofte defineret som tre "søjler". Der er den økologiske bæredygtighed, den økonomiske bæredygtighed og den sociale bæredygtighed. Lige nu fokuserer vi på de to sidste, i blind fornægtelse af at den første er forudsætningen for de to sidste. Uden en planet vi kan leve på vil der ikke være nogen økonomi at bekymre sig om, og det sociale forudsætter at der findes mennesker.

Thomas Christensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Thomas Tanghus, Liselotte Paulsen og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Nikolai Beier

Misforståelse
Artiklen nævner ikke hvad de 70 % er af. men det gør artiklen på https://www.dr.dk/nyheder/politik/el-sf-og-s-enige-om-klimaaftale-oester... . De tidligere udmeldinger i valgkampen brugte vist også andele af 1990-niveauet, ligesom Jens Lunds analyse på https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:ugcPost:6540888665592250368 gør og 'Det Økologiske Råds grafer gør https://twitter.com/ecocouncil_dk/status/1135849509022515200 .

Det må være udledningen i år 1990, der er basis, og fra 1990 til 2030 skal udledningen falde til 30 % af den i år 1990. Altså over 40 år, ikke 10.

Peter Høivang

@ Morten Balling

Måske er det mere naturligt, nærmest poetisk, at moder jord på den ene eller anden måde får det sidste ord.

@ Jan W Fritzbøger

Atomkraft er langt fra løsningen. Der er slet ikke tale om, at et enkelt redskab kan løse noget som helst.
Alle redskaber skal i brug og det vil nok vise sig, ikke at være nok, men måske nok hvis man også ser på en voldsom reduktion af antallet af mennesker.

Morten Balling

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget. F.eks. kan en stigende temperatur få permafrosten til at smelte, så hvis vi bare bruger en masse energi på at pumpe næringsstoffer ned i den optøede jord, så kan vi bruge den til landbrug. Det samme gælder for alle græsningsarealerne, som pt. er udmarvede for næring. Det kræver uanede mængder energi og vi har ikke så meget fosfor, men vi kan bare bygge et ekstra globalt kloaknet, så vi kan recirkulere den fosfor vi ellers bare pisser ud i verdenshavene.

Lastbilerne og traktorerne har vi ikke en brugbar elektrisk udgave af, men hvis vi bare underkender spændingsrækken og lidt anden fysik, så kan det sagtens lade sig gøre at lave gode batterier med høj energidensitet.

Sidegevinsten vil være at al metanen damper af tundraen, hvilket formentlig vil medføre 10-12 grader mere. Så flytter vi bare allesammen til Grønland hvor somrene bliver rigtigt dejlige. Vi skal huske at være positive. Hvis vi tænker negativt kommer vi ikke videre med væksten.

David Zennaro

Hvis man skal lave en væsentlig forandring, så er man nødt til at lave en vision for det. Og den behøver ikke være så konkret, som nogen kommentarer her advokerer for. Det er jo sådan man laver ny politik.

Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Torsten Jacobsen, Rolf Andersen, Leif Høybye og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@David Zennaro

Ja, vi er nødt til at være visionære, men vi skyder os selv i foden i et sårbart øjeblik, hvis vi ikke regner tingene igennem og er realistiske.

Historien gemmer en del eksempler på "gode" planer for store fremskridt, som gik grusomt galt. Når May forleden, på vej hjem fra kontoret for snart sidste gang, lovede at UK er carbon frit i 2050, så tænker jeg at det er et billigt løfte, og at hvis hun gad lytte på videnskaben, så ville hun indse at fremtiden nok er en anden.

Ingen tør indse eller sige tingene som de reelt er. Det er dødsstødet til enhver politisk eller videnskabelig karriere. En ting er dog sikkert: Uden en realistisk gennemregnet plan bliver der ikke noget "great leap forward".

Denne løsning kræver f.eks. at vi holder op med at stikke os selv blår i øjnene ved at tale om sci-fi teknologier som vi ikke har i dag. Vi skal igang nu, og kommer der ny teknologi til undervejs er det bonus. Ellers må vi arbejde med det vi har.

Jan Weber Fritsbøger, Peter Høivang og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Steffen Gliese & Morten Balling
Økonomi kan ikke reduceres til et arbitrært tankesæt, der er helt løsrevet fra den virkelige verden. Vi kan diskutere økonomiske anskuelser og måden, vi anvender økonomiske modeller på ud fra forskellige ideologiske betragtninger. Men økonomi er i bund og grund et udtryk for menneskelig aktivitet og er som sådan et grundvilkår for vores sameksistens. Derfor er det en fejlslutning at tro, at den økonomiske virkelighed kan manipuleres uden konsekvenser.

Morten Balling

@René Arestrup

Det var ikke det jeg skrev. Det som var min pointe er at økonomi i sin helt basale form drejer sig om, hvordan vi fordeler de ressourcer vi har til rådighed. Alt det andet er bare fancy pants som er bygget ovenpå, ofte for at skjule at de regler vi har valgt at dele efter ikke er fair. De mere kloge raner fra de mindre kloge.

Du kan have alt den menneskelige arbejdskraft du vil, og det er i sig selv en ressource, men uden materialer og energi kan de ikke udføre arbejde og de kan ikke producere noget. Energien kommer fra Solen og lagres over mange år som kemisk energi i planterne. Dem lever vi som ikke kan lave fotosyntese af.

Processen kan speedes op, men det kræver grundstoffer (bla. fosfor) og det kræver energi. I gamle dage kom denne energi også fra fotosyntesen. Enten i form af menneskelig arbejdskraft i markerne, eller i form af varme vi fik ved at brænde biomasse af.

Nu er vi nået dertil, at vi har brugt ca. halvdelen af den fossile energi, og har opbygget en førevareproduktion som står for 1/3 af den energi vi bruger, og som kan holde sulten nogenlunde fra døren for ca. 7 milliarder mennesker (der er ca. en milliard som sulter).

Når man udvinder en hvilken som helst ressource som ikke erstattes løbende af biosfæren, så følger udvindingen det man kalder en logistik kurve. Tager man differentialet af denne funktion får man Hubbert's kurve som minder om en klokkeformet kurve, visende den årlige udvinding, med et peak omkring halvvejs i udvindingen af den samlede reserve. Efter peaket falder produktionen spejlet, ligeså hurtigt som den steg.

Nogle argumenterer for at markedet kan løse denne peak teori, men alle empiriske data viser at peak teorien holder. Ofte bruger økonomerne R/P teorien til at beregne, hvor længe en ressource holder endnu. R er reserven og P er den nuværende årlige produktion. Man skal ikke se på mange kurver for den virkelige produktion for at indse at stort set alle følger Hubbert's peak teori, og at produktionen ikke kan forudsættes at være konstant i fremtiden.

Hvis man oversætter dette til mere dagligdags tale, så vil udvindingen af olie mm. blive mere besværligt med tiden. Man starter med de lavthængende frugter. Nu udvinder man skifferolie i stedet, men det kræver meget mere energi end at bore et hul som man gjorde i gamle dage. Derfor taler man om begrebet EROI som står for Energy Returned On Investment. Denne falder med tiden.

Vi tror at vi kan løse dette problem med f.eks. biobrændsel, men det er ikke regnet igennem. Al den energi som skal ind i det samlede system skal stadig komme via fotosyntese. Derudover er EROI for biobrændsel og vindmøller meget lavere end klassisk råolie, kul og naturgas.

For nuværende bruger vi 20% af den energi som lagres i planterne (kaldet NPP) ved at brænde fossile brændstoffer. Denne energi brugtes i milliarder af år til at holde biosfæren kørende. Vi har fældet så meget skov at vi har reduceret den mængde energi biomassen producerer til det halve de sidste 2000 år. I stedet har vi brugt arealerne på landbrug.

Hvis vi dropper fossil energi nu, så kan vi sende folk ud på markerne, men vi kan ikke producere kunstgødning eller kunstvande. Derfor vil høsten falde drastisk. Det er vi nødt til at acceptere, fordi enhver omstilling til bæredygtighed vi ikke allerede har vil kræve energi, og den eneste energi vi reelt har til rådighed er fossil, og produktionen af denne vil følge Hubbert's teori og dermed falde fremover.

Derfor er det ekstremt vigtigt at bruge noget af den resterende energi på at bygge bæredygtige løsninger. Ellers skal vi senere bygge dem pr. håndkraft, og håndkraft kræver mad.

Det er svært at finde beregninger på hvor meget energi omstillingen kræver, men bare at lave et NaS batteri stort nok til at kunne sikre global energi backup til 12 timer, vil kræve hvad der svarer til det nuværende globale energi forbrug i 18 mdr. Det inkluderer ikke el-biler, vindmøller, solceller og alt det andet som nødvendigvis er en del af løsningen.

Derfor kommer det til syvende og sidst til at være et spørgsmål om at dele de ressourcer der er, og bruge dem så sparsomt som muligt. Ellers ender det med at vi er en million samlere og jægere omkring 2100, hvis man er optimistisk.

Det er så slem situationen er. Og vi har jo altid været gode til at være forudseende og dele...

Malte Ramskov, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Den korte version: Hvis ikke vi ændrer drastisk adfærd og dropper vækstøkonomien, så kommer meget få af de børn som fødes nu til at dø af alderdom.

Nikolai Beier

Kan udledningen i absolutte tal være en mere kortfattet beskrivelse end 70 % af 1990-niveauet?
Der er flere måder at gøre drivhusgas-udledninger op på. (CO2 alene, alle drivhusgasser omregnet til CO2-ækvivalenter, fraregning af drivhusgas fra ny biomasse, LULUCF osv.) Så man skal altså være skarp på hvilken opgørelses-metode man an angiver værdier i.

En tilfældig søgning gav en opgørelse fra ‘Dansk statistik’ på
http://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles/GetArchiveFile.aspx?fi=formid&fo=...{2} hvori der står:
* Udledningen fra Danmark er fra 1990 til 2013 faldet 21 % (eksklusiv international transport, som gav en stor stigning)
* Opgørelse efter IPPC-metode for DK,
-> 2013: 53,7 mio tons CO2-ækv./år, heraf 42 mio tons CO2
-> 1990: 68,3 mio tons CO2-ækv/år.
Egen udregning af mål for 2030: 30 % af 68,3 er 20,49 tons CO2-ækvivalenter udledt per år.

Anden opgørelse af CO2-ækv. fra EFKM https://efkm.dk/media/12451/klimapolitisk-redegoerelse-2018.pdf
Citat: “Siden 1990 har de danske samlede drivhusgas-udledninger udvist et markant fald fra 70,8 mio. ton CO2 -ækv. (FN’s basisår) til 53,5 mio. ton CO2 -ækv. i 2016, svarende til et fald på 24 pct.”

Med andre ord er 24 ud af de 70 % af 1990-niveuet allerede nået.

Søren Kristensen

Det virker en smule tosset, at skru ambitionerne helt op, når man ikke har kunne overkomme nogen af de tidligere målsætninger. Men måske er det hele pointen, at sigte efter 70 for at ramme 30.

Torsten Jacobsen

Du taler for døve øren, Morten Balling.

Spørg kommentariatet om de har sat sig ind i blot de næste 60-80 års konsekvenser af den igangværende globale opvarmning. Svaret vil for mestendels være et rungende nej. De fleste ved det ikke, fordi de ikke vil vide det.

Det er meget svært at få greb om en så enorm eksistentiel trussel, ikke mindst når det viser sig, at selv de mest pessimistiske projektioner har underkendt problemets konsekvenser, snarere end overdrevet dem.

Det er så fortvivlende at bevidne dansken diskutere, hvorvidt der bliver plads til to eller tre udflyvninger til ferieparadiset på den anden side af kloden, og hvorvidt man nu bør 'nøjes' med at forny garderoben - i takt med moden - en eller to gange om året. At høre mennesker i fuld alvor tale om 'menneskeretten' til at 'forbruge som man lyster', og om det urimelige i statsinterventioner på kollektivets vegne.

Hvor blind kan man være? Hvor længe tror man, at denne 'frihed' vil vare ved? Svar udebedes, i og for sig..

Som et lille land har Danmark stort set kun troværdighed at handle med, i det store, globale klimaopgør. Det er derfor af afgørende betydning, at vi som nation i det mindste kan fremvise et mere end perfekt fejet dørparti, hvis vi vil gøre os nogen form for forhåbninger om på globalt plan at tale med noget, der blot minder om eftertryk.

Og vi har såmænd, som en ganske lille, ganske sammenhængende, ganske velfungerende nation stadig alle muligheder for at præsentere et eksempel til efterfølgelse for resten af verden. Vores eneste lille trumf i spillet. Det kræver blot, at den storforbrugende, væksthyptnotiserede lille dansker, vågner op til de barske realiteter. At egennytte veksles til samfundssind og fællesskab.

Men nej..De velbjærgede kosmopolitter vil hellere spise kirsebær med de store..om de så skal kløjs i dem..

Velbekomme!

Carsten Wienholtz, Malte Ramskov, Flemming Berger, Morten Damborg, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Niels Østergård og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Thomas Andersen skriver meget rammende: "Hold da helt ... hvor er det let at blive enige om at være grønnest når man ikke også skal fortælle hvordan målet skal nås. Og hvordan det skal finansieres. Dette er jo populisme når det er værst, ... " - 100 % enig!
Jeg vil tilføje en vigtig ting, der også gør udmeldingen meningsløs!
Den påståede CO2-reduktion siden 1990 er ca. 35 %, men det er et helt fiktivt tal. For importen af varer fra især Kina er mangedoblet på de 30 år, og CO2-udsendelsen fra produktion (og transport) af disse varer er ikke med i regnskabet. Desuden er mange energitunge virksomheder flyttet til udlandet. Deres CO2-udsendele er også blot flyttet til udlandet.
Så den tragikomiske konklusion er, at DK blot skal importere flere af vores forbrugsvarer og sende flere virksomheder til udlandet, så bliver vi rigtig grønne!!! (;-)

Michael Friis, René Arestrup, Peter Høivang, Thomas Andersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Torsten

Enhver tænkbar løsning kræver at alle nationer går sammen og handler i fællesskab. Bare det med at reducere befolkningen er dødfødt på forhånd. Det lyder rimeligt absurd at vi er alt for mange, men det er relativt enkelt at regne sig frem til, hvis man accepterer biologi og fysik.

Vi tror at klimaet og havstigninger er det som truer i horisonten, men vi forstår ikke simpel termodynamik. For at et system kan udføre arbejde kræver det energi. Når vi snakker løsninger såsom carbon capture, så bør enhver straks spørge: Hvor meget energi kræver det, og hvor regner i med at vi får den fra? Når folk snakker om elektriske biler, så burde enhver spørge: Hvilke grundstoffer skal vi bruge, og hvor meget energi skal vi bruge på at producere el-bilerne? Og hvordan genbruger vi materialerne senere?

Generelt laves der meget få globale beregninger på den måde. Alle løsningerne beregnes mere eller mindre lokalt/nationalt. Nu har jeg regnet på en masse af de her problematikker i et år, og jeg har endnu ikke oplevet, ikke at sidde og tænke "WTF? Det hænger jo slet ikke sammen?!?"

Ift smartphones: Antallet af bits vi flytter rundt på internettet stiger eksponentielt. Mængden af energi som bruges pr bit falder også eksponentielt. Fordi fordoblingstiden for antal bits er kortere end halveringstiden for energien, er resultatet at det samlede energibehov samlet stiger eksponentielt. Så hurtigt at hvis vi fortsætter, så skal vi bruge ligeså meget energi til vores internet som vi globalt bruger i dag, om ca. 30 år. Det er endnu et eksempel på at vi ikke fatter hvor hurtigt tingene udvikler sig. At tro at de næste 30 år bliver ligesom de sidste 30 år er meget naivt.

Malte Ramskov, Flemming Berger, René Arestrup, Niels Duus Nielsen og Holger Skjerning anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Nils Bøjden, løsningen på klimakrisen er velkendt og skal ikke opfindes, men desværre er modviljen imod monumental,"

Så er du på et andet plan end f.eks byggeriet. De har f.eks ingen anelse om hvordan man skal erstatte beton, som er enormt energikrævende at producere.

Men vi kan selvfølgelig stille flere a-kraftværker op.

Holger Skjerning

Ikke konkret, hvad der skal gøres...!
David Zennaro skriver: "Hvis man skal lave en væsentlig forandring, så er man nødt til at lave en vision for det. Og den behøver ikke være så konkret,"
Hm! Nej, måske ikke helt konkret, men dog sandsynligt!
Jeg vil stifte et parti, der går ind for større trafiksikkerhed. Og jeg vil kræve, at bremselængden reduceres 40 % før 2035. Så siger SF: "Nej 50 % i 2030" og Enhedslisten: 60 % - men hurtigere! (;-)

Morten Balling

@Holger Skjerning

Der er flere penge i at lave en religion, og mennesker er ret lette at overtale til at tro på praktisk talt alt. Specielt hvis du lover dem at fremtiden bliver bedre, f.eks. et paradis eller et nirvana. Hvis det skal være lidt jordnært kan du lave en religion som bygger på troen på væksten, og så love dem en pension i den lange ende. Måske vil du få lidt mere konkurrence i det sidste tilfælde ;)

Torsten Jacobsen

Morten Balling,

Det bliver nemt meget uoverskueligt og ukonkret for en simpel lille sjæl, som jeg selv.

Jeg forholder mig derfor til følgende lille simple formel:

Mindre forbrug=Mindre udledning af Co2.

Ergo forbruger jeg så lidt, som jeg overhovedet kan. Jeg har begrænset min arbejdstid. Jeg tjener stort set ikke mere end overlevelse i et vesteuropæisk samfund kræver. Fra måned til måned. Man kan rent faktisk godt eksistere relativt komfortabelt med 10.000 kr i lønningsposen - efter skat.

I hvert fald lider jeg ingen nød. Bevares, mit pas udløb i 2009, og jeg fremstår lidt nusset i det offentlige rum, målt op med mannequinerne - 'the walking dead'... Jeg spiser ikke just boeuf extraordinaire hver dag, men lykkes dog alligevel nogenlunde med at holde kiloene på kroppen.

Jeg kan som invivid i et globalt system ikke gøre så meget mere. Jo, bevares, jeg kan demonstrere og stemme på politiske partier, som hævder at tage truslen alvorligt. Men først og fremmest er jeg moralsk tvunget til selv at demonstrere min gode vilje.

Der er intet religiøst i ovenstående indstilling. Blot er der tale om en nøgtern anerkendelse af forhåndeværende fakta, samt en moralsk stillingtagen.

Generøsitet; offervillighed; tolerance; uegennytte; solidaritet: Det er den slags kvaliteter, som nutiden kalder på, og som fremtiden kommer til at kræve.

Så hvorfor dog ikke øve sig lidt allerede nu, mens det stadig blot er 'for sjov'...

Malte Ramskov, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Morten Balling og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

...Men lad os nu være hudløst ærlige for en gangs skyld..

Det er sgu ikke herr og fru danmark 'sixpack', som man kan stille forventninger til, i forhold til at fatte katastrofens omfang. De har såmænd travlt nok med at passe deres arbejde, passe deres unger og så ellers dø ud om aftenen til 'vild med dans' eller hvad fanden Netflix nu ellers lige har på programmet den aften.

Der er en arbejdsdeling i det her land: Nogle knokler, mens andre flyder ovenpå: I deres kontorer og konsulentstillinger, i deres åh så vigtige og indsigtsfulde positioner. Ledelse og fordeling af arbejdet..Med deres videregående uddannelser og deres pis og papir. Bestyrelser og kaffebarer..

Hele dette segment af klogeåger og kulturpinger og økonomiske mirakelforvaltere og juridiske pindespidsere, statsforvaltere, mediestoddere, dem aflønner vi som samfund rundhåndet i en i og for sig naiv forventning om, at de formår at styre skibet gennem de værste skær..

Men de magter ikke deres ansvar, er sig det ikke bevidst. De har for travlt med at sparke nedad og stræbe opad, og ser slet ikke, hvad der lurer lige på den anden side af horisonten. Så selvforgabte er de, at de end ikke indser, at de graver deres egen grav - og min med..

Jeg har ingen tålmodighed længere med disse velmenende, velklædte, velduftende mennesker. Disse arketypiske børn af en bankerot civilisation..

Esben Lykke, Carsten Wienholtz, Malte Ramskov, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Morten Balling og Morten Damborg anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Nils: Om beton: Ja, der udsendes både CO2 fra energiforbruget og fra kalken (CaCO3), der afgiver CO2 ved produktionen.
Jeg kender en kemiingeniør, DTU, der er med i et projekt, hvor de vil udvikle mindre energikrævende processer og som kan forsynes med fluktuerende energi fra især vindmøller.
Min holdning er, at der først skal udvikles processer og et demonstrationsanlæg, FØR man bygger flere vindmøller. - Politikerne gør det i omvendt rækkefølge!!!

Morten Damborg

Morten Balling og Torsten Jacobsen:

Da jeg tidligere i dag første gang så denne her artikel, tænkte jeg “Gad vide om ikke Balling og Jacobsen logger på senere og fører en læseværdig debat”. Og det levede I op til.
Jeg er selv i vildrede. Du, Balling, har nogle ekstreme scenarier i kikkerten. Du, Jacobsen, gav i et svar til mig i en anden debat udtryk for mere optimisme. Men i overlapper også mange steder, og minder mig sammen om det høje niveau her på forummet. Jeg har haft lyst til at stille jer begge et spørgsmål hele dagen. Lidt kryptisk, men simpelt.

Hvis man går hundrede år frem til år 2119, hvor tror I så, vi står? Værdien 0 tilsvarer at vores civilisation levner livsvilkår til en million jægere og samlere, som er Ballings worst case. 10 signalerer, at minimum syv milliarder mennesker lever fysiologisk, psykologisk, socialt og økonomisk lige så gode eller bedre liv end idag. Jeg ville blive lykkelig for et svar fra jer hver. I må tænke alle variabler og prognostiske overvejelser ind. Et svar angives som en værdi mellem 0 og 10 - evt gerne med en decimal!

Mvh.

Morten Damborg

René Arestrup

@Morten Balling
Beklager hvis jeg misforstod dig.
Læste mig blot til, at økonomiske betragtninger er fuldstændig ligegyldige i de aktuelle regeringsforhandlinger. Det mener jeg ikke de er.
Men indrømmet, set i det store, dystopiske perspektiv, giver det slet ingen mening at forholde sig til kendte økonomiske forudsætninger overhovedet.

Morten Balling

@Morten Damborg

Jeg ved godt at jeg lyder værre end Philippulus (den skøre profet fra Tintin og den mystiske stjerne). Det havde jeg også selv syntes for et år siden. I mellemtiden har jeg arbejdet med en biofysisk model for kloden, som en del af et speciale som civilingenør.

Helt ærligt blev jeg skræmt og chokeret undervejs. Jeg er underlagt alle de regler man arbejder med i videnskab, og nogle af mine data ved jeg er forkerte, selvom de kommer fra store internationale organisationer som FAO. Grunden til at jeg ved det, er at de ikke passer sammen med andre "korrekte" datasæt, at de pludselig ændrer sig 400% på et år, eller at de har været udsat for troværdig kritik.

Derfor kan jeg ikke videnskabeligt lægge hovedet på blokken og sige noget som helst andet end "pas". Alligevel tegner der sig et mønster i det hele, når man begynder at forstå hvordan systemet fungerer. Med systemet menes Jorden, Solen, biosfæren, og til dels hvordan vi mennesker er som art. På det punkt er jeg overordnet ret enig med folk som Harari.

Hvis jeg regner med de tal som jeg tror er de korrekte, så vil det undre mig meget, hvis der er nogen mennesker i live i 2119. Det ser ud til at systemet kollapser omkring ~2050 men det kan godt ske tidligere. Jeg tvivler på at det bliver meget senere. Det bygger både på mine egne modeller, men også på andres uafhængige modeller.

Hvad skal der til for at undgå det? Hvis jeg skal være ærlig har jeg det som EPA manden i klippet jeg linkede til tidligere. Jeg tror det er for sent. Vi kan ikke trylle eller bryde naturlovene.

Så for at svare med et tal: 0,1 hvis jeg skal tage de optimistiske briller på.

Helt ærligt er jeg personligt ved at brække mig over mit arbejde med emnet og det jeg ser, så når jeg er færdig skal jeg ikke afvise at jeg prøver at fortrænge det så meget jeg kan, og prøver at få det bedst mulige ud af resten af mit liv.

Enhver tanke om at "preppe" kan man hurtigt blive kurreret for, hvis man ser filmen The Road. Folk forestiller sig en postapokalypse som noget tjekket, hvor alle går med lædertøj og kniber øjnene sammen som Clint Eastwood, mens de ikke længere finder sig i noget pis. Sådan bliver det ikke.

Carsten Wienholtz, Niels Østergård, Trond Meiring, Morten Damborg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Damborg

@Morten Balling

Tak for et dedikeret og pædagogisk svar, jeg kan leve længe på. Og The Road er en fantastisk film. Er enig i, at jeg også hellere vil slåes hjem til Gud (eller de seks fod jord under) end at leve i den film.

Men i øvrigt skægt. Lige præcis de dyder, som “de gode” i The Road kæmper for at praktisere, er hvad Torsten Jacobsen nævner som ledestjerner er par kommentarer oppe. Måske lektien må være følgende:

Uanset om vi har to, tyve, 100 eller en million år tilbage, så lad os dog opøve solidaritet, uegennytte, fællesskab, samfundssind, taknemmelighed og nøjsomhed!

Niels Østergård, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Sider