Læsetid: 5 min.

»Klokken er 15.02. Det er stilhed før storm. Jeg ved ikke, hvordan jeg får adgang til wifi«

»Kæft, hvor er der meget tomgang,« siger en mand til en anden, mens de går rundt og klargør lokalerne til de forskellige valgfester. Forfatter Olga Ravn følger valgdagen for Information og er ankommet til Christiansborg før alle politikerne. Dette er dagens tredje tekst
»Kæft, hvor er der meget tomgang,« siger en mand til en anden, mens de går rundt og klargør lokalerne til de forskellige valgfester. Forfatter Olga Ravn følger valgdagen for Information og er ankommet til Christiansborg før alle politikerne. Dette er dagens tredje tekst

Jens Dresling

5. juni 2019

På slotspladsen foran Christiansborg sidder Den Grønne Studenterbevægelse. Klokken er omkring 14.30. Jeg tæller 17 unge, nogle sidder i skyggen fra sort en pavillon og tjekker deres telefoner, fire sidder på jorden og maler et banner. OVERHOLD PA ISAF, de har ikke nået alle bogstaverne.

To helt unge piger sidder på soklen af rytterstatuen, de holder hjemmelavede skilte med en brændende jordklode og skriften »It’s getting hot in here«. Den ene pige læser op for den anden af en valgpamflet fra Enhedslisten. De er så unge, at jeg tænker, de måske ikke har stemmeret endnu.

Ved bueindgangen står en kvinde og lægger cigaretskodder op i bogstaver: GUD BEVARES ET SKODVALG. Hun former bogstaverne omhyggeligt med blå plastikbehandskede hænder.

Folk hænger rundt på bænke i skyggen, men det er ikke mange. En stor skærm livesender TV 2 NEWS ind mod Christiansborg. En kaffevogn, en toiletvogn. En ældre herre og en ung blond kvinde sidder og betragter pladsen fra et åbent vindue oppe på Borgen, de ser ud til at hygge sig. Rundt omkring sidder og står kamerafolk og teknikere, man kan kende tv-journalisterne på deres dyre jakkesæt.

Jeg går igennem security ved besøgsindgangen, det er ligesom i lufthavnen. Inde på Christiansborg aner jeg ikke, hvor jeg skal gå hen. Jeg går ud i noget, jeg tror er en atriumgård (det viser sig senere, at jeg simpelthen bare gik ud igen med det samme, jeg må gå igennem security igen). Derude står De Radikales telt, det er der, de skal holde valgfest.

Jeg er i tvivl, men jeg synes, at det ligner Maria Rørbye Rønn, generaldirektøren for DR. Det er også noget med den måde, hun har et entourage med, der behandler hende ærbødigt, der gør, at jeg tænker, det er hende. Høfligt beundrer hun det tomme telt og hilser på tre tilrettelæggere fra TV 2.

»Held og lykke«

»Tak!«

»Vi vil jo ikke ønske jer alt for meget held og lykke!« De griner. Det er hygge, venskabelighed. Der er en endnu utændt tacovogn og en tom popcornmaskine. Klokken er 15.02. Det er stilhed før storm. Jeg ved ikke, hvordan jeg får adgang til wifi.

Tilrettelæggerne fra TV 2 fortsætter deres planlægning, efter DR-gruppen er gået. »Vi laver én plan, hvis der er mange mennesker og én plan, hvis der ikke er så mange.«

Pink og blå balloner i klaser, et enligt blåt glitterforhæng. To vagter forklarer et par politimænd, hvilke indgange de skal holde øje med. Bag Borgen et utal af store vogne med teknik i (jeg kan ikke forklare det bedre, jeg forstår mig ikke på det).

Fra kælderens åbne vinduer hører jeg klirren fra store mængder af bestik, der vaskes. Et hold løbere i neonfarvet tøj kommer prustende forbi. David Trads krydser indergården med sin familie. Hundredevis af ledninger er trukket ind, ud og henover bygningerne. Overalt står der kameraer på stativer, lamper og mikrofoner. De står klar og optager intet. Over mig glider et dollykamera på to wires forbi med en summen foran den store trappe.

Jeg går ind igen. Inden for i små båse, i det man kalder vandrehallen, har medierne fået hver deres plads ved grønne borde.

I fællessalen er man ved at gøre klar til Socialdemokratiets valgfest. Bagerst i lokalet fem røde faner. Kåre Quist går forbi mig, han er meget høj i virkeligheden. I en sidegang står en masse fustager på et stativ med hjul blandt politikerportrætterne. Først tror jeg, det er ministermalerier, men så får jeg øje på Jacob Haugaard.

Overalt på væggene og over døre står der citater og mottoer:

»METH LOGH SCAL LAND BYGGIES.«

»PLUK IKKE FRUGTEN FØREND DEN ER MODEN. SKAL UKRUDT LIGES OP SAA GLEM EJ RODEN.«

»FOR DANMARKS FRIHED. TIL MINDE OM DE OFRE DANSKE MÆND OG KVINDER BRAGTE I ÅRENE 1940-45.«

»KORT VIRKER IKKE ER FEJLMELDT SOM HASTER. MVH SUSANNE.«

(Det sidste på en post-it på en maskine, hvor man kan trække slik, pastiller og cigaretter).

Det går op for mig, at jeg ikke har tænkt over, hvordan jeg skal skaffe mad eller vand herinde, da jeg ser at flere har taget vandflasker med.

I alle festlokalerne står der små runde borde i ståhøjde, og Venstre er ingen undtagelse. Her er bordene pyntet med glasvaser med venstreflag. Solen står ind af enorme vinduer og gør det lyse lokale næsten skærende hvidt.

»Kæft, hvor er der meget tomgang,« siger en mand til en anden, mens de går rundt og gør klar.

Hos DF’s valgfest i Snapstinget er der også kun praktiske folk. Her er bordene dækkede af rød- og hvidternede duge, i midten et podie med blomsteropsatser og i den ene side en bar med skiltene:

»DANSK ØL

Hygge: 1 dansk øl.

Et sæt: 2 danske øl.

En fest: 5 danske øl«

Og:

»ROM er godt!

Dansk ROM er rigtig godt!

1 glas dansk navy-rom: 1 sejler.

2 glas: Et par på tur.

5 glas: Det sejler for EU!«

På et langbord med en hvidternet dug og en opsats med lyserøde pæoner ligger en enlig DR-mikrofon klar.

Jeg bliver nødt til at gå ud. Der er noget med, at det strammer for brystet at se scenografien.

Natasja Crone leder efter et TV 2-telt med mad. Må man tage maden med ind? Hun holder en banan i hånden.

Jeg kan ikke finde ud af, hvordan man kommer ud. Glasdørene ved udgangen åbner og lukker sig for andre, men jeg kan ikke regne ud, hvordan de gør. Skal man trykke på en knap? Til sidst sniger jeg mig med ind med en anden, men det er en dobbeltdør, og jeg ender med at være fanget mellem de glasdøre uden nogle af dem åbner sig.

»Hallo!« siger jeg højt flere gange og forsøger febrilsk at vinke til folk, der går forbi, men der er ingen, som lægger mærke til mig. Til sidst kommer endelig en mand, der skal igennem og jeg vælter ud på den store trappe op til Christiansborg. Solen knalder ned, den er virkelig nådesløs. Jeg misser med øjnene og ser, lige foran mig, en opstillet scene, den er ikke større end 3 x 3 kvadratmeter, og på den står et stort kamera og et par beige pumps klar til politikernes ankomst.

Olga Ravn

Serie

Til valg med Olga Ravn

Sådan har du ikke fået folketingsvalget før: Digter og forfatter Olga Ravn følger valgdagen for Information, ude fra virkeligheden og inde fra Borgen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Andreasen
  • Thomas Tanghus
Morten Andreasen og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu