Læsetid: 5 min.

Det er ikke længere udlændinge, der optager danskerne mest. Det fandt selv DF ud af

Venstre kørte hårdt på med udlændingekampagner rettet imod venstrefløjen, men det var klimaet, som optog vælgerne mest
De Radikale fik med deres mere lempelige udlændingepolitik og grønne profil stor fremgang til folketingsvalget Grundlovsdag.

De Radikale fik med deres mere lempelige udlændingepolitik og grønne profil stor fremgang til folketingsvalget Grundlovsdag.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

6. juni 2019

Så fik vi et klimavalg.

I snart to årtier har valgkampe i Danmark været centreret omkring udlændinge. Det har stået klart, at klimaforandringerne udgør en alvorlig trussel imod menneskeheden. Men politikerne har ageret, som om det er flygtninge, vi skal være mest bekymrede over.

Sådan er det bare ikke gået denne gang. Klimaet har været valgkampens store tema. Og SF og De Radikale, der begge har en udpræget grøn profil, har opnået stor fremgang, mens de ligeledes grønne partier Alternativet og Enhedslisten dog er gået nogle mandater tilbage. 

I blå blok er De Konservative, den borgerlige bloks mest ambitiøse parti på klimaområdet, gået markant frem, og omvendt har både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fået hårde hug af vælgerne – to partier, der mildest talt ikke er kendt som grønne. 

Som vi skrev i en analyse i Information dagen efter valgudskrivelsen, har der i nogen tid været forskydninger i gang, som kunne tyde på, at klimaet ville blive et hovedtema under valgkampen.

Erhvervsledere har krævet en mere ambitiøs klimapolitik. Børn og unge har samlet sig i historisk store klimademonstrationer, og tusindvis af danskere har med et borgerforslag fået Folketinget til at tage stilling til en klimalov. Selv landbrugsorganisationer har forpligtet sig på mål for reduktion af drivhusgasser. Og flere meningsmålinger har vist, at klima- og miljøområdet er blevet en topprioritet for vælgerne.

Samtidig har stærke kræfter i selvfølgelig Dansk Folkeparti, men i høj grad også Venstre anstrengt sig for at fastholde udlændinge i centrum af dansk politik. Det har mest af alt virket desperat. Blandt andet var der en vis desperation over det meget omtalte pressemøde, som tre Venstre-ministre afholdt kort før valget om oppositionens udlændingepolitik. Ministrene ville ikke fremlægge egen politik, men kom alene med advarsler om de mange flygtninge, som rød blok angiveligt vil lukke ind i landet.

Desperationen har også været synlig under valgkampen, hvor Venstre har kørt hårdt på med decideret vildledende skræmmekampagner om venstrefløjens udlændingepolitik. Men det har ikke rigtig virket.

Venstres damplokomotiv

Målinger viser, at klimaet er blevet endnu vigtigere for vælgerne i løbet af valgkampen. Ingen andre emner har optaget dem nær så meget. Og medierne har med en vis træghed fulgt efter. Som en undersøgelse fra RUC afdækker, fyldte udlændinge mest i mediedækningen i begyndelsen af valgkampen – måske fordi journalister er vant til, at det er sådan, det skal være. Men i slutningen af valgkampen er det klimaet, der har fyldt absolut mest.

I en partilederrunde i begyndelsen af valgkampen mente 11 ud af 13 partiledere, at deres parti er landets mest ambitiøse på klimaområdet. Og det er tydeligt, at der særligt på venstrefløjen er opstået en kamp om ikke at være mindre grønne end nogen andre:

Enhedslisten præsenterede i februar en klimaplan med et mål om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030. Dengang havde De Radikale selv som målsætning en reduktion på 60 procent og kritiserede Enhedslisten for at være urealistiske. Også SF havde et krav om en 60 procents redaktion, og i løbet af valgkampen annoncerede Socialdemokratiet så, at de var med på 60 procent. Men så gik De Radikale og SF sammen med Enhedslisten og Alternativet om et krav på 70 procent – samme krav, som De Radikale tidligere havde ment var urealistisk.

På højrefløjen har de haft endnu mere travlt med at følge med befolkningens politiske prioriteter. Under Venstres klimaminister, Lars Christian Lilleholt, er tempoet på den grønne omstilling blevet bremset voldsomt, og partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kom rigtig dårligt fra start efter valgudskrivelsen. Han valgte at føre valgkamp fra et kuldrevet damplokomotiv, der antændte adskillige naturbrande i det jyske, og det er vanskeligt ikke at betragte hele menageriet som ikonisk for et parti, der alt for sent forstod klimabekymringen i befolkningen.

Grønne regnemodeller

Men femøren er selvfølgelig også faldet i Venstre, og det er, som om partiet under valgkampen er havnet i samme situation i forhold til klimaet, som Socialdemokratiet i årevis har stået i i forhold til udlændinge: De er blevet nødt til at gå med på deres politiske modstanders krav, fordi de er klar over, at kravene er forankret i en bred folkestemning.

Da Socialdemokratiet fremlagde et forslag om, at Finansministeriet skulle bruge grønne regnemodeller til at beregne klimamæssige konsekvenser af politiske tiltag, var Venstre helt med på den. »Et glimrende forslag,« mente finansminister Kristian Jensen, der formentlig for få år siden ville have afvist en sådan idé som et misfoster fra Alternativet.

Og da Socialdemokratiet fremlagde sit delmål om 60 procents reduktion i 2030, erklærede klimaminister Lars Christian Lilleholt, at han bestemt var åben over for den slags delmål på vejen imod målet om et lavemissionssamfund i 2050. Som klimaminister lagde han ellers ud med at sløjfe den tidligere regerings 2020-delmål.

Mindre indstillet på at følge med klimadagsordenen har Dansk Folkeparti været. Partiformand Kristian Thulesen Dahl har flere gange i løbet af valgkampen advaret om »klimahysteri«, og Pia Kjærsgaards udtalelser om »klimatosser« som årsagen til DF’s dramatiske tilbagegang ved EP-valget er allerede blevet ikonisk. Men hun havde efter alt at dømme en pointe i, at klimapolitikken spillede en rolle for partiets dårlige valg til Europa-Parlamentet– sammen med blandt andet skandalen om svindel med EU-midler og Socialdemokratiets delvise overtagelse af deres udlændingepolitik. Og på samme vis har DF’s manglende klimapolitiske ambitioner formentlig været en af årsagerne til partiets katastrofalt ringe resultat ved folketingsvalget – hvilket sandsynligvis også har været tilfældet for Liberal Alliance.

Flere forklaringer

Der er formentlig flere forklaringer på, at klimaet er blevet en absolut topprioritet for vælgerne, mens udlændinge er blevet fortrængt fra førstepladsen.

En forklaring er, at Socialdemokratiet er rykket så tæt på Dansk Folkeparti og Venstre på udlændingeområdet, at det er blevet vanskeligt for de borgerlige partier at skabe konflikt og dermed interesse og bekymring blandt vælgerne om asyl- og integrationspolitikken. Og det har skabt plads for klimaet.

En anden forklaring har med Rasmus Paludan at gøre. Mange kommentatorer mente, at vi efter hans partis opstilling til Folketinget ville få endnu et udlændingevalg. Men hans kandidatur kan også have haft den modsatte effekt. På den ene side er det klart, at han selv brugte det meste af sin taletid på at tale om udlændinge, men netop hans rabiate udtalelser om flygtninge og indvandrere efterlod de andre borgerlige partier i en svær position.

De måtte frygte, at de med kritik af oppositionens politik og advarsler om farerne ved indvandring kunne komme til at stå på samme side som en racismedømt ekstremist. Og i det omfang, de alligevel valgte at gøre det, løb de en risiko for, at vælgerne associerede dem med ham.

Men den mest indlysende forklaring på, at klimaet blev valgkampens hovedtema, er, at befolkningen har reageret på sidste års rekordvarme sommer og de indtrængende advarsler fra FN’s Klimapanel om det akutte behov for at sætte fart på den grønne omstilling. Og at skolebørnene strejker, og de store klimademonstrationer har gjort indtryk på vælgerne.

Klimabekymringen i befolkningen har fået politikerne til at tage klimatruslen mere alvorligt, og når politikerne og medierne har beskæftiget sig med klimaet, har det igen øget opmærksomheden i befolkningen.

Valgkampen har været den grønneste nogensinde, og nu skal de røde partier vise, at de også er klar til den svære del: Nemlig at føre de grønne visioner ud i livet
Læs også
Danmark skal gå forrest i kampen for grøn omstilling, men hvis vi igen skal være grønt foregangsland, skal tempoet op. For at hjælpe en ny regering under Mette Frederiksen med at blive grøn har Information samlet en række borgere og eksperters krav til, hvor den skal tage fat, så vi hurtigt og effektivt får vendt udviklingen
Læs også
Mette Frederiksen på sin første dag i Folketinget i 2001, hvor hun blev valgt ind for første gang.
Læs også
Dansk Folkeparti fik onsdag det største symbolske tilbageslag i dansk politik, siden Fremskridtspartiet stormede ind ved jordskredsvalget og knuste de gamle magtpartier. Nu bindes sløjfen: Kristian Thulesen Dahl risikerer at have gjort sit parti overflødigt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det har det aldrig været, men det har taget rigtig lang tid for Socialdemokratiet at finde ud af, at de skal holde op med at afskaffe velfærd for at tækkes erhvervslivet.

Dorte Haun Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er åbenbart heller ikke klimaet, som optager danskerne mest!

Flemming Berger, Henrik Peter Bentzen og Carsten Nørgaard anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jo jo da, godt der er nogen, der er optimistiske...

En anden analyse:

Skræmmekampagner angående flygtninge, 'yderste venstrefløj' og 'socialistisk økonomi' har virket.
Venstre er gået knap 4% frem, Konservative er fordoblet, sgutte pga deres grønne politik, men pga 'lov og orden' og 'tough on crime'- politik.

Javist er DF mere end halveret, men:
NB er inde med 4 mandater, Stram Kurs fik næsten 2% af stemmerne, SD og Venstre (og SF) har stort set overtaget DF's udlændingepolitik.

De 2 grønneste partier, Enhedslisten - partiet, der af alle partier har mest blik for social ulighed, jobcentersystemet, en rimelig fordelingspolitik og for at få styr på storkapitalen - og Alternativet gik tilbage.

Derimod blev både de Radikale og SF fordoblet.

Minder uhyggeligt meget om valget 2011, hvor de Radikale havde held til at gennemtvinge en blå økonomisk sparepolitik og SF (og SD) som bekendt blev kørt over og ikke formåede at stå fast.

Har befolkningen - rød side - dog slet ingen hukommelse?

Nej, jeg er ikke særlig optimistisk, og vil ikke blive overrasket, hvis det ender med en eller anden konstellation med/af S-V-RV(SF) :-(

Esben Lykke, Thomas Tanghus, Flemming Berger og David Breuer anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Danskere har stemt denne gang for partier og holdninger i danmark og ikke for danmark. Men flertallet er for normale udlændige politik. Sådan er det forstået i indvandre miliøer.