Læsetid: 6 min.

Landbruget står over for svær opgave med at indfri ny regerings klimaambitioner

Den nye socialdemokratiske regering vil pålægge landbruget et bindende mål for, hvor meget de skal reducere klimabelastningen. Men hvis ikke man er villig til at mindske landbrugsproduktionen, bliver det svært at nå markante reduktioner, vurderer eksperter
'Det er da fuldstændig rigtigt, at de helt store reduktionstal er svære at forestille sig, at vi kan nå på 10 år,' siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, som derfor heller ikke vil sætte procenter på, hvilket niveau et bindende reduktionsmål bør ligge på.

'Det er da fuldstændig rigtigt, at de helt store reduktionstal er svære at forestille sig, at vi kan nå på 10 år,' siger Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer, som derfor heller ikke vil sætte procenter på, hvilket niveau et bindende reduktionsmål bør ligge på.

Sigrid Nygaard

27. juni 2019

Der er skruet gevaldigt op for de klimapolitiske ambitioner i den »politiske forståelse«, som Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten præsenterede tirsdag kort før midnat.

Det kan landbruget komme til at mærke. For første gang skal sektoren nu underlægges et bindende reduktionsmål. Det »skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser«, fremgår det af aftalen.

Hvad målet skal være, er endnu ikke fastlagt. Men ifølge beregninger, som miljøorganisationen Greenpeace har lavet, skal landbruget reducere sine udslip med omkring 40 procent, hvis det skal være muligt for samfundet som helhed at leve op til de fire partiers overordnede målsætning om en 70 procents reduktion i det danske drivhusudslip.

Det bliver langtfra nemt. For landbruget er et af de allersværeste steder at reducere udslippene, vurderer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i klima og fødevarer.

»I energisektoren handler det grundlæggende om at erstatte fossile brændsler med vind og sol. Men i landbruget er det ikke så enkelt, at man bare kan udskifte én teknologi med en anden,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Munk
  • David Zennaro
Carsten Munk og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dansk landbrug er skyld i, at der ryddes enorme skovarealer i latinamerika for at skaffe EKSTREM BILLIG foder til svin, og dette foder sejles derefter den halve klode rundt.

Så der er faktisk noget for dansk landbrug at starte på. Og hvis svineproduktionen bliver for dyr, vil det jo også resultere i renere luft, renere drikkevand, renere vand i søer, vandløb og i havet. Samt selvfølgelig mindsket transportforurening ved destribution af svinekød rundt omkring i Europa.

Men selvfølgelig - hvis landbruget udviser god vilje, skal man også hjælpe landbruget lidt på vej.
- Hvad med at støtte fremstilling af biodiesel, så traktorer og motorredskaber kan køre på egen energi.
- Støtte til omstilling til dyrkning af bio-fødemidler.
- Støtte til lokal destribution, så rå- og færdigvarer ikke skal transporteres landet rundt.
- Krav om mindskning af fødevarespild. I dag destrueres 1/3 del af alle fødemidler inden salg til konsumenter.
- Og så må konsumenterne vænne sig til bare lidt højere og mere realistiske priser.

Dette skal selvklart kun ske, hvis landbruget samarbejder positivt. Hvis ikke, bør der tages mere effektive midler i brug.

Dan Ysnæs, Jesper Sano Højdal, Tue Romanow, Katrine Damm, Elisabeth From, Hanne Pedersen, Karsten Lundsby, John Andersen, Liselotte Paulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Munk, Søren Bro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Landbruget er en forretning. Selvfølgelig prøver de både at tjene penge og at undgå at blive trængt op i et hjørne af klimaproblemet. Hvis jeg var landmand ville jeg nu ikke bekymre mig voldsomt. Efterspørgslen på fødevarer stiger med befolkningstallet, og med en uundgåelig reduktion af produktionen (udbuddet) vil prisen ryge i vejret. Når det kommer til livsnødvendige varer såsom mad er folk dybest set villige til at betale hvad de ejer og har.

Der er helt sikkert steder hvor landbruget kan arbejde mere bæredygtigt, men generelt er der urealistiske forestillinger om, hvad der kan lade sig gøre. Biodiesel er et godt eksempel. Man kan godt fremstille biodiesel til traktorer og mejetærskere mm. men det kræver at vi bruger landbrugsjord (og biodiesel), som ellers kan bruges til at producere fødevarer, og ca. en milliard mennesker sulter hver dag.

Det er nemt at skyde skylden på landbruget, og de står vitterlig for en stor del af drivhusgasserne, men forestil dig en verden uden landbrug. Hvad vil du så spise? Den høje udledning af CO2 og Metan skyldes ikke landbruget som sådan. Den skyldes at vi alle skal have noget at spise, og vi bliver flere og flere.

I artiklen ovenfor nævnes to af de væsentlige problemer med fremtidens landbrug ikke. Man har ikke pt. mulighed for at erstatte fossilt brændstof i en stor del af maskinparken, og vi har brug for en plan for at recirkulere fosfor?

Jacob Kristensen

Der er kun én vej. Markant mindre animalsk produktion. Vi skal hurtigt og effektivt reducere både udbud og efterspørgsel på kød og mælkeprodukter. Vi skal så at sige lave den modsatte bevægelse af, hvad dansk landbrug gjorde for 70 år siden, og mindst lige så hurtigt.

Dan Ysnæs, Elisabeth From, Hanne Pedersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

I stedet for fossile brændstoffer kan man fremstille syntetiske, lidt dyrere men CO2 neutralt.

Morten Balling

@Michael Hullevad

"I stedet for fossile brændstoffer kan man fremstille syntetiske, lidt dyrere men CO2 neutralt."

Hvilke? Hvor meget vil det påvirke fødevareproduktionen og hvor mange resourcer (inkl. energi) kræver det at fremstille dem? Man kan ikke løse et problem ved at skabe et andet.

Forleden viste jeg med en simpel beregning i en anden tråd, at hvis USA ville erstatte benzin til biler med bioetanol, så skulle de bruge mere end deres nuværende samlede landbrugsareal på at dyrke sukker til produktionen. Det efterlader ikke noget jord til biodiesel eller mad. Hvordan forestiller du dig at det skal fungere i praksis, og ikke bare som endnu en løs "ide" ingen har villet regne igennem?

jens peter hansen

Jamen det er da let. Send køer og svin til Polen, Lithauen og Ukraine. Så er den ged da barberet. Og vi slipper for folk fra bemelte lande. Årstiderne og andre leverer varerne og det meste af landet kan springe i skov. På Østerbro kan de lave lidt salat på tagene og så et den vist hjemme.