Landbruget står over for svær opgave med at indfri ny regerings klimaambitioner

Der er skruet gevaldigt op for de klimapolitiske ambitioner i den »politiske forståelse«, som Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten præsenterede tirsdag kort før midnat.

Det kan landbruget komme til at mærke. For første gang skal sektoren nu underlægges et bindende reduktionsmål. Det »skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser«, fremgår det af aftalen.

Hvad målet skal være, er endnu ikke fastlagt. Men ifølge beregninger, som miljøorganisationen Greenpeace har lavet, skal landbruget reducere sine udslip med omkring 40 procent, hvis det skal være muligt for samfundet som helhed at leve op til de fire partiers overordnede målsætning om en 70 procents reduktion i det danske drivhusudslip.

Det bliver langtfra nemt. For landbruget er et af de allersværeste steder at reducere udslippene, vurderer professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, der er ekspert i klima og fødevarer.

»I energisektoren handler det grundlæggende om at erstatte fossile brændsler med vind og sol. Men i landbruget er det ikke så enkelt, at man bare kan udskifte én teknologi med en anden,« siger han.

»Her taler vi om mange forskellige kilder til drivhusgasser, der kommer både fra marker, dyr og mikrobielle processer, og det er langt vanskeligere at styre.«

Jørgen E. Olesen bakkes op af Steen Gyldenkærne, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet og revisor på andre landes drivhusgasopgørelser for landbrug for FN. Et af problemerne er, at en meget stor del af landbrugets udledninger består af drivhusgassen metan, hvoraf omkring to tredjedele kommer fra dyrenes fordøjelsesproces. Der er altså tale om biologiske processer, som ikke er lige til at ændre på.

»Så størstedelen kan vi ikke røre ved, hvis vi vil have et landbrug i den størrelsesorden, vi har i dag,« siger Steen Gyldenkærne.

Højest 20-30 procent

For at nå reduktionsmålene har de fire partier aftalt, at den nye regering skal tage initiativ til en jordreform, der indebærer en udtagning af landbrugsjord til natur. Samtidig skal landbrugsstøtten »bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion«.

Landbruget udgør omkring en femtedel af de samlede danske udledninger, hvoraf en stor del stammer fra husdyrproduktionen, der optager omkring 80 procent af det samlede landbrugsareal.

I en rapport bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet udpegede Jørgen E. Olesen og hans kolleger på Aarhus Universitet i september sidste år fem virkemidler til at reducere landbrugets klimabelastning. Ved hjælp af ændret foder til kvæg, udnyttelse af biogas, forsuring af gylle i stalden, tilsætning af såkaldte nitrifikationshæmmere til gødning og braklægning af kulstofrige lavbundsjorde, kan man reducere landbrugets udledninger med en årlig effekt på 2,75 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030, konkluderede forskerne.

»Det svarer til omkring en 20-30 procent. Og så er der jo langt til de 70 procent,« siger Jørgen E. Olesen.

Også Steen Gyldenkærne anslår, at det med de teknologier, der er kendt i dag, er realistisk at reducere landbrugets udslip med 20-30 procent. Selv det vil dog blive svært og tage lang tid, pointerer han.

Hvis politikerne vil reducere udledningerne mere, bliver de nødt til at reducere landbrugsproduktionen, så der kommer færre dyr, forklarer Jørgen E. Olesen.

»Problemet i det er, at det kun vil reducere den danske klimagasudledning, men ikke udledningen i verden. Hvis vi ikke har den produktion mere, vil den blive opsuget af en tilsvarende produktion et andet sted med tilsvarende eller større udledninger. Så det er slet ikke nemt,« siger Jørgen E. Olesen.

Landbruget: Svært med måltal

Formand for interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer Martin Merrild erklærer sig »fuldstændig enig« med de røde partier i, at dansk landbrug skal have »en ambitiøs førerposition«. Organisationen anbefalede for nylig i et fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening, at 100.000 hektar landbrugsjord omlægges til natur og skov. Et areal, der svarer til to gange Falster.

Ifølge Martin Merrild vil landbruget på den måde skille af sig med den knap så produktive lavbundsjord, mens klimaet får færre udledninger, da de lave jorde er de mest klimabelastende. Landbrugsformanden peger samtidig på indsatsområder som nye plantesorter, nye dyrkningsteknikker og mindskning af foderspild, når han skal komme med bud på, hvor landbruget selv mener, det kan reducere klimabelastningen.

»Men det er da fuldstændig rigtigt, at de helt store reduktionstal er svære at forestille sig, at vi kan nå på 10 år,« siger Martin Merrild.

Derfor tør han heller ikke sætte procenter på, hvilket niveau et bindende reduktionsmål bør ligge på.

»Det er et af de steder, hvor det er tydeligt, hvor svært det her er. For det hjælper ikke, hvis vi reducerer vores CO2-belastning ved, at produktionen forsvinder fra Danmark og blomstrer op i andre lande, der ikke er lige så klimaeffektive,« siger han.

At en reduktion af dansk landbrug vil føre til, at produktionen blot flytter til andre lande, er dog en sandhed med modifikationer. Det forklarer Lars Gårn Hansen, der er økonomisk vismand og professor på Københavns Universitet, hvor han forsker i miljøøkonomiske problemstillinger.

I en rapport, som udkom tidligere på året, undersøgte de økonomiske vismænd den såkaldte lækagerate, som udtrykker, hvor stor en andel af dansk CO2-reduktion, der erstattes af øgede udledninger i udlandet.

Her peger vismændene på, at lækagen fra landbruget ligger på omkring 75 procent. Hver gang man reducerer dansk landbrugs udledninger med 100 ton CO2, vil der altså poppe 75 ton op andre steder i verden.

Det regnestykke er dog baseret på en antagelse om, at kun EU-landene har tænkt sig at efterleve Parisaftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til et godt stykke under to grader.

»Det er formodentligt et for pessimistisk scenarie,« medgiver Lars Gårn Hansen.

Hvis man i stedet antager, at alle verdens lande – foruden USA, Rusland, Indien og Kina – har i sinde at efterleve Parisaftalen, vil lækagen blive væsentligt mindre. I det tilfælde falder landbrugets lækage til omkring 30 procent, forklarer Lars Gårn Hansen. Altså vil kun omkring 30 procent af reduktionerne i dansk landbrug flytte andre steder hen i verden.

»Så Parisaftalens succes er afgørende for landbrugets lækagerate,« siger han.

Lars Gårn Hansen understreger, at De Økonomiske Vismænd ikke har videnskabeligt grundlag for at kunne konkludere, hvilket scenarie der er mest sandsynligt.

»Så grundlæggende er man som politiker nødt til at sige, hvor man tror, verden bevæger sig hen,« siger han.

To ting batter

Ifølge en analyse, som Greenpeace har lavet, skal dansk landbrug halvere antallet af køer og svin frem til 2030 for at kunne leve op til Parisaftalen.

»Alle lande har forpligtet sig på at leve op til Parisaftalen. Og inden for landbrug er der stort set kun to ting, der virkelig batter. Det ene er udtagning af lavbundsjorde, som omlægges til skov eller natur. Det andet er, at man sænker husdyrbestanden, altså køer og svin,« siger klima- og energirådgiver i Greenpeace Tarjei Haaland. 

Han peger på, at Danmark har verdens højeste produktion af kød pr. indbygger.

»Selv hvis der er noget af landbrugsproduktionen, der genopstår i udlandet, kan Danmark ikke løbe fra, at vi skal gøre noget herhjemme,« siger Tarjei Haaland.

Han roser samtidig, at en ny regering ønsker at omlægge landbrugsstøtten, så den i højere grad understøtter den grønne omstilling ved at give støttekroner i bytte for klimatiltag. Efter 2020 skal EU have en ny fælles landbrugspolitik, og der opfordrer Tarjei Haaland til, at den danske regering slår et slag for, at de enkelte medlemslande i højere grad kan få lov at øremærke landbrugsstøtten til klima- og miljøtiltag.

»Jeg ser nogle muligheder for, at Danmark kan forhandle nogle ting på plads, som går i retning af det med at differentiere støtten. Det skal i hvert fald forsøges,« siger han.