Læsetid: 6 min.

Den lange vej til en undskyldning til Godhavnsdrengene

En række skiftende socialministre har afvist at undskylde for overgrebene mod Godhavnsdrengene og andre børnehjemsbørn. Ministrene har kun villet beklage. Måske fordi spørgsmålet om en mulig erstatningssag kunne vente lige om hjørnet
Godhavnsdrengene har måttet vente i årevis på en officiel undskyldning. Nu tyder det på, at Mette Frederiksen er parat til at give dem den, hvis hun bliver statsminister. Her deltagere i en demonstration for netop en undskyldning afholdt i marts 2015.

Godhavnsdrengene har måttet vente i årevis på en officiel undskyldning. Nu tyder det på, at Mette Frederiksen er parat til at give dem den, hvis hun bliver statsminister. Her deltagere i en demonstration for netop en undskyldning afholdt i marts 2015.

Marie Hald

17. juni 2019

»Det er et af de mørkeste kapitler i vores historie,« sagde Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på folkemødet fredag om overgreb mod børnehjemsbørn for få årtier siden.

»Børnene fik dengang at vide, at det hele var deres skyld. Men det var ikke deres skyld. Det er faktisk aldrig børnenes skyld.«

Den efter alt at dømme kommende statsminister vil derfor ikke bare sige undskyld til Godhavnsdrengene. Mette Frederiksen vil også sige undskyld til andre børnehjemsanbragte, undskyld til de grønlandske børn, der blev tvunget til at være danskere, og undskyld til alle de handicappede, der har lidt overlast.

Efter det taktfaste bifald blev Mette Frederiksen på vej væk fra talerstolen som noget af det første spurgt, om børnehjemsbørnene så også skal have erstatning.

»Det diskuterer jeg gerne,« gentog hun flere gange og fortsatte:

»Jeg tror, at det afgørende er, at vi som samfund giver en officiel undskyldning.«

Skiftende ministre har afvist

Spørgsmålet om en mulig erstatningssag i kølvandet på en officiel undskyldning til tidligere børnehjemsbørn har ofte været nævnt i den offentlige debat som en mulig forklaring på, at skiftende socialministre siden 2011 konsekvent og med næsten samme ordlyd har afvist en officiel undskyldning.

Alle som én har de dog ønsket at udtrykke deres beklagelse over for de udsatte.

»Jeg beklager de grelle forhold, som der har været på nogle af børnehjemmene. Det var en anden tid med en anden lovgivning, hvor man ikke så på tilsyn, som man gør i dag,« som daværende socialminister Benedikte Kiær (K) sagde i maj 2011, efter at en rapport fra Syddansk Universitet om forholdene på Godhavn og 18 andre børnehjem blev offentliggjort.

Her var konklusionen, at staten havde svigtet sit ansvar for at føre tilsyn på danske børnehjem i perioden 1945-1976. Men ministeren mente ikke, at regeringen kunne sige undskyld for noget, der skete for så mange år siden.

Efterfølgeren, socialdemokraten Karen Hækkerup, ville også meget gerne beklage, men ikke komme med en undskyldning i januar 2012, da hun blev spurgt i Folketinget:

»Det er svært at dømme fortidens gerninger på nutidens præmisser. Det er ikke et forsvar for det, der er sket, men en erkendelse af, at datidens syn på børn og særligt på udsatte børn var et andet, end det er i dag.«

Heller ikke de følgende socialministre, Annette Vilhelmsen (SF) og Manu Sareen (R), fik lov til andet end en beklagelse.

»Jeg var en del af en regering, og der fik jeg blankt nej. I stedet fik jeg lov at give dem en beklagelse. Det var jeg skide irriteret over dengang,« forklarede Manu Sareen senere, i maj 2016, til tv2.dk.

Inden da var Mette Frederiksen, efter at Thorning-regeringen havde tabt valget i 2015, under en bogreception i november i Sundholm Kirke kommet med en opsigtsvækkende udtalelse:

»Jeg er ikke i tvivl. Det her kræver en undskyldning. Ikke bare en beklagelse,« sagde Mette Frederiksen om blandt andet Godhavnsdrengene.

Men sådan så den nytiltrådte socialminister Karen Ellemann (V) ikke på det, da hun i februar 2016 afviste at komme med en undskyldning på statens vegne.

»Hvordan skal vi i 2016 stå til ansvar for, hvad der skete dengang og i en helt anden tid? Regeringen kan ikke påtage sig ansvaret for, hvordan samfundet dengang var indrettet,« sagde Karen Ellemann i Folketinget, da et beslutningsforslag fra oppositionen om en undskyldning blev stemt ned.

Personligt ville hun dog gerne beklage, hvad de anbragte havde været ude for. Senere på året var spillefilmen Der kommer en dag med til at skærpe den offentlige opmærksomhed om forholdene på det tidligere drengehjem.

I marts 2017 gentog Mai Mercado (K), der nu var blevet børne- og socialminister, at regeringens position var, at staten ikke skal give Godhavnsdrengene en undskyldning, selv om også hun gerne ville beklage.

Men »regeringen kan ikke påtage sig ansvaret for, hvordan samfundet dengang var indrettet eller for menneskesynet for så mange år siden. Derfor mener jeg heller ikke, at det giver mening at bede regeringen undskylde for disse forhold«, som ministeren skrev i et folketingssvar til Enhedslisten.

Godhavnsdreng gik rettens vej

Sideløbende hermed foregik der en juridisk armlægning med staten og Kammeradvokaten, idet advokat Bjørn Elmquist i 2012 meddelte, at han ville søge om fri proces, så tre tidligere Godhavnsdrenge kunne anlægge en symbolsk erstatningssag mod staten.

I første omgang afviste Civilstyrelsen dog med henvisning til, at der almindeligvis gælder en forældelsesfrist på fem år, og eftersom mishandlingen på drengehjemmet fandt sted i 1960’erne og frem til 1976, havde sagen altså været forældet siden 1981.

Trods afslag på fri proces lagde den tidligere Godhavnsdreng og havnearbejder Poul Erik Rasmussen sag an mod staten i maj 2014. Men Københavns Byret fandt i april 2015, at hans krav for længst var blevet forældet.

Helt på linje med Kammeradvokaten afviste byretten at realitetsbehandle Poul Erik Rasmussens sag, fordi den ifølge retten havde været forældet siden januar 1970, nemlig fem år efter at han havde forladt børnehjemmet i 1965.

Poul Erik Rasmussen ankede, og da Østre Landsret i oktober 2017 skulle behandle sagen, skete det, samtidigt med at Søren Pape Poulsen (K) som justitsminister havde fremlagt et lovforslag om at ophæve forældelsesfristen i sager om overgreb mod børn.

Alligevel tabte Poul Erik Rasmussen i landsretten. Tre landsdommere erklærede sig enige i Københavns Byrets dom. I deres korte dom på fem sider lagde landsdommerne vægt på, at Poul Erik Rasmussens krav om erstatning var forældet adskillige år, før sagen overhovedet blev rejst.

Hvis han i tide skulle have rejst en sag om godtgørelse for de fysiske overgreb i form af vold, heriblandt fysisk afstraffelse som den, han blev udsat for fra 1962-65, skulle han have gjort det, senest fem år efter at han forlod institutionen. Mente dommerne altså.

Selv om Poul Erik Rasmussen var skuffet over dommen, var han ikke så overrasket.

»Vi har nu papir på, at vi ikke kan gå rettens vej for at få en undskyldning. Den vej er for lang og for dyr. Så i stedet vil vi fortsætte kampen gennem medierne, for vi har fået så meget opbakning alle de gange, vi har fortalt om vores kamp for en undskyldning,« som han udtalte til Information.

Måneden efter modtog den tidligere havnearbejder som repræsentant for Godhavnsdrengene Rådet for Menneskerettigheders pris for 2017.

I marts 2018 gav Procesbevillingsnævnet tilladelse til, at Højesteret kunne få adgang til at vurdere spørgsmålet om forældelse. Men nu rakte kræfterne ikke længere for den nu 69-årige Poul Erik Rasmussen, der derudover også skulle betale 87.000 kroner til Børne- og Socialministeriet, fordi han havde tabt i by- og landsret.

I april 2018 sagde han stop. Ifølge hans advokat, Bjørn Elmquist, var det ikke mindst risikoen for, at Højesteret også ville anse sagen for forældet, der havde haft betydning for Poul-Erik Rasmussens beslutning, fortalte han i Information.

Selv om et enigt Folketing i februar 2018 havde besluttet helt at afskaffe forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn – endda med tilbagevirkende kraft – så var der en reel risiko for, at Højesteret kunne nå frem til, at Poul-Erik Rasmussens sag var anlagt under den tidligere gældende lovgivning, og derfor komme til samme resultat som by- og landsretten.

Bjørn Elmquist roste i den forbindelse Poul Erik Rasmussen for med sin beslutning om ikke at bringe sin egen sag for Højesteret at lade porten stå »pivåben« for andre tidligere anbragte, hvis de vil anlægge en sag efter afskaffelsen af forældelsesfristen for overgreb mod børn.

Den tidligere Godhavnsdreng Peer Balken i Vanløse er dog ligeglad med en eventuel erstatning:

»Den har jeg jo allerede fået som førtidspensionist, for nu kan jeg gå stille og roligt og passe mig selv uden at spørge nogen om noget,« som han siger.

For 64-årige Peer Balken vil en undskyldning fra Mette Frederiksen som kommende statsminister betyde, at han ikke længere vil føle, at det kun var hans skyld, at han efter anbringelse på 29 børnehjem og -institutioner blev stofbruger og landevejsridder
Læs også
Selv om Procesbevillingsnævnet i marts gav tilladelse til at tage sagen til Højesteret, besluttede den nu 69-årige tidligere børnehjemsdreng Poul-Erik Rasmussen tirsdag ikke at gøre forsøget.
Læs også
Drengehjemmet i Godhavn i 1956.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Britta Hansen
  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Britta Hansen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Godhavnsdrengene er det danske samfunds dårlige samvittighed. Deres tragiske livshistorie på et Børnehjem præget af fysisk vold, psykisk vold, vanrøgt og overgreb afslører en Velfærdsstat, som ikke var til for dem.

Se at komme med den uforbeholdne undskyldning til alle de nulevende og afdøde skæbner fra Børnehjemmet Godhavn. Det er det mindste vi kan gøre for de nu voksne borgere med deres lange livshistorie og tragiske utrygge barndom.

Erstatning: Ja selvfølgelig er en stor erstatning på sin plads i denne sag.

Ligesom de grønlandske børn, der blev tvunget væk fra deres forældre har en legitim ret til en uforbeholden undskyldning fra den danske stats side og en erstatning.

VH
KFK

Morten Fals, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Lone Hansen, Birte Pedersen, søren ploug, Herdis Weins, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Thomas Tanghus, Steffen Gliese og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Jeg erindrer stadigvæk David Rehlings manende ord i Søndagfrokosten:
Det er direkte latterligt, at en stat undskylder for handlinger, som forudgående generationer har begået.

Bemærkningen faldt i forbindelse med en diskussion af en eventuel undskyldning fra Danmark til beboerne på De Vestindiske Øer for dels at have transporteret deres forfædre over Atlanterhavet fra Afrika og dels for at have solgt øerne med indbyggere til USA for 100 år siden.

Jeg må indrømme, at jeg egentlig fandt, at vi godt kunne give en undskydning -
begge handlinger er i hvert fald afskyelige.
Selvfølgelig ville en undskyldning skulle formuleres af Rigsjuristerne, så vi ikke pådrog os et uoverskueligt erstatningsansvar; men en undskyldning ville være på sin plads.

Men NEJ, NEJ, NEJ- hvor latterligt.
Jeg kan stadigvæk høre David Rehlings hånlatter ved tanken - og skulle vi så også undskylde overfor briterne, at vikingerne i sin tid plyndrede og røvede vidt og bredt i landet ??

Så Godhavnsdrengene får aldrig en undskyldning -
i hvert fald ikke, hvis det står til David Rehling.

søren ploug, Britta Hansen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er GODT at MF vil give Godhavnsdrengene o.a. en undskyldning.
MEN hvad med at hun så samtidig afskaffer sine Nyttejob , holder op med at kalde nogle bolig-omreåder ghettoer, hvor beboerne få længere straf for dit og dat samt får nyrenoverede boliger revet ned og bliver tvangs udsmidt - jo kommunerne har genhusningspligt , men har de gode og billige boliger hvor disse familier kan bosættes ?
Hvorfor ikke i stedet sørge for uddannelser og job til normal løn og andre arbejdsforhold eller giv de syge og nedslidte nemmer adgang til en førtidspension - samt set at få bygget nogle gode boliger i alle boligområder og kommuner. Mon ikke det "på den lange bane" var en langt bedre og billigere løsning.

Morten Fals, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, søren ploug, Susanne Kaspersen, Herdis Weins, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Thomas Tanghus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen

Fuldstændig enig.

Det er så meget på tide at Godhavnsdrengene og de andre mishandlede får en kæmpe undskyldning officielt.

Vi i Danmark er ellers verdensmestre i at feje ubehagelige sandheder ind under gulvtæppet, og promovere vores egen humanisme, befolkningens 'lykke-følelse' og sans for hygge.

Det står desværre i skærende kontrast til den udvikling der er sket i løbet af de seneste mange år, især de sidste otte, hvor kotumen er blevet afviklingen af en anstændig socialpolitik og indførelsen af et rigidt arbejdsudbuds-regimente, hvor syge mennesker mishandles i uværdige og retsløse forløb uden ende.

Med vedtagelsen af reformen af førtidspension og fleksjob, der også inkluderer kontanthjælp og sygedagpenge, indskrev den daværende Thorning-regering - og Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister - sig i annalerne over umenneskelige lovgivere.

Hvis ikke den kommende regering får lavet om på den famøse, i folkemunde kaldet 'torturreformen', er den ikke sit ansvar voksent.
Og så burde der rejses en skamstøtte.

For der kommer aldrig en god undskyldning imorgen !!

https://www.a4nu.dk/artikel/bekymret-efter-valget-hvad-vil-en-ny-regerin...

Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, søren ploug, Herdis Weins, Steffen Gliese og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

Efter vore forgodtbefindende kan vi kalde det, hvad vi vil: En undskyldning.
Men i realiteten er og vil det kun være en beklagelse. Mette Frederiksen har ingen skyld i godhavnsdrengenes skæbne. Ligeledes vil hendes formodentlig fremtidige regering heller ikke have nogen skyld. Hvad er en undskyldning fra nogen, som ikke har skyld???
"Jamen staten skal da sige undskyld!" vil nogen sige.

Men staten udgøres af dem, som administrerer staten. Og hvis ingen af dem, som administrerer staten har nogen skyld, hvad er en undskyldning så værd?

Jah jah, vi kalder det en undskyldning. Så har sjælen fred.
Men husk, at man kun kan beklage på vegne af tidligere generationers handlinger!

Steffen Gliese

Nej, Thomas T. Jensen, staten er et kontinuum, og vi lever med konsekvenserne af systematiske fejltagelser.

Morten Fals, Estermarie Mandelquist, Katrine Damm, søren ploug, Marie Jensen, Frede Jørgensen, Jens Kofoed og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Der er stor forskel i mine øjne, Thomas T. Jensen.

Hvis en statsminister udtaler en ægte undskyldning, taler hun på hele landets vegne. Den undskyldning omfatter os alle og minder os alle om, at vi ikke må kigge den anden vej, at vi ikke må tillade uretfærdigheder og mishandling. En sådan undskyldning anklager tidligere statsfolk for ikke at have udført deres opgave, at beskytte borgerne tilfredsstillende. Og ikke mindst vil sådan en officiel undskyldning kunne føre til en yderst velfortjent erstatning. Alt dette er så meget mere, end en beklagelse, der er så nemt at udtale, da den står uden nogen konsekvenser.

Og selv om jeg normalt ikke er så glad for 'whataboutisms', som her påtaler af de nylige store fejltrin på beskæftigelsesområdet - endda netop af selv samme person, der nu vil udtale undskyldningen til de berørte børn fra den gang - så er der en sammenhæng. En sådan undskyldning indebærer jo også en lovning for fremtiden: Det må aldrig ske igen! Og denne tanke må vedrøre al umenneskelig behandling af mennesker i alle aldre: Børn, unge, voksne og gamle.

Undskyldning og konsekvenser på alle områder. Ja tak!

Morten Fals, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, søren ploug, Frede Jørgensen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Mon børnene på Sjælsmark kommer til at vente lige så længe på en undskyldning som Godhavnsdrengene?

Morten Fals, Katrine Damm, Anders Reinholdt, søren ploug, Steffen Gliese, Frede Jørgensen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det handler om penge. Hvis der kommer en officiel undskyldning til Godhavns-drengene - og det mener jeg stadig er tvivlsomt - vil den blive formuleret så tilpas vagt - eller juridisk spidsfindigt - at den i bedste fald kommer til at fremstå ulden.
Set fra statens side, handler det om at forhindre, at der bliver skabt en form for præcedens for officielle undskyldninger og dermed også for udbetaling af erstatninger. Det handler jo ikke blot om Godhavns-drengene, men om de mange, mange grupper, som, også i et længere historisk perspektiv, vil kunne gøre et krav gældende over for den danske stat.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og christian christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ah, René Arestrup, reelt er der tale om få, talsvage grupper - langt mindre end dem, der i dag igennem klager og ankenævn systematisk tilkendes erstatninger.

Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Eva Schwanenflügel, jeg tror desværre, at han kun har delvis ret - og at argumentet under alle omstændigheder er tåbeligt, fordi andre, som jeg skriver, pr. automatik tilkendes større erstatninger i større tal (ofre for forbrydelser, for lægefejl m.m.).
Derimod hersker der en forståelse af det offentlige som principielt ufejlbarligt, og det er den største fare for et demokrati, at man ikke anerkende fejl, man har begået.

René Arestrup

@Steffen Gliese
Du taler om det formaliserede klage-/erstatningssystem, men der findes en lang række historiske sager, som falder ved siden af, men hvor man udmærket ville kunne argumentere for, at den danske stat burde give en officiel undskyldning og udbetale erstatning. Umiddelbart kan jeg lige komme i tanke om to, som også har været oppe at vende i debatten: Grønlænder-børnene, som blev tvangsdeporteret til DK i 50'erne og 60'erne og efterkommerne af slaverne på de Vestindiske øer.. Der er sandsynligvis mange flere, hvis man begynder at grave.