Læsetid: 5 min.

Måske er det manglende flertal for Socialdemokratiets pensionsudspil heldigt for partiet

Det bliver særdeles vanskeligt for Socialdemokratiet at få virkeliggjort deres planer om tidligere pension til visse grupper. Dermed får de et godt argument for at justere på planerne, og det er der hårdt brug for
Gennem valgkampen har en af Socialdemokratiets helt store mærkesager været tidligere pension til nedslidte. Det ser dog ud til, at det kan blive svært for partiet at realisere kampagnen til virkelighed.

Gennem valgkampen har en af Socialdemokratiets helt store mærkesager været tidligere pension til nedslidte. Det ser dog ud til, at det kan blive svært for partiet at realisere kampagnen til virkelighed.

Mads Claus Rasmussen

12. juni 2019

Socialdemokratiet kan få overordentlig svært ved at komme igennem med sit store valgoplæg: tidligere pension til nedslidte.

Det er umiddelbart noget værre skidt for partiet, for Mette Frederiksen har jo talt om et »pensionsvalg« og gjort meget ud af vigtigheden af at udbygge pensionssystemet og hjælpe dem, der har mest brug for det. Men ved nærmere eftertanke er situationen måske ikke så skidt endda.

Efter sidste uges folketingsvalg er der fortsat flertal for den aftale om forbedret seniorpension, som VLAK-regeringen indgik med Dansk Folkeparti og De Radikale, inden valget blev udskrevet.

Aftalen var et svar på socialdemokraternes udspil om en differentieret pensionsalder, som alle partierne bag aftalen om seniorpension har afvist. Og i lørdagens Information bekræftede både DF og De Radikale, at de fortsat ikke bakker op om tidligere pension til særlige grupper.

»Vi synes ikke, at vi kan se perspektiverne i det,« konstaterede De Radikales stedfortrædende politiske ordfører, Sofie Carsten Nielsen.

Det var DF’s finansordfører, René Christensen, enig i. Han udtalte, at Mette Frederiksen har »lovet befolkningen noget, hun 100 procent ved, at hun ikke kan gennemføre.«

Socialdemokratiet har ellers haft grund til at håbe på, at DF kunne have vendt rundt og bakket op om tidligere pension til nedslidte.

Før partiet afviste udspillet, nåede Kristian Thulesen Dahl faktisk at udtale sig positivt om det. Og det ville kunne blive svært for partiformanden, der i sin formandsperiode har trukket DF i socialdemokratisk retning, at afvise at støtte en reform, der skal hjælpe nedslidte arbejdere og tilsyneladende er populær i befolkningen.

Men hvis der er noget, DF har lært af det for partiet så katastrofale folketingsvalg, er det, at parløbet med Socialdemokratiet ikke har været nogen succes. Og derfor er det tæt på utænkeligt, at DF skulle komme socialdemokraterne til undsætning.

En spidsfindighed

Men selv hvis DF eller De Radikale skulle blive overbevist om visdommen i differentieret pensionsalder eller blive stillet noget andet i udsigt til gengæld for opbakning, vil de få svært ved at lægge mandater til. I hvert fald hvis pensionsordningen skal indføres i denne valgperiode.

Det skyldes en spidsfindighed i aftalen mellem de to partier og VLAK-regeringen om seniorpension.

I aftalen forpligter partierne hinanden på en helt bestemt fortolkning af velfærdsforliget fra 2006, der blandt andet indebærer stigende pensionsalder.

Det gør de ved at skrive, at en indførsel af tidligere pension til bestemte grupper vil kræve enighed mellem partierne bag det 13 år gamle forlig, som både De Radikale, DF og for så vidt også Socialdemokratiet er med i.

Med andre ord: DF og De Radikale har skrevet under på, at de betragter det som forligsbrud at lægge mandater til socialdemokraternes pensionsplaner.

Socialdemokratiet har forklaret, at de er uenige i den fortolkning, men det ændrer intet for de to andre partier. For dem vil det være forligsbrud at indføre differentieret pensionsalder i denne valgperiode, og som René Christensen sagde i lørdagens Information:

»Hvis man tror, at vi kunne finde på det, så kender man DF dårligt.«

Dermed er socialdemokraterne havnet i en situation, der minder om tilstanden efter valget i 2011.

Dengang var den socialdemokratisk ledede regering bundet af en aftale om forringelser af efterlønnen indgået mellem De Radikale og de borgerlige partier inden valgudskrivelsen.

Et traume for S

Efterlønnen er et traume i Socialdemokratiet, og De Radikales rolle har fået mange fremtrædende partimedlemmer til nærmest at hade deres tidligere regeringspartnere i midterpartiet.

Hvis det ikke lykkes at samle et flertal bag den differentierede pensionsalder, vil det formentlig øge det socialdemokratiske raseri over De Radikale. Men der kan også være nogle fordele for socialdemokraterne ved situationen.

Partiet har det helt fundamentale problem, at deres udspil vil være særdeles vanskeligt at føre ud i livet, uden at de vil blive mødt med hård kritik og grumme eksempler på uretfærdigheder.

Planen er, at personer, der har været særligt længe på arbejdsmarkedet, skal have ret til at gå tidligere på pension end andre. Hvor længe er uvist, men Mette Frederiksen (S) har talt om »mere end 40 år«.

Desuden har partiet åbnet for, at rettigheden kun skal gælde folk fra bestemte brancher, men socialdemokraterne er ikke kommet med noget bud på hvilke.

Det vil sige, at udspillet ikke er målrettet borgere, der nødvendigvis er nedslidte. Nogle nedslidte vil kunne gøre brug af det, men det vil andre, som ikke er nedslidte, også. Og til gengæld vil borgere, der reelt er nedslidte, men ikke har været længe nok på arbejdsmarkedet eller ikke har været beskæftiget i den rigtige branche, ikke kunne få del i rettigheden.

Det er baggrunden for, at udspillet om differentieret pensionsalder har fået en temmelig kølig modtagelse blandt eksperter.

I Politiken har økonomiprofessor, tidligere overvismand og formand for Pensionskommissionen Torben M. Andersen eksempelvis påpeget, at selv om »mange af de nedslidte har været længe på arbejdsmarkedet, er det ikke dem alle«.

Og som professoren konstaterede:

»Hvis man laver en regel om, at alle, som har været på arbejdsmarkedet i 40 år, kan trække sig tilbage, vil man straks se et eksempel på en nedslidt person, der har arbejdet i 38 år, som vil komme i klemme.«

Stadig ikke umuligt

Det er stadig ikke umuligt for Socialdemokratiet at samle et flertal i det nye Folketing, der støtter udspillet om differentieret pensionsalder. Og om ikke andet vil en reform kunne træde i kraft efter næste folketingsvalg.

Men det vil i så fald være et problem for partiet, at mange borgere formentlig har antaget, at differentieret pensionsalder ville blive til virkelighed i denne valgperiode.

Et mere tiltrækkende alternativ for Socialdemokratiet kunne være at ændre på præmisserne for, hvad der skal udløse rettigheden til tidligere pension. Det vil de have et godt argument for, hvis de ikke kan samle et flertal bag deres oprindelige planer.

De vil kunne påpege, at der ikke var opbakning til deres udspil, og så vil de kunne skrue et mere realistisk og rimeligt udspil sammen og håbe på at få dét vedtaget.

Det er selvfølgelig også muligt helt at droppe planerne med det argument, at det ikke er muligt at finde et flertal for dem.

Men det er klart, at en sådan løsning må bekymre partiet. Den vil føre til kritik for løftebrud, og den kritik har de så dårlige erfaringer med fra deres seneste regeringsperiode, at de vil gå langt for at undgå den.

Det lader til at blive svært for Socialdemokratiet at få vedtaget udspillet om nedslidtes ret til tidligere pension, som har været en central del af partiets valgkamp. Der tegner sig ikke et flertal, og selv hvis der gjorde, ville det være forligsbrud at vedtage differentieret pension. Det er Dansk Folkeparti og De Radikale enige om
Læs også
Debatten om pension til nedslidte fylder meget på byggepladsen ved Hotel Scandic i København: »Jeg er 48 år, så det kommer jo snart tæt på. Men jeg er overrasket over, hvor meget det også fylder for mine unge kolleger,« fortæller Danny Sjøberg, der er tømrer og har arbejdet, siden han var 16.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Jeg synes socialdemokraterne skal sende de Radikale ud i skolegården igen, for at de kan lege med de borgerlige og DF, så må de se om de får flertal for andet end deres økonomiske politik.

Dem der er fortalere for en fast (høj) pensionalder, er dem der tror de selv opnår en høj alder, og så økonomer der helst vil have en fast alder at regne på.

I dag er det kun folketingsmedlemmer der har lavere pensionsalder end alle andre. Er det fordi de føler sig nedslidte?

Susanne Kaspersen, Helle Walther, Trond Meiring, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Torben Jensen, Dennis Tomsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Hvor er det rart at se Bjarne Corydon tilbage i medierne. Denne gang med samme budskab son Lars Løkke: Yderfløjen (Enhedslisten) må ikke få indflydelse på dansk politik. En SV-regering er fjong. En Corydon er en Corydon!

Susanne Kaspersen, Trond Meiring og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Henning

Alle i Danmark - også folketingspolitikere - har samme pensionsalder mht. folkepension. Pensionsalderen for alle øvrige pensionsordninger er ikke noget som bestemmes ved lov, men af medlemmerne selv i de pågældende pensionskasser. Og endeligt står det jo enhver frit at spare op til pensionering nogle år tidligere end hvad der er gængs.

Ole Rasmussen

Nu er der stadig mange som kun har folkepensionensom, som var velfærd engang, men ikke i dag. Hvorfor nogen skal have en fortrinsret vi andre skal betale for har jeg aldrig forstået.

Thomas Andersen

@Ole

Folkepension er da om noget velfærd. Betalt af alle via skatten. Og tildelt alle som har opnået en bestemt alder, uanset hvor meget de tidligere har bidraget via skatter.

Helt anderledes er det med alle øvrige (arbejdsmarkeds-) pensioner. Her har du eller andre ikke indbetalt til andres pensioner via skatter. Hver enkelt person indbetaler og opsparer nemlig grundlæggende til egen pension. I dette system er min og din pension matematisk udregnet ud fra mine og dine indbetalinger. I disse ordninger er der ofte stor fleksibilitet, du kan gå tidligt på pension mod mindre ydelser og senere på pension mod højere ydelser. Og du er selv med til at bestemme din pensionsordning via medlemskab af en pensionskasse, dette er ikke noget lovgiverne bestemmer.

Og endeligt står det enhver frit for at oprette helt individuelle pensionsaftaler. Og her bestemmer du selv din pensionsalder!

Ole Rasmussen

Nu er det sådan, at systemet i min tid ikke havde arbejdsmarkedspensioner. Den danske model var folkepension. Det er så den jeg har, men undskyld mig mig meget, men 7.000 kroner udbetalt dækker ikke en skid i dagens samfund, men jeg betaler uændret 38% i skat. Jeg er ved at være træt af folk som klynker, partier som vil hæve skatter, mens vi alle bare bliver fattigere.

Søren Kristensen

Det er da sindsygt heldigt, at de ikke bliver nødt til at gennemføre noget de ikke kan forklare.

Susanne Kaspersen, Jens Winther og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Ole Rasmussen, vi kan godt blive enige om, at skatterne er for høje i Danmark. Men ret skal være ret: du betaler præcis det samme i skat som alle andre med samme indtægt. Og dem, der har højere indkomst, betaler mere, både i kr. og i procent.

Om der er (var) arbejdsmarkedspensioner eller ej er fsv ligegyldigt. Arbejdsmarkedspensioner er jo bare udtryk for en tvungen opsparing som alternativ til frivillig opsparing - og der findes masser af mennesker, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordningerne.

Birte Pedersen, Trond Meiring og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Har man indkomst til at spare op af, bør man gøre dette i de unge år. Men nedslidning har jo ikke noget at gøre med penge for den, der er nedslidt. og ikke kan mere, personen bør have ret til, hvis man ikke har nået den lovpligtige pensionalder, at trække sig tilbage med en tidligere folkepension. Hvad og hvordan og efter hvilke kriterier, det må man forhandle om med arbejdsmarkedets parter.
Det tror jeg nok kan lykkes.

Ole Rasmussen

Jeg blev selvstændig i 1981 efter 20 år som lønmodtager. Eksport af dansk produktion. Det har globaliseringen så ændret på. I 1981 var arbejdsmarkedspension en ukendt størrelse, og langt fra indført, og som selvstændig gik alle midler til drift og investeringer, ikke til pension. Det tror jeg stadig gælder rigtig mange, hvis man ellers tør tage chancen som selvstændig. Jeg tog chancen, troede på det, og baserede mig på folkepensionen som livline i alderdommen. Jeg kunne altid flytte et sted hen, hvor jeg kunne leve af den. Det gjorde mange dengang. I dag er Portugal populært, men nej. Folkepensionen er siden blevet udfaset. I 2007 så man sig også tvunget til at ændre lovgivningen, og fjernede fundamentet for min disposition. Som en konsekvens af folk spekulerede i udbetalingen af arbejdsmarkedspensionerne skal jeg nu betale 38% af min folkepension uanset om jeg bor her eller der, så i realiteten er jeg nu stavnsbundet, som samtidig betyder jeg skal betale 38% i skat af en pension optjent i udlandet i en helt anden model, hvor den er skattefri. Det samme gælder min hustrus, som er betydelig større. Den danske model mangler penge, mange penge, er et bundløst hul, hvor politikerne kun kan finde ud af at tømme folks lommer. En skrue uden ende.