Læsetid: 14 min.

Magtmennesket og reformatoren Løkke forandrede den danske velfærdsmodel

Venstres afgående formand, Lars Løkke Rasmussen, blev kendt som en skandaleombrust levebrødspolitiker, der havde svært ved at kende forskel på dit og mit og primært tog hensyn til sin egen privatøkonomi. Men kun få har præget Danmark i samme udstrækning som Løkke. Information bringer her et portræt, som Lars Trier Mogensen skrev efter sommerens folketingsvalg
Lars Løkke Rasmussen ankommer hos dronningen for at melde sin afgang som statsminister.

Lars Løkke Rasmussen ankommer hos dronningen for at melde sin afgang som statsminister.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

8. juni 2019

31. august 2019: Dette portræt er bragt umiddelbart efter folketingsvalget i juni 2019. Efterfølgende har Lars Løkke Rasmussen annonceret, at han forlader sin formandspost i Venstre efter længere tids uro i partiet.

Regeringsmagten var tabt på forhånd. Helt tilbage fra undfangelsen i 2016 har VLAK-regeringen været et misfoster, som aldrig kunne komme til at fungere på Dansk Folkepartis nervøse og stadig mere uberegnelige nåde. Men Lars Løkke Rasmussen (V) har alligevel aldrig kunnet afskrives.

Løkke har altid haft en ekstra kniv eller en joker i ærmet. Således også nu, hvor han som i en anden Shakespeare-intrige er genopstået og på tumultarisk vis står styrket som partiformand i Venstre. Han fik i sidste øjeblik rystet spillepladsen så voldsomt, at han nu står tilbage med æren nogenlunde i behold.

Gennem hele sin karriere har han udvist en fabelagtig evne til at sno sig tilbage fra gentagne lavpunkter, hvor han ellers var blevet afskrevet. Under den langstrakte valgkamp er han vågnet op til dåd i indtil flere øjeblikke og har virket til at tro på sig selv – og i hvert fald troet på, at han kunne fifle sig tilbage med nogle snedige træk i sidste øjeblik.

Koldblodigheden til at trække alle svære beslutninger til det yderste og ofte få modparterne til at gå i panik og selv improvisere med ryggen mod muren har ved flere kritiske lejligheder reddet Lars Løkke.

Efter han i 2014 overlevede formandsopgøret mod Kristian Jensen, udtalte Venstres nestor, Bertel Haarder således:

»Han har ni liv som en kat, og nu er han i gang med det ottende.«

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Afblæst formandsopgør

Her fem år senere er Løkke i gang med sit tiende liv. Nogle af de provinsvælgere, der strømmede væk fra Venstre i 2015 – ikke mindst på grund af utilfredshed med hans personlige skandaler – er nu vendt tilbage. Dengang vurderede valgforskere, at Løkkes person kostede Venstre op mod 180.000 stemmer.

Onsdag kom mange af de gamle vælgerne hjem, og kun de færreste vil benægte, at fremgangen på i alt 140.298 stemmer kan tilskrives meget andet end Løkkes desperate solostunts i valgkampens slutspurt. Han kæmpede som en rasende – for sin egen overlevelse.

Modsat valget i 2015 stod Løkkes personlighed, også kendt som ’privat-Lars’, ikke på samme måde i vejen for ’statsminister-Lars’. Til gengæld stod han helt alene i valgkampen og improviserede sig frem.

Efter systematisk at have ofret alle sine mest loyale partisoldater én efter én – fra Søren Gade over Carl Holst og Peter Christensen til Søren Pind – endte Lars Løkke med til sidst kun for alvor at have to fortrolige at rådføre sig med, nemlig konen, Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen, og spindoktoren, Jakob Bruun. Dermed skylder han heller ikke noget til nogen, og med en fremgang ved både europaparlamentsvalget og ikke mindst folketingsvalget står han derfor befæstet som Venstre-formand.

Det truende formandsopgør, som blussede op allerede under valgkampen, er afblæst. Næstformand Kristian Jensen har internt fået tilnavnet ’Prince Charles’ med henvisning til den 70-årige britiske kronprins, der næppe nogensinde når at blive kronet.

Med den overraskende valgsejr har Lars Løkke effektivt elimineret sin største udfordrer, og da ingen i partiet for alvor tror på hverken Inger Støjberg eller Jakob Ellemann-Jensen som nye partiformænd, har manden, der nu har tabt statsministerposten to gange, fået mulighed for at fortsætte – måske helt frem til en tredje gang, som sagtens kan blive Løkkes gang.

Alt pegede på, at Lars Løkke var færdig som formand, og at Kristian Jensen skulle overtage formandsposten, da Venstre holdt hovedbestyrelsesmøde den 3. juni 2014. Men så steg Lars Løkke Rasmussen triumferende op af en kælder i Odense

Ole Frederiksen

Venstres ophørsudsalg

Den desperate valgkamp, som Løkke selv åbnede med et brag i form af meldingen om, at han pludselig gerne ville i regering med Socialdemokratiet, har forstærket billedet af en presset mand, der er villig til at give køb på alt og alle – undtagen magten.

Regeringsperioden siden 2015 har været ét langt ophørsudsalg, hvor Lars Løkke på den ene side har været nødt til at opgive sine egne planer om nye, vidtgående reformer af bl.a. pensions- og SU-systemet og på den anden side har været tvunget til at gennemføre udlændingestramninger, som inderligt har budt hans købmandsliberale instinkter imod.

Kombinationen af et stadig mere magtfuldkomment Dansk Folkeparti og et parlamentarisk uerfarent Liberal Alliance har gjort livet svært, ja ofte kaotisk og direkte ydmygende for Lars Løkke i hans anden periode som statsminister. De sidste fire år har langt henad vejen været spildt for det borgerlige Danmark.

Anderledes handlekraftig fremstod Lars Løkke i sin første periode fra april 2009 til oktober 2011. Midt mellem alle de krøllede bilag, skandalesagerne og de machiavelliske rænkespil har Lars Løkke Rasmussen faktisk fået gennemført ganske omfattende reformer, som vil påvirke den danske samfundsudvikling i mange år frem. Løkke har været med til at opfinde og udleve ’konkurrencestaten’, før begrebet overhovedet blev formuleret.

Og Løkke er bestemt ikke færdig. I hvert fald havde han store planer om at gøre årets folketingsvalg til en form for folkeafstemning om hans lederskab som reformator af den danske velfærdsmodel.

Som kulminationen på mere end to årtiers politisk arbejde med skridtvise, nørdede og strukturelle reformer af sundhedsvæsnet satsede Lars Løkke allerede i sin nytårstale på, at han ville kunne vende de dårlige meningsmålinger og vinde valget på en større omkalfatring af de regionale sygehuse.

Den gamle Løkke forsøgte at slå tilbage. Men det blev ikke ligefrem Løkkes reformiver, der endte med at vende billedet for ham rent personligt. Tværtimod.

Nederlaget stod malet i ansigterne på alle omkring statsminister Lars Løkke Rasmussen, da sundhedsreformen blev præsenteret i marts: Stort set ingen, end ikke i Venstres eget bagland, kunne finde hoved og hale i den nye, omfattende strukturreform, som han ellers opfattede som sit mesterværk, og som han stolt havde satset på, skulle være det store trumfnummer for Venstre i valgkampen.

Sundhedsreformen døde

Kun få fattede, hvad Løkke egentlig ville, og ingen har sidenhen talt så meget som et enkelt ord om det dødsdømte projekt med den snirklede titel ‘Sundhedsreform: Patienten først. Nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder – og regionsrådene nedlægges’.

Rent indholdsmæssigt mødte planerne ikke hidsig modstand, og grundtankerne minder da også til forveksling om Socialdemokratiets tilsvarende udspil. Men i Venstres jyske bagland vakte det vrede, at Løkke ville nedlægge de folkevalgte regioner, som han i øvrigt også forsøgte før valget i 2011.

Reformens mange forskudte organisationsdiagrammer, der afspejlede en verden langt fra sygehusgange med for lidt personale – og som således havde centraladministrationens umiskendelige stempel – gjorde heller ikke ligefrem reformen lettere at sælge til vælgerne. Eksperter kaldte reformen for byzantinsk.

Reformens indviklede indhold og modstanden på Vestfronten, hvor særligt tidligere forsvarsminister Søren Gade gjorde sit til at mobilisere imod nedlæggelsen af de folkevalgte regionsråd, medførte samlet set, at ingen rigtigt gik ud og forsvarede projektet, som Løkke nok lidt for dumdristigt havde kaldt Strukturreform 2.0.

Den spontane tavshed blev startskuddet til hans stadig mere desperate udmeldinger i øst og vest, for ét eller andet skulle han jo til valg på. Som en klar kontrast til, at han rent faktisk tidligere har fået gennemtvunget bl.a. arbejdsudbudsreformer, afskaffelsen af efterløn, halvering af dagpengene, lavere kontanthjælp og tidligere sundhedsreformer, der rent faktisk har nedbragt ventelisterne, lykkedes det aldrig for Løkke at gøre den nye sundhedsreform til en offensiv affyringsrampe frem mod et genvalg.

På et pressemøde i Finansministeriet præsenterede den daværende VK-regeringen og Dansk Folkeparti den nye strukturreform. Fra venstre daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Peter Skaarup (DF).

Jacob Ehrbahn

Forårets forsvundne sundhedsreform illustrerer, hvordan Danmarks 40. statsminister, den 55-årige juristuddannede Lars Løkke, er en gesjæftig socialingeniør. Men hans reformer og store og små vrid i den store teknokratiske strukturmaskine har aldrig begejstret vælgerne så meget, at det har kunnet overstråle først bilagssagernes drikfældige skørlevned og senere omdømmet som en gusten brugtvognsforhandler på borgen.

Lars Løkke har i årevis anglet efter at blive anerkendt som en af de store reformatorer på niveau med efterkrigshelte som Viggo Kampmann og Jens Otto Krag. Men i stedet er han blevet mødt med kritik for skumle underbukseregninger, et syndigt bilagsrod og lyssky vennetjenester. Og de få, som faktisk forbinder Lars Løkke Rasmussen direkte med strukturreformer, holder ham i høj grad ansvarlig for øget centralisering og lokale sygehuslukninger.

Lokale forringelser

Her ti år efter kommunalreformen er bundlinjen, at ulemperne diskuteres vildt og indigneret, mens fordelene tages for givet. Spændingerne mellem land og by er for alvor blevet en politisk faktor. For fire år siden gjorde vælgerne i de tyndest befolkede egne af landet oprør mod en udvikling, hvor velstand og beslutningskraft centraliseres i de største byer.

Dengang fik den borgerlige blok – i kraft af fremgangen til Dansk Folkeparti – muligheden for at rette op på skævhederne. Nogle statslige arbejdsplader er flyttet ud til udvalgte købstæder, men hverdagen rundt omkring er i det store og hele enten uforandret eller endnu værre: Siden 2015 – altså under Løkkes regeringer – er der blevet lukket 39 politistationer, og i alt 14 af landets sygehuse er blevet lukket, mens Løkke har været enten indenrigs- og sundhedsminister, finansminister eller statsminister.

Kommunalreformen, som Lars Løkke fik forhandlet på plads sammen med Kristian Thulesen Dahl (DF) i 2007, har således ændret den offentlige sektor afgørende, men bestemt ikke kun i en retning, som vælgerne støtter. Eksempelvis har kommunerne efter reformen samlet ansat 6.300 flere akademikere, mens antallet af bl.a. pædagoger, skolelærere, sosu-assistenter og andre ikkeakademiske ansatte er faldet med 35.000.

De synlige effekter af Løkkes strukturreformer har af mange borgere været oplevet som en kædereaktion af forringelser, lukninger og bureaukratisk centralisering. Da Lars Løkke samtidig har tumlet fra sag til sag – fra småbilagene med cigaretter, kasinobesøg og diskoteksfester i perioden som amtsborgmester i Frederiksborg Amt 1998-2001 over mærkelige hotelbilag under falsk navn som indenrigs- og sundhedsminister videre til underbukse- og jattesætregninger betalt af Venstre til de eksorbitante luksusregninger betalt af ulandsmidler som bestyrelsesformand i Global Green Growth Institute (GGGI) – er hans reelle anstrengelser som reformator af velfærdsstaten gledet i baggrunden.

I den brede offentlighed står Lars Løkke tilbage som en skandaleombrust levebrødspolitiker, der har haft svært ved at kende forskel på dit og mit, og som primært har taget hensyn til sin egen privatøkonomi, ikke den fremtidige samfundsøkonomi for hele Danmark. Men som valget viste, har han stadig appel til Venstre-folk – selv dem, der forsvandt i protest i 2015.

Omkostningen ved den kamikazeagtige valgkamp, som Lars Løkke har ført med held, har imidlertid været, at det borgerlige Danmark samtidig er styrtet i grus. Venstres formand ofrede alle andre for selv at overleve, og derfor ser det nu ud til at kunne blive umuligt for ham i mange år frem at komme igennem med sin politik i det nye politiske landskab, der tegner sig i Danmark.

Løkke rev sit parlamentariske grundlag fra hinanden og mistede dermed også selv muligheden for at kunne regere videre. Men han overlevede.

Den lille fyrste

Tiden har tidligere arbejdet for Lars Løkke. Han har udvist stor tålmodighed, som regel langt mere end modparterne, og han også vist sig villig til at lade sig ydmyge offentligt. Løkke har dermed haft en sjælden evne til at kunne trække ubehagelige beslutninger i langdrag og så slå til, når betingelserne er bedst mulige eller i det mindste så kaotiske, at andre bøjer sig for presset.

Det største problem for Løkke har siden 2015 været, at de økonomiske konjunkturer har været fundamentalt anderledes i forhold til hans første periode som statsminister. Vidtgående reformer kræver en dyb krisebevidsthed i befolkningen.

Sådan lyder den jernhårde logik i moderne politik, i hvert fald i Løkkes egen lille grønspættebog for liberal reformpolitik: Det er umuligt at træffe ubehagelige beslutninger, mens vælgerne oplever forbrugsfest og optur i samfundsøkonomien. Og omvendt: Det er altid lettere for regeringer at gennemføre besparelser i nedgangstider, når alt kan forklares med behovet for at stramme budgetterne.

Når Lars Løkke i de seneste ugers valgkamp har hævdet, at han i 2015 overtog et Danmark, »hvor budgetterne var kørt helt ud til kanten«, og hvor Danmark »kun lige akkurat balancerede på grænsen af, hvad man kan tillade sig« i forhold til EU’s budgetlov, skyldes det, at han igen har haft brug for at tale en krisestemning op blandt vælgerne.

Lars Løkke har ikke været flittig med selv at skrive debatbøger og delagtiggøre offentligheden i sine visioner i mere sammenhængende form, men han har faktisk i 1997 skrevet en lille, overset bog med titlen Hvis jeg bli’r gammel – en ældrepolitisk debatbog.

Her gør han sig overvejelser om, hvordan store samfundsforandringer skal sniges igennem med snarrådig statsmandskunst, og som en slags motto for det første kapitel bringer Lars Løkke et citat fra Niccolò Machiavellis Fyrsten:

»Det er værd at huske, at intet er så vanskeligt at gennemføre, eller hvis heldige udfald så usikkert, som nyordninger. Man har alle dem til fjende, som en bevarelse af de gamle forhold gavner, og finder kun lunkne forsvarere i dem, der venter sig fordele af det nye.«

Fyrsten blev skrevet som en håndbog til Lorenzo II de Medici, der herskede i republikken Firenze i 1500-tallet. Debatbogen Hvis jeg bli’r gammel er skrevet med udgangspunkt i de mere ydmyge erfaringer fra et andet lille fyrstendømme, Græsted-Gilleleje Kommune, hvor Lars Løkke Rasmussen var 1. viceborgmester, før han blev amtsborgmester i Frederiksborg Amt.

Selv om tiden og formatet mildest talt er forskellige, har Løkke trukket en retningsgivende pointe ud af renæssanceværket: De fleste borgere er imod reformer, hvis de rammer for hurtigt og for voldsomt. I stedet skal borgerne udsættes for små, midlertidige og spredte forsøg – i det nordsjællandske tilfælde for privatiserings- og udliciteringsforsøg – så de gradvist vænner sig til en ny hverdag.

I praksis er det dog altid vanskeligt at få større forandringer lirket igennem. I sin debatbog fremhæver Løkke et andet visdomsråd fra Fyrsten, et brutalt citat, der kan ses som et varsel for Løkkes ambitioner med den mislykkede 2025-plan, han fremlagde i foråret 2016:

»Det er grundlæggende sådan, at menneskene ikke stoler på nye tilstande, førend de har erfaring med dem. Derfor vil en ny herskers fjender angribe ham med al deres kraft, mens de, der vil nyde godt af hans reformer, kun vil yde ham halvhjertet støtte.«

Social ingeniørkunst

Løkke erkender altså tidligt i sin politiske karriere, at reformer kun er mulige at gennemføre, hvis der på forhånd er skabt en krisestemning. Og så meget desto mere har han haft brug for at simulere en krise siden 2015. Men chokterapien har ikke rigtigt virket, slet ikke da han med den såkaldte helhedsplan lagde op til at halvere SU’en og udskyde pensionsalderen.

En række økonomiske eksperter har her i Information klart og kontant afvist Lars Løkkes påstand om, at han ved regeringsskiftet i 2015 overtog en dårlig økonomi, og at han siden har ’ryddet op’. Danmark var ganske enkelt ikke i økonomisk uføre i 2015. Det var nærmere tilfældet, da Lars Løkke tilbage i 2009 trådte ind som vikar efter Anders Fogh.

Dengang udnyttede Løkke fermt og fingernemt, at der herskede en udbredt krisestemning efter finanskrisen; en undtagelsestilstand, som kunne bruges til at gennemtrumfe en række nedskæringer.

Inden Løkke blev statsminister igen i 2015 har han vitterligt stået bag de mest skelsættende reformer i nyere tid: Først strukturreformen, der i 2007 sammenlagde landets kommuner og centraliserede den offentlige forvaltning, og dernæst dagpengereformen i 2010, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år, og sidst men ikke mindst tilbagetrækningsreformen i 2011, som afkortede efterlønnen fra fem til tre år og fremrykkede pensionsalderen.

Bag sin facade som principløst magtmenneske står Løkke tilbage som én af sin generations mest markante socialingeniører. Man kan være uenig i de konkrete reformer, men det er svært at bestride, at Lars Løkke i det lange løb har forandret Danmark mere end for eksempel Anders Fogh Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt.

Sundhedsreformen skulle have været kronen på værket i år. Men ingen gad høre om hans planer for hverken de 21 sundhedsfællesskaber eller om ny superbestyrelse for hele landets sundhedsvæsen. Ligesom strukturreformer har været Løkkes adelsmærke, blev de således også hans udløbsdato som statsminister her i anden omgang.

Lars Løkke Rasmussens (V), Mai Mercado (K), Sophie Løhde (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Kristian Jensen (V), Ellen Trane Nørby (V) og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) præsenterer regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform den 26. marts 2019.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Succesen med efterløns- og dagpengereformerne i den korte periode som statsministervikar og ikke mindst det faktum, at Helle Thorning-Schmidt som socialdemokratisk statsminister blev tvunget af De Radikale til at videreføre »VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«, havde givet Lars Løkke og flere andre i toppen af Venstre en tro på, at det ville være muligt at vinde valget på at gå videre ad reformsporet.

Til gengæld forsvandt enhver snak om sundhedsreformen, da han skød sit store nødblus af, nemlig forslaget om en midterregering, som igen skulle gøre det muligt at lave vidtrækkende reformer og undvige yderpartiernes vetomagt. Det lykkedes for Løkke at aflede opmærksomheden fra alt andet og bringe sig selv i centrum for en valgkamp, hvor de andre partier konstant måtte tage bestik efter hans omskiftelige indskydelser.

Nordisk liberalisme

Lars Løkke tabte regeringsmagten, men han ser muligvis ud til at have vundet en mere grundlæggende kamp om retningen for den danske velfærdsmodel. I en af sine mest opvakte stunder har Lars Løkke opfundet et næsten fyrsteligt ord til sit politiske projekt: skandi-liberalisme.

Grundideen er, at den skandinaviske velfærd kan opgraderes og udvides – uden at øge skatterne – ved at skabe større konkurrence i det offentlige gennem fritvalgsordninger, ventelistegarantier, bedre forhold for privatskoler og ikke mindst sindrige strukturreformer, hvor cheflaget af djøf’ere får endnu større beføjelser til at lede og fordele arbejdet.

Taberne får aldrig lov til at skrive historien, og derfor skal Lars Løkke næppe gøre sig forhåbninger om, at hans årelange og til sidst mislykkede reformiver vil dominere hans statsministerielle eftermæle.

Men ligesom Helle Thorning-Schmidt var bundet af VK-regeringens økonomiske politik, vil Mette Frederiksens også snart sande, at hun vil være låst fast på de politiske spor, som Løkke har lagt ud for videreudviklingen af den danske velfærdsmodel.

Uden selv at have fået æren for omvæltningerne, men snarere at have været genstand for hån, spot og latterliggørelse for sin ofte skruppelløse adfærd er Lars Løkke på mange strækninger lykkedes med sin skandi-liberalisme. Danmark har taget farve af de reformer, som han har været drivkraft bag. Eller som han selv udtalte i et stort interview før valget med henvisning til sundhedsvæsnet, arbejdsudbudsreformer, dagpenge, efterløn og kontanthjælpen:

»Det er alt sammen ting, der har været udslagsgivende for, hvordan Danmark ser ud i dag. På godt og ondt kan man sige. Men ser man tilbage på de seneste 20 år, har Venstre spillet rollen som velfærdsstatens hovedarkitekt.«

At han selv ofte er kommet til at stå i vejen for pointen med sin person, ændrer ikke på, at Løkke dybest set har ret i sin beskrivelse. Indtil de rød-grønne partier eventuelt finder sammen om at formulere et nyt og gennemarbejdet økonomisk projekt, der på en afgørende anden måde fremmer social retfærdighed og grøn bæredygtighed, vil både centraladministrationen på Slotsholmen og forvaltningerne ude i landets 98 kommuner i store træk arbejde videre efter Lars Løkkes skandi-liberalisme-model.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Wulff
  • Anne Schøtt
  • Carsten Svendsen
  • David Zennaro
  • Aske Hennelund Nielsen
  • Jane Krüger
  • Anders Graae
  • Helle Walther
  • Bjarne Andersen
  • Tina Frederiksen
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Katrine Damm
  • Carsten Mortensen
  • Torben Ethelfeld
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Tommy Clausen
  • Stig Bøg
  • Nina Højland
  • Torben K L Jensen
Peter Wulff, Anne Schøtt, Carsten Svendsen, David Zennaro, Aske Hennelund Nielsen, Jane Krüger, Anders Graae, Helle Walther, Bjarne Andersen, Tina Frederiksen, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Katrine Damm, Carsten Mortensen, Torben Ethelfeld, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Stig Bøg, Nina Højland og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for en god Artikel

Men ser man tilbage på de seneste 20 år, har Venstre spillet rollen som velfærdsstatens
Kaos og Afviklings arkitekt

Helle Walther, Jonna Jensen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Kirsten Lindemark, Tino Rozzo, Liselotte Paulsen, Carsten Svendsen, Peter Wulff, nils hommel, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Arne Albatros Olsen, Søren Jensen, Jane Krüger, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Anders Graae, nils valla, Kristian Spangsbo, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Torben Skov, Karsten Aaen, Henrik Peter Bentzen, Steen K Petersen, Tina Frederiksen, Torben K L Jensen, Jeppe Lindholm, Nette Skov, Katrine Damm, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Herremanden (i egen selvforståelse) Lars Løkke, er umulig at komme udenom eller af med.
Han har løjet så meget, at det meste af befolkningen tror det er sandhed, og i søvne kan messe :
"Det skal kunne betale sig at arbejde" uden at skele til fakta.
Lønnen er nemlig stagneret for den almindelige arbejder, og selskabsskattelettelserne har kun medvirket til mere profit for topchefer og aktionærer.
Desuden er der mange der ikke ved, at lønudviklingen følger overførselsindkomsterne. Jo lavere de er, jo lavere løn.
SKAT er et decideret fallitbo efter Kristian Jensen startede sit EFI-program, og milliarderne fosser ud af landet til lukrative skattely og skuffeselskaber.

Jo, Lars Løkke evner at genfortælle (lyve) historien om sig selv og Venstre meget mere fordelagtig end den overhovedet er eller nogensinde har været.
Han klæber til formandsposten og Folketinget med dræbersnegle-slim.
Og han vil gøre alt i sin magt for at forhindre en ny regering i at lykkes, eller i det mindste, til at videreføre Venstres politik i 'bredeste forstand'.

I flere interviews op til valget kom Løkke - muligvis ubevidst - til at kalde rigets finanser for "mine penge".
Muligvis er der heller ikke nær så mange kommuner, der nu vil benytte sig af Løkje-Fondens tjenester, når statsministeren hedder Mette Frederiksen? ;-)

Kim Houmøller, Dorte Sørensen, uffe hellum, Espen Bøgh, Jesper Sano Højdal, Arne Albatros Olsen, Liselotte Paulsen, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Curt Sørensen, Mikael Nielsen, Josephine Kaldan, Morten Fals, Thomas Bindesbøll, Søren Jensen, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Dennis Tomsen, Carsten Wienholtz, Jørgen Møller, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Anders Graae, Helle Walther, Vivi Rindom, Kristian Spangsbo, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Lillian Larsen, Martin Rønnow Klarlund, Karsten Lundsby, Nette Skov, Peter Wulff, jens christian jacobsen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Tina Frederiksen, Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Jeppe Lindholm, Ete Forchhammer , Trond Meiring og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Hans "ingeniørarbejde" kan sammenlignes med udretningen af Skjern Å, hvor ingeniørerne skadede mere end de gavnede.

Anne Schøtt, Kim Houmøller, Dorte Sørensen, Søren Kristensen, Arne Albatros Olsen, Liselotte Paulsen, nils hommel, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Holger Madsen, Mikael Nielsen, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Helle Walther, nils valla, Kristian Spangsbo, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Josephine Kaldan, Anna Louise Finck-Heidemann, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Nette Skov, Mogens Holme, Karsten Aaen, Torben Skov, Tina Frederiksen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Jeppe Lindholm, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tina Frederiksen

Puha hård læsning.
Jeg håber han er færdig som statsminister.
De bærende medier har et stort ansvar for at LL har haft mulighed for at sætte sig selv i scene.
Dagbladet Information har sat medieshowet i perspektiv.

Tak for denne artikel.

Kirsten Lindemark, Søren Bro, Morten Fals, jørgen djørup, ingemaje lange, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Jørgen Møller, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Helle Walther, Kristian Spangsbo, Estermarie Mandelquist, Anna Louise Finck-Heidemann, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Nette Skov, Mogens Holme, Henrik Peter Bentzen, Torben Skov, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Lars Løkkes Religiøse tro på egne løgne, Det er ikke kun selvbedrag det
Er også yderst uansvarligt. Nej Lars venstre har kun stoppet tilbagegangen
Men den generelle tendens fortsætter. Her vist med. Aabenraakredsen

Fv07 Venstre, Danmarks Liberale Parti 37,2 %
Fv11 Venstre, Danmarks Liberale Parti 36,0 %
Fv15 Venstre, Danmarks Liberale Parti 24,5 %
Fv19 Venstre, Danmarks Liberale Parti 31,1 %

Det er ikke kun her, det er gået sådan. Liberalismen dør langsom bort
Hår du ser på venstre vil du kun se fire år tilbage. Når det er socialdemokratiet
Er det 40år.

Torben Bruhn Andersen, Susanne Kaspersen, Anna Louise Finck-Heidemann og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Lars Trier Mortensen (LTM) tager altså grundigt fejl, når han påstår, at det var Lars Løkke Rasmussen, der alene opfandt konkurrence-staten her i DK! Allerede i 1990'ernes SR-regering var der små anslag til dette; SR-regeringen privatisererede faktisk en hel del af statens væsener, bl.a. jernbanevæsenet, postvæsenet også?, og måske også en begyndende privatisering af TDC!

Dette fortsatte under A. Fogh, statsminister fra 2001 til 2009!, og Fogh lavede også en række geniale greb så middelklassen, og den øvrige middelklasse kunne sige farvel og tak til underklassen, arbejderklassen, og den lavere middelklasse her i landet, bla. indførte han et skattestop, så ejendoms-skatterne ikke steg!, Fogh indførte med hjælp fra DF de afdragsfrie lån, så folk kunne tage store lån i deres friværdi i deres huse!m Fogh indførte også friplejehjem og fribørnehaver, hvor den øvre middelklasse trak deres børn hen, så snart det blev/var muligt!

På den måde ændrede Fogh-regeringen danskernes bevidsthed fra at være borgere i et samfund til at være kunder i et supermarked i et samfund, der falbyder/tilbyder varer - er man utilfreds med sin søns eller datters karakter i gymnasiet eller i skolen, så klager man! Er man utilfreds med, at ens gamle mor eller morfar ikke får den af kommunen lovede pleje, ja så klager man! Fordi Fogh også indførte læringsmål i skolen, hvad ældre har ret til at pleje i kommunen, så folk kunne se, hvad de får for deres skattekroner - det betyder bare, at der skal en hær - næsten - af det vi her kunne kalde djøf'er - til at holde styr på alle de her papirer, vurdere om Fru Hansen skal have 10 minutters hjælp til at få støttestrømper på, eller 5 minutters hjælp samt vurdere, hvor lang tid Hr. Olsen skal sidde på toilettet (10 minutter eller 20 minutter!) Fordi folk skal jo vide, hvad de krav på af hjælp! Og det er det, der har ført til dokumentationshelvedet på jord, eller i DK i hvert fald!

Lars Løkke har så, som statsminister, bygget videre på de her tanker fra Foghs tid som statsminister; og måske? opfundet skandi-liberalismen, med ivrig skelen til Sverige! - som alle danske ministre gør! Problemet er bare, at det går ikke særligt godt i Sverige - uligheden er nærmest eksploderet - private skoler, og plejehjem?, lukker på stribe....lærerne i Sverige er forlængst flygtet fra folkskolan hinsidan....

Men det er jo meget klart, og meget typisk for en liberalist(isk) person som LLR at tro, at alt ordner sig, bare vi får konkurrence - har man en hammer ligner alle problemer et søm --- eller omvendt!

Helle Walther, Steen K Petersen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Susanne Kaspersen, Morten Fals, Nette Skov, Thomas Bindesbøll, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Tue Romanow, Trond Meiring, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, nils valla, Kristian Spangsbo, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Karsten Lundsby, jens peter hansen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Niccolò Machiavelli. har fået skyld for meget, efter Irak krigen inserer AFR og LLR
At de ikke havde eller ville læse Machiavelli.
Efter min mening er LLR ikke listig, Nok til at gemme føre machiavelliske rænkespil.
Hvis han var, ville vi ikke se dem.
De problemer som LLR har, ville være taget i opløbet, og ikke halse efter problemerne
Som nu.

Kirsten Lindemark, Susanne Kaspersen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Josephine Kaldan

Det er da mærkeligt, at man vurderer hans projekter så positivt, fordi der var så mange. De har da været både dyre og dårlige. Kommunalreformen gør folk fremmede i egen kommune. Skattereformen ruinerer landet. De nye valgkredses projekt var at skade socialdemokratiske højborge. Jeg bor i Midtjylland tæt på Aarhus, nu hører jeg til Vestjylland. Retsreformnen. Politireformen. Udflytningerne. Megadyre beslutninger med hvilket formål? At vise Lille Lars’ handlekraft. Løkke har været dyr for landet. Nu klamrer han sig til magten men I har ret i, at han nok skal finde flere mennesker han kan svindle. I min optik er han småkorrupt og en skændsel med alle de møjsager om småkorruption ig manglende vilje til selv ar betale.

Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Kirsten Lindemark, Martin Rønnow Klarlund, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Morten Fals, jørgen djørup, Thomas Bindesbøll, Søren Jensen, Nette Skov, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Søren Clausen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Trond Meiring, Jan Weber Fritsbøger, Werner Gass, Carsten Wienholtz, Helle Walther, Kristian Spangsbo og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Løkke og Fogh overtog i nullerne et nogenlunde velfungerende samfund, der grundet de mange partiers medindflydelse var kompleks i sin sammensætning.
Det var tilsyneladende mere en de to venstre-herrer kunne overskue, hvorefter nedrivningen startede.
For en Venstre-formand er verdensbilledet rimelig enkelt. Landbruget skal køre, med optimal indtjening for ejerne. Resten af samfundet indrettes derefter.
Der er nok ikke noget galt med Løkkes gode vilje, det var bare mere end han evnede.
(forestiller mig han kunne finde lykken som skotøjs-model :-)

Helle Walther, Kirsten Lindemark, Jesper Sano Højdal, Dennis Tomsen, Susanne Kaspersen, Nette Skov, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Trond Meiring, Jan Weber Fritsbøger og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Karol Kanarra

Er der mulighed for at Irak-kommisionen kan/vil blive genåbnet med Mette Frederiksen om statsminister?

Steffen Gliese, Steen K Petersen, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Søren Jensen, Nette Skov, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Se dog på Løkke, som det han er, en træt velnæret midaldrende politiker, som har levet livet. Han har tabt magten. Tabt den. Han er ikke troværdig mere, som leder af oppositionen og vil ikke kunne samle den med sine løftebrud af virkelig grov karakter under valgkampen. Han fik gjort Marienborg til gratis bosted for en statsminister, hvor tidligere statsministre betalte for sit forbrug der. Han har lavet reformer ja, men har de været gode for landet ? Ja og nej. Dyre har de været, enorm dyre. Han har centraliseret og kvalt nærområder, nedlagt sygehuse og politistationer, skoler og lavet besparelser på uddannelserne, skattestoppet var og er virkelig dyrt også, spørg dem, der har forstand på økonomien. Da krisen kom fattede han det sammen med Fogh først for sent. Så nej nu må der vælges ny formand i Venstre på landsmødet og Løkke må trække sig. Ellers går den borgerlig fløj da helt rabundus.
At klogeåger synes han er noget særligt som politiker, det er da kun til at lave rævekager, ordentlighed kender han ikke til

Steen K Petersen, Martin Rønnow Klarlund, Arne Albatros Olsen, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Morten Fals, Thomas Bindesbøll, Søren Jensen, Nette Skov, Hanne Ribens, Torben Bruhn Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Jan Weber Fritsbøger og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Trier sætter sandelig Løkke højt op i historiens lys.
Tilbage til virkeligheden :
- MF opgiver forkandlingerne.
- SV regering dannes, 91 mandater - uden Løkke. Der kan to ikke være to statsministre.
Med DF 107 mandater. Med C 119 mandater.
Overfor 48, incl Å.
Det er en spådom i virkelighedens verden, baseret på valgresultatet.
Håbets farve er rødt.

Helle Walther

Nej det vil ikke ske, det er fatamorgana. Hvis S gik i regering med V melder jeg mig ud af partiet. og stemmer aldrig på S mere. S skal Ikke i regering med nogen borgerlige , hverken V eller LA eller nationalkonservative. Jeg ser en S regering der er langt mere manøvre dygtig, hvis de er alene . Så kan der laves brede forlig til begge sider og også over midten.

Peter Jensen

Lars Løkke vil formentlig i det lange perspektiv fremstå som den entreprenør, der for alvor fik indledt nedrivningen af velfærdsstaten. Anders Fogh tog de første skridt, men havde for travlt med at føre krig, til for alvor at gennemføre dette. Undervejs fik Løkke i øvrigt god hjælp af en tøvende tilslutning til projektet fra Thorning-regeringens side.

Løkkes succes er så konsekvent, at han ligefrem er lykkedes med at ændre den måde man taler om, og forstår velfærd på. Læg mærke til hvordan han igen og igen taler om, at nedskæringerne omkring overførselsindkomsterne har sikret flere penge til velfærd! Det var ellers tidligere sådan, at social sikring gennem ydelser som pensioner, kontanthjælp og dagpenge, blev betragtet som et kerneområde i velfærdsstaten. Med Løkkes retoriske kneb, er de pludselig blevet forvandlet til en trussel mod samme (eller rettere det der er tilbage af den!). Og ingen, ikke engang på venstrefløjen, modsiger ham direkte omkring dette sprogbrug.

Torben Bruhn Andersen, Kirsten Lindemark, Martin Rønnow Klarlund, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Søren Bro, Susanne Kaspersen, Jan Weber Fritsbøger, Helle Walther, Kim Houmøller, Thomas Bindesbøll, Werner Gass, Flemming Berger, Nette Skov, Hanne Ribens, Ebbe Overbye, nils valla, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvis man har lyst (eller ulyst) til at få genopfrisket lille Lars' meritter lige fra ungdomsårene i VU til valgnederlaget FV19, kan denne artikel fra Altinget anbefales.
Efter endt læsning må man endnu engang undre sig over hvordan bedrag, løgn og illoyalitet kan udmønte sig i fortsættelsen af en politisk karriere :

https://www.altinget.dk/artikel/mens-loekke-igen-har-ryggen-mod-muren-he...

Torben Bruhn Andersen, Kirsten Lindemark, Jesper Sano Højdal, Martin Rønnow Klarlund, Susanne Kaspersen, Thomas Bindesbøll, Trond Meiring, Nette Skov, Helle Walther, Hanne Ribens og nils valla anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Et enkelt klip fra ovenstående artikel :

"Berlingske har i et portræt betegnet ham som "den kontroversielle amtsborgmester, der forsøgte at udlicitere det halve Frederiksborg".

Derudover mener flere, at han var brutal over for amtets embedsmænd.

"Jeg tror, at mange var bange for ham," sagde tidligere borgmester og medlem af amtsrådet Finn Hansen (K) mange år senere til Ritzau."

Torben Bruhn Andersen, Martin Rønnow Klarlund, Susanne Kaspersen, Nette Skov, Helle Walther og nils valla anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu har Løkke i Avisen Danmark givet udtryk for, at han allerede i 2016 (da LA og K blev hevet med ind i regeringen da den vaklede fatalt) vidste at en sådan regering aldrig ville vinde næste valg..

Med et sådant profetisk klarsyn, hvorfor udskrev han så ikke valg?
Nåh jo, han ville være statsminister for enhver pris ;-)

Løkke: Vidste i 2016, at Venstre ikke kunne vinde valg sammen med LA og K
http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-06-09-loekke-vidste-i-2016-at-venstre...

Martin Rønnow Klarlund, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Kim Houmøller, Thomas Bindesbøll, Trond Meiring og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg er så gammel, så jeg har oplevet den tid, boet i amtet, og oplevet på tæt hold, hvordan politikeren LLR agerede. Og Altingets artikel er udmærket, som en faktuel beretning i resumeform.

Susanne Kaspersen, Thomas Bindesbøll, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Når løkke er så profetisk, er det så ikke ekstra falsk,
Når han gik til valg på en VLAC regering. Kan burde
Kunne se. At det ikke er troværdigt. Når han førte valg,
På at regningen forsætter.

Søren Jensen

Nogen statsmand blev han aldrig. Han var for småskåren, ganske enkelt for lille af statur og særligt af natur. Jeg kan ikke se ham fortsætte, han er færdig som formand i venstre. De ved det godt, der skal nyt blod til. Jeg tror Inger Støjberg er den der har kæmpet hårdest for at positionere sig, særligt gennem sine rabiate udfald mod udlændinge. Spørgsmålet er om resten af Venstre har fanget at aggressiv udlændingepolitik er blevet lidt fortærsket siden sidste valg og måske ikke er vejen til magten ved næste. Det kunne koste IS formandsposten i V. Nå, dem om det. De er alligevel så kedelige.

Bjarne Bisgaard Jensen, Susanne Kaspersen, Helle Walther, Thomas Bindesbøll, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Måske burde den forrige regering
have heddet VAKL ? ;-)

Susanne Kaspersen, Trond Meiring og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Man kan osse blive så fed , at det fremover bliver umuligt at sno sig længere.

Dennis Tomsen, Susanne Kaspersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Helle Walther, jeg skrev (ironisk) at den FORRIGE regering burde have heddet VAKL, ikke den kommende. (Vakl, at vakle, red.)
Andre har foreslået KVAL, KALV, etc.

Jeg kunne for hulen da aldrig finde på at foreslå en sådan regering i fuldt alvor, det er uhyggeligt nok at høre Løkke messe om en SV-regering med ham selv i spidsen, skrig !! ;-)

Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Jan Weber Fritsbøger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Han er en Peter Brixtofte, der ikke er kommet til at stå til regnskab, og desværre nok heller ikke gør det.

Arne Albatros Olsen

Nu har de muligheden for ar revitalisere betydningen der liggger i udtrykket. "borgerlig anstændighed".
De ville i hvert fald klæde dem.

Søren Kristensen

»Det er grundlæggende sådan, at menneskene ikke stoler på nye tilstande, førend de har erfaring med dem. Derfor vil en ny herskers fjender angribe ham med al deres kraft, mens de, der vil nyde godt af hans reformer, kun vil yde ham halvhjertet støtte.«
Hvor er det rigtigt.
Lad os nu se hvordan det går med Mette Frederiksens bebudede pensionsreform, om den kan stå op mod fjendernes angreb og om hendes støttepartier vil yde hel- , halvhjertet eller slet ingen støtte. Personligt hører jeg også til dem der først må have positive erfaringer, før jeg tror på noget som helst reform - en skepsis der ikke der blevet mindre med årene under borgerlig dominans.

Jan Weber Fritsbøger og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Endelig. Manipulation, magtsyge og ødelæggelse af Danmark er slut. Nu kan genopbygningen begynde.

Jan Weber Fritsbøger, Peter Wulff, Helle Walther, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

en væsentlig grund til at V gik frem ved valget i 2019 er at medierne bakkede voldsomt op om venstres kampagne, og ikke bare på nyhedsfladen, nej vi fik en del nye underholdningsprogrammer hvor visse politikere fik en gang sympatisk fernis og kunne dermed opleves som nærmest menneskelige, det værste eksempel var AFR som "vinkender" som nærmest kan kaldes politisk hvidvask af en krigsforbryder