Læsetid: 7 min.

Mette Abildgaard: Centralt i det borgerlige projekt er respekten for folks egne penge

De Konservatives politiske ordfører Mette Abildgaard mener, at der i det borgerlige Danmark er sået tvivl om den klassiske, borgerlige økonomiske politik. Hvis blå blok skal rejse sig efter valget, kræver det derfor, at der kommer flere skattelettelser på bordet
For Mette Abildgaard ligger det gode liv i friheden, hvor man selv kan definere, hvad man vil fylde sit liv ud med. Det kræver, at man får lov til at beholde mere i egne lommer, end man gør i dag, siger hun.

For Mette Abildgaard ligger det gode liv i friheden, hvor man selv kan definere, hvad man vil fylde sit liv ud med. Det kræver, at man får lov til at beholde mere i egne lommer, end man gør i dag, siger hun.

Sofie Mathiassen

18. juni 2019

Vil man stemme for sin egen finanslov? Vil man klatre op i et træ? Eller vil man forsøge at danne en regering med Socialdemokratiet?

Det er nogle af de spørgsmål, der har været alt for meget fokus på i blå blok i løbet af de seneste fire år, mener folketingsmedlem, gruppeformand og politisk ordfører for De Konservative, Mette Abildgaard. Og det er også hovedårsagen til, at blokken samlet set har lidt et historisk valgnederlag.

»Den interne uro i blå blok har gjort, at vi ikke har fået talt om, hvad der er det kerneborgerlige projekt,« siger hun.

Men det er ikke på værdispørgsmålene, at blå blok har svigtet det borgerlige Danmark, mener hun. Det er på den klassisk borgerlige økonomiske politik. Hun hæfter sig ved, at Venstre er gået til valg på et skattestop, men ikke på skattelettelser. Og partiet har argumenteret for at hæve forbruget i den offentlige sektor.

»Venstre har opgivet alle visioner om at lade danskerne lytte mere til sig selv. Det, synes jeg, er ret afgørende,« lyder dommen fra Mette Abildgaard.

I denne artikelserie spørger Information borgerlige stemmer om, hvordan blå blok skal rejse sig efter folketingsvalget, og hvad det borgerlige projekt skal være fremover.

Ifølge den konservative politiske ordfører er der ingen tvivl. Det borgerlige projekt er skattelettelser.

»For mig er noget af det mest centrale i den borgerlige kamp at anerkende, at der stadig er brug for skattelettelser og afgiftslettelser i det her land.«

»Når man kigger samlet på det borgerlige Danmark, så er det jo en konservativ del og en liberal del. Og det, der kan forene liberale og konservative er den økonomiske politik – det havde jeg i hvert fald et håb om.«

Klima ikke et borgerligt projekt

Før vi vender tilbage til spørgsmålet om skat som en borgerlig mærkesag, skal vi først runde klimaet. Under denne valgkamp blev den grønne dagsorden for alvor et tema, og partierne kappedes om at være grønnest.

De Konservative var det eneste parti i den borgerlig blok, som var med i klimaloven fra 2014, og Mette Abildgaard bliver ofte kaldt afløseren efter Connie Hedegaard, som var klimakommissær i EU, efter hun stoppede i dansk politik.

Flere har peget på, at borgerlige politikere har svigtet på klimaområdet, og at det er en af årsagerne til valgnederlaget. Alligevel er det altså ikke klimapolitikken, men skattepolitikken, som Mette Abildgaard kommer ind på, når hun skal tale om, hvad de borgerlige skal fokusere på nu.

Det skyldes, at man ifølge hende ikke kan gøre klimadagsordenen til et spørgsmål om borgerlig eller socialdemokratisk politik. 

»Jeg synes, at vi taber kæmpestort i den her klimadiskussion, hvis det skal gøres til sådan noget rød blok vs. blå blok. Jeg vil ikke påstå, at blå blok samlet set har bedre klimaløsninger end rød blok. Men jeg vil heller ikke acceptere præmissen om, at rød blok har bedre løsninger, end blå blok har,« siger hun.

Det, de unge mennesker går på gaden og demonstrerer for, er ifølge Mette Abildgaard, at politikerne stopper med at diskutere, om Danmark er et foregangsland eller ej, og hvilke partier der har gjort mest eller været skyld i mest, når det kommer til den grønne omstilling.

»Der skal handling til, og det er også derfor, at vi siger, at vi går konstruktivt ind i drøftelserne om en ny klimalov,« siger hun.

– Nu har I siddet i regering i tre år, og mange af dem, der demonstrerer, mener ikke, at I har leveret tilstrækkeligt på den grønne dagsorden?

»Jeg synes godt, vi kan være det, vi har leveret, bekendt. Vi har leveret et energiforlig med tre store havvindmølleparker inden for de kommende år og med planer om markant flere.«

Omvendt er hun ked af, at regeringens klimaplan måtte droppes. Hun medgiver, at det borgerlige Danmark har et troværdighedsproblem, når det kommer til den grønne dagsorden. Når hun skal være helt ærlig, har rød blok været bedre end blå blok til at lade klimapolitikken spille en afgørende rolle.

»Man skal ikke særligt lang tid tilbage, før Dansk Folkepartis klimaordfører satte spørgsmålstegn ved klimaforandringerne. Og det er heller ikke mere end et par år siden, at det var et princip for Liberal Alliance ikke at have en klimaordfører. Det er heller ikke særlig lang tid siden, at Venstre kæmpede meget hårdt for at få aflyst kystnære vindmøller i det vestjyske,« siger hun.

Hvis Mette Abildgaard havde et flertal med De Konservative, ville hun investere mere i udbygningen af vores energisystem. Hun ville presse på for, at de første vindmølleparker kunne stå færdigt hurtigere. Og så ville hun gøre mere i forhold til transport- og landbrugssektoren.

Men hun vil ikke gå med til at indføre klimafgifter, selv om flere eksperter anbefaler, at en global klimaafgift er vejen frem.

Og så er vi også tilbage til hendes ambition om at gøre sænkelse af skatter og afgifter til det borgerlige projekt.  

– Vil det ikke kræve en større regulering af vores samfund at gennemføre den grønne omstilling, og hvordan er det foreneligt med et borgerligt syn på samfundet?

»Der er helt sikkert nogle ting i vores afgiftsstruktur i dag, som kunne gøres mere hensigtsmæssigt. Vi vil bare ikke være med til, at det samlet set skal stige for danskerne, og vi går ikke ind for en decideret klimaafgift eller klimaskat. Men når vi for eksempel gerne vil fjerne afgifter på grønne biler, så er det jo, fordi vi anerkender, at afgifterne har en funktion. Vi vil bare hellere bruge guleroden end pisken.«

– Men kan man gøre nok uden at tage afgiftsmidlet i brug også?

»Jeg vil nærmere sige, at jeg køber ikke præmissen om, at den eneste måde at bekæmpe klimaforandringerne på er ved at bekæmpe vækst. Og det er der nogle få røde partier, der har som forudsætning. Det tror jeg grundlæggende ikke på. Vi vil ikke være med til at opfinde alle mulige klimaskatter og afgifter. Det eneste sted, vi har peget på, at der er brug for en afgift, er en europæisk flyafgift.«

Uenighed om skat

– Jeg troede, at du ville sige, at det borgerlige projekt skulle være grønt. Men det borgerlige projekt kan altså reduceres til skattelettelser?

»For mig er et helt centralt element i det borgerlige projekt respekten for de penge, folk selv tjener. Og den ret, der skal være til, at folk kan få lov til at beholde flere af de penge selv. Det er her, jeg ser, at det borgerlige Danmark har den største udfordring lige nu.«

Mette Abilgaard mener, at borgerlige politikere igen må tale til borgerlige ved at have fokus på, at det, der er vigtigt her i livet, ikke er, hvad det offentlige kan levere, og hvad velfærdsstaten kan dele ud af ydelser. En socialdemokratisk præmis, som Venstre ifølge hende er gået med på i valgkampen. 

»Det gode liv ligger også i friheden – og at borgerne selv kan definere, hvad de vil fylde deres liv ud med. Det kræver også, at de får lov til at beholde mere i deres egne lommer, end de gør i dag.«

– Så en samlet blå blok skulle have gået til valg på skattelettelser, eller I skulle have leveret flere skattelettelser, mens I sad i regering?

»Jeg synes, at vi har leveret rigtigt flot i forhold til skattelettelser.«

– Hvorfor vandt I så ikke valget?

»Det tror jeg ikke, at vi gjorde, fordi vi lige pludselig havde nogle partier, som ikke ville stå ved de resultater, vi har leveret, og som stillede spørgsmål ved, om det var den vej, vi skulle gå. Jeg er ikke i tvivl om, at Venstre har forsøgt at trække nogle stemmer hen over midten, og det har de nok vurderet ud fra, at det var her, potentialet lå. Men det betyder også, at der er kommet forvirring om, hvad de vil som parti. Og det tror jeg har kostet os rigtigt dyrt som blok.«

Da Venstre under valgkampen argumenterede for ro omkring skatten, var det ikke første gang, at den borgerlig fløj var uenige om skattepolitikken. Liberal Alliance har kæmpet for topskattelettelser – uden held, fordi Dansk Folkeparti hver gang har stået i vejen. De Konservative ønsker også topskatten helt fjernet, men har i første omgang foreslået at sætte grænsen ned. Mette Abildgaard har mistet håbet, når det kommer til lige præcis at sænke topskatten.

»Jeg tror, at det bliver rigtig svært at få topskattelettelser i fremtiden her i landet.«

Til gengæld håber og tror hun på, at Dansk Folkeparti kan gå med til at lette på skatten på andre områder. Blandt andet arveafgiften, som DF ellers hidtil har afvist at ville sænke.

»At der kan være borgerlige partier, der ikke synes, at noget så fuldstændigt moralsk forkasteligt som arveskatten, hvor man beskatter folk helt ind i døden, er et problem – det er for mig ubegribeligt,« siger hun.

De Konservative fik et fremragende valg grundlovsdag og gik frem fra seks til 12 mandater. Dem vil de bruge til at fortælle Mette Frederiksen (S), at »folk skal tjene pengene, før man kan bruge dem«. Og imens vil Mette Abildgaard i spænding gå og vente på, at »Venstre finder sig selv igen«.

Hun påpeger, at man ikke skal mange år tilbage, før en ren Venstre-regering fremlagde en plan for fremtiden, hvor der var lagt op til både skattelettelser, en hævelse af pensionsalderen, samt »mange andre markante borgerlige og liberale forslag«.

»Der er en verden til forskel fra det Venstre, og så det Venstre, som vi har oplevet i valgkampen.«

Serie

Det borgerlige Danmarks genrejsning

Blå bloks valgnederlag er historisk. Ikke siden 1960 har blokken været så lille, og så er den mere splittet end nogensinde før. Venstres formand vil samarbejde med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kollapset, og ingen vil lege med det nye parti i blokken, Nye Borgerlige. Hvad er gået galt? Og hvordan skal det borgerlige-liberale Danmark samle sig om et fælles projekt de næste fire år? Det spørger Information om i denne artikelserie. 

Seneste artikler

  • Det borgerlige Danmark befinder sig i en identitetskrise

    2. august 2019
    Mens regeringen og dens støttepartier fremstår historisk samlet, kan ingen kan længere svare meningsfuldt på, hvad der forener de partier, som kalder sig borgerlige
  • Morten Messerschmidt: »Dansk Folkeparti er det borgerlige Danmark«

    25. juli 2019
    Selv om flere partier har købt ind på en stram udlændingepolitik, adskiller Dansk Folkeparti sig fra de andre ved, at de ønsker den stramme linje af kærlighed til fædrelandet og ikke af ’nødvendighed’, siger Morten Messerschmidt. I sidste artikel om det borgerlige Danmarks genrejsning stiller DF’eren sig tvivlende over for, om der overhovedet er noget, der samler de blå partier
  • Redaktør: Uden nye ideer vil den borgerlige mainstream stille og roligt forsvinde

    22. juli 2019
    Hvis ikke de borgerlige begynder at skrive debatbøger og formulere visioner for et nyt borgerligt projekt, vil den brede borgerlighed forsvinde, mener historiker Christian E. Skov. Selv mener han, at det centrale må være, hvordan Danmark bliver rigere, uden at sammenhængskraften forsvinder. Projektet kræver lederskab, og det bør ikke være Lars Løkke Rasmussen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Michael Friis
  • David Zennaro
Kurt Nielsen, Michael Friis og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

De penge folk selv har tjent... øhe.. og så er det skideligemeget på bekostning af hvad og hvem, de penge er erhvervet?

jeg kan godt lide mange klassisk borgerlige værdier. Men hvordan man med ro i sindet kan kræve skattelettelser, når der bliver flere hjemløse, når sundhedssystemet råber højt om deres arbejdsbyrde og klimaet har kurs mod kollaps.. jeg grømmes.

Mette Haagerup, Benta Victoria Gunnlögsson, Hans Larsen, Werner Gass, Kurt Nielsen, René Arestrup, Poul Anker Sørensen, Bjarne Andersen, Torben Kjeldsen, Birte Pedersen, Ole Frank, Tue Romanow, Liselotte Paulsen, Michael Waterstradt, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Herdis Weins, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Søren Bro, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Søren Dam Nielsen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Haun Nielsen, Dorte Sørensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
patrick scholer

"For mig er et helt centralt element i det borgerlige projekt respekten for de penge, folk selv tjener.... " Efter hvad i blandt andre tillod ske i skat er det da noget af en påstand....

Mette Haagerup, Benta Victoria Gunnlögsson, Werner Gass, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Tue Romanow, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Haun Nielsen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

kære Information:

Det er selvfølgelig en svær øvelse, sådan på sammenhængende vis at videreformidle et forvirret menneskes syn på 'verdens stilling' i 2019. Her mislykkes det i særdeles høj grad. Måske er Mette Abildgaard ikke det rette menneske at spørge? Eller er det spørgeren, som er problemet?

Jeg efterlades i hvert fald med indtrykket af et særdeles ureflekteret, sprogligt underfrankeret og dybt uoriginalt menneske. En tom talemaskine, nulbon.

Mon ikke Mette Abildgaard trods alt har mere at byde på?

Det tror jeg, såmænd hun har. Kald mig blot uforbederlig optimist. Så hvem fejler her, hmmm?

Torben Kjeldsen, Ole Frank, Herdis Weins, Susanne Kaspersen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mette Abildgaard mener at pengene har det bedst i folks egne lommer - det vil hun opnå ved skattelettelser.
Mener MA virkeligt at folk vil få flere penge, hvis de selv skal betale for uddannelse, sundhed, pleje og pasning osv....... Mon ikke der er mange der få færre penge i egenlomme, hvis de selv skal betale mange af de goder de får stillet til rådighed over skatteindbetalingerne.

MA bør du ikke komme med en liste, som du ikke længere mener skatteborgerne skal betale til for at alle kan få lige mulighed til sundhed, uddannelse, pleje , pasning osv.... - og hvad med militær, politi ,domstolen, Folketinget, kongehuset osv....

Kristian Spangsbo, Thomas Tanghus, Mette Haagerup, Hans Larsen, Werner Gass, Kurt Nielsen, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Ole Frank, Hanne Ribens, Tue Romanow, Michael Waterstradt, Rolf Andersen, Herdis Weins, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Katrine Damm, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Christian De Thurah og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Penge har det ikke godt i nogens lommer, de skal flyde og forandre til glæde og gavn.

Mette Haagerup, Nikolai Beier, Flemming Berger, Birte Pedersen, Michael Friis, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Randi Christiansen, Herdis Weins, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, David Zennaro og Dorte Haun Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Klimaet er skrøbeligt, men det er kapitalismen også. Denne vidunderlige maskine der giver os så meget velstand har færre og færre områder at tage sig af, igen og igen er der solide argumenter for at lade opgaven ligge i offentligt regi. Kapitalismen er bedst til at producere nogle varer, og de er nu blevet så billige, at det vil føre til yderligere alvorlige miljøproblemer at øge forbruget, så der kan komme nogle flere penge ind i fabrikshallerne og betale nogle gode udbytter til aktionærerne.

Jeg formulerer det til alles overraskelse lidt provokerende, og Mette Abilgaard noget famlende, men det er ret enkelt.

Steffen Gliese

Nej, Henrik Brøndum, kapitalismen er en forfærdelig maskine, der ødelægger alt, der er bygget op blot for at skabe ikke værdi, men ophobe magt på baggrund af ejendom.
Kapitalismen var smart, da vi ikke kunne tale sammen over store afstande, have check på mængden af materielle værdier, behov for en usynlig sultens slavehær til at knokle i de anonyme ansigters sved, til de segnede.
Sådan er verden heldigvis trods alt ikke mere, ikke engang i de værste produktionslande, selvom det ikke ser meget bedre ud.
Mennesket er relationelt, og det er det, bl.a. fordi det søger anerkendelse - og fordi det i modsætning til mange andre dyr ikke i sig selv opbygger hierarkiske strukturer, men at disse opstår ved viljens magt hos nogle, der ikke - nå ja, besidder de ædleste egenskaber, der fostres i menneskers hjerner.
Mennesker en bloc vil udvikle sig, handle og anerkendes for denne handlen. Kapitalismen er (for) længe sluppet af sted med at gøre disse ædle egenskaber til massekonsum i kraft af guldets besættende skin; men ikke så længe mere.

Viggo Okholm, Mette Haagerup, Werner Gass, Birte Pedersen, Ole Frank, Liselotte Paulsen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Sanne Thelle

Definér "egne" penge!

Thomas Tanghus, Mette Haagerup, Katrine Damm, Anders Olesen, Kurt Nielsen, Vibeke Hansen, Jørgen Larsen, Anders Reinholdt, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Det gode liv ligger også i friheden – og at borgerne selv kan definere, hvad de vil fylde deres liv ud med. Det kræver også, at de får lov til at beholde mere i deres egne lommer, end de gør i dag."
(Mette Abildgård)

Her glemmer MA, at private udbydere af offentlig service og infrastruktur skal tjene penge på velfærdsområdet, og at det derfor bliver både dyrere og dårligere resultater der bliver leveret.

I et forsikringsssamfund som i USA, har mange hverken råd til uddannelse eller sundhed, og børnepasning er en ny i Rusland.

Faktisk er der kun dårlige erfaringer med udlicitering af velfærd, hvilket vi selv har oplevet, og ser i vores nabolande.

Hvis det borgerlige projekt kan reduceres til skattelettelser, er det ikke så underligt blå stue er kollapset..
Ingen værdier eller idealer over guden Mammon.
Hvor fattigt.

Kristian Spangsbo, Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Mette Haagerup, Katrine Damm, Benta Victoria Gunnlögsson, Lars Løfgren, Werner Gass, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Martin Rønnow Klarlund, Helene Kristensen, Kim Houmøller, René Arestrup, Sabine Behrmann, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Ole Frank, Hanne Ribens, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Espen Bøgh, Michael Waterstradt, Carsten Wienholtz, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Randi Christiansen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Egne penge'? - vor frue bevar os vel, den sirenesang kan man heldigvis ikke længere vinde valg på.

Spændende, hvordan mette klarer fordelingsnøglen. Om hun lader sig tyrannisere af de nulbon'er (tak torsten, godt udtryk) som stadig har så antikveret og uintelligent tankegang.

Og om hun fatter, at en grundlæggende samtale handler om at definere fællesejet og den hensigtsmæssige og retfærdige administration af det.

Historisk set har forvaltningen overvejende været varetaget af nulbon'er. Hvilket har ført os ud i nuværende morads.

Det er forbløffende, at det stadig i 2019 er gangbart at tale om 'egne penge'? Ammehjerne? (Sry)

Werner Gass, Kurt Nielsen, Ole Frank, Vibeke Hansen, Birte Pedersen, Rolf Andersen, Susanne Kaspersen, Michael Waterstradt, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Egne penge, er penge tjent ved egen indsats, og forbrugt, som et resultat af egen indsats.

Andres penge, er penge brugt af andre, men tjent som et resultat af andres indsats.

Fællesskabets penge udgøres af beskatning, af resultatet af alles indsats.

Enten lever man af egne penge, eller også lever man af fællesskabets penge, det vil sige beskatningen af andres penge.

Det er også ok, jeg har selv stemt socialdemokratisk for første gang, også jeg er tilhænger af et velfærdssamfund.

Men jeg er stadig så blå, at jeg anerkender, at enten er vi ydere, eller også er vi nydere.

Vi kan såmænd alle være, enten det ene eller det andet i løbet af livet.

Men ingenting kommer af ingenting.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Jens Mose Pedersen

Hvis jeg ejer et stykke jord - hvordan man så end kan eje noget man ikke selv har skabt - og samfundet så bygger en by eller en jernbane ved siden af så værdien af jorden stiger, er den værdistigning så mine penge? Eller er det samfundets skyld?
Hvis det nu var et affaldsdepot eller en flytningelejr det blev bygget ved siden af og værdien af jorden falder, er det så samfundets skyld og jeg skal have erstatning fordi samfundet tager mine penge?

Thomas Tanghus, Viggo Okholm, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Jørgen Larsen, Anders Reinholdt og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Malte Ramskov

Kære Torsten Jacobsen
Man skal ikke have fulgt Mette Abilgaard, eller en hvilken som helst anden konservativ politikers, karriere, holdninger, udtalelser mv.; mærkesager eller politisk projekt generelt, for kategorisk og endegyldigt at afvise din jubeloptimisme.
Faktisk har jeg meget svært ved at tro på at en observant og velbegavet person som dig skulle være det mindste i tvivl: Det er jo ikke ligefrem fordi de forsøger at skjule det!

Torsten Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Danny - "Egne penge, er penge tjent ved egen indsats, og forbrugt, som et resultat af egen indsats.

Andres penge, er penge brugt af andre, men tjent som et resultat af andres indsats.

Fællesskabets penge udgøres af beskatning, af resultatet af alles indsats."

Det lyder jo meget tilforladeligt, men du overser?, at kortene ikke er ligeligt fordelt, og at miljøet lider overlast.

Altså er der ubalance i dit regnskab.

Hvor er den? Det ser jeg som spørgsmålet.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Uafhængighed er frihed - også frihed til fællesskab. Men kapitalismen skaber det modsatte: afhængighed.
Som land er vi bedst rustede, hvis vi ikke er afhængige af omverdenens vilje til at hjælpe os - som vi burde have lært det af oliekrisen.

Werner Gass, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Jeg tvivler lidt på at det er det "borgerlige projekt" der, overordnet, interesserer befolkningen mest.
Eller "kærneborgerligheden", den borgerlige "sjæl" eller hvad man ellers kan finde på.

Ingenting kommer af ingenting" holder vist ikke længere. Det afhænger af hvor du befinder dig i klassementet. For der bliver skabt masser af fiat penge ud af den blå luft. De havner bare ikke i fælleskassen - Hvor fanden forsvinder de hen alle de QE penge der er pumpet ind i systemet. I hvems lommer ender de. Hvem har de gavnet?
Skattelettelser måske, men især til hvem?

For inden vi endnu engang hylder kapitalismen så har vi vist overset at kapitalismen har undladt at bogføre et par eksternaliter - og må jeg gøre opmærksom på at eksternaliteter her bliver betalt af fælleskassen. Så ryst op. Kapitalismen har udviklet sig til et ureguleret monster, til det Adam Smith selv advarede imod. Regningen bliver betalt dyrt af andre, nogle gange af os selv, og meget vil blive sendt videre til de ufødte. Tak kapitalisme.
Jeg vil råde alle der kan til at blive rentieres. Renteindtægter, aktieafkast og lejeindtægter det ved man hvad er. Lad os alle blive rige. Hvem skal nu betale.

Katrine Damm, Werner Gass, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Jørgen Larsen, Steen K Petersen, Randi Christiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Tak pia - bliv meget gerne ved med at bide dig fast i haserne på løgnhalsene og de bedragne

Jørgen Larsen

@Danny Hedegaard - Ja, det er fuldstændigt korrekt. Men borgerlige politik handler ALDRIG om penge som er tjent som resultat af andres indsats. Overskud, profil, afkast - you name it - er altsammen resultatet af helt almindelige lønarbejderes indsats. Men det er ikke denne tilegnelse af andres indsats som bekymre Mette Abildgaard.

Katrine Damm, Benta Victoria Gunnlögsson, Werner Gass, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ej, de blev bygget ved slaveri.
Noget lignende er Jobcentrene ude i.

Thomas Tanghus, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Jeg troede egentligt også, at klassiske borgerlige dyder var centrale. Men det at være borgerlig er åbenbart udelukkende blevet et spørgsmål om penge og økonomi i det hele taget.

Randi Christiansen

Mads Kjærgård, 19. juni, 2019 - 11:26

Hvad anser du for at være klassiske borgerlige dyder?

Hvis man skulle gå etymologisk til værks, betyder det at være borger. Og klassisk? Siden hvornår?