Nyhed
Læsetid: 2 min.

Mette Frederiksens ’politiske forståelse’ minder om håndfæstningerne i tiden før år 1660

Som med kongemagtens håndfæstninger: Løber Mette Frederiksen fra sine løfter, er hendes aftalepartnere løsgjort fra deres troskabspligt
Frem til enevældet i 1660 måtte kongeaspiranterne – her Christian IV – skrive under på en såkaldt håndfæstning. Den gav aftalens parter mulighed for at trække sig, hvis kongen krænkede håndfæstningen. På samme måde kan man sige, at støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale ikke længere bør føle sig bundet af den politiske forståelse, hvis Mette Frederiksen ikke lever op til den, skriver David Rehling.

Frem til enevældet i 1660 måtte kongeaspiranterne – her Christian IV – skrive under på en såkaldt håndfæstning. Den gav aftalens parter mulighed for at trække sig, hvis kongen krænkede håndfæstningen. På samme måde kan man sige, at støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale ikke længere bør føle sig bundet af den politiske forståelse, hvis Mette Frederiksen ikke lever op til den, skriver David Rehling.

Rigsarkivet

Indland
27. juni 2019

Hvad er det egentlig for en slags papir, som Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten nåede til enighed om natten mellem tirsdag og onsdag?

Efterfølgende forklarede Mette Frederiksen: »Det er ikke et regeringsgrundlag.« 

Dog, et par sætninger senere sagde hun: »Men det er grundlaget for, at jeg danner regering.«

Selv kalder papiret sig for en »politisk forståelse«. Mette Frederiksen forklarede videre på sit pressemøde:

»Det er ikke sket før i danmarkshistorien, at fire partier har sat sig sammen for at diskutere retningen for det ene parti, der skal i regering.«

Mette Frederiksen sagde også: »Jeg kommer til at være meget tro over for dette papir og dets intentioner. Jeg føler mig forpligtet af det, og det er på baggrund af det papir, at vi nu de næste dage kan danne en ny regering.«

Et regeringsgrundlag har i Danmark traditionelt været noget, som der var enighed om mellem flere partier, der er gået sammen i en regering eller – i det tilfælde, at kun ét parti dannede regering – er lagt frem af det regeringsdannende parti.

Der er altså tale om en fornyelse. Hvis partierne er utilfredse med Mette Frederiksens forvaltning af ’forståelsen’, kan de ikke protestere ved at udtræde af regeringen. De må skride til at vælte regeringen ved at stemme for en mistillidsdagsorden.

Kigger man tilbage i danmarkshistorien, kan man sige, at ’forståelsen’ minder om de håndfæstninger, som konger måtte underskrive i perioden 1320 til enevældens indførelse i 1660. De blev indgået mellem kongeaspiranten og en rigsforsamling. Håndfæstningen satte grænser for kongemagten og hindrede vilkårlighed og overgreb. Hvis kongen krænkede håndfæstningen, var aftalepartnerne løsgjort fra deres troskabspligt.

Så langt er partierne enige

Over 18 sider har den nye regering med Mette Frederiksen i spidsen gjort klart, hvad de fire partier – Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre – har en fælles forståelse om. Det bliver inddelt i seks punkter.

En grøn og bæredygtig fremtid

  • En klimalov med bindende delmål og langsigtede mål. Blandt andet en reduktion på 70 procent af udslippet af drivhusgasser i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Danmark bedste land at være barn i

  • Forholdene for børn og personale i daginstitutionerne skal forbedres med en investeringsplan frem mod 2025.
  • Fattigdom blandt børn skal bekæmpes, og der skal indføres en fattigdomsgrænse.

Et styrket velfærdssamfund

  • Værdigheden i ældreplejen skal øges.
  • Der skal forhandles om en sundhedsaftale, der skal gøre op med centralisering.

En ansvarlig og retfærdig økonomi

  • Større muligheder for fuldtidsarbejde og mindre sygefravær.
  • Mere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.
  • Flere ældre skal blive på arbejdsmarkedet.

Udlændingepolitik

  • Et mere humant asylsystem.
  • Integrationen skal fremmes, så flere udlændinge bidrager til samfundet.

Større tillid og sammenhængskraft

  • Mindre bureaukrati og kontrol i den offentlige sektor.
  • Skattevæsnet styrkes.
  • Demokratiet skal styrkes. Blandt andet ved at styrke dansk public service gennem en ny medieaftale.

Kilde: Ritzau

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her