Læsetid: 5 min.

Nicolai Wammen skal forene regeringens politik med Finansministeriets logik

Socialdemokratiet og Finansministeriet har været på kant, og det kan fortsætte efter regeringsdannelsen. Mette Frederiksen har den fordel, at hun ikke bare kan præge ministeriet ved at sætte Nicolai Wammen i spidsen for det, men også ved at udpege ny departementschef
Socialdemokratiet og Finansministeriet har været på kant, og det kan fortsætte efter regeringsdannelsen. Mette Frederiksen har den fordel, at hun ikke bare kan præge ministeriet ved at sætte Nicolai Wammen i spidsen for det, men også ved at udpege ny departementschef

Mads Claus Rasmussen

28. juni 2019

Det blev Nicolai Wammen (S), som statsminister Mette Frederiksen (S) udpegede til den vel nok vigtigste ministerpost, stillingen som finansminister. Og det er ingen overdrivelse, at manden, der formentlig skulle have været udenrigsminister, men endte med at træde i stedet for den sygemeldte Henrik Sass Larsen (S), står over for en meget stor opgave.

Socialdemokratiet har de senere år været ideologisk på kant med Finansministeriet, hvor departementschefen sagde sin stilling op under valgkampen. 

På flere områder kommer partiet i regering med krav til ændringer af ministeriets arbejdsmetoder. Og der er samtidig udsigt til, at embedsmændene i ministeriet kan have alvorlige skrupler ved socialdemokraterne og deres støttepartiers politiske målsætninger.

Under forhandlingerne op til regeringsdannelsen fandt centrum-venstre-partierne sammen om en lang række tiltag, der tilsammen vil være ganske dyre at gennemføre.

Der er tale om alt fra en historisk ambitiøs klimaindsats over gratis psykologhjælp til unge og minimumsnormeringer i daginstitutioner til en generel forøgelse af det offentlige forbrug. Det fremgår af den såkaldte »politiske forståelse« mellem partierne.

Og i det 18 sider lange dokument står endda intet om den tidligere tilbagetrækning til nedslidte, som Mette Frederiksen ikke har flertal for, men som hun ikke desto mindre ved præsentationen af sine ministre udpegede som den første store opgave for den nye regering.

Når Nicolai Wammen sætter sig til rette på sit ministerkontor, vil han blive forbindelsesofficeren, der skal formidle mellem regeringen med dens politiske ambitioner og Finansministeriet med dets systemiske logik.

Ministeriet opererer ud fra et finanspolitisk rammeværk, der skal sikre økonomisk ansvarlighed og med udgangspunkt i de såkaldte mellemfristede planer bevare den langsigtede finansielle holdbarhed.

Som økonomiprofessor og forhenværende overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen forklarede i torsdagens Information:

»Det afgørende er, at den nye regering og dens flertal lægger sig ind under det finanspolitiske rammeværk. Hvis de gør det, giver det en slags stålkappe omkring, hvad man kan gøre. Og hvis man accepterer det, er det begrænset, hvor mange ulykker man kan lave.«

Udtjente reformer

Med andre ord må regeringen og dens støttepartier indstille sig på, at embedsmændene i Finansministeriet vil modsætte sig udgifter, der rækker ud over, hvad der ifølge ministeriets analyser er råd til. Og med den ønskeseddel, som Socialdemokratiet og støttepartierne har fremlagt, kan Nicolai Wammen få svært ved at tilfredsstille begge parter.

I Finansministeriet har den traditionelle løsning på at skaffe flere penge i kassen været at øge arbejdsudbuddet gennem målrettede reformer. Men efter at først økonomiprofessor Nina Smith og siden en række andre førende økonomer har advaret om, at den type reformer er ved at være udtjente, har Socialdemokratiet afvist at gå ned ad den vej.

Til gengæld har partiet annonceret, at »hensynet til klima og den grønne omstilling skal integreres i Finansministeriets regnemodeller«, som der står i den politiske forståelse med støttepartierne.

Regeringens udvalg

Koordinationsudvalget

  • Regeringens mest magtfulde udvalg, der tager sig af de større sager, der er på bordet hos regeringen.

Økonomiudvalget

  • For første gang er klimaministeren med i det magtfulde udvalg, der særligt står for forslag til finanslove og budget for kommuner. Begge dele haster for den nye regering – efter sommer skal der ligge et udspil til en finanslov klar.

Sikkerhedsudvalget

  • Tager sig af sikkerhedsmæssige spørgsmål.

Ansættelsesudvalget

  • Behandler sager om udnævnelse af visse højere embedsmænd og særlige rådgivere samt udpegninger til bestyrelser, råd, udvalg og nævn samt internationale stillinger.

Det arbejde blev sat i gang i Danmarks Statistik af den tidligere SR-regering, men siden begravet af den borgerlige regering.

Projektet genopstod for private midler med økonomiprofessor Peter Birch Sørensen i spidsen. Og nu vil den nye regering altså integrere det i Finansministeriets arbejde og have klima- og miljøeffekter ind i beregningerne på linje med ministeriets andre nøgletal.

Det afgørende for Nicolai Wammen bliver i den forbindelse ikke så meget at sørge for, at de grønne regnemodeller udvikles færdigt – men at få dem placeret så centralt som muligt i ministeriet efterfølgende.

Klima- og miljøeffekterne skal ikke ende som noget, der også regnes på, men som noget der bliver lagt vægt på over for de mere klassiske økonomiske hensyn.

Vred departementschef

Men den nok mest alvorlige strid mellem det nye flertal og Finansministeriet handler om, i hvor høj grad man kan indregne dynamiske effekter – forstået som adfærdsændringer hos borgerne – af offentligt forbrug i ministeriets regnemodeller.

Både SF og Enhedslisten og senere også Socialdemokratiet har været kritiske over for det faktum, at ministeriet stort set kun regner med dynamiske effekter af skattestigninger og -lettelser.

Det favoriserer ifølge de røde partier en blå økonomisk politik og får forslag om øgede udgifter til uddannelse eller socialpolitik til at fremstå som rene udgifter uden noget efterfølgende positivt bidrag til statskassen.

Og endnu værre for de røde partier kommer besparelser på eksempelvis uddannelse, som så bruges til skattelettelser, til at se ud som en rigtig god forretning i regnemodellerne, selv om det ikke nødvendigvis er tilfældet på længere sigt.

Striden med Finansministeriet kulminerede i et interview i sommeren 2018 med daværende departementschef Martin Præstegaard i Politiken, hvor han slog tilbage mod kritikken af ministeriets regnemodeller. Den slags kritik, som udtrykker mistillid til samfundets bærende institutioner, var en del af den strømning, som også bragte Trump frem, lød det fra den magtfulde embedsmand.

»Det er fint at rejse debatten, og den tager vi gerne. Men vedvarende politisk kritik af den måde, vi arbejder på, kan få halvdelen af befolkningen til at tro på, at vi er farvede eller biased«, sagde Martin Præstegaard.

En ny åbning

Den for en embedsmand ualmindelige bramfri tone satte gang i rygter om, at Socialdemokratiet ville udskifte ham, hvis de vandt valget. Måske var Martin Præstegaard selv opmærksom på risikoen. I hvert fald forlod han under valgkampen Finansministeriet til fordel for et job som vicedirektør i pensionsgiganten ATP.

Den ledige post som departementschef har skabt en ny åbning.

Mette Frederiksen har nu ikke alene mulighed for at præge Finansministeriet ved at indsætte Nicolai Wammen. Sammen med sin finansminister udgør hun regeringens ansættelsesudvalg, og de to kan derfor vælge en ny departementschef til Finansministeriet.

Og det vil sige, at de kan begynde at lede efter en mand eller kvinde, der er lydhør over for deres politiske ønsker og i stand til bruge Finansministeriet til at omsætte socialdemokraterne og støttepartiernes ambitioner til virkelighed.

Mette Frederiksens regering

Statsminister:

  • Mette Frederiksen
  • Formand for regeringens koordinationsudvalg, sikkerhedsudvalg og ansættelsesudvalg.

Finansminister:

  • Nicolai Wammen
  • Formand for regeringens økonomiudvalg og med i koordinationsudvalg, sikkerhedsudvalg og ansættelsesudvalg.

Udenrigsminister:

  • Jeppe Kofod
  • Valgt som spidskandidat til Europa-Parlamentet i maj, men hentet ind som minister. Med i regeringens koordinationsudvalg og sikkerhedsudvalg.

Justitsminister:

  • Nick Hækkerup
  • Med i regeringens koordinationsudvalg og sikkerhedsudvalg.

Social- og indenrigsminister:

  • Astrid Krag
  • Med i regeringens økonomiudvalg.

Skatteminister:

  • Morten Bødskov
  • Med i regeringens økonomiudvalg.

Klima-, energi- og forsyningsminister:

  • Dan Jørgensen
  • Med i regeringens økonomiudvalg.

Erhvervsminister:

  • Simon Kollerup
  • Med i regeringens økonomiudvalg.

Forsvarsminister:

  • Trine Bramsen
  • Med i regeringens sikkerhedsudvalg.

Kulturminister og kirkeminister:

  • Joy Mogensen
  • Har været borgmester i Roskilde siden 2011, men er blevet hentet ind som minister.

Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde:

  • Mogens Jensen

Sundheds- og ældreminister:

  • Magnus Heunicke

Transportminister:

  • Benny Engelbrecht

Minister for udviklingssamarbejde:

  • Rasmus Prehn

Børne- og undervisningsminister:

  • Pernille Rosenkrantz-Theil

Uddannelses- og forskningsminister:

  • Ane Halsboe-Jørgensen

Udlændinge- og integrationsminister:

  • Mattias Tesfaye

Beskæftigelsesminister:

  • Peter Hummelgaard

Boligminister:

  • Kaare Dybvad

Miljøminister:

  • Lea Wermelin
Mette Frederiksens regering har erfaringens ballast med tidligere ministre som Hækkerup, Heunicke og Wammen, men også nye, mulige ministertalenter som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Læs også
Mette Frederiksen præsenterer den nye S-regering på Amalienborg i København torsdag. Sammen med de tre støttepartier – SF, De Radikale og Enhedslisten – er Frederiksen og socialdemokraterne blevet enige om en politisk handlingsplan for Danmark, som i de seneste dage er blevet kritiseret for at mangle finansiering.
Læs også
Mette Frederiksen (S) præsenterede tirsdag aften en ’politisk forståelse’ efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg. Nu bliver financieringen den store udfordring
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Gert Romme
Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ikke forstået. Fortæller Information os i dybeste alvor, at embedsmændene styrer landet efter eget forgodtbefindende?
Ikke engang en panderynken kommer til udtryk i artiklen, hvor hele mit sind er i oprør. Vi mener det alvorligt, når vi vælger en regering, der lover os ny politik, og er det nødvendig at fyre hele banden af bagstræberisk embedsmænd, så fyr dem!

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Annette Munch, Ebbe Overbye, René Arestrup, Anders Reinholdt, Torben K L Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Egon Stich og Søren Munck anbefalede denne kommentar
Ruth Knudsen

Prøv at kigge på sammensætningen af regeringen, hvorved jeg mener hvad de forskellige ministre er ansvarlige for. Ikke alene er 20 ministre nok dobbelt af hvad et lille land behøver, men mange forskellige områder er blandet sammen, hvilket gør situationen kaotisk. Fx fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde er blandet sammen i en stor pærevælling, ligesom sundhed og ældre. Undervisning og uddannelse er mærkeligt nok splittet op i to. Der er også mange af de mere junior ministerposter som slet ikke burde være der men lagt ind under et hovedområde. Når situationen i toppen er så kaotisk og forvirrende er det klart, at det bliver embedsmændene og bureaukrater som kommer til at styre det hele.

René Arestrup

Lever vi virkelig i et teknokrati...!?
Måske det er på tide at overveje en model, hvor hele ledelseslaget i departementerne bliver skiftet ud, når befolkningen har sammensat et nyt Folketing og der er dannet en ny regering.

Peter Beck-Lauritzen

Det duer ikke med "autonome" departementer.
Send uro-patruljerne ind og hent dem ud af deres misforståede "guld-tårne". De er de folkevalgtes tjenere! Justitsministeriets egenhændige lukning af oliebunker-sagen, uden at informere Pape, må medføre en indskærpelse og gerne nogle bortvisninger på "gråt" papir. Illoyal optræden af værste slags. Tilliden vil have trange kår til den slags embedsmænd!

Annette Munch

På tide at Finansministeriets magtfuldkommenhed og borgerlige mindset bliver udfordret . Håber de finder en open-minded departementschef til erstatning for Præstegaards enøjethed

Liselotte Paulsen, Ole Henriksen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

»Og det vil sige, at de kan begynde at lede efter en mand eller kvinde, der er lydhør over for deres politiske ønsker og i stand til bruge Finansministeriet til at omsætte socialdemokraterne og støttepartiernes ambitioner til virkelighed.«

Jeg foreslår Pelle Dragsted!

Liselotte Paulsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Holger Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Her overses det allermest indgribende, som de fire partier har sat pen til papir og formuleret:
En ny regering vil:
 Lede den offentlige sektor på en ny måde. Der er brug for et opgør med den kortsigtede styring af den offentlige sektor, hvor for meget bureaukrati og kontrol og for mange krav om dokumentation fjerner tid fra kerneopgaverne og mindsker medarbejdernes arbejdsglæde. En ny regering vil sammen med de faglige organisationer, de offentlige arbejdsgivere og andre relevante parter drøfte, hvordan der skabes en større grad af tillid til den enkelte medarbejder og institution, og til at man lokalt kan finde de løsninger, man vurderer er bedst for borgerne. Det vil være en ny regerings udgangspunkt, at den offentlige sektor omfattes af færre mål, at gevinster ved effektiviseringer kan gavne lokalt, og at det overvejes, hvordan der kan indføres flerårige budgetter, der kan skabe større stabilitet i planlægningen. En ny regering vil også arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Dette forhold skal indskærpes overfor offentlige ledere, og de ansatte skal informeres om mulighederne for at bruge deres ytringsfrihed.

Thomas Tanghus, Michael Mansdotter, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Ministre er politikere - ideelt mennesker drevet af en politisk vision. Embedsmænd, herunder departementschefer, er ikke politikere og skal ikke være det. De skal være fagfolk, og skal stå på mål for fagligheden - også når den måtte være i konflikt med ministerens politiske ønsker. Naturligvis skal embedsmændene hjælpe ministeren med at virkeliggøre hans/hendes politiske visioner og ønsker, men kun i det omfang fagligheden og sagligheden ikke kompromitteres.

Det ville være fuldstændig uacceptabelt, hvis fx en finansminister dikterede departementschefen ændringer i de fagligt/videnskabeligt baserede regnemodeller, man anvender.

Justitsministeren skal da også lytte til departementets jurister og respektere deres faglige indsigt. Ligesom man bør gøre det i alle andre ressortområder.

At påstå, at det skulle være udtryk for teknokrati er totalt fejlagtigt og udtryk for en forsimplet virkelighedsopfattelse.

Det ville være totalt uansvarligt, hvis en minister bare kunne fyre hele departementet, fordi han ikke kan lide, hvad han hører af faglige råd og indvendinger fra embedsmændene.

Steffen Gliese

Men, Jens Winther, det kræver jo, at der er en faglighed og ikke matematiske luftkasteller.
Derfor er det fremragende, at bureaukratiet skal skrues ned, og de egentlige opgaver opprioriteres.
Konsulenternes herredømme er efter alt at dømme omme, der kan endda skabes indtil flere forskellige flertalskonstellationer i folketinget for det - for ingen, udover embedsmændene, ønsker det.
Til gengæld skal man vende sig imod den egentlige fagkundskab, således som den udfoldes i de offentlige forskningsinstitutioner , så indholdstung viden igen kan sætte sit præg på udviklingen af samfundet i den for borgerne gunstigste retning.

Jens Winther

@Gliese, Finansministeriets regnemodeller baserer sig netop udelukkende på viden fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og vismændenes sekretariat. Præcis som du skriver “..den egentlige fagkundskab, således som den udfoldes i de offentlige forskningsinstitutioner..”.

Det kan ikke gøres bedre! Men der skal da nok være nogle enøjede røde, der ikke kan lide beregningerne og deres resultater. Respekten for “indholdstung viden” bliver nogle gange overskygget af politiske interesser.

Michael Mansdotter

Hvor ville det være fantastisk, hvis ikke bare de miljømæssige konsekvenser blev indregnet, men også konsekvenserne for mennesker; også kaldet: "kulturpolitiske" konsekvenser. Men det er nok at gå for vidt?

Jens Winther

@Michael Mansdotter, næh, det kommer helt sikkert, når der er videnskabelig evidens for effekterne, og de kan beskrives nogenlunde sikkert. Det er det almindelige krav.