En ny S-ledet regering stiller sig selv en overordentlig vanskelig opgave, hvis den vil forsøge at hæve arbejdsudbuddet med 30.000 personer. Det vurderer økonomer over for Information.
Jyllands-Posten skrev lørdag, at en sådan ambition fremgår af et forhandlingspapir fra de lukkede regeringsforhandlinger, og ifølge papiret skal det »øge råderummet med 5 til 7,5 mia. kr.«
Information har ikke kunnet få bekræftet, hvilket parti der har fremsat målsætningen.
»Jeg ville nødigt forpligte mig til at levere 30.000 kvalificerede hoveder til rådighed for det danske arbejdsmarked,« siger Peder J. Pedersen, som er professor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet.
Der er ifølge professoren ikke længere meget at hente gennem traditionelle arbejdsudbudsreformer såsom at forhøje pensionsalderen eller reducere dagpengeperioden, som man med stor succes forfulgte fra midten af 1990’erne og frem til omkring 2015:
»De lavthængende frugter er plukket.«
Også Niels Storm Knigge, senioranalytiker i tænketanken Kraka, finder det udfordrende at øge arbejdsudbuddet så markant.
»Vi har allerede trimmet arbejdsmarkedet rigtig mange steder og justeret på nærmest alle områder de sidste fem-ti år. Det betyder ikke, at der ikke potentielt er et øget arbejdsudbud at hente ved yderligere reformer, men de ting, som realistisk set kan gennemføres, vil have en mindre effekt,« siger Knigge.
At hæve pensionsalderen og begrænse adgangen til efterløn er de mest effektive metoder til at øge arbejdsudbuddet, forklarer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, som er tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.
»Det er den sikreste metode rent teknisk,« siger han.
Han er dog enig med de andre økonomer i, at det ikke er umiddelbart politisk fremkommeligt.
»Man kan presse citronen så meget, at selve de reguleringer, der allerede er foretaget, kommer i fare, fordi befolkningens opbakning forsvinder,« siger han og nævner debatten om tidligere tilbagetrækning til nedslidte som eksempel.
Svært at få indvandrere i arbejde
Mens Pernille Skipper (Ø) i Jyllands-Posten har kaldt det øgede arbejdsmarkedsudbud »et absolut no-go,« har både Morten Østergaard (R) og Mette Frederiksen (S) afvist at kommentere det specifikke tal.
De Radikale ønsker at gøre det lettere at importere udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU og derved øge arbejdsudbuddet. Den strategi afviser Mette Frederiksen ifølge Ritzau.
»Allerede i dag har vi meget udenlandsk arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. Men som socialdemokrat vil jeg insistere på, at vi skal få dem med, som endnu ikke er på arbejdsmarkedet,« har S-formanden sagt og blandt andet nævnt arbejdsløse indvandrerkvinder.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, forklarer, at både import af udenlandsk arbejdskraft og en forbedret integration kan være med til at øge arbejdsudbuddet.
Der er en stor del af flygtninge og indvandrere i den arbejdsdygtige alder i Danmark, som står uden for arbejdsmarkedet, og der er dermed et potentiale at hente her, påpeger han.
»Der kan være en ret høj effekt pr. mand og kvinde, du får i beskæftigelse, fordi de både er en udgift for staten i form af overførsler og samtidig vil give en skatteindtægt, hvis de kommer i arbejde,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Problemet er dog, fortsætter han, at det er svært at pege på instrumenterne til at få flere indvandrere i arbejde.
»Hvis man vidste det, så havde vi nok allerede fået flere i arbejde nu. Samtidig er der en større procentdel af indvandrere, som er kommet i arbejde, så der er allerede vundet noget,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Niels Storm Knigge er positiv over for ambitionen om at få flere indvandrerkvinder i arbejde. Spørgsmålet er ifølge ham også, om det er realiserbart.
»Man kan sagtens vedtage forskellige indsatser, eksempelvis på integrationsområdet, men hvis deres effekter er tvivlsomme og svære at kvantificere, vil de give nul i Finansministeriets regnemodeller – og dermed ikke øge det økonomiske råderum. For det økonomiske råderum øges kun, hvis Finansministeriet anerkender effekten af tiltagene,« siger han.
»Og 30.000 er rigtig mange. Så mange arbejdsmarkedsparate indvandrerkvinder er der ikke nødvendigvis.«
Udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, som Radikale ønsker, men som Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten afviser, kan til gengæld potentielt være en »ventil« for at øge arbejdsudbuddet markant, vurderer Peder J. Pedersen.
For at få arbejdstilladelse i Danmark er det i dag et krav, at udlændinge uden for EU har fået tilbudt et arbejde til en årsløn på minimum 417.793,60 kroner (2018-niveau).
»Hvis man sænker den beløbsgrænse, kan det måske lokke mange til det danske arbejdsmarked. Men det er usikkert. Både fordi det er uvist, hvor mange der står i kø for at søge danske jobs, og hvor stor virksomheders interesse i og behov for udenlandsk arbejdskraft er,« siger han.
Hvis ambitionen er at øge arbejdsudbuddet med 30.000, kan udenlandsk arbejdskraft dog ikke stå alene, påpeger Niels Storm Knigge:
»Potentialet i udenlandsk arbejdskraft er stort. Og det er generelt meget gavnligt for økonomien, at øge mængden af udenlandsk arbejdskraft. Men ifølge Finansministeriet vil effekten af at sænke beløbsgrænsen med 100.000 kun være et øget arbejdsudbud på ca. 1.200. Dansk Industri har lavet mere positive beregninger på området. Men så længe det ikke er integreret i Finansministeriets regnemetoder, tæller det ikke med i råderumsberegningen.«
Udfordringer for VLAK
De tre økonomer er enige om, at ambitionen om at hæve arbejdsudbuddet giver god mening, selv om målet om de 30.000 muligvis er urealistisk.
»Det er en fornuftig vej at gå, når der er pres på forsørgerbyrden med eksempelvis flere ældre. Men det er en opgave, som ser svær ud,« siger Niels Storm Knigge fra Kraka.
Det erfarede den afgående VLAK-regering, som havde en ambition om at hæve arbejdsudbuddet med 55.000-60.000 personer, men kun nåede knap 5.000.
Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger, at det skyldtes, at et flertal i Folketinget afviste at røre yderligere ved efterlønnen og pensionsalderen, som regeringen ellers havde lagt op til. Samtidig var der også et flertal, som afviste topskattelettelser – som ifølge professoren er en anden effektiv måde at øge arbejdsudbuddet på.
»Når de lukkede de muligheder, var det sandsynligvis ikke kun med ond vilje, men også fordi man havde nået nogle smertegrænser,« siger han.
Hvis man hverken vil røre tilbagetrækning eller skatteprocenter, er der dog ikke meget tilbage at hente på arbejdsudbuddet, understreger han.
»Man kan altid sige, at man vil lokke 25.000 udlændinge til eller få flere indvandrerkvinder i arbejde. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan ske. Man kan heller ikke sige, at det er fysisk umuligt. Men det, der virker mest effektivt, er tilbagetrækning og så skattelempelser for folk, der allerede betaler en høj skat.«
Øge arbejdsudbuddet ved at sænke topskatten?? Jeg troede den skrøne var manet i jorden.
Jeg hader det udtryk, 'arbejdsudbud'.
Man kan jo fordoble eller tredoble arbejdsidbuddet, man skal bare fordoble eller tredoble pensionsalderen. Vi lever i en fantastisk tid hvor økonomerne fuldstændig har løsrevet sig fra biologien og den fysiske verden. I deres egen virtuelle univers kan alt lade sig gøre.
Ved at forenkle skattereglerne, efter mit 30 år gamle forslag:
http://whistleblowers.dk/forslag-til-forsikrings-og-skattereform/
Så vil der straks komme mindst 30.000 højtuddannede og tre-sproglige,
international erfarne skatterådgivere til fædrelandets rådighed.
Efter ca. to år vil omkring yderligt 170.000 være til gavn for eksporten
og ikke længere til vores fælles fordærv, alene U-Danske Bank må kunne
undvære den bande, der snyder kunderne, nok 1/3 af de 20.000.
I demokratiets- og transportsikkerhedens tjeneste. Oluf Husted
Hvis ikke der er folk til jobbene i sygehusvæsnet, så er alle løfterne end and. Den med fra deltid til fuldtid giver jeg ikke mange chancher.
kommentar til John Libachs:
Så længe Finansministeriet regner med en bestemt effekt, kan økonomer henvise til den som et faktum.
Fordi det er et faktum at "råderummet" blir påvirket sådan-og-sådan.
Det findes netop kun som et resultat af Finansministeriets beregning.
Hvilken effekt der så er i virkeligheden, er en helt anden historie.
De omtalte udbudsteorier - “arbejdsudbudsreformer” - er en magisk doktrin, hvorved
hjemløshed og arbejdsløshed kan trylles om til faglærte I efterspurgte fag som industrielektrikere og byggespecialister.
I Finansministeriet forlader en magtfuld chef bag “udbudsteorien” nu sin post:
https://piopio.dk/farvel-til-magtfuld-chef-i-finansministeriet-giver-s-r...
Martin Praestegaard er portrætteret her:
https://www.altinget.dk/artikel/praestegaard-kaempede-en-aaben-kamp-for-...
Han har ikke givet noget svar på indvendingerne, men blot gentaget “udbudsdoktrinerne”.
De omtalte “budgetbisser”s virksomhed er således først og fremmest rettet mod lønmodtagerne ( undtagen DJØF erne)
https://www.altinget.dk/artikel/alle-i-roed-blok-ogsaa-s-er-aabne-for-op...
Igen, igen og så igen. Vi forsøger at optimere to vidt forskellige verdener på samme tid. En verden, der styres af økonomiens fiktive menneskeskabte love og en baseret på benhård videnskabelig årsag-konsekvens.
Spørgsmålet burde være, om hvordan vi kan producere uden at overforbruge resurser og uden at ødelægge miljøet. Dernæst hvordan vi kan fordele byrderne og og det producerede på en rimelig måde.
Men nej.
Økonomi for sig og klima for sig.
En bemærkning til - "For det økonomiske råderum øges kun, hvis Finansministeriet anerkender effekten af tiltagene," -
Er det ikke et af de største problemer ?
Finansministeriet anerkender ikke at bedre arbejdsmiljø (herunder også flere lærer, pædagoger, sundhedspersonale osv......) der kan føre til færre sygedage, flere børn og voksne der trives bedre osv....... . Det kan sagsel give mange sparede udgifter senere (både sundhedsmæssigt, mindre kriminalitet, osv....... ) , hvis økonomien er så vigtig så bør disse forhold også regnes med.
Eller så bør de beregnede råderum droppes, da de mere er fremtidsdrømme end fakta. Fx. beregnede Finansministeriet, at antallet, der ville falde ud af dagpengereformen ved de politisk besluttede forringelser, kun ville ramme ret få ledige - men tallet blev langt højrer. Bare et eksempel på Finansministeriets værdi af deres regnemetoder.
Dorte Sørensen, det beregnede råderum bør droppes, helt klart. Det er jo at sælge skindet, før bjørnen er skudt.
Jeg gad godt se empiriske beviser for professorens påstand om at topskattelettelser øger arbejdsudbuddet. Det er da fint, hvis han kan se i nogle syntetiske modeller, at der kan fabuleres et regnestykke - samt en hypotetisk logik - hvor en sådan udvikling kan finde sted, men har det et empirisk grundlag? Kan det observeres at sænkelse af topskatten medfører en linær proportionel forøgelse af arbejdsudbuddet? Økonomi er en sørgelig "videnskab". Enten må man droppe den næsten freudianske fysik misundelse eller tage den videnskabelige metode seriøst.
Man kan iøvrigt ikke andet end at beklage S og Rs ønske om at øge arbejdsudbuddet. Det tækkelige ved idéen er naturligvis at man øger indtægter til gavn for "samfundsøkonomien" - men hvad med menneskers liv? Om vi åbner for løntryk fra uanede mængder af udenlandsk arbejdskraft (Uden for europa! som om den fri bevægelighed indenfor europa ikke var nok ... ) eller forlader os på at forringe folks levevilkår, således at de tvinges ud i et hvilket som helst job, så står vi i en situation hvor statens primære funktion som garant for borgernes gode og sikre liv tilsidesættes til fordel for "samfundsøkonomien". Hvad er samfundsøkonomien værd, hvis den blot skal forøge en bundlinje, så man kan lave endnu flere skattelettelser? Samfundsøkonomien må aldrig være et mål i sig selv - men det er den blevet. Den bør altid underlægges statens primære imperativ og eneste legitime grundlag for eksistens: Folkets fyldestgørelse og lykke. Det opnår man ikke ved at sænke beløbsgrænser for konkurrerende arbjedskraft fra Kina eller Fillipinerne, eller ved at forringe dagpenge eller overførselsindkomster endnu mere.
Her må man iøvrigt begræde den latente vold i økonomernes sproglige akademisering af fuldstændigt banale truismer. Man kan jo desværre citere Jørgen Whitta-Jacobsen for at sige, at man bedst øger arbejdsudbuddet "rent teknisk" ved at hæve pensionsalderen.
Man skal da ikke have en akademisk uddannelse for at forstå, at folk naturligvis er presset til at have et arbejde, hvis man fratager dem deres subsistens ad anden vej. Økonomernes Eureka moment består åbenbart i, at man via sult og nød kan tvinge folk til at være i arbejde.What a surprise. Det, forstår man, er "rent teknisk" den sikreste "metode" til at gavne samfundsøkonomien. Samfundsøkonomien er blevet en sygelig ideologisk legitimation for at omfordele fra fattig til rig. Man glemmer statens primære funktion og ansvar overfor borgeren til gavn for det 'højere mål', der i dag kaldes samfundsøkonomien istedet for Gud.
Råderummet er varm luft på forskud!
Råderummet eksisterer måske, måske, måske - hvis,
hvis, hvis - m. r. er spids!
Økonomiske regneark kan mange ting, men de har ingenting med den fysiske virkelighed at gøre.
Hvordan forestiller disse kloge økonomer sig øget produktion uden øget ressourceforbrug?
Hvorddan hænger dette sammen med de aktuelle klimaproblemer som er ved at true menneskeracens livsmuligheder på denne planet?
En gang var der Alkymister til. Det var datidens mirakelmagere. Som påstod at være videnskabsmænd.
.I dag har vi "Økonomer" som har stor succes på samme vis.
Det er vist på høje tid at Finansministeriets omklamring af økonomien og al den førte politik får en ende.
Det fiktive råderum bør fjernes, og beregninger af lighedsskabende og miljørigtige investeringer indføres istedet.
Hele tankegangen er pervers.
"Men det, der virker mest effektivt, er tilbagetrækning og så skattelempelser for folk, der allerede betaler en høj skat."
Hvis markedsøkonomien stadig holder, skal en højere og mere attraktiv løn nok få arbejdsudbuddet til at vokse - og det vil også kast flere skattekroner af sig. Vi er trods alt en del af det indre EU-marked med 500 mill. indbyggere, så der burde være rigeligt med arbejdskraft at rekruttere.
Hæve pensionsalderen?
Danmark får Europas højeste pensionsalder og Vesteuropas korteste levealder.
Tjuhej hvor det går.
Danmark har Vesteuropas korteste levealder.
Politikerne tør hverken fjerne eller sænke folkepensionen, så derfor sørger de for at færre når at få den i mange år eller overhovedet ved at hæve pensionsalderen. Endnu engang bliver befolkningen røvrendt uden at lægge mærke til det.
Det er jo egentlig meget underlig det her. For Danmark har aldrig nogensinde været rigere i historien som nu. Og så er der ikke råd til velfærd??? I i 70'erne, ja slev fattig 80'erne og 90'erne, hvor Danmark langt fra var så rig som i dag var der ingen problemer med at finansiere velfærdsstaten.
Så det er ikke penge, som er problemet.
Under valgkampen var der daglige meningsmålinger om valgresultatet. Hvorfor er der ingen, som laver en meningsmåling om befolkningen vilje til en skattestigning på f.eks. 0,5% for at få genopbygget velfærdsstaten Venstres årelange ødelæggeler?