Læsetid: 6 min.

Politisk flertal kræver uvildig undersøgelse af teleskandale

Det er uholdbart, at det er Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der skal undersøge sig selv i den omfattende sag om mangelfuld teleovervågning i potentielt flere tusinde retssager. Et politisk flertal kræver en uvildig undersøgelse af det, der ligner en omfattende retsskandale
Det er uholdbart, at det er Rigspolitiet og Rigsadvokaten, der skal undersøge sig selv i den omfattende sag om mangelfuld teleovervågning i potentielt flere tusinde retssager. Et politisk flertal kræver en uvildig undersøgelse af det, der ligner en omfattende retsskandale

Emilie Noer Bobek/illustration

21. juni 2019

Skandalen om mangelfulde teleoplysninger, som er brugt i tusindvis af danske retssager, får flere aktører til at kræve en udvidet og uafhængig undersøgelse.

Både forsvarsadvokater, juraeksperter og et politisk flertal i Folketinget kræver, at det ikke bare bliver Rigspolitiet og Rigsadvokaten selv, som står for at undersøge skandalens omfang. 

»Det vil være i overensstemmelse med vores sædvanlige retsgarantier herhjemme, at det ikke bliver én part alene, der kommer til at stå for den her vurdering,« siger Preben Bang Henriksen, der er retsordfører i Venstre.

Ifølge flere medier kræver både Venstre, Enhedslisten, De Radikale, Konservative og Dansk Folkeparti en uvildig undersøgelse, men om det skal være uafhængige juridiske eksperter, forsvarsadvokater, tekniske eksperter eller dommere, der skal være med til at vurdere sagerne, er der ikke noget bud på endnu.

Også hos flere forsvarsadvokater er der dyb bekymring over at lade det være op til Rigspolitiet og Rigsadvokaten at undersøge de mange tusinde sager.

»Jeg anser det som næsten umuligt at rette op på det. Det er kun politiet, der har mulighed for at se på sagerne, og politiet har jo været farvet af, at de har kørt sagerne, fordi de har ment, at folk var skyldige. Man kan godt frygte, at sagerne bliver lukket både af ressourcemæssige hensyn og pga. den skandale, der kan ligge i, at flere sager kan risikere at være forkert afgjort,« siger Erbil Kaya.

Han påpeger, at forsvarsadvokaterne på grund af retsplejeloven og persondataloven selv sletter alt deres materiale, efter ankefristen er udløbet. Dermed er de forhindret i at bidrage særligt meget til opklaringen udefra.

»Det er en retsskandale af de helt store. Vi har altid sat vores lid til de her historiske teleoplysninger som objektive databeviser. Det svarer næsten til dna, fingeraftryk og videoovervågning. Det er blevet tillagt ekstremt stor vægt,« siger Erbil Kaya.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage har allerede skrevet til anklagemyndigheden med en af sine nyligt afgjorte sager, som hun mener, der bør kigges på igen i lyset af datafejlen.

Men at fejlen går helt tilbage til 2012 betyder, at det er svært som forsvarer at huske sager, hvor en fejl kunne være afgørende, da man ikke længere har materialet. Derfor bliver det alene op til politi og anklagemyndighed at finde frem til både sagerne og de eventuelle fejl, og det er uholdbart, siger hun.

»Der er blevet begået en meget alvorlig fejl. Jeg har aldrig hverken i min tid som anklager eller forsvarer set noget lignende, og i og med at det er dem, der har begået fejlen, har jeg ikke voldsom stor tillid til, at det er dem, der skal undersøge sig selv. Der bør komme uafhængige teleanalytikere ind over,« siger Mette Grith Stage.

Vil have sager revurderet

Det er stadig uklart, hvad der egentlig er gået galt i Rigspolitiet med behandlingen af teledata.

Ifølge Rigspolitiets egen udlægning er der ikke tale om fejlagtige oplysninger, men at der i tilfælde, hvor der konverteres fra det dataformat, som bruges af teleudbyderne til et fælles dataformat i politiet, kan der være sket tab af linjer i dataarket.

Hvorvidt denne fejl har haft betydning i konkrete sager er endnu for tidligt at sige, men forsvarere melder allerede om, at flere af deres tidligere klienter har kontaktet dem for at forsøge at få deres sag revurderet.

For selvom man siger, at teledata ikke alene kan få en person dømt, mener forsvarere, at der er talrige eksempler på, at teledata har spillet en afgørende rolle i domfældelsen.

Et eksempel kunne være, at en dømt bliver forbundet til et gerningssted, fordi hans telefon forbinder til en telemast i et område nogle timer inden forbrydelsen, men at de linjer i dataarket, der forbinder telefonen til andre master længere væk, ikke er kommet med fra rådata til politiets konverterede data.

Det modsatte kan også være tilfældet, at politiet ikke har kunnet forbinde en sigtet til et gerningssted på grund af data, som reelt var der i rådata, men som er røget ud af konverteringen, og at politiet derfor nu ønsker at genoptage en efterforskning.

Datafejlen går ifølge politiet selv helt tilbage til 2012, og det er baggrunden for, at der foreløbig vurderes at være mindst 10.700 sager, der nu skal gennemgås. Rigspolitiet vil ikke svare på, hverken hvad det er for et system, der har fejlet, eller om det er en ekstern leverandør, der har ansvaret:

»Der er ikke tale om et enkelt program eller stykke software, men et samspil af flere systemer. Noget er købt, noget er udviklet af politiet, og derfor kan man ikke pege på ét system, der har forårsaget fejlen. Både af hensyn til retshåndhævelsen og af hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar kan vi ikke oplyse, hvem der er leverandør på de enkelte systemer, herunder hvad der er indkøbt, og hvad der er egenudviklet,« skriver Rigspolitiet til Information.

Ser på ’relevante sager’

At det ikke alene skal være op til anklagemyndigheden at håndtere sagerne handler ifølge Preben Bang Henriksen også om tilliden fra den domfældtes side:

»Prøv at sætte dig i den domfældtes sted. Han sidder i spjældet, og er der en, han hader, så er det den anklager, der har procederet på, at han er skyldig. Han vil nok finde det underligt, at det er samme anklagemyndighed, der skal foretage den her vurdering,« siger han.

Hvordan anklagemyndigheden og Rigspolitiet selv har tænkt sig at gribe undersøgelsen an står stadig uklart.

I en skrivelse, Rigsadvokaten har sendt til Advokatrådet, fremgår det, at man har besluttet at »gennemgå alle sager, hvori fejlen potentielt kan være opstået«. Hvis der konstateres uoverensstemmelser mellem konverteret data og rådata, vil forsvareren blive kontaktet. Men om en sag skal genoptages, vil i følge skrivelsen være op til anklagemyndigheden.

Hvis der kun sker henvendelse til forsvarere i tilfælde, hvor der positivt konstateres forskelle mellem rådata og konverteret data, er det heller ikke uproblematisk.

Emilie Noer Bobek

Politiken skriver, at avisen har oplysninger om, at det ikke er i alle sager, at politiet selv har rådata længere, og der er ikke umiddelbart hjælp at hente fra teleselskaberne, som skal slette det loggede data efter et år: Så hvad skal politiet stille op i de tilfælde, hvor de ikke kan holde det behandlede – og potentielt fejlbehæftede data – op imod det data, de har fået udleveret af teleselskaberne? Og hvem skal tage beslutningen om en eventuel tvivl i de sager, der skal komme en dømt til gode?

Adspurgt om, hvad politiet stiller op, hvis de ikke længere har rådata, svarer Rigspolitiet blot skriftligt:

»For nuværende fokuserer vi på at gennemgå alle relevante sager«.

Information har stillet en række yderligere spørgsmål til både Rigsadvokaten og Rigspolitiet om, hvordan den nedsatte undersøgelse skal forløbe, og hvem der har kompetence til at beslutte, om sager skal gå om.

Det gælder blandt andet, hvad man gør, hvis der ikke længere er rådata at sammenligne med, og om det suverænt er op til anklagemyndigheden at beslutte, om en sag skal genoptages, selv hvis en forsvarer aktivt kræver det.

I første omgang henviste Rigsadvokaten til, at spørgsmål vedrørende undersøgelsen af fejlen skulle besvares af Rigspolitiet. Information sendte spørgsmålene til Rigspolitiet, der dog onsdag aften henviste til, at det var Rigsadvokaten, der skulle besvare dem. I går eftermiddag vendte Rigsadvokaten så tilbage med besked om, at de ikke kan besvare spørgsmålene.

Hård kritik

Politiet har allerede fået hård kritik for håndteringen af sagen af flere retsordførere. Sagen blev ifølge Rigspolitiet selv opdaget i november 2018, da en politikreds henvendte sig efter at have fundet fejl i data. Der blev iværksat en teknisk undersøgelse, som ifølge Berlingske blev henlagt, da det ikke lignede »et generelt problem«.

I februar 2019 fik de så en ny henvendelse fra en politikreds om fejl, og den 8. marts var fejlen blevet rettet. Men hverken offentlighed, justitsminister Søren Pape Poulsen eller Folketingets Retsudvalg blev orienteret om fadæsen, før Rigspolitiet efter tre måneder havde fået overblik over problemets omfang.

Det hele bliver kun endnu mere absurd af, at den systematiske logning af hele befolkningens mobilforbrug og bevægelsesmønstre blev erklæret ulovlig af EU-domstolen i december 2016.

Men i stedet for at stoppe logningen på baggrund af EU-dommen valgte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at fortsætte logningen ufortrødent – vel vidende at den var ulovlig. Justitsministeriet angav på det tidspunkt, at man forventede, at EU hurtigt ville komme frem med et forslag til nye regler, men det er nu mere end to et halvt år senere fortsat ikke sket.

En gruppe borgere har sagsøgt justitsminister Søren Pape Poulsen for at opretholde den ulovlige logning, men denne sag venter stadig på at komme for retten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Alvin Jensen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Marianne Stockmarr, Alvin Jensen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Sessionslogning er fejlen.

Rolf Andersen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Alvin Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det betyder at vi alle er overvågede, via sociale medier, mails, sms, opkald. ALT.

Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Alvin Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ulovligt, har EU sagt for flere år siden, men Justitsministeren Søren Pape Poulsen har ulovligt fortsat overvågning af alle danske borgere.

Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Minna Rasmussen, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Thomas Tanghus, Carsten Mortensen, Hans Larsen, Alvin Jensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Winther

Det er - som påpeget af Venstres retsordfører - helt afgørende, at undersøgelsen ikke varetages af politiet og anklagemyndigheden selv. De seneste års skandaler har klart dokumenteret, at der trives en rådden kultur i politiet og hos anklagemyndigheden.

Eva Schwanenflügel, Mikkel ---, Rolf Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Albert Frederiksen

Det er latterligt og spild af penge med kommissions syltekrukker. Husk fx skyd efter benene, brostenskasterne Nørrebro, hvor der skulle dækkes over Nyrups af Erling Olsen anbefalede opbakning til politiskyderne. Masser af advokatkroner, ingen resultat eller afklaring.
Måden at gøre det på er selvfølgelig at bede politidirektøren om en redegørelse, og hvis den ikke er fyldestgørende, er det bare ærgerligt, så må han gå. Sådan burde et velfungerende system arbejde.

Niels Duus Nielsen

Kafka møder Orwell og sød musik opstår:

"...af hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar..." skal vi stole rigspolitichefen på hans ord, og ikke grave dybere i denne sag. Alt er selvfølgelig blevet udført helt efter bogen, undtagen de steder, hvor det ikke er blevet udført efter bogen. Bogen er i øvrigt hemmelig, "...af hensyn til statens sikkerhed og rigets forsvar...".