Læsetid: 4 min.

Principsager i Flygtningenævnet: Syriske flygtninge får lov at blive i Danmark

Udlændingestyrelsen mener, at områderne omkring Syriens hovedstad, Damaskus, er så sikre, at mange syriske flygtninge i Danmark nu kan sendes tilbage. Fredag blev de første to af seks prøvesager behandlet. Flygtningenævnet afgjorde, at de syriske flygtninge må blive i landet
Syriske asylansøgere efter deres ankomst til Rødby i 2015.

Syriske asylansøgere efter deres ankomst til Rødby i 2015.

Sigrid Nygaard

22. juni 2019

Den 48-årige syriske Zaher og hans familie skulle være rejst ud af Danmark, men får lov at blive. Det afgjorde Flygtningenævnet fredag, da de første to af seks prøvesager om syriske flygtninge endte med medhold til syrerne i begge sager.

Sagerne handler om, at Udlændingestyrelsen vurderer, at sikkerheden i og omkring den syriske hovedstad, Damaskus, er blevet så sikker, at syriske flygtninge, der har fået midlertidigt ophold i Danmark, kan begynde at vende hjem.

Derfor modtog Zaher og hans familie for to måneder siden et brev fra Udlændingestyrelsen om, at familiens asyl- og opholdstilladelse ikke ville blive forlænget – men den afgørelse er nu omstødt af Flygtningenævnet.

»Jeg er bare så glad for, at jeg nu kan føle mig sikker her i Danmark,« lød det fredag fra Zaher, da han sammen med sin hustru, Lina, og parrets tre døtre modtog afgørelsen.

»Jeg har fået min opholdstilladelse, nu kan jeg tage mig af min familie.«

I begge de sager, der blev afgjort fredag, lagde Flygtningenævnet vægt på, at de ikke stoler på garantier fra de syriske myndigheder og derfor ikke er sikre på, hvordan hjemvendte flygtninge vil blive modtaget.

Det glæder Asylchefchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp, fordi det viser, at Flygtningenævnet ser med stor alvor på menneskerettighedssituationen i Syrien – og ikke kun fokuserer på den generelle sikkerhed i form af risiko for krigshandlinger og bomber.

»Afgørelserne siger derfor mere om, hvordan de ser på menneskerettighedssituationen, end hvordan de ser på den generelle sikkerhed,« siger Eva Singer, der vurderer, at Flygtningenævnet sandsynligvis også vil have et stærkt fokus på menneskerettigheder i de kommende fire prøvesager, der afgøres mandag og tirsdag.

»I forhold til de resterende prøvesager kan man i hvert fald sige, at de generelt lægger en forsigtig linje i forhold til menneskerettighedssituationen.«

Flygtningenævnet afgjorde fredag, at 48-årige syriske Zaher og hans familie får lov til at blive i Danmark. Her er Zaher efter afgørelsen.

 

Daham Alasaad

Ændret vurdering af sikkerhed

Som Information tidligere har fortalt, ændrede Flygtningenævnet i december sidste år deres vurdering af sikkerhedsforholdene i Syrien. Siden 2013 havde nævnet ellers anlagt den linje, at situationen i Syrien generelt var så usikker, at der var grundlag for at tildele flygtninge midlertidig beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Derfor havde så godt som alle syriske flygtninge kunnet få ophold i Danmark.

Men på mødet i december for Flygtningenævnets øverste organ, Koordinationsudvalget, blev linjen ændret. Nu mente nævnet ikke længere, at forholdene i det borgerkrigshærgede land var uændrede.

Baggrunden for den ændrede vurdering var en såkaldt fact finding mission til Syrien, som Udlændingestyrelsen i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp gennemførte i november 2018. På baggrund af fem dages besøg og samtale med i alt 12 kilder lød konklusionen, at forholdene omkring hovedstaden Damaskus var blevet relativt roligere, da der det seneste halve år ikke havde været nogen ’sikkerhedsbegivenheder’ på den vej, der forbinder Damaskus by med lufthavnen. Antallet af checkpoints i og omkring Damaskus var kraftigt reduceret mange steder, og det var kort sagt blevet nemmere at bevæge sig rundt.

Selv om der var en del forbehold i rapporten – bl.a. var situationen fortsat meget spændt vest for Aleppo – så tegnede den alt i alt et billede af mere sikre forhold i hovedstadsområdet. For syrere fra Damaskus, som ikke var personligt forfulgt, ville det med andre ord ikke længere nødvendigvis være risikabelt at vende hjem. På basis af rapporten besluttede Udlændingestyrelsen i april ikke at forlænge opholdstilladelserne til en række syrere, hvorefter deres sager skulle vurderes af asylmyndighedernes øverste instans, Flygtningenævnet, som prøvesager.

Vurdering i tre led

Ifølge Informations oplysninger skal Flygtningenævnet i de seks prøvesager gennemføre en vurdering i tre led: Først skal nævnet finde ud af, om Udlændingestyrelsens vurdering af forholdene i Damaskusområdet holder stik, altså om der ikke længere er grundlag for den midlertidige beskyttelse, som paragraf 7, stk. 3 medfører.

Hvis det er tilfældet, skal nævnet videre vurdere, om der kan være et individuelt asylmotiv set i forhold til den aktuelle situation for hjemvendte syrere. Sagt på en anden måde: Om syrerne risikerer noget, hvis de blev udsendt til deres hjemland.

Hvis begge disse vurderinger taler for ikke at forlænge opholdstilladelsen, skal nævnet endelig vurdere, om en inddragelse af opholdstilladelsen vil være et indgreb i privat- og familielivet, som ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Der er det særlige for de syriske flygtninge, der har fået midlertidigt ophold i Danmark i medfør af paragraf 7, stk. 3, at ændringerne i deres hjemland ikke behøver at være så fundamentale, varige og stabile, som kræves for at kunne inddrage opholdstilladelsen for en konventionsflygtning. For folk med ophold efter paragraf 7, stk. 3 er det tilstrækkeligt, hvis der er forbedringer, selv om forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige, bare ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter.

Desuden gælder det, at de hensyn, som myndighederne ellers skal tage i betragtning, når en opholdstilladelse ikke skal forlænges eller inddrages – bl.a. tilknytning til arbejdsmarkedet, deltagelse i foreningsliv og danskkundskaber – slet ikke skal medregnes, når det drejer sig om flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus. Det var indeholdt i det forslag til ændring af udlændingeloven, som daværende justitsminister i SR-regeringen Mette Frederiksen (S) fremsatte i november 2014.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Endelig lidt fornuft i Flygtningenævnet.
Så mangler vi bare Mette Gjerskov som integrationsminister, så vi kan få en grundig rengøring på alle planer i ministeriet.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Johanna Haas, Troels Ken Pedersen, Britta Hansen, Gitte Loeyche, Hans Larsen, Elise Berg, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

I nyhederne d.d. har det lige været fremme, at nogle af de syrere der eller skulle have været hjemsendt, har henvendt sig til Berlingske som har begået en artikel om disse, og om forholdene p.t. for evt. hjemsendelse af disse syrere, hvilket igen har eksponeret dem i offentligheden, så deres hjemsendelse er udskudt.

Hermed gør Berlingske sig til overdommer i samfundet, hvor det er bladets artikel / ler der skaber eksponering af de syriske familiers sikkerhed, og ikke en fredelig forventet hjemsendelse, som vurderet af ministeriet i samråd med "flygtningenævnet", og det er en uheldig udvikling, som tilsidesætter administrative afgørelser af statens institutioner.

Hvis ellers nogen husker sagen om "Fiz Fiz" fra Libanon, der havde ophold og i Odense, og samtidig var dybt kriminel, og hævdede, at hvis han blev sendt tilbage til Libanon ville han blive slået ihjel, hvilket flere gange havde reddet hans fortsatte ophold i Danmark.

Han endte med at blive sendt tilbage til Libanon, - men hansliv var sandelig ikke i fare, for sidenhen kunne man læse om han var blevet sikkerhedschef i en af militserne i Libanon, og levede i bedste velgående med sin familie.

- Så meget for realiteternes i den sag, og måske også i flere andre sager!?

Politiken gør det også ganske godt i øjeblikket med historien om den 30 årige kvinde med 5 børn, i en af de kurdiske fangelejre, og hendes Somaliske mand der sidder fængslet et andet sted.

Hun vil gerne hjem til Danmark for børnenes skyld..

Hendes historie handler om at hun som ung pige(17 årig) konverterede til Islam, og blev gift med en somalisk mand, og hurtigt fik flere børn, men grundet chikanerier og hendes islamiske klædedragt blev generet, valgte hende og manden at flytte til Kalifatet, for at kunne leve i fred.

På tidspunktet for flytningen til IS Kalifatet var hun ikkelængere en 17 årig pige, men derimod en voksen kvinde på omkring de 25 år, og børnene omkring 5 - 7 år, så det var altså en moden kvinde der via medierne måtte være bekendt med hvad der foregik i Islamisk Stats navn for Kalifatet, - drab, mord på uskyldige nødhjælpearbejdere ved halsoveskæringer osv..

Altså et særdeles utrygt sted at tage hen med børn, - men alligevel valgte hun at tage sine børn med ned til Islamisk stat og Kalifatet.

Nu vil hun så gerne hjem til Danmark igen - for børnenes skyld, men hvorfor ikke tage til Somalia til sine svigerforældre der, for det er jo mandens børn ifølge islamisk tro, og det vel også sådan, at hendes svigerforældre har mere ret til deres børnebørn end hendes egne forældre, og de kan vel elske deres børnebørn lige så meget.

Jeg kan da godt se der nok er en væsentlig forskel på forholdene i Somalia og Danmark, ikke mindst når det gælder de sociale forhold, og infrastrukturen er heller ikke er helt den samme, ligesom mulighederne for hende som for børnene.

I Somalia er der vist ikke noget der hedder "kontanthjælp", og nok heller ikke noget der hedder "børnepenge", og så er selvfølgelig lige spørgsmålet om en bolig til familien som de sociale myndigheder i Somalia stiller til rådighed for dem, sådan som det sker i Danmark.

- Her må unge og danske familier se på at andre får en bolig før dem, bedste- og oldeforældre må se på andre får før og deres egne, i det samfund som de har været med til at opbygge og betalt skat til, og ser de, bliver tilsidesat.

Jovist klynker kvinden med sine børn foran sig som de uskyldige ofre for hende og hendes mands dumhed, - men de var voksne oplyste mennesker der selv bragte deres børn i fare, så at bruge børnene nu som medlidenhedsskjold er nærmest perverst, men taler naturligvis til en del menneskers misforståede omsorg, og som er sympatisk, men helt malplaceret.

Hende og manden rejste derned for bosætte sig, fik taget deres pas, og nu statsløse, som vi ingen forpligtelse har overfor, - de vendte alt i og ved Danmark ryggen!

Hun er ikke den eneste der klynker og vil tilbage til Danmark, hvilket vi så i en tv-udsendelse om en fyr fra Ballerup, der rejste med konen ned til IS for at kæmpe for IS og Kalifatet.

- Han havde intet gjort, - bare siddet på kontor, og det er jo ikke så slemt, men er det nu også virkeligheden vil kan sammenligne med andres historier(?), næppe, for i Kalifatets øjne var alle fremmedkrigere først og fremmest "kanonfød" til fronten, - kun rigtige muslimer i flere generationer skulle kontrollere de andre, og sætte rammerne for udviklingen og føre tabellerne, det var ikke for fremmede ikke ægte muslimer.

Han vil også meget gerne hjem med konen og børnene, de fødte som ufødte, men har heller intet pas, og er dermed statsløs.

Det er ikke overfladiske historier hvor der mangler bund om de mennesker, der frivilligt valgte at forlade Danmark for at tilslutte sig IS og kalifatet, trods viden om hvad der foregik af ugerninger overfor helt uskyldige mennesker der intet havde med krigen at gøre, og alene var der for at hjælpe ofre for krigen uanset fra hvilken side, men blev ofre for psykotisk religions hærgen i Mellemøsten.

Vi skal ikke hjælpe nogen af disse personer hjem til Danmark, de må tjene os som lærestykke for andre, der ikke vil tænke sig om en ekstra gang, og indse at deres handlinger skal de selv stå til ansvar for.

Birte Pedersen, Ole jakob Dueholm Bech, Per Torbensen, Kim Houmøller og christian christensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Espen Bøgh, hvad er det, du forsøger at sige? At vi kan sende dem ud, hvis de holder kæft, for så bliver de nok ikke opdaget, selvom de faktisk er i fare?

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Britta Hansen, Anders Skot-Hansen, David Zennaro, Marie Jensen, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Jonna Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rolf Clausen

Steffen Gliese, jeg forstå på Epsen, omhandler det Danske statsborger som afgiver deres statsborgerskab, og så plus, gerne vil gør brug af det. som skaber et juridisk dilemma, hvem tager sig af børnene, men som jeg må give Espen ret i, er lidt absurd at børne pr automatik bliver dansk statsborger, men point var at adskille sig fra det. altså noget principielt .

Niels Duus Nielsen

Espen Bøgh: "Her må unge og danske familier se på at andre får en bolig før dem...".

Det er et argument, som jeg tit hører, men jeg har dog aldrig set dokumentation på, at det skulle forholde sig således. Er man boligløs, bliver man teoretisk set hjulpet, efter princippet om, at de, der har det største behov for tag over hovedet - her børnefamiljer - bliver hjulpet først. I praksis er der imidlertid ikke så mange boliger at rutte med, fordi de ansvarlige politikere ikke har bygget nye boliger i mange år.

Så jeg kan ikke se andet, Espen, end at du fremfører en urban myte uden empirisk grundlag, som du så anvender til at udpege flygtninge som syndebukke for en boligpolitik, som de ingen lod og del har i.

Jeg hætter på, at den reelle boligmangel er en politisk konstruktion, med det formål at lokke boligejere til at stemme borgerligt. Og i stedet for at lægge ansvaret hos de politikere, som har spekuleret i det politiske afkast af de høje boligpriser, skydes skylden på mennesker, som ikke kan forsvare sig.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Britta Hansen, Marie Jensen, Hans Larsen, Dorte Haun Nielsen, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Torsten Jacobsen og Jonna Jensen anbefalede denne kommentar
Marie Jensen

Espen B, hvorfor blander du debatten om hjemtagelse af IS sympatisører sammen med sagen om inddragelse af opholdstilladelser til syriske flygtninge? Er det bare for at insinuere at de syriske flygtninge har forbindelser til IS eller hvad?
Det er sgu under lavmålet.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Troels Ken Pedersen, Mogens Holme og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, 22. juni, 2019 - 01:39

Den læste du forkert Steffen, jeg stiller spørgsmålet om hvem der skal være myndighed i staten, "en halvkvædet tårevædende historie i Berlingske" eller statens udsendte, herunder flygtningenævnet, til bedømmelse af mulighederne for en hjemsendelse i sikkerhed.

Kan og skal Berlingske gøre sig til overmyndighed overfor staten på sine egne præmisser, eller er det staten der er myndigheden på området?

Med "Fiz Fiz" eksemplet, peger jeg netop på hvor truede de egentlig er når det kommer til stykket.

Efter besættelsen tog man et opgørmed såvel "tyskertøsene og danskerne i tysk tjeneste, herunder de unge knægte med strakte arme og korte bukser", og her var det ikke de tårevædende historie man ville høre på, men det mere konkrete i deres handlinger.

Ganske som jeg også efterlyser det konkrete i disse tårepersende historier i Berlingske, Politiken og andre medier, der spiller offerkortet for disse personer og deres selvvalgte handlinger.

Birte Pedersen, Ole jakob Dueholm Bech, christian christensen, Martin Sørensen, Per Torbensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Rolf Clausen, 22. juni, 2019 - 05:05

De udrejsende fra Danmark til Islamisk Stats Kalifat traf selv deres principielle valg for såvel dem selv, som deres børn i fuld bevidsthed om, hvad de kunne forvente i det fremmede.

Skal det danske samfund så bagefter overtrumfe deres valg af andre principielle grunde, nu hvor de klynker og gerne vil tilbage, - nej for har man valgt at emigrere til et sted som Islamisk Stats Kalifat, i fuld bevidsthed om forholdene dernede.

- Hvorfor vil kvinden med de 5 børn ikke til Somalia i stedet for?

Det er sympatisk at ville hjælpe disse børn, men det er deres forældre der valgte deres fremtid, men det er ikke sympatisk når forældrene bruger deres børn som adgangsbillet til Danmark, når forholdene ikke længere passer dem i Islamisk Stats Kalifat.

Birte Pedersen, Ole jakob Dueholm Bech, christian christensen, Martin Sørensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen, 22. juni, 2019 - 06:27

Det er da et faktum, at di sociale myndigheder har adgang til at indsætte "udsatte familier" i almennyttige boliger, - og det betyder andre bliver sprunget over når det sker.

For kvinden med de 5 børn i den kurdiske lejr, er det da en fribillet der udløses hvis hun kommer til Danmark, og det samme gælder andre i samme situation.

- Det ka du vist ikke lave om på!

Per Torbensen, Birte Pedersen, christian christensen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar

Dur det ene kriterium ikke, bruger man bare det andet.
Begge er lige usikre. Danske bureaukrater er sat til at forvalte en umulig sag.
Er "sikkerhed" i et andet land egentlig vores ansvar.

Marie Jensen, 22. juni, 2019 - 10:30

Nu er der i mine øjne et sammenfald af tårevædende historier i medierne om de stakkels mennesker og ikke mindst deres børn, henholdsvis når de efter sigende er flygtninge eller selv af egen drift er flyttet til Islamisk Stats Kalifat.

Som jeg beskriver det, i mit oprindelige indlæg, er det min opfattelse at medierne ikke helt fortæller historierne uden en vis bias, for disse mennesker og personer.

I historien om kvinden med de 5 børn fortæller man jo ikke, at hun lige så vel kunne søge mod Somalia hvor hendes svigerforældre bor, - men gør en del ud af, at fortælle hvor meget hun pludselig bekymrer sig om sine børns ve og vel, - kun at hun nu gerne vil til Danmark i stedet for.

Det omvendte gør sig ofte også gældende for evt. hjemsendelse af herværende fra Syrien og andre steder fra.

Jeg forstår godt de bruger deres børn som, den store fortælling, for den vækker omsorgen hos mange, men det er en billig måde at bruge børnene på i deres forsøg på enten at komme til Danmark, eller slippe for at skulle rejse hjem.

PS: De rigtige flygtninge historier findes i flygtningelejrene, - dem der ikke havde råd til at flygte så langt væk som de andre der kom hertil, og dertil og de mange fædre der enten kom alene hertil uden koner og børn eller måske med en eller et par børn, og lod konerne blive tilbage i flygtningelejrene, - hvordan kan man efterlade sin familie med god samvittighed i en flygtningelejr?

Birte Pedersen, Ole jakob Dueholm Bech, christian christensen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Marie Jensen, 22. juni, 2019 - 17:13

Jeg erindrer ikke jeg i mine indlæg har udråbt mig selv til ekspert, så vær venlig ikke at skyde mig noget i skoene, som du selv finder på og anser for et godt argument.

Kim Folke Knudsen

@Espen Bøgh 21 Juni 2019 kl 23;38

Jeg synes du skal passe på med at lave individuel sagsbehandling på de syrere, som nu får deres sager taget op til revision.

Hver flygtning har sin egen individuelle historie og baggrund.

Dem som er havnet i IS-Kalifatet kan være naive og uoplyste mennesker, som valgte at rejse tilbage ,og som da de kom ind ikke kunne komme ud uden at samarbejde med IS. Diktaturer har deres helt særlige måde at nedbryde individet på om gøre dem til lydige støtter - terroren hænger over hovedet på alle.

Jeg mener ikke, at Danmark skal påtage sig at hjemtage mennesker fra Kalifatet, som ikke har et dansk statsborgerskab.

Men har de et dansk statsborgerskab, så skal de danske myndigheder tage hånd om dem og få dem hjem til Danmark. Danmark skylder det kurdiske folk den respekt, at vi tager hånd om danske statsborgere, som for tiden er i kurdisk fangeskab.

Er der børn af danske forældre fra IS-Kalifatet, som ligeså har dansk statsborgerskab men hvor forældrene er døde, så skal vi også tage hånd om de børn og tage dem hjem til Danmark.

Jeg så helst at der blev oprettet en international domstol som skal dømme krigsforbrydere fra IS-Kalifatet. Domstolen skal udstyres med retten til at idømme dødsstraf i de værste tilfælde overfor ledere og militære befalende, som har udøvet grusomheder, deltaget i massakrer, udnyttet kvinder som sexslaver og så videre.

Indtil en international Krigsforbryderdomstol er etableret bør hjemvendte fra IS-Kalifatet i Danmark gennemgå en efterforskningsmæssig afhøring, hvor det fastslås om de med rimelig sandsynlighed udgør en fare for sikkerheden i Danmark og om de med rimelig sikkerhed er medansvarlige for krigsforbrydelser. Præcis samme procedurer som de allierede benyttede, da de skulle til at hjemsende tyske krigsfanger.

Dansk lovgivning tillader ikke massakrer og grusomheder. De hjemvendte danske statsborgere må imødese en retssag i de tilfælde, hvor der kan rejses mistanke om deltagelse i krigsforbrydelser.

Danmark og Vesten har ikke ført en særlig kløgtig politik om Syrien.

Vi har svigtet de mange syrere som i år 2011 vendte sig mod Assads diktatur med ønsket om reformer og forandring i demokratisk retning.

Obama svigtede, da hans trussel om at gribe ind i konflikten viste sig at være tom og indholdsløs.

Danmark har været militært involveret i både Irak krigen og Syrien med bekæmpelsen af IS terrorregimet.

Det det er endt med er, at Assads grusomme regime nu er styrket med 100% afhængighed af iransk støtte. En særdeles farlig cocktail, som kan lægge grunden til den næste krig i Mellemøsten. En direkte trussel mod Staten Israels eksistens som Regeringen i Jerusalem ikke kan ignorere.

Den US leddet besættelse af Irak udviklede sig i en uheldig retning. Borgerkrig opstande og ustabilitet hærger Irak. Amerikanerne begik den fatale fejltagelse, da de hjemsendte den irakiske hær uden løfte om forsørgelse og en fremtid. Det er den begivenhed, som har givet næring til IS fremvækst og til at IS fik adgang til et omfattende våbenlager, som var efterladt af den irakiske hær.

Vi har aldrig i Danmark fået løftet sløret for, hvem og hvilke lande som finansierer IS Kalifatet og nu IS som en international terrororganisation ?. Er det Saudi Arabien som står bag ?, for Iran er det ikke, de støtter Assad Regimet i Damaskus. Vi i Danmark handler jo lystigt med Saudi Arabien der er vist ikke de store diplomatiske kurer på tråden mellem Danmark og Saudi Arabien ikke så længe det land er en nøglepartner for USA.

Det mindste vi kan gøre for de syriske flygtning, som troede på Vestens løfter i år 2011 er at give dem ophold også her i Danmark, for vende tilbage til Syrien det kan de ikke med deres cv og med Assads hemmelige tjenester parate til at tage imod dem og deres familie. Det bliver den sikre undergang.

Du nævner også krigens såkaldte forrædere i Danmark " Tyskertøsene " og landsforræderne.

Ja vrede kan være på sin plads, men det kan omtanke også.

HIPO korpset benyttede sig af sexslaver, som når de først var blevet gode venner med deres usympatiske mænd, så vankede der, hvis kvinderne trak sig igen. Den tyske terror havde sin sorte hånd med overalt og den kunne slå ned når som helst i Danmark i årene 1940-1945. Jeg kender til historier om hvorledes modstandsbevægelsen valgte at redde nogen af de kvinder ud af de tyske terrorkorps hænder ved at skjule dem indtil krigen sluttede. Både kvinden selv og hendes familie kunne risikere tyske repressalier, tortur, udsendelse til KZ-lejr eller døden.

Men blandt tyskertøsene var der også de lidt mere usympatiske typer, som levede i sus og dus med Værnemagten og som i værste tilfælde kollaborerede med tyskerne og med Gestapo med oplysninger om danske modstandsfolk. De tøser dem ordnede man med likvidering.

De tyske soldater som opholdt sig i Danmark var ikke alle inkarnerede nationalsocialister. De var på tvungent ophold i en del af Europa, som i den tid var et af de mest sikre steder at opholde sig for besættelsesmagten. Hvis en tysk soldat nægtede at adlyde ordre eller på anden måde gav udtryk for hans sympati med danskerne og deres forfærdelige forhold under besættelsen, så var det lig med døden især i krigens sidste år. Der har været sager med tyskere som luftede deres utilfredshed ved synet af stærkt invaliderede krigskammerater. De blev stukket og et par dage efter faldt krigsrettens dom henrettelse slut punktum. Tyske matrosser, som var deserteret i krigens sidste dage blev dødsdømt af en tysk krigsret efter befrielsen i Sønderborg altså efter den 5 Maj 1945.

Fordi kapitulationsbetingelserne var formuleret således, at tyskerne under militær tysk ledelse skulle forlade Danmark for at overgive sig til den 21. Armegruppe Briterne under Bernard Law Montgomery. Tyskerne kapitulerede ikke til de danske myndigheder og ikke til Danmark. De tyske soldater som marcherede ud af Danmark i maj dagene 1945, de sidste forlod først Danmark i 1946, de var under tysk ledelse indtil en engelsk kommandant kunne overtage kommandoen.

Tyske tropper forblev i Danmark adskillige måneder efter befrielsen ved Aalborg Lufthavn og ved Luftwaffes Hovedkvarter i Skanderborg under engelsk ledelse og supervision. Englænderne indskærpede, at tyske våben under ingen omstændigheder måtte falde i frihedsbevægelsens hænder efter krigens ophør. I Aalborg varetog tyske tropper bevogtningen af våbendepoterne for englænderne ude ved lufthavnen, indtil Luftwaffes flyvebase kunne afvikles. Den danske Frihedsbevægelse måtte under ingen omstændigheder få adgang til disse våben. Hvorfor er et historisk interessant spørgsmål, som er dårligt belyst i dansk historieskrivning. ?? Var de Allierede bange for, at kommunisterne kunne bruge Modstandsbevægelsen til at gribe magten efter krigens ophør i Danmark ??

Derfor tillod englænderne også tyskerne at afholde standretter over desertører, som blev fundet og arresteret i Danmark af det tyske militærpoliti.

Jeg vil opfordre dig til at se " Flødeskumsfronten ", hvis den endnu findes i DR´s arkiv. Det er en glimrende serie med et tidstro og autentisk beskrivelse af de tyske soldaters erindringer fra deres ophold i det besatte Danmark.

Jeg forstår og deler din vrede over de åndsformørkede IS-sympatisører, som forinden havde fået alle chancerne og mulighederne for en fredelig tilværelse i et demokratisk og frit Danmark men som valgte landsforræderiet ved at gå i IS tjeneste. De har svigtet Danmark og vores tillid enig.

Men hver livshistorie er individuel og rejsen hen til den forkerte beslutning kan indeholde mange og ikke helt enkle forhold.