Læsetid: 5 min.

I de Radikales egen selvopfattelse sikrer de balance. De andre partier kalder det selvgodhed

Morten Østergaards krav om ’en ny retning’ efter folketingsvalget følger en historisk radikal tradition: At kaste partiets mandater ind bag balance – socialt, økonomisk og kulturelt
Med sit tv-tække fandt Hilmar Baunsgaard et nyt, snusfornuftigt ansigt til De Radikale. Han var statsminister fra 1968 til 1971.

Med sit tv-tække fandt Hilmar Baunsgaard et nyt, snusfornuftigt ansigt til De Radikale. Han var statsminister fra 1968 til 1971.

Allan Moe

1. juli 2019

De Radikale har en særlig evne til at irritere andre partier. De andre partier beskylder til gengæld De Radikale for at være »bedrevidende«, »selvgode« og »belærende«.

Sådan har det været under valgkampen op til folketingsvalget den 5. juni og de efterfølgende tre ugers forhandlinger op til dannelse af Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering.

Sådan var det også under de 19 dage lange forhandlinger i ’Det Sorte Tårn’ forud for dannelsen af S-R-SF-regeringen under Helle Thorning-Schmidt i oktober 2011.

Og sådan har det jævnt hen været i de 114 år, Det Radikale Venstre har eksisteret. Forudsætningen har selvsagt været, at de radikale mandater sad således fordelt i Folketinget, at de kunne gøre en parlamentarisk forskel. Det har de oftest gjort.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Viggo Okholm
  • Kim Folke Knudsen
  • Torben K L Jensen
  • Steffen Gliese
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
Carsten Mortensen, Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det radikale venstre er et besynderligt parti. Fører valgkamp på klima, en mere human flygtninge- og integrationspolitik, bedre normeringer i daginstitutioner mv.. - en helt anden retning, end den politik Lars Løkke har stået for de sidste fire år.

Og hvad gør de radikale når forhandlingerne om en ny regering går i gang? Stiller krav om at Mette Frederiksen skal videreføre Løkkes økonomiske politik, åbne op for import af billigere udenlandsk arbejdskraft, samt modsætter sig progressiv beskatning, så de rige kommer til at betale mere.

Det var ikke just det, de radikale lovede i valgkampen, og havde partiet gjort det, da havde de radikale næppe fordoblet sit mandattal fra 8 til 16. I almindelig tale kaldes den slags vælgerbedrag.
Noget tyder på, at vælgerbedrag er en del af de radikales dna. Ved at se på opbakningen til de radikale i de sidste tyve år, ses en slags automatik, der viser betydelige - hidtil upåagtede - udsving i mandatfordelingen. Det partiet vinder ved det ene valg, mistes stort set ved det næste.

I 2001 fik de radikale 9 mandater, det steg til 17 i 2005, men røg så ned på 9 mandater i 2009. To år senere i 2011, atter 17 mandater, mens det i 2015 blev til 8 mandater. Ved valget 5. juni fordobledes det til 16 mandater. Det er derfor nok ikke helt ved siden af at skønne, at ved næste valg, da ryger partiet tilbage til 7-9 mandater, der åbenbart er det stabile niveau.

Underligt, at der ikke reflekteres over, hvorfor partiet ikke kan holde på stemmerne. Er årsagen til de regelmæssige op- og nedture. at de radikale lover alt for meget under valgkampen, og at de så skuffer en masse vælgere bagefter, når disse opdager, at der meste var mundsvejr? Kan det tænkes, at det radikale udsagn om at "vi lytter til økonomer", ikke er tilstrækkeligt, og at de, der stemmer radikalt, har forventet andet og mere?

Efter sigende har de radikale denne gang hentet en hel del nye stemmer blandt borgere med ikke-vestlig baggrund. Det må vel antages, at disse har stemt på de radikale i tiltro til, at det var en human flygtninge- og integrationspolitik, der var partiets vigtigste ærinde, og ikke endnu flere destruktive arbejdsmarkedsreformer, samt skattemæssige hensyn til samfundets rigeste

Malan Helge, René Bové Andersen, nils hommel, Else Marie Arevad, Per Torbensen, Tinne Stubbe Østergaard, jørgen djørup, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Karsten Lundsby, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen, Carsten Hansen, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Espen Bøgh, Tino Rozzo, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Katrine Damm, Liselotte Paulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Ja, Arne Lund, hvis De Radikale vil gøre noget for ”udlændinge, klima, uddannelser og kultur”, som Rehling skriver, kommer det til at koste penge. Der er i det hele taget brug for en ny økonomisk politik, som bliver udviklet hen ad vejen. Derfor er det godt, at de fire partier ikke allerede har opstillet flere rigide økonomiske regler. Dem har vi for mange af i forvejen. Regeringen og Folketinget skal finde nye økonomiske balancer. Forhåbentligt vil De Radikale være med til at tænke nyt.

Malan Helge, Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Steffen Gliese, Arne Lund, Steen K Petersen, Werner Gass, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Liselotte Paulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De radikale er en kontravægt eller en dødvægt, alt efter hvordan man ser på det. De tror selvfølgelig selv på det første og sådan er det ikke bare, sådan har det altid været.

Malan Helge, Kim Folke Knudsen, Torben K L Jensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

De radikale er på en sær måde forklaringen på at Donald Trump er president: Den tidligere demokrat Patt Caddell forklarer, hvordan hans parti blev overtaget af the "Swells", dvs. den amorfe hob af selvfede akademikere, der i lige grad ser ned på manuelt arbejde, erhvervslivet, videnskab, fakta og kristen religion. Denne gruppe udgør et mindretal, men er stærkt repræsenteret i medier og institution og har derfor en langt større samfundsmæssig magt end andre grupper af tilsvarende størrelse.

De er mest motiveret af sig selv og det mest rendyrkede eksempel kan man se hos Alternativet, som jo er en udbryder-gruppe, der ikke oplevede, at man var tilstrækkeligt selvfede i Det Radikale Venstre. Det er denne gruppe som almindelige mennesker er blevet træt af i en grad at man stemmer for Brexit, for Trump, for Salvini, eller demonstrerer imod hver weekend i Frankrig.

Dette burde man selvfølgelig vide hvis man følger lidt med. Men desværre er de flete medier befolket af netop denne type mennesker, så officielt eksisterer problemet ikke.

Patt Caddell bekriver dem meget rammende og forklarer, hvordan og hvorfor Trump kom til magten:
https://youtu.be/qVZcGeuAjus?t=1708

Malan Helge, Georg Kallehauge, Dennis Iversen, Per Torbensen, Tinne Stubbe Østergaard, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Espen Bøgh og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Trods min store opbakning til den nye regering, har jeg det sgu meget godt med, at der kommer en voksen ind i rummet og spørger efter financieringen.

Lars Steffensen

"Trods min store opbakning til den nye regering, har jeg det sgu meget godt med, at der kommer en voksen ind i rummet og spørger efter financieringen."

Man kan selvfølgelig komme i tvivl og spørge sig selv om det virkelig er så galt. Men der er sjældent særligt langt til næste eksempel på nedladende arrogance, bedrevidenhed, snobbet overbærenhed og mere selvfed infantilisering af alle andre.

Malan Helge, Georg Kallehauge, Nis Jørgensen, Tinne Stubbe Østergaard, Carsten Hansen, Liselotte Paulsen, Karsten Lundsby og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Lars Steffensen, hvis man ikke formår at læse med et glimt i øjet, kan alt opfattes arrogant ;-)

Lars Steffensen

"Lars Steffensen, hvis man ikke formår at læse med et glimt i øjet, kan alt opfattes arrogant ;-)"

Ja. For det er ganske utænkeligt at, der skulle være noget om snakken. For det ville du vel så have opdaget for længe side...ikke?

Lars Steffensen - De Alternative er blot Swell-wannabees. Overklovnen har ikke duelighed eller pondus til at komme så højt oppe.

Per Torbensen, Tinne Stubbe Østergaard og Lars Steffensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Værdi skabes af initiativer, så derfor er disse spørgsmål om 'finansiering' en misforståelse.

Carsten Mortensen, Liselotte Paulsen, Karsten Lundsby og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

En stor Tak til David Rehling for en glimrende historisk beskrivelse af Det Radikale Venstre.

Til erindring Det Radikale Venstre er et liberalt parti med liberale rødder men placerer sig mod midten af dansk politik. I perioder er Det Radikale Venstre blevet overhalet af storebror partiet Venstre i disciplinen at bevæge sig ind mod midten af dansk politik. Bemærk Anders Fogh Rasmussens kontraktpolitk, som var noget nær en genistreg i at bevæge partiet Venstre ind mod midten af dansk politik og erobre indflydelsen fra S og R med Dansk Folkeparti på bagsmækken. Hans politik skubbede også Det Radikale Venstre væk fra Socialdemokraterne og øgede dermed Venstres magt.

Med tiden så voksede det nationalistiske parti Dansk Folkeparti. Sjældent har et parti i dansk politik haft en så langvarig periode af nærmest konstant fremgang. Det betød at V og K gradvist mistede styringen over kontraktpolitikken, hvor det ligesom lå i luften, at DF kunne få eneret over at chikanere flygtninge og indvandrere mod at de gav de to andre store borgerlige og liberale partier styringen på den økonomiske politik.

Efter DF spektakulære valgsejr i Juni måned 2015 var magtforholdet vendt på hovedet. Nu var det DF som havde vetoret på stort set alt, medens Venstre måtte bukke og skrabe hele vejen hen til Kristian Thulesen Dahls kontor. Det Konservative Folkeparti var kun en skygge af sig selv med 6 mandater og i kulissen lurede et nyt liberalt protestparti Liberal Alliance, som bed sig fast i kritikken af at Venstre nu var løbet fra deres liberale grundlag.

Husk det nu: Det Radikale Venstre er et liberalt parti, som er i familie med den blå bloks to andre liberale partier Venstre og Liberal Alliance. Derfor nok også de evige gnidninger med rød bloks partier, fordi det liberale syn på den økonomiske politik inddrager størrelsen af skatten på borgernes indtjening og et liberalt syn, hvor Staten og dens myndigheder ikke må få for meget magt over borgerne.

Der har så i en periode været en slags parlamentarisk forståelse mellem Socialdemokraterne det store røde demokratiske reformparti og Det Radikale Venstre. Denne forståelse blev slidt ned over flere trin faktisk lige siden Det Radikale Venstre efterlod Anker Jørgensen uden støtte i sensommeren 1982.

Hvad der virkelig har irriteret mig personligt ved Det Radikale Venstre og jeg er selv liberal var følgende.

Den forrige Thorning Regering var præget at så mange interne konflikter og af dårlig styring mellem de tre partier S, RV og SF, at det var med til at ødelægge hele projektet med en ny alternativ regering til de borgerliges VK regeringer gennem et årti.

Det Radikale Venstre svigtede den gang i den grad Socialdemokraterne ved ikke at ville vige en tomme i dagpengespørgsmålet. Der var ikke gået en eneste flig af socialliberal holdning ved at komme Socialdemokraterne i møde og reformere den dagpengereform, der var alt for hårdhændet med afkortelsen af dagpengeperioden.

Et andet og endnu værre svigt var Det Radikale Venstres tilslutning til Førtidspensionsreformen, som endte i en klapjagt på syge mennesker uden mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der står ingen steder i noget liberalt program, at det er et selvstændig mål at forfølge mennesker ramt af sygdom og handicap med arbejdskrav som er dybt urimelige. Heller ikke her ville Det Radikale Venstre rykke sig en tomme. Fascinationen af Finansministeriets udbuds oversigter over arbejdsstyrken var så stor, at alt andet måtte indordne sig denne doktrin. En elitær tænkning, som var med til at ødelægge samarbejdet i S-RV-SF Regeringen og som formentligt var med til at skabe alle de vrede gule vælgere, der derpå stemte på DF, for at få Det Radikale Venstre ned med nakken.

Jeg tror egentlig at hele udlændingediskussionen, der kunne Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne godt have fundet hinanden for flere år siden, hvis ikke tillidsbruddet omkring dagpengereformen var kommet. Det var indlysende, at det ville få Socialdemokraterne til at se rødt. Først farvel til efterlønnen og så en overilet og forhastet nedsabling af dagpengeordningen.

Derfor er det mit ringe håb, at eftertanken nu melder sig og der i forhold den nuværende Socialdemokratiske Mindretalsregering gås frem med overbevisning og med lempe og forhandlingsvilje.

Nu må alle bøje sig mod hinanden og prøve at finde en fælles forståelse omkring de store udfordringer, som denne Regering står med. Det handler ikke om at det ene parti skal tromle det andet parti - det handler om at nå frem til en såvidt mulig fælles forståelse.

Der er behov for at partierne finder hinanden i det store og temmeligt komplicerede spørgsmål, hvordan får danske lønmodtagere med hårdt fysisk arbejde mulighed for at gå fra før den almindelige Folkepensionsalder, fordi deres job gør, at de kan ikke arbejde til de er over 70 år ?

Jeg mener at en Trepartsdrøftelse er nødvendig omkring dette spørgsmål tidligere pension.

Der er fortsat et behov for en yderligere udbygning og lempelse af Seniorpensionsordningen, som trods alt er fremskridt i forhold til før.

Vores fælles interesser med de røde og grønne partier klimapolitikken en uddannelsespolitik for alle og en mere human U-landspolitik og flygtninge indvandringspolitik det binder Regeringens støttepartier sammen.

Men omkring Udlændingepolitikken. Der skal formuleres et helt nyt syn på denne kald det bare et paradigmeskifte ha ha. På den ene side skal vi sikre os, at tilstrømningen til Danmark er begrænset samtidig med at vi skal tage ansvar for de mest udsatte flygtninge ved at modtage vores begrænsede kvote af FN-kvote flygtninge. Vi skal have styrket integrationen på alle fronter, så sprogbarriere og vejen ind på arbejdsmarkedet bliver kortere. Men vi skal erkende den socialdemokratiske sandhed, at Velfærdssamfundet er nød til at gribe ind overfor en for stor tilstrømning af asylansøgere, fordi ressourcerne til integration ikke rækker uendeligt og prisen ved at have for mange udenfor arbejdsmarkedet den er for høj for alle parter såvel flygtninge, indvandrere som danskerne uden udenlandsk baggrund.

Det der skal væk fra den forrige Regerings flygtninge og indvandrer politik det er den systematisk negative og nedrakkende retorik overfor de mennesker, som med grund eller ej har ønsket at blive en del af vort samfund. Alle mennesker er ligeværdige og bør behandles med respekt ud at det kommer der også de bedste løsninger.

Lær lektien af den forrige fejlslagne S-RV-SF Regering, så vil den nye Socialdemokratiske Regering kunne blive meget mere levedygtig end forrige gang.

God Arbejdslyst til Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten.

og hov hvor er Alternativet henne ? kan I ikke også spille en konstruktiv rolle overfor vores nye socialdemokratiske regering.

Malan Helge, Tinne Stubbe Østergaard, jørgen djørup, Mihail Larsen, Liselotte Paulsen, Viggo Okholm, Karsten Lundsby og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Det bliver spændende at se, om de radikale kan tøjle deres hovmod - blot for en gang skyld, og fastholde - at de vil satse på "den nye retning", som de selv har udtrykt de ville, eller om de gør som de plejer i hovmodigheden hellige navn for den radikale selvforståelse om deres intellektuelle overlegenhed, og splutter regeringen, for den radikale småligheds skyld, at vise hvor magtfulde de er.

Malan Helge, Tinne Stubbe Østergaard, Steen K Petersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Lars Steffensen

@Kim

"Husk det nu: Det Radikale Venstre er et liberalt parti"

Så du mener at partiet faktisk har principper, som de forsøger at efterleve?

Claus E. Petersen

Man kan dårligt undre sig over de Radikales tilsyneladende slingren.
Partitoppen plejer deres kernevælgeres interesser lige som så mange andre partier, men i Radikale Venstre sejler man under bekvemmeligheds flag. Man forsøger at fremstå som humanistiske.
Partiets kernevælgere er mestendels øvre middelklasse akademikere med store pensionsformuer i værdipapirer, herunder aktier.
Her er grunden til de Radikales konstante jagt på øget arbejdsudbud/løntrykkere.
Jo lavere lønomkostninger, des højere udbytte til aktionærerne og dermed vokser de Radikale kernevælgeres pensionsformuer.
Af samme grund er de Radikale også ekstremt afvisende overfor skat på finanstransaktioner, men pakker det lidt ind. Morten Østergaards sidste udmelding var at man ville støtte en sådan skat HVIS alle andre EU lande var enige, så nej, der er ikke nogen reel forandring i de Radikales holdning på det punkt..
Summa summarum, de Radikale er ligeså grådige og egoistiske som fætrene fra Liberal Alliance.

Lars Steffensen, Malan Helge, Per Torbensen og Tinne Stubbe Østergaard anbefalede denne kommentar

Bare du ikke bliver lige så arrogant som AFR blev i 00erne, og heller ikke så arrogant som Kristian Jensen da ha ødelagde Skat, eller som indenrigsminister LLR der forærede de private sygehuse over 1 mia. årligt af statskassen.

-Ingen arrogance i nogen liberal regering kun fornuftige der vil haveorden i pengekassen!