Læsetid: 9 min.

Revolutionen udeblev hos Alternativet

Klimavalget blev et nederlag for det grønne Alternativet, der måtte se sig næsten halveret og beskåret til fem mandater. Partiet er en politisk bevægelse, der mere end én gang er snublet over egne ben. Interne stridigheder, kritik af den politiske leder og andres kopi af partiets politik får skylden
Flere kilder beskylder Alternativet for at være blevet et topstyret parti.

Flere kilder beskylder Alternativet for at være blevet et topstyret parti.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

7. juni 2019

Der går et sug gennem gæsterne i Cirkusbygningen i København, da den første exitpoll lander klokken 20 på valgaftenen. Ved borde med hvide duge og i baren, der tilbyder økologiske øl, står medlemmer og tilhængere af Alternativet. For et øjeblik siden stirrede de spændt på storskærmen i Cirkusbygningen, nu er der en sådan tavshed, at man gruer for at være den, der snubler på trappen og retter alles øjne væk fra storskærmen med den nedslående prognose, der viste seks mandater til liste Å.

»Jeg håber ikke, at det er det endelige resultat,« lyder det bekymret fra Karin Juhl, der har været medlem af partiet i halvandet år.

Hun afbrydes af komiker og folketingskandidat Anders Stjernholm, der er aftenens vært. Som den eneste, der ser ud til at kunne mønstre et smil, kommer han hoppende ind i midten af lokalet og stiller sig på et plateau.

»Øv. Ja, lad os bare være ærlige. Det er ikke noget højt tal. Mennesker måles også på modgang, og vi er klar til det her,« siger Anders Stjernholm og udløser klapsalver, der bryder stilheden.

Det er crazy

Valgfesten vender vi tilbage til, for historien om Alternativets valgnederlag er historien om en politisk bevægelse, der havde svært ved at finde sig til rette i realpolitik og kritisk mediedækning. Ved valget i 2015 bragede partiet ind med ni mandater. Det overraskede alle, deriblandt partistifter Uffe Elbæk, i en sådan grad, at han omringet af journalister og jublende medlemmer fremstammede ordene:

»Jamen, jamen, hvor er det crazy det her.«

Et citat, der siden er blevet trykt på T-shirts. Bagefter brød partiet ud i fællesdans til »Love is in the air«.

Kontrasten til onsdagens valgfest kunne ikke være større. Det er fire år siden, Alternativet kom ind på et program om klima og en ny politisk kultur. Her blev de større end SF med to mandater. Men ved onsdagens valgfest var det jublende og festende SF’ere, der næsten hoverende tronede frem på storskærmen og lyste borde med skuffede alternativister op.

Partiet har inviteret til »valgbal«, som man med aftenens resultater fristes til at sige, klinger som afdansningsbal. Aftenens arrangement holdes i Cirkusbygningen, og det er ikke uden selvironi, at lokationen er valgt.

»I fem år er vi blevet kaldt klovne og gøglere, så det foregår selvfølgelig i Cirkusbygningen,« står der i invitationen. Det billede på partiet er måske en del af forklaringen på aftenens nederlag, siger Tinne Simonsen, der har været medlem af partiet i tre år.

»Jeg håber, at der bliver noget at fejre. Og at det ikke er gravøl,« sagde hun, inden resultaterne kom. Nederlaget viste sig at være værre end prognosen og skar partiet til fem mandater. Tinne Simonsen tror, at det skyldes, at for mange har anset partiet som »et fjolleparti«.

Snydt af de voksne

Partiets realpolitiske svendeprøve kom blot 11 dage efter det »crazy« valgresultat. Flankeret af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), skatteminister Karsten Lauritzen (V), DF-formand Kristian Thulesen Dahl, SF’s Pia Olsen Dyhr og De Konservatives Søren Pape Poulsen trådte Alternativets finans- og skatteordfører Josephine Fock ud af Finansministeriets dør og fremlagde en bred politisk aftale om en ny og grønnere boligjobordning, hvor to tredjedele af håndværkerfradraget blev forbeholdt arbejde med energi- og klimaforbedringer. Det havde været et afgørende krav for partiet, at ordningen »understøtter den grønne omstilling«, sagde Fock til den ventende presse.

Umiddelbart kunne det ligne et hole-in-one for det nye parti. Ikke bare var det på noget nær rekordtid lykkedes dem at bevise, at de ikke var et protestparti, men faktisk kunne levere konkrete resultater. Den brede aftale hen over midten stemte også godt overens med partiets løfter om en ny og mere dialogorienteret politisk kultur.

»De var forhippede på at vise, at de var samarbejdsvillige og kunne lave kompromiser, men også at de kunne indgå i en christiansborgsammenhæng,« forklarer Emil Husted, adjunkt ved Copenhagen Business School, der som ph.d.-studerende fulgte Alternativet i partiets første år som en del af sit forskningsprojekt om politisk organisering.

Spørgsmålet er, om alternativisterne måske var lidt for forhippede på at indgå deres første aftale. Få måneder senere viste det sig i hvert fald, at det grønne håndværkerfradrag slet ikke var så grønt endda. Selv om ordningen kostede statskassen hele 800 mio. kroner over to år, ville den kun reducere udledningen af drivhusgasser med 0,01 mio. tons CO2, estimerede Energistyrelsen. Man brugte altså »sindssygt« mange penge på et »særdeles ineffektivt værktøj«, som professor ved Københavns Universitet og medlem af Det Miljøøkonomiske Råd Peder Andersen udtrykte det i Politiken.

»Det var med til at forskrække mange og få folk til at sætte spørgsmålstegn ved, om det var det, Alternativet var,« husker Emil Husted.

Alle så sig selv i partiet

Sagen var udtryk for en mere generel udfordring for det unge parti. Alternativet kom med en sådan fart ind i Folketinget, at deres visioner om at udarbejde politik i laboratorier og gennem diskussioner med medlemmerne blev udfordret. Mange linjer var stadig ikke lagt, da partiet begyndte at tage del i debatter og forhandlinger med andre partier. Folketingsmedlemmerne stod pludselig og skulle svare på spørgsmål om politik, man endnu ikke havde udviklet.

»Det gjorde, at de var nødt til at træffe beslutninger, der ikke var udarbejdet fra bunden, og det blev et stridspunkt,« siger Emil Husted.

Alternativisterne havde svært ved at blive enige om, hvilket ben de skulle stå på. De var en bevægelse, der nu skulle lære at være et politisk parti. Fra stiftelsen havde de favnet en alsidig skare af politisk engagerede, der drømte om et alternativ til de eksisterende partier. Og manglen på konkret politik gjorde, at mange kunne tolke deres egne holdninger ind i projektet.

»De havde alle sammen en idé om, at netop deres alternativ var Alternativet,« som Emil Husted formulerer det.

»Det gjorde det rigtig svært, da de skulle indsnævre, hvem de ville være et parti for.«

I begyndelsen bar medlemmer over med konflikterne. I bevægelsen, hvor de ikkefolkevalgte medlemmer sad, blev der stadig arbejdet på højtryk for at udvikle politik, lave kampagner og kæmpe for partiet. I løbet af 2016 nåede partiet sit hidtidige højdepunkt i meningsmålingerne med hele 7,4 procent af stemmerne. Samme år rundede de 10.000 medlemmer, og i 2017 var de det fjerdestørste parti i Danmark målt på medlemstal. Problemet var bare, at afstanden til medlemmerne og det oprindelige projekt voksede sig større.

»Mange følte desværre, at der blev et gab mellem det, der skete på Christiansborg og det, der skete i medlemsdybet« siger Silas Harrebye, der forsker i politiske oprørsbevægelser ved Roskilde Universitet, og som selv har siddet i hovedbestyrelsen for partiet.

Da kommunalvalget stod for døren i 2017, og Alternativet skulle have sit lokalpolitiske gennembrud, var det kandidatgruppen, der satte sig sammen med Niko Grünfeld i spidsen og udviklede de »17 Københavnermål«, uden at alle forslagene var udviklet gennem politiske laboratorier. Punkterne var altså udarbejdet af kandidater til kommunalvalget med inspiration fra politiske laboratorier, men ikke som et direkte produkt af idéudviklingsprocessen. I baglandet begyndte utilfredsheden at spire.

Flyrejser og topstyring

Ikke desto mindre blev det til endnu et succesvalg for partiet, der i København vandt en borgmesterpost. Men det skulle vise sig at være en dyrekøbt sejr. Til manges overraskelse valgte partiet kultur- og fritidsborgmesterposten, selv om der var tæt på frit valg på alle hylder til f.eks. at vælge den tungere post som beskæftigelsesborgmester. Ifølge Emil Husted er det en af de centrale begivenheder, der knækkede den opadgående kurve.

»Nu blev Alternativet pludselig ikke længere set som dem, der kunne repræsentere alverdens alternativer, men mere partiet for en lille kulturel elite. Hvis kulturen var det vigtigste, måtte det være et parti, der var for et særligt segment af befolkningen,« siger Emil Husted om opfattelsen af partiet blandt mange medlemmer og befolkningen.

I samme periode blev Alternativet ramt af en række skandalesager. Det svirrede med rygter og afsløringer om grænseoverskridende adfærd fra medarbejdere i partiet, og der var medlemmer, der kritiserede arbejdsforhold og kultur i partiet. Mindre end et år efter kommunalvalget trak Niko Grünfeld sig fra borgmesterposten efter, at medier havde afsløret, at han havde pyntet både CV og kontoret i en grad, som mange fandt kritisabelt.

»Det var med til at forurene Alternativets projekt rigtig meget,« siger Emil Husted.

Samme måned bliver Alternativet ramt af endnu en personsag. Carolina Magdalene Maier havde samme sommer annonceret et »forslag«, der skulle få danskerne til at kysse mere og flyve mindre. Hun ville gerne oplyse danskerne om, at flyvning er »så CO2-tungt«, men glemte at sende beskeden til sig selv. Samme måned som Niko Grünfeld trak sig fra borgmesterposten, kom det frem, at Carolina Magdalene Maier selv var en ganske flittig flyrejsende. På tre år havde hun været på 20 udlandsrejser, hvoraf omkring halvdelen var private.

Kilder tæt på partiet fortæller, at det var et udspil, der angiveligt ikke var koordineret med andre end Uffe Elbæk. Partiets presseafdeling afviser, at det var tilfældet. Ifølge Emil Husted var der en udbredt opfattelse blandt medlemmerne om, at man i perioden op til kommunalvalget var gået på kompromis med det organisatoriske setup.

»Pludselig var der topstyring,« siger han.

Ingen klimasejr til Å

Uffe Elbæk var »boblende lykkelig«. Det var halvanden uge før folketingsvalget, og 40.000 mennesker gik på gaden for den mærkesag, Alternativet for fire år siden gik til valg på. Den svenske skoleelev Greta Thunberg, der er blevet ansigt på klimabevægelsen over hele verden, stod på scenen og råbte på den handling, Alternativet har kæmpet for. Over det meste af verden har klimabevægelsen fået vind i sejlene. Men paradoksalt nok har Alternativet sammen med Enhedslisten ikke formået at kapitalisere på den grønne bølge.

»De står ikke lige så skarpt længere, fordi alle andre har den samme dagsorden,« siger Silas Harrebye.

I sin tid i partiet oplevede Silas Harrebye modsatrettede ønsker om, hvordan partiet skulle arbejde for et succesfuldt folketingsvalg i 2019. Mens nogle ønskede, at succeskriteriet var et stærkt parti, der kunne følge med sin egen vækst og lede det gode eksempel, var det ledelsens ønske at fordoble antallet af mandater. Som onsdagens valg viste, fik Uffe Elbæk langtfra sit ønske opfyldt.

Siden kommunalvalget har medier flere gange berettet om lækkede mails og kritik fra medlemmer om, at partiet føres med en topstyret ledelsesstil. Senest har den tidligere borgmester Niko Grünfeld anklaget partiet for at have en »syg kultur«, som angiveligt blev »grundlagt« i 2017, skrev han i en intern mail til partiets hovedbestyrelse og tillidsfolk. Mailen blev lækket i april 2019.

Netop topstyringen har ifølge flere kilder tæt på partiet været en central udfordring fra begyndelsen. Flere fortæller, at det har resulteret i deres exit fra partiet, men selv til valgfesten er der medlemmer, der udtaler, at de forventer Uffe Elbæks afgang. Men ingen af kritikerne vil lægge navn til. Og hos de unge er Uffe Elbæk stadig et idol.

»Da han holdt tale, troede jeg faktisk, at han ville gå af. Og måske er det tid til nye kræfter, men så længe han er der, så bakker jeg hundrede procent op. Han er et godt forbillede, har så meget karisma og er så sød og elskværdig,« siger 18-årige Mathilde Vestbjerg, der er aktiv i Alternativets Unge.

Alternativet ville torsdag ikke stille op til interview, men i en mail til Information skriver politisk ordfører Rasmus Nordqvist:

»Selvfølgelig er der ikke problemfrit at starte en nyt politisk parti, men jeg er superstolt af, hvad vi har opnået, blandt andet ved at bidrage til at sætte klimaet massivt på dagsordnen. Bare for at sætte det i perspektiv, så havde vi i 2015 været ellevilde over det valgresultat, vi fik til dette valg. Nu ser vi frem til at være Folketingets grønne vagthund i den kommende valgperiode, og sikre at de øvrige partier lever op til al deres grønne snak.«

Tillader vi, at temperaturen stiger med tre-fire grader, er det et spørgsmål om vores civilisations overlevelse. Med verdens nuværende klimaplaner er det der, vi er på vej hen lige nu, skriver Uffe Elbæk.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aske Hennelund Nielsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Aske Hennelund Nielsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nike Forsander Lorentsen

Kan endog godt lide Alternativet og respekt til Uffe Å før sin hvide Revolution T-shirt i stedet før alle disse mænd med sin civile uniform, jakkesættet.

Bina Seff, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Nørgaard og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

»Klimavalget« ... Åh, Information, også jer?

Se lige på hvem der voksede mest. Venstre og Radikale.
I mellemtiden tabte de to eneste reelt grønne partier stemmer.

Udlandet ser det som et udlændingevalg. Det rapporterer medierne i hvert fald.

En ting er i hvert fald sikkert: »Klimavalget« udeblev. Der blev ikke nogen grøn bølge. Bare en lidt svagere version af Løkkes »grønne realisme«.

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Morten Damborg, Estermarie Mandelquist, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Trond Meiring, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Niels østergård og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

(De Konservative voksede også meget. Men partiet med det mørkegrønne logo står netop stærkt på den kapitalisme som er ved at ødelægge planeten.)

Estermarie Mandelquist, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Til manges overraskelse valgte partiet kultur- og fritidsborgmesterposten, selv om der var tæt på frit valg på alle hylder til f.eks. at vælge den tungere post som beskæftigelsesborgmester. Ifølge Emil Husted er det en af de centrale begivenheder, der knækkede den opadgående kurve."

Det hjalp ikke på Alternativets valg af borgmesterpost, at Niko Grünfeld i tiden op til kommunalvalget gentagne gange havde ytret sin uforbeholdne støtte til de plagede syge, der kæmpede mod Københavns kommunes beskæftigelsesforvaltning og Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs fortolkning af tildelingen (eller rettere - manglen på) førtidspensioner.

Det blev set som et kæmpe svigt og løftebrud, at Niko Grünfeld valgte at blive kulturborgmester.

(I retfærdighedens navn skal det også nævnes, at Enhedslisten gjorde det samme, da de valgte miljø- og teknikborgmesterposten)

Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Erik Fuglsang, Liselotte Paulsen, Trond Meiring, Ole Frank og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"De står ikke lige så skarpt længere, fordi alle andre har den samme dagsorden..." - det er sgu da en sejr i sig selv. Det vigtigste ved en god ide er ikke hvem, der fik den, men om den bliver ført ud i livet. At Alternativet ikke "kapitaliserer" på dets politik er da trist for partiet, men at alle de andre partier har kunnet mærke det grønne spøgelses ånde i nakken i så høj grad, at de har følt sig nødsaget til at kopiere Alternativets fornuftige klimapolitik, er og bliver en god ting for alle os andre, som ikke forsøger at kapitalisere på vore holdninger, men blot ønsker, at politikerne tænker mere på samfundet end på deres egen, personlige kapital.

Skal man endelig tale om et nederlag ved dette valg, er det da, at De Radikale fik så mange stemmer. Det er en sejr for De Radikale, men et nederlag for Danmark.

Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Erik Fuglsang, Trond Meiring, Ole Frank, Carsten Nørgaard, Anne-Marie Paul, Nanna Kinch, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Alternativet: I har selv bragt det her over jer, med jeres mange dårlige sager, ubegribeligt dårlige krisehåndtering, dobbeltmoral og ærligt talt noget, der ligner inkompetence.

Vær glade for at I holdt jeg over spærregrænsen, og så må I simpelthen tage at stramme op!

Morten Damborg, Troels Brøgger, Erik Fuglsang, Anne-Marie Paul, Eva Schwanenflügel og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Det, Niels Duus siger.
Revolutionen udeblev aldeles ikke. Dette valg VAR revolutionen! Endelig, endelig en valgkamp hvor klimaproblemerne og behovet for grøn omstilling bragede igennem alt det sædvanlige politiske fedtspilleri i småtingsafdelingen. I dag kaldte de sig i radioen den rød-grønne blok. Hvis det ikke er en sejr for Alternativets politiske projekt, så ved jeg ikke, hvad det er.

Peter Hedegaard

Jeg synes at skæbnen var hård ved Alternativet. Nogle af kommentarerne herover er på samme vis hårde. Jeg forstår ikke vælgernes trang til at holde ved i Socialdemokratiet og Venstre, som om at valget kun handlede om enten Mette F eller Lars LR. Danskerne er nogle tøsedrenge, der har stemt med hjertet i stedet for fornuften. Adspurgt var klimaet for vælgerne det vigtigste men da krydset skulle sættes var alt ved det gamle igen. Heldigvis troede de fleste partier at vælgerne ville stemme med fornuften, så derfor hævedes klimaambitionerne drastisk under valgkampen og dette skal de selvfølgelig holdes op på. Som Alternativist glæder det mig rigtig meget. Jeg ser nemlig hellere en ambitiøs klimapolitik end et stort Alternativ. At Alternativet fik et så dårligt valg tror jeg skyldes at folk ikke ved hvad partiet står for. Og hvis folk kun baserer deres valg på de TV-debatter, hvor Uffe fik ca. 30×30 sekunder af tvivlsom kvalitet, ja så er der nok ikke noget at sige til valgresultatet. Konklusionen må være at danskerne trods alt endnu ikke er parat til det en ægte og nødvendig grøn omstilling kræver og spørgsmålet er om de nogensinde bliver det før det er for sent. Det tvivler jeg desværre meget på.

Bina Seff, Lene Bach-Lauritsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Nørgaard, Herdis Weins og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Niels østergård

Hvis det netop afholdte folketingsvalgs forudgående valgkamp var en revolution, må man sande at revolutionen rettelig er et teselskab.

Troels Brøgger

Alternativet var ikke troværdige: Caroline Magdalene Maier og Uffe Elbæk mener de har ret til at flyve luften tynd samtidig med at de ikke vil have at vi andre som bliver på jorden spiser kød en gang imellem. Niko Grunfeld brugte møgkassen på at indrette sit kontor på Kbh's rådhus.
På tæt hold har jeg oplevet det da jeg på et tidspunkt var naiv nok til at tro at alternativet var andeledes. Jeg meldte mig ind i en lokalforening og endte med at komme i bestyrelsen, hvor jeg led af den naive vrangforestilling at vi skulle tage politisk stilling og være synlige i offentligheden med partiets synspunkter. Det skulle vi ikke! Vi skulle være frimærkeslikkere for vores kandidater.
Det er vel overflødigt at sige at jeg ikke er medlem mere og at det fryder mig inderligt at partiet fik r.v.n på komedie. Håber de lærer noget.

Jens Winther, Niels østergård, Morten Damborg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Vi får brug for alternativer til det nuværende forbrugssamfund. Partiet Alternativet er ikke løsningen, for findes ikke løsninger, kun veje, der for tiden er farbare. Nogle af disse veje viser Alternativet os. Derfor har de været en af de vigtigste nyskabelser i det danske politiske landskab. De veje de har vist, vil vi alle komme til at gå ad de næste år, og vi kommer til at gå stærkt, måske enda løbe. Der er en grund til, at ellers stilfærdige forskere bruger benævnelsen klimakrise.

Eva Schwanenflügel

Hæ.. Som om Caroline Magdalene ikke selv har bidraget til vælgerflugten med sine flyveture til dykkerparadisøer ;-)

Hvis det topstyrede parti skal klare spærregrænsen næste gang, kræver det vist et mirakel.