Læsetid: 4 min.

I en rød politisk virkelighed har det ingen gang på jorden at øge arbejdsudbuddet med 30.000

Det er svært at forestille sig, at en rød regering kan realisere målet om at øge arbejdsudbuddet med 30.000 for at få flere penge til velfærd. Et så ambitiøst mål vil nemlig kræve, at de tager midler i brug såsom at hæve pensionsalderen, sænke topskatten eller importere udenlandsk arbejdskraft. Midler, de på forhånd har afvist som borgerlig politik
SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Pernille Skipper ankommer til regeringsforhandlinger på Mette Frederiksens (S) kontor på Christiansborg tirsdag 25. juni 2019.

SF’s Pia Olsen Dyhr og Enhedslistens Pernille Skipper ankommer til regeringsforhandlinger på Mette Frederiksens (S) kontor på Christiansborg tirsdag 25. juni 2019.

Mads Claus Rasmussen

26. juni 2019

En ny socialdemokratisk regering placerer sin rumpe i klaskehøjde, hvis den formulerer et mål om at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer.

I et forhandlingspapir fra regeringsforhandlingerne skulle sådan en ambition være fremsat ifølge Jyllands-Postens oplysninger. Det er ikke lykkedes Information at få bekræftet, hvilket parti der har foreslået lige præcis 30.000. Ikke desto mindre kan det pågældende parti få meget svært ved at redegøre for, hvordan målet realiseres.

For ganske vist er det teknisk muligt at øge arbejdsudbuddet med 30.000, som flere økonomer og liberale tænketanke og interesseorganisationer påpeger. Men det har ikke gang på jord i den politiske virkelighed – og slet ikke en rød politisk virkelighed.

Lad os først gennemgå de værktøjer, som effektivt vil kunne øge arbejdsudbuddet. Et stop for tilgangen til efterlønnen vil ifølge Finansministeriet og Dagpengekommissionen øge beskæftigelsen med 21.000 personer. En reduktion af dagpengene på ti procent vil øge beskæftigelsen med 13.000. Og som tidligere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen påpeger, så kan en sænkelse af topskatten også være med til at øge arbejdsudbuddet med op til flere tusinde fuldtidspersoner.

Med de værktøjer er man altså langt over 30.000 personer. Og så er der ikke engang nævnt det mest effektive middel ifølge Finansministeriet: Forhøjer man folkepensionsalderen til 68 år i 2025 fremfor 2030 vil det give 24.000 ekstra personer på arbejdsmarkedet.

Økonomerne har altså værktøjerne, og de er effektive.

Men det er som bekendt ikke økonomer, der skal lave politik, men politikere. Og her vil en socialdemokratisk regering løbe ind i problemer.

Så sent som den 20. maj i år fremlagde partiet nemlig en plan, der lovede »en ny reformpolitisk kurs«. Her slog Mette Frederiksen fast, at opgaven de kommende år »ikke er at udvide arbejdsudbuddet«.

Enhedslisten har kategorisk afvist reformer, der indebærer skattelettelser til de rigeste eller forringelse af vilkårene for personer uden for arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at økonomer påpeger, at reformerne til en vis grad har nået et mætningspunkt og kan risikere at skabe modstand i befolkningen.

Det kan betyde, at politikerne ser sig nødsaget til at lave justeringer i de allerede vedtagne arbejdsudbudsreformer – som debatten om nedslidte er et godt eksempel på. Her er pointen, at reformerne kan give politisk bagslag og føre til tiltag, som ligefrem mindsker arbejdsudbuddet.

Usikkerhed om røde værktøjer

Men hvad er der så tilbage i værktøjskassen? De Radikale vil tiltrække mere arbejdskraft uden for EU ved at sænke beløbsgrænsen for, hvad en borger uden for EU skal tjene for at kunne arbejde i Danmark – fra 427.000 kroner til 325.000 kroner om året.

Men selv hvis det skulle lykkes De Radikale at overtale Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten – hvilket virker usandsynligt – er det ifølge økonomer usikkert, hvor stor en effekt det vil have på arbejdsudbuddet.

Så er en anden metode at forsøge at få flere borgere i den arbejdsdygtige alder i arbejde. Her har Mette Frederiksen selv nævnt arbejdsløse unge danskere og ikkevestlige indvandrerkvinder.

Det vil med al sandsynlighed være en ambition, som vil møde sympati både i de respektive partier og i befolkningen. For de ikkevestlige indvandrerkvinder er beskæftigelsesfrekvensen for de 16-64-årige blot 46 procent. Der er altså umiddelbart et stort potentiale for at få flere på arbejdsmarkedet fra denne gruppe.

Problemet er dog her, at politikerne endnu ikke har knækket koden til at få så mange flere tusinde ikkevestlige indvandrerkvinder i arbejde. Det vil derfor være vanskeligt for Finansministeriet at indregne effekten i regnemodellerne. En socialdemokratisk regering kan altså sagtens have en stor og flot ambition om det, men indsatsen vil ikke øge det økonomiske råderum, sålænge den ikke kan indgå i regnemodellerne, som cheføkonom Niels Storm Knigge påpeger over for Information i mandagens avis.

Endelig har SF og Enhedslisten lagt op til, at flere deltidsansatte skal overgå til fuldtid – det gælder særligt for ansatte i den offentlige sektor såsom sygeplejersker og pædagoger. Men det middel har heller ikke potentiale til at nå målet om de 30.000.

Den afgående regering satte et mål om at øge arbejdsudbuddet med mellem 55.000-60.000, men lykkedes kun med knap 5.000. Ikke engang i en politisk virkelighed, hvor den borgerlige blok havde et flertal, var det altså muligt at øge arbejdsudbuddet med 30.000.

Brug for større råderum

En forøgelse af arbejdsudbuddet på 30.000 vil give en stigning i det økonomiske råderum på mellem »fem til 7,5 mia. kroner« fremgår det af forhandlingspapiret.

Der er brug for flere penge i statskassen, hvis en kommende socialdemokratisk regering og dens parlamentariske grundlag skal realisere sine løfter om en historisk ambitiøs klimapolitik, tidligere pension til nedslidte, minimumsnormeringer i daginstitutioner og flere sygeplejersker – for bare at nævne nogle af de politiske ambitioner, der ligger på bordet.

Særligt vil klimamålet om en reduktion af drivhusgasser i 2030 på 70 procent kalde på mere finansiering end det, Socialdemokratiet har sat af i sin økonomiske plan.

Derfor er det heller ikke ufornuftigt at se på, hvordan man kan øge arbejdsudbuddet. Men at sætte målet så højt vil for en socialdemokratisk ledet regering være at skyde sig selv i foden politisk.

Hvis de vil nå målet, kommer det nemlig med al sandsynlighed til at betyde, at de må skuffe deres egne vælgere og bagland – ikke mindst fagbevægelsen. 

Og hvis de ikke når målet, vil den borgerlige fløj kunne råbe op om løftebrud og herefter kalde på borgerlige økonomiske reformer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • David Zennaro
Oluf Husted og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

En forøgelse af arbejdsudbuddet på 30.000 vil give en stigning i det økonomiske råderum på mellem »fem til 7,5 mia. kroner« fremgår det af forhandlingspapiret.

Helt konkret; hvordan vil det at der bliver flere mennesker som søger arbejde og ikke har ret mange penge (arbejdskraftudbuddet)
skaffe flere penge i statskassen, råderummet og - hvilken slags velfærd?

Er det en slags magi . jeg kan simpelthen ikke se sammenhængen.

Henrik Peter Bentzen, Nette Skov, Flemming Berger, John Hansen, Susanne Kaspersen, Dennis Tomsen, Ib Christensen, Rolf Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Jørn-Erik Rasmussen, Niels Henning Gregersen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Søren Bro, Ole Henriksen, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

YES !!
En ny regering med rød agenda.
ENDELIG :-D

Henrik Peter Bentzen, David Breuer, John Hansen, Nette Skov, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Trond Meiring, Birte Pedersen, Carsten Mortensen, Carsten Munk, Steffen Gliese og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Tallet 30.000 står ikke i papiret. Der kom nogle helt andre modeller frem for at få faglært arbejdskraft til erhvervslivet. Jeg synes de 20 dage er brugt godt. Og det ville klæde de blå at læse de 18 sider før de brokker sig, Der er meget de vil kunne bakke op på klima, velfærd osv osv. Vi får et bedre Danmark de næste ti år.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Steffen Gliese og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

man kan hurtigt øge arbejdsudbuddet og spare penge tillige ved at barbere det meste af den såkaldte beskæftigelsesindsats væk. Langt det meste af det arbejde, består i at håndhæve en nærmest uendelig mængde mere eller mindre drakoniske love, de færreste kender til bunds. Man kan så vælge at bevare den del, der rent faktisk hjælper ledige med efteruddannelse eller job, men resten, og det er det meste, kan sagtens undværes.

Niels Duus Nielsen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Dennis Tomsen, Rolf Andersen, Ebbe Overbye, Jan Weber Fritsbøger, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Torben Bruhn Andersen, Jørn-Erik Rasmussen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er mere komisk, at man opfatter den slags 'reformer' som reelt virkningsfulde.

Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Søren Bro
Det er en udbredt misforståelse at jobcentrene skal hjælpe de arbejsløse med at få et job.
Det er ikke deres primære opgave.
Jobcentrenes opgave er at forsyne arbejdsmarkedet med arbejdskraft.

Her citeret fra Skive Jobcenter:

" at medvirke til, virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for
at forebygge og afhjælpe ledighed blandt borgerne
at hjælpe borgere til hurtigst muligt at opnå så høj en grad af selvforsørgelse som muligt "

Set i det lys er det jo ikke så underligt, at jobcentrene handler som de gør med at ignorere syges lægeerklæringer, sende arbejdsløse ud som gratis arbejdskraft med statstøtte og hvad der nu ellers foregår. Det er smpelthen jobcentrenes primære opgave at servicere arbejdsmarkedet.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Torben Bruhn Andersen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

@Lise Lotte, ja, dit citat er fint, men det sker ikke, der er tale om kontrol og kontrol og kontrol og kun i meget lille omfang hjælp til ledige eller virksomheder.

Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Mogens Holme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

jeg glemte lige et citat fra STAR:

Jobcentrene løser kerneopgaverne i beskæftigelsesindsatsen. Deres primære opgave er at få ledige i job og uddannelse og få de unge i uddannelse. Jobcentrene skal holde et konstant fokus på borgernes jobmuligheder og samtidig hjælpe virksomhederne med at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for.

I forhold til de arbejdsmarkedsparate er opgaven at sikre den direkte og hurtige vej til job, evt. via den nødvendige uddannelse. I forhold til personer med nedsat arbejdsevne, enten midlertidigt eller varigt, er opgaven at opnå en så stor tilknytning til arbejdsmarkedet som muligt. For de unge handler det om at få en kompetencegivende uddannelse for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Her bruges blandt andet de mange hjælpemuligheder, der er i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Eva Schwanenflügel

Jobcentrene er ligeså klare til historiens mødding som den nu heldigvis forhenværende øde ø Lindholm !!

@Eva, gerne sammen med a-kasserne, der også laver kontrol, kontrol, kontrol......

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar