Nyhed
Læsetid: 6 min.

»Nu ser det ud til, at de nedslidte heller ikke denne gang kan regne med mere sikkerhed«

Socialdemokratiets valgløfte om en tidligere pension til nedslidte er ikke nævnt med et ord i det ’forståelsespapir’, rød blok fremlagde sent tirsdag aften. På Plejecenter Sølund er SOSU’erne skuffede
Tina Salmonsen føler sig svigtet af politikerne, hvis ikke der kommer bedre pensionsmuligheder for nedslidte.

Tina Salmonsen føler sig svigtet af politikerne, hvis ikke der kommer bedre pensionsmuligheder for nedslidte.

Ditte Valente

Indland
27. juni 2019

For 59-årige Cecilia Jensen er det sin sag at passe sit arbejde som SOSU-hjælper.

»Nogle gange er det svært for mig at komme på arbejde, og jeg kan ikke gå på trapper. Flere gange har jeg også behov for at ligge ned i løbet af arbejdsdagen,« fortæller hun.

Cecilia Jensen og kollegerne Tina Salmonsen og Gorica Ivanovic er ansat på Plejecenter Sølund i København. Alle tre er nedslidte efter mange års hårdt fysisk arbejde i plejesektoren. Men de må nu kigge langt efter opfyldelse af Socialdemokratiets valgløfte om tidligere pension til nedslidte. Valgløftet er nemlig slet ikke nævnt i den regeringsaftale, der faldt på plads sent tirsdag aften.

For de tre SOSU-hjælpere er der ingen tvivl om, at arbejdet i plejesektoren er hårdt.

Tina Salmonsen er 48 år, men hun har allerede fået to nye knæ på grund af det krævende arbejde. Derfor er hun på både egne, men i høj grad også kollegernes vegne desillusioneret over, at der ikke umiddelbart er udsigt til tidligere pension for nedslidte.

»Jeg er fuldstændig slidt op, fordi jeg er en, der arbejder og knokler løs. På den måde mange af beboerne har det her, kan jeg også se, at de har knoklet hele livet, og sådan ved jeg, at jeg også ender,« siger hun.

Hendes kollega Gorica Ivanovic er 58 år. Ligesom sine kolleger mærker hun mange symptomer på nedslidning.

»Jeg er vokset op med, at Socialdemokratiet er mit parti. Men jeg har været skuffet over Socialdemokratiet på det seneste.«

Det gælder ikke mindst i forhold til løftet om lavere tilbagetrækningsalder, som Gorica Ivanovic havde håbet på selv at nyde godt af. Efter et langt og slidsomt arbejdsliv mener hun selv, at hun har fortjent nogle ekstra gode år på pension. Nu frygter hun, at det går med løftet om tidligere pension, som det gik med efterlønnen.

»De politiske løfter, der har betydet noget for mig og mit liv, som eksempelvis løftet om, at efterlønnen skulle bevares, er ikke blevet holdt. Nu ser det ud til, at de nedslidte heller ikke denne gang kan regne med mere sikkerhed,« siger Gorica Ivanovic.

Ser sort ud

Der er ikke noget, som tyder på, at Gorica Ivanovic og hendes kolleger kan se frem til at gå tidligere på pension. Socialdemokratiets centrale valgløfte var ellers, at særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet skulle have ret til tidligere tilbagetrækning. Men selv om Mette Frederiksen (S) nu kan præsentere en ny socialdemokratisk regering, ser det ikke ud til, at løftet vil blive indfriet.

»Jeg kan ikke forestille mig, at det er muligt at finde et flertal for differentieret pensionsalder i den her valgperiode,« sagde De Radikales formand, Morten Østergaard, kort efter at han sammen med de øvrige partiledere i rød blok havde fremlagt det nye »forståelsespapir«, som bliver udgangspunktet for en kommende S-regerings arbejde.

Ligesom De Radikale har Dansk Folkeparti allerede afvist at lægge stemmer til en socialdemokratisk pensionsreform adskillige gange. Det har imidlertid ikke afholdt flere socialdemokratiske politikere fra at fastholde, at de håbede at kunne tale sig til enighed med Dansk Folkeparti.

Men det kommer ikke til at ske.

»Det står fast,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup til Information.

I hvert fald i denne valgperiode. En aftale som indebærer en nedsættelse af pensionsalderen vil nemlig være et brud på Velfærdsforliget fra 2006, som både DF og Socialdemokratiet er en del af, påpeger Peter Skaarup. Det skulle Socialdemokratiet i givet fald have opsagt inden valget.

»Vi vil gerne være med til at drøfte nogle løsninger. Men det vil tidligst kunne træde i kraft efter næste valg. Ellers begår vi jo forligsbrud,« siger Peter Skaarup.

Allerede før valget stod det klart, at hverken Dansk Folkeparti eller De Radikale kunne lægge stemmer til Socialdemokratiets pensionsreform, påpeger gruppeformanden.

»De har snydt vælgerne. Mette Frederiksen er blevet statsminister på at love vælgerne noget, hun vidste, hun ikke kunne holde,« siger han.

Smertestillere

På plejecenteret har Tina Salmonsen en hånd placeret i lænden, når hun rejser sig op, og hun må svinge lidt med benene for at få dem i gang. Også Cecilia Jensen må støtte sig til bordet, da hun skal op at stå igen.

For de tre SOSU-hjælpere, Information møder på Plejecenter Sølund, gælder det, at de indimellem bliver nødt til at tage smertestillende medicin eller modtage anden lindrende behandling for at kunne få arbejdsdagen til at fungere.

»Når jeg kommer hjem, kan jeg ikke noget som helst, før jeg har hvilet mig. Men når der kommer nogle skavanker, er der lang ventetid hos egen læge, så jeg er blevet nødt til at kontakte en privat akupunktør og massør, der kan hjælpe mig,« fortæller Gorica Ivanovic.

»Det koster 600 kroner hver gang, og det er virkelig mange penge. Men han lapper mig sammen,« tilføjer hun.

Tina Salmonsen føler sig på sin vis svigtet af politikerne, fordi der ikke er afsat penge nok til området. Hun håber dog på, at politikerne bestræber sig på at finde et flertal for tidligere pension til de mest nedslidte.

»Det kan godt være, at de stadig kæmper for de nedslidte, men hvis ikke de kommer igennem med det, så er det selvfølgelig noget lort,« siger hun.

Socialdemokratiet tror stadig

Det er muligt, at politiske kolleger og kommentatorer betegner det som stærkt usandsynligt, at en socialdemokratisk regering kan samle flertal for en pensionsreform.

Men partiet selv ryster ikke på hånden. Folketingsmedlem Mattias Tesfaye mener ligefrem, at partiet er kommet et afgørende skridt tættere på at kunne indfri løftet, efter at rød blok er blevet enige om ’forståelsespapiret’. Også selv om papiret ikke nævner en pensionsreform med et eneste ord.

»Nu får vi en socialdemokratisk regering. Vi får mulighed for at udforme et helt konkret dokument og indkalde til forhandlinger med en socialdemokratisk minister for bordenden,« siger Mattias Tesfaye.

– Både De Radikale og DF har erklæret i helt umisforståelige vendinger, at de ikke vil lægge stemmer til?

»Efterlønnen er ødelagt, en masse mennesker er kommet i klemme. Vi betragter det som en bunden opgave. Vi håber, at når krudtrøgen fra valgkampen har lagt sig, vil de andre partier også gå konstruktivt til den opgave.«

– Men det er vel ikke realistisk. DF siger, at det »står fast«, at det ikke bliver til noget?

»Lad os nu se. Vi håber, at folk kommer i arbejdstøjet og vil finde en løsning til de mennesker, som er kommet i klemme.«

– Både DF og De Radikale mener, at det ville være forligsbrud, hvis de gik med i en aftale?

»Det er vi helt i uenige i. Det hander også om, hvordan det bliver skruet sammen.«

– Er det ikke en mulighed, at I bliver enige om noget, som bare først kan træde i kraft efter næste folketingsvalg?

»Jeg vil ikke afvise noget, men vi opfatter det som en akut opgave. Der er mange seniorer, som har mange smerter mod slutningen af deres arbejdsliv. Det håber vi, at et flertal vil være med til at løse.«

– I har lige siddet og forhandlet med jeres nærmeste samarbejdspartnere i 20 dage. Hvorfor har I ikke sat foden ned og stået fast på pension som et ultimativt krav, når i betragter det som en akut opgave?

»Man kommer ikke langt med ultimative krav. Vi, der har forhandlet, repræsenterer 91 mandater. Der er 179 mandater i Folketinget, og vi håber også, at vi kan lave aftaler med de øvrige partier.«

– Mange vælgere har stemt på jer på grund af udsigten til at komme tidligere på pension. Kan de regne med at komme det?

»De kan regne med det, vi hele tiden har sagt. Vi vil fremlægge et forslag, være i dialog med arbejdsmarkedet parter og gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at nedslidte seniorer får ret til at gå tidligere på pension.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Rune Lund i Deadline: "Ham hjælper vi, men det bliver nok uden Det Radikale Venstre".

Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Katrine Damm, David Zennaro og Jan Damskier anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det er ikke kun efterlønnen, som er ødelagt, det gælder også førtidspensionen. Hvis den virkede, ville de nedslidte jo ikke have disse problemer. Og lad os ikke glemme, at det var Mette Frederiksen, som gennemførte de facto nedlægningen af førtidsoensionen.

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Tue Romanow, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Carsten Svendsen, Heidi Larsen, Hans Larsen, Steffen Gliese, Katrine Damm og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Lad os nu se,måske er menneskesynet trods alt ændret grundlæggende og ja det bliver en balancegang mellem det at nogle ikke er nedslidte og kan fortsætte længe og så dem der er. fagbevægelsen bør her bredt tage fat i de reelle problemstillinger. Det vi alle skal til at gøre op med er ideen om :at hvis de får skal jeg også! Men et parti kan sagtens have en hensigt,men skal jo have et flertal. Personligt mener jeg så at førtidspension i sig selv-eller borgerløn- kunne spare mange ressourcer i konsulenthelvedet for bare at få flexjob.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Katrine Damm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os huske, at regeringen 2011-15 immervæk skulle rette op på Danmark efter den suverænt mest udygtige regering, landet har haft i nyere tid. Samt at folketinget var sammensat, så RV reelt havde vetoret.
Det er helt anderledes nu, bl.a. fordi der kan skabes forlig om visse progressive reformer udenom RV med indtil flere andre forligsparter.
Men nu er det så blevet Peter Hummelgaard, der står for området, og det er jo et tydeligt tegn på ønsket om en progressiv linje fremover.

Steffen Gliese

- og det nyeste er så, at statsministeren tager på sig at arbejde for differentieret pension som det absolut højst prioriterede område. De har været 21 år om at fatte det, men nu er det vist sivet ind, at det er arbejdslivets sikre afslutning, der afgør Socialdemokratiets skæbne.

Egon Stich, Katrine Damm og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ David Zennaro

Det vil være mere faktuelt korrekt at sige at det var Mette Frederiksen, som stod i front for at gennemføre de facto nedlægningen af førtidspensionen, samt reformerne af de øvrige ydelser for 18-64-årige. Ellers risikerer vi at glemme et par vigtige ting, som bl.a. at reformplanerne allerede var tilrettelagt af Beskæftigelsesministeriet i 2010, men mere vigtigt her i 2019 er hvordan de blev til. De blev nemlig udformet efter en række ønsker og påstande fra DA og DI, der blev undersøgt igennem konsulentarbejder udført af Deloitte, Rambøll, Mploy og Discus.

Disse 4 firmaer leverer i dag hovedparten af den social og arbejdsmarkedsforskning, som bruges af Beskæftigelsesministeriet. Tidligere blev disse opgaver udført af SFI og universiteterne, men dette ændredes radikalt under VK-regeringens privatiseringsbølge i nullerne. Discus blev tilknyttet ministeriet allerede i 2004 og både Discus og Mploy lever udelukkende af beskæftigelsesrelaterede opgaver for det offentlige. De reformforslag som Mette Frederiksen førte forhandling på under SRVSF-regeringen var på forhånd samlet i ca. 95% færdige forslag og anbefalinger af Discus, så reformarbejdet i høj grad var en bunden opgave fra foregående regering.

Problemet er at disse private konsulentfirmaer ikke kan regnes for uvildige. Dels fordi at beskæftigelsesindsatsen er en årlig millionforretning for dem og dels fordi at ejerkredsen bag dem har andre interesser i erhvervslivet. Når Peter Hummelgaard lige om snart træder ind og skal lede Beskæftigelsesministeriet, så vil hovedparten af de data han skal basere sine beslutninger på komme fra disse kilder og det vil være samme data som den samlede regering, folketingets udvalg og det samlede ting skal forholde sig til. Disse forhold i indsamling af data og viden er den oversete syge bagved 15 års stigende klapjagt på arbejdsledige, syge og svage borgere.

Hvis den også bliver overset under den regering, der indtræder nu, så vil klapjagten fortsætte og sandsynligvis blive en del af finansieringen af klimaambitioner, bedre børneinstitutioner og mere ældrepleje. Det kan ende med at blive meget alvorligt, fordi det er ikke kun i de ordinære jobs at mange bliver nedslidte. Dem der hænger i kanten af arbejdsmarkedet og cirkulerer imellem ydelser, virksomhedspraktikker og lavtlønsjobs bliver også nedslidte før folkepensionsalderen.

Jeg mener ikke at dette fritager Mette Frederiksen for skyld og ansvar i reformernes konsekvenser, men blot at hun ikke står alene med disse. Lakmusprøven for den nye regering bliver om den nye Ydelseskommission indsamler viden fra alle relevante kilder eller om de blot bestiller en ny omgang af selvsamme konsulentarbejder. Pressen bør holde øje med dette, men jeg frygter at det igen bliver glemt og ladt i skyggen af de mere populære politiske temaer.

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Katrine Damm og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Brian W. Andersen, af en ganske bestemt grund tror jeg, at det ser anderledes ud nu: dels er der fokus på at spare konsulenterne væk i større stil, dels at afskaffe NPM-strategien, og endelig er valgets klare tale, at Socialdemokratiet kun får vælgere igen, hvis man skaber social tryghed for de mange lønmodtagere på især det private arbejdsmarked, der kun har samfundet at hælde deres hoved til.

Morten Hjerl-Hansen

De menneskelige realiteter. De menneskelige realiteter. Mette Frederiksens karakter står malet i hendes ansigt. Ultra snusfornuft. Ultra kvindagtig snusfornuft. Og så kan jeg ikke klare kvinder der altid smiler. Og smiler. Og smiler.

Som konge må man være lidt af en filosof.

Spørge hvad silen det er for et arbejdsbegreb vi dyrker i vores lutheranske verden. (Weber) Lad os da bare få en reformation mere baseret på et opgør med stressens åbentlyse årsag: arbejdsforfængelighed. Hallo. Vi har robotter som snart kan blive udmærkede, omend lidt haha intimiderende, tandlæger. Er den snor der forbinder os med jordelivets splintrede gåder ikke interessant nok at bruge livet på. Du sidder alligevel og snuser nede i en bog når du kommer hjem. Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske slæng har intet filosofisk format til at rykke på den konto.

Små skridt.

Fantasi.

Fantasi er vejen til den nærhed jeg efterlyser. Hvis vi idealiserer arbejdet bliver vi hinandens fjender. Det er allerede sket. (Habermas + Houellebecq)

https://www.othernewspaper.com/da/2019/06/28/mette-frederiksens-fantasil...

Jan Andersen

Reformerne af efterløn, fleksjob og førtidspension og dagpenge er alle indført på baggrund af henstillinger fra EU.

EU Kommissionen henstillede til Danmark i 2011-2012 at gennemføre nedskæringer af førtidspensionen. I 2013 kom Loven om Førtidspension og Fleksjob, som blev skrevet af det private konsulentfirma Discus, der også fik opgaven med at indføre lovene i kommunerne. Konsulentfirmaerne Discus og Deloitte har i mange år udformet det sociale- og beskæftigelsesområde efter deres egen neoliberale ideologi.

Hvert år bruger politikerne over 11 milliarder på private konsulentvirksomheder for at omdanne landet til et neoliberalt mareridt af et kontrolsystemet og et privatiseret helvede.

Når reformen er fuldt indfaset i 2020, vil den forbedre de offentlige finanser med 1,9 milliarder kroner. Til sammenligning blev der sidste år givet 25,8 mia. i erhvervsstøtte, i form af virksomhedspraktik, indslusningsløn m.m. Overgrebene kan således ikke begrundes med andet end grådighedsstress fra virksomhedernes side, som nu har monopol på den politiske magt. Magtkoncentrationen ligger hos alt færre, samtidigt med at erhvervslivets lobbyister i antal er eksploderet.

I 2010 blev EU-Kommissionen og Rådet af stats- og regeringschefer enige om en række konkrete nedskæringer. På den baggrund vedtog den daværende VK-regering med stemmer fra Dansk Folkeparti den såkaldte genopretningspakke i juni 2010, som dagpengereformen var en del af.

Da regeringen i 2011 og 2012 gennemførte nedskæringerne af efterløn samt fleksjob og førtidspension, skete det også på baggrund af henstillinger fra Kommissionen og Europarådet.

Kommissionen henstiller til Danmark om i 2011-2012 at implementere nedskæringerne af efterlønsordningen, ved at gennemføre en nedskæring af førtidspensionen og ved i højere grad at målrette tilskudsordninger og fleksjobordningen mod de mest sårbare grupper. De anbefalede også indførelsen af budgetlofter i kommuner og regioner, som handler om Finanspagten.

EU’s stats- og regeringschefer vedtog i 2011 Finanspagten. I 2012 valgte et flertal i Folketinget at slutte Danmark til Finanspagten uden en forudgående folkeafstemning. Finanspagten betyder, at politikerne i Folketinget har et meget snævert spektrum af værktøjer i den økonomiske politik, og at de ikke for eksempel kan vælge at lave investeringer i velfærden eller offentlig infrastruktur for at sætte gang i hjulene i en tid med høj arbejdsløshed.

Udgiftsloftet lægger stramme rammer for, hvor mange penge der er til den kommunale, regionale og statslige velfærd, selvom udgifterne stiger. Truslen om økonomiske sanktioner lægger samtidig et voldsomt pres på kommunerne om ikke at bruge for mange penge til det sociale.

Der er en giftig symbiose mellem de rige danske politikeres fattigdomsskabelse og unionens entreprenører. En fjerdedel af EU's borgere er fattige, men bekymrer det kommissærerne? Centraliseringerne af beslutningsprocesserne efterlader det enkelte menneske med kun begrænset indflydelse på egen hverdag.

Millionærerne har trukket stigen op, og forladt ideen om den skandinaviske samfundsmodel. Kun erhvervsfolket er nu rigtige borgere, og indflydelse er forbeholdt dem med formue.

Vi skal afsløre den mørke underliggende årsag til at borgerindflydelse og demokrati aldrig har været målet. Fattigdom behøver ikke at blive et permanent del af Skandinavien. Det er på tide at deklarere krig imod fattigdommen, i stedet for den evige jagt på de fattige. Fattigdommen er skabt ved lov.

Fra politikernes side handler det om de penge der spares, ved at flytte de syge fra den ene ordning til den næste, som så skal være billigere. Det er det som er partiet Venstres job; at flytte pengene væk fra de fattig og over til virksomhederne. Formålet er at tilrane sig så meget som muligt.

Morten Hjerl-Hansen

@Jan Andersen. Din fremstilling har lige så lidt folkelig appel som hvis du stillede dig op på en kasse på Speakers Corner og erklærede at du havde en nedgroet negl. Fællesskab og solidaritet er udhulede ord. Ånd. Stands det med ånd. Nordahl Grieg selvfølgelig.

Hvorfor har din fremstilling ingen folkelig appel?

Den mangler fantasi.

Fantasi er

1. At hengive sig passivt til positive, menneskekærlige, ensomhedsbetingede, overbærende, fragmenterede og eventuelt forkerte forklaringer på negative eller forenklede udtalelser, tendenser og personer

2. At indtage meningsfulde, upopulære holdninger.

3. At øve sig hvis der er noget i tilværelsen man virkelig vil som ligger lidt ud over det almene og almindelige.

4. At holde fast i sig selv, når nu realiteterne umuliggør den fra oldtiden så højt besungne last selvkendskab.

Altså.

1. Ingen hengivenhed i din argumentation. Ingen tiltro til at folket kan tænke selvstændigt som enkeltindivider. Vi lever i en oplyst verden, tillad mig venligst at minde om det.

2. Intet meningsfuldt upopulært ved din argumentation. Den er blot et anklageskrift som jeg har hørt utallige gange før. Stivnet.

3. Øv dig. Tænk i sproglige løsninger og sproglige midler og glem alt om krig. Du har det frie ord. De Gule Veste opfører sig latterligt nede i Frankrig.

4. Dine fjendebilleder, EU og Exceldrengene, skaber ikke mening og sammenhængskraft men en følelse af total forvirring og afmagt. Politik er ikke en vækkelse. Hvor mange gange skal jeg sige det.