Læsetid: 9 min.

SF har fået en kronprins, der både er pragmatisk og idérig. Mød Jacob Mark

På fire år er Jacob Mark gået fra at være ukendt og nyvalgt folketingsmedlem til at være SF’s kronprins, som ifølge flere kan tage en stor del af æren for partiets nye politiske strategi og optur. Information tegner et portræt af partiets største stemmesluger ved folketingsvalget
Med over 23.000 personlige stemmer var Jacob Mark SF’s største stemmemagnet til det netop overståede valg til Folketinget.

Med over 23.000 personlige stemmer var Jacob Mark SF’s største stemmemagnet til det netop overståede valg til Folketinget.

Anders Rye Skjoldjensen

14. juni 2019

I 2015 var Jacob Mark 24 år og ny på Christiansborg.

Hver gang SF-veteranen Karsten Hønge passerede »knægten«, som han kalder Jacob Mark, på gangene, gav Hønge ham en kommentar med på vejen.

»Jeg kunne godt lide at drille ham, så jeg sagde: ’Nå, der går partiets unge håb jo’,« fortæller Hønge i dag.

»I den tid tænkte jeg nogle gange: ’Gad vide, om han så også er det. Partiets unge håb.’ Og der viste det sig jo, at det var han sgu. Han brændte hurtigt igennem.«

På fire år er Jacob Mark gået fra at være nærmest ukendt til at være gruppeformand, Pia Olsen Dyhrs højre hånd og den danske politiker, der fik syvendeflest stemmer ved det netop overståede folketingsvalg – i alt 23.213 og altså flere end hans formand. Og når de røde partier i disse dage forhandler med Mette Frederiksen om grundlaget for en kommende regering, er det Pia Olsen Dyhr og Jacob Mark, der tropper op.

Netop forhandlingerne har Jacob Mark »glædet sig til som en lille dreng«.

»Det er det, SF er gode til. Partiet har altid haft den der rolle som både dem, der skal være lidt visionære og venstrefløj, men også som dem, der tager parlamentarisk ansvar,« siger han.

Han er ikke bekymret for at ende i samme situation som efter valget i 2011, hvor SF godt nok kom med i regering, men blev kørt over af Socialdemokratiet og De Radikale, og ifølge mange vælgere og medlemmer gjorde sig selv overflødige. Ved valget i 2015 blev partiet mere end halveret.

»Sidst havde SF en drøm om at komme i regering, som skulle indfries for alt i verden. Det gav De Radikale en overhånd, fordi de skulle have betaling ved kasse et i form af borgerlig-liberal økonomisk politik for eksempel. Sådan har vi det ikke længere,« siger han.

I stedet har SF’s forhandlerduo deres krav om minimumsnormeringer, en bindende klimalov og afskaffelse af kontanthjælpsloftet. Krav, som de har forberedt i flere år, og som Jacob Mark har haft en afgørende rolle i at udvikle.

Den mest gennemsnitlige by

Jacob Mark er vokset op i Køge, som af byens indbyggere kaldes ’den mest gennemsnitlige by i Danmark’. Det bunder i, at befolkningen målt på indkomst, uddannelsesniveau og alt muligt andet mere eller mindre svarer til, hvordan resten af landet ser ud.

Det, som man godt kan lide i Køge, er i virkeligheden det, store dele af Danmark godt kan lide. Foreningssport, festuge, landskampe, aftener derhjemme og hygge sig med familien, siger Jacob Mark.

Og meget passende er Jacob Mark også et ret gennemsnitligt menneske – i hvert fald når det kommer til hans interesser og hans opvækst. Han kan lide at hænge ud med sine drengevenner, spille fodbold, grille i haven, alt sådan noget, som man vil kunne sige om de fleste unge mænd i slutningen af 20’erne.

Og så er han vokset op med en mor, som er skolelærer og en far, som er fængselsbetjent. Forældrene er gået fra hinanden ad to omgange, hvilket har betydet, at Jacob Marks barndomshjem både tæller et belastet boligområde og et lille landsbyhus.

Jacob Mark har heller ikke nogen forkromet fortælling om, hvordan han blev til den, han er, politisk. Da han i løbet af gymnasiet meldte sig ind i SF’s ungdomsafdeling, SFU, handlede det dybest set om ret almindelige ting som for eksempel at imponere den flotte og venstreorienterede pige fra parallelklassen.

»Så der var ikke nogle store tanker bag. Men der var en grundlæggende følelse i mig af, at der er for mange mennesker, der har det godt, som ikke kæmper for dem, der ikke har det godt. Den følelse voksede i mig,« siger han.

Herfra stoppede det med at være gennemsnitligt. Som 17-årig stillede han op til Køge Byråd for SF og blev valgt ind, og fem år senere fik han partiets eneste mandat i Sjællands storkreds ved folketingsvalget og trådte til som folketingsmedlem for et parti i en kæmpe identitetskrise.

Klassisk SF’er

Som byrådsmedlem havde Jacob Mark oplevet SF’s optur under Villy Søvndal. Men han havde også oplevet, »da man stoppede med rigtig at lytte til baglandet«, »da man absolut ville i regering for enhver pris, og »da vi blev spyttet på på gaden på grund af lærerkonflikten i 2013, hvor jeg var dybt uenig i, hvad vi havde lavet«, siger han.

Og nu var han blevet en del af en folketingsgruppe, der var blevet massakreret fra 16 mandater til syv.

Han besluttede sig for at rejse rundt i partiforeningerne og tale med SF’ere, diskutere ny politik og tale om, hvorfor der var brug for SF. Også her oplevede han en sand nedtursstemning. Folk var var desillusionerede, og flere var i tvivl om, hvorvidt SF fortsat havde en eksistensberettigelse

»Men da det først gik op for folk, at der ikke var noget at miste, og at vi bare skulle i gang med at lave ny politik, så blev det sjovt. Med tiden formulerede vi nogle visioner, som vi tog op på landsmødet, og som har lagt kimen til de krav, som partiet nu går til forhandlinger med,« siger Jacob Mark.

Flere kilder beskriver, at mange af de ideer, der er kommet fra SF de seneste fire år, i virkeligheden kommer fra Jacob Mark. Et eksempel er minimumsnormeringer, siger Christopher Mortensen, der i dag er rådgiver hos Ulveman & Børstning, men som blev ansat som rådgiver i SF et år efter valget i 2015.

»For mig står minimumsnormering tilbage som noget af det mest vanvittige. Det var noget, han allerede snakkede om tilbage i 2016. Dengang tænkte jeg: ’Hvad fanden er det for noget’. Men han har virkelig formået at skabe momentum med den sag, som endte med at være et hovedtema i valgkampen,« siger Mortensen. Han fortsætter:

»Man kunne med det samme se, at han havde drivkraft for at forandre Danmark og styrke SF, som var uden sammenligning til alle de andre i partiet og gruppen. Han har et helt særligt blik for, hvordan man gør sager folkelige. Og jeg mener simpelthen, at han har løftet SF fra de ruiner, det lå i, dengang han kom til.«

Ifølge Karsten Hønge er Jacob Mark »en klassisk SF’er«, som søger indflydelse, er pragmatisk og glad for selv små politiske forandringer.

»Man mærker en oprigtig glæde, når han kommer tilbage til gruppen efter en forhandling og har fået nørklet et eller andet lille kompromis sammen,« siger Hønge.

Ud over skoleområdet, som er Marks kerneområde, har han også på godt og ondt fået opmærksomhed for SF’s udlændingepolitik.

Da han i 2018 annoncerede en ny udlændingepolitisk linje for SF, hvor partiet skulle lægge sig mellem strammerne og venstrefløjen, mødte det kritik fra baglandet. Det skete i forbindelse med, at partiet annoncerede, at det ville støtte et forslag om en ’asylnødbremse’. Senere trak Jacob Mark i land og stillede et ændringsforslag om, at nødbremsen ikke skulle gælde børn, og på den måde fik SF reddet sig selv ud af en situation, hvor de skulle stemme for forslaget.

En af dem, der kritiserede drejningen dengang, var Lars Jørgensen, der er formand for SF på Bornholm. Men det hele gik hurtigt i orden igen, siger han i dag.

»For Jacob begyndte at tænke sig om, og det har han gjort siden, og det er det forbløffende ved det. Jeg synes, han er en strålende gruppeformand,« siger Jørgensen.

Men trods forvirringen i 2017 mener Jacob Mark stadig, at SF skal lægge sig et pragmatisk sted i udlændingepolitikken.

»Jeg synes, at der er alt for få, der stemmer rødt, fordi de er bange for vores udlændingepolitik,« siger han.

»Jeg ser det sådan, at mange mennesker rigtig gerne vil have styr på, hvor mange der kommer hertil. Og de vil gerne have, at dem, der ikke vil Danmark eller begår kriminalitet, ikke skal være her. Til gengæld vil de gerne hjælpe mere, end man gør i dag. Og de kan ikke lide den hadske tone, den der strammerretorik. Jeg tror ikke på det der med slappere og strammere. Jeg tror, at der er et meget bredt felt af mennesker, der ligger i midten. Der ligger jeg også selv. Og der synes jeg også, at SF skal ligge,« siger han.

– Og hvordan får man så styr på, hvor mange der kommer?

»Man arbejder hen imod et asylsystem, hvor de, der kommer, kommer gennem kvoteflygtningeordningen i stedet for spontant. Der er ingen snuptagsløsninger, det er jeg helt med på, men man kan begynde at anerkende, at der er noget, man skal se på her. Det brugte jeg lang tid på at diskutere internt i SF, og der synes jeg, at vi står rigtigt nu,« siger han.

SF’ere er som katte

Én ting er ideerne. Noget andet er evnen til at lytte og samle.

»SF’ere er som katte,« siger Karsten Hønge.

»De går alle i hver sin retning. Og det imponerende er, at så kan Jacob alligevel samle dem. Han er god til at komme folk i møde og anerkende dem, og han har en god næse for at finde ud af, hvor der ligger et kompromis. Derfor har han en stor betydning for, hvordan det er gået SF. For han har været meget stabiliserende. Jeg har ofte tænkt: ’Hold da op, har du virkelig tålmodigheden til igen igen at høre det argument.’ Men troligt sidder han sgu og bliver ved med at lytte efter,« siger Hønge.

I det hele taget er det noget nær umuligt at finde nogen, der er utilfredse med Jacob Mark. Også Margrete Auken, partiets mangeårige medlem i Europa-Parlamentet og tidligere folketingsmedlem, melder sig som en del af »Jacob Marks fanskare«, som hun kalder det.

»Først tænkte jeg ’sådan en lille dreng’, det kan man jo næsten ikke tage seriøst. Men da jeg så var ude for ham første gang, tænkte jeg alligevel, at han er altså noget særligt. Mange af mine områder som miljø og EU, det vidste han ikke en skid om. Men andre ting vidste han en masse om, og jeg fik meget hurtigt tillid til ham. For han er klog, han har en fin stil, og han lytter,« siger hun.

Ensomt i politik

Da Jacob Mark blev udpeget som gruppeformand i maj 2016, var der mange på Christiansborg, der sagde til ham, at »det blev du jo kun, fordi der ikke var andre«.

»Det havde de jo ret i,« siger han i dag.

Da Pia Olsen Dyhr kort tid forinden havde trukket ham ind på sit kontor for at fortælle ham planen om at gøre ham til gruppeformand, var han både overrasket og skeptisk. Han syntes, at han var for ung.

»Men jeg ville jo gerne. Og det er først og fremmest, fordi jeg mener, at der er brug for SF, og fordi jeg mente, at jeg havde noget at byde ind med.«

Han fortæller, at han er overrasket og glad over det store personlige stemmetal.

»Men der, hvor jeg blev allermest rørt, og hvor jeg fandeme var lige ved at græde for åben skærm, det var på valgaftenen, da den første exitpoll kom,« siger han.

»Det var et klasseeksempel på, hvordan politik er. Jeg stod der alene blandt alle partimedlemmerne, fordi Pia først skulle ankomme senere. Jeg havde alle de der kameraer i nakken uden at vide, hvordan den der exitpoll blev. Og det kunne lige så godt være, at vi var blevet på valgresultatet fra sidste gang, og så havde jeg skullet finde en grimasse, der passede,« siger han.

»Det var enormt ensomt. Du kan ikke fatte, hvor ensomt det er at stå der. For de andre, der er til stede, har ikke ansvaret, som Pia og jeg har. Men så gik det godt, og når alle jubler, så er det sjovt at være den, der står der.«

Blå bog: Jacob Rene Mark

Anders Rye Skjoldjensen

  • Født 16. oktober 1991 i Køge.
  • Medlem af Folketinget for SF siden 2015.
  • Gruppeformand, børne- og undervisningsordfører, uddannelses- og forskningsordfører samt kultur-, medie- og idrætsordfører.
  • Byrådsmedlem i Køge 2010-2015, hvor han blandt andet har været formand for børneudvalget.
  • Medlem af SF’s Landsledelse siden 2014.
  • Bachelor i Journalistik og Politik & Administration fra RUC.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Viggo Okholm
  • David Zennaro
  • Carsten Munk
  • Tino Rozzo
  • Grete Bonde
  • Jan Damskier
ingemaje lange, Viggo Okholm, David Zennaro, Carsten Munk, Tino Rozzo, Grete Bonde og Jan Damskier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til lykke med det flotte valg, Jacob Mark.
Havde du stået på min stemmeseddel, havde jeg også stemt på dig.
Jeg glæder mig til at følge dig fremover.
Jeg har (lige som dine andre partifæller) meget stor tiltro til dig.
Mvh.

Steen K Petersen, Torben K L Jensen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Det er yderst taktfuldt (??!!), at journalisten afstår fra at komme ind på SF's ja til ghettoplanen - et stupidt, neoliberalt angreb på det almene byggeri og tyveri fra Landsbyggefonden. Jeg fatter ikke, at så mange har stemt på SF, det er helt ufortjent, at partiet blev så stort d. 5. juni.
SF fik til gengæld ikke fik mange stemmer i "ghettoområderne", her gik stemmerne til EL og til de radikale pga. deres holdning til den stramme indvandrerpolitik. Havde RV's blå økonomiske politik været i fokus, så havde de nok ikke fået mange stemmer på dén.
.

Mogens Holme, Per Torbensen, jørgen djørup, David Zennaro, Kurt Nielsen, Ebbe Overbye og Palle Pendul anbefalede denne kommentar
Natalie Yahya Rosendahl

Kan du forklare, hvad du mener med 'taktfuldt'? Jeg er oprigtigt interesseret i, hvad det er for nogle hensigter, du her tillægger mig.

Erik Fuglsang, Kim Houmøller, Kurt Nielsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Har vi ikke hørt den historie en gang tidligere. Men de har jo altid plads i Socialdemokratiet.

Jan Damskier

Arne Lund: SF gik frem i Gellerup, i Slagelse og i Korsør. Muligvis også andre steder af tilsvarende karakter.

Natalie Yahya Rosendahl - Jeg forsøgte at være ironisk, men det faldt altså pladask på gulvet. Undres jeg over, at du helt undlod at nævne SF's støtte til ghettoplane. Er det ikke relevant, eller ødelægger det billedet af SF's nye wonderboy og mediedarling?

Jan Damskier - Det skal jeg ikke bestride. Det jeg hæfter mig ved, er, at når talen falder på stemmeafgivningen i boligområder med mange vælgere med ikke-vestlig baggrund, da fremhæver kommentariatet gang på gang Enhedslisten og Radikale, og undlader konsekvent at nævne SF. Med SF's ja til ghettopakken in mente, så er det vel kun naturligt, at folk, der befinder sig i risikozonen for at deres bolig skal rives ned, ikke har trang til at stemme på et parti, der falder dem i ryggen.
Og de af os, der bor i alment byggeri, kan ikke - bør ikke - stemme på et parti, der stjæler 10 mia kr. fra den Landsbyggefond, vi løbende betaler til. Libealt tyveri ved højlys dag, som SD og SF burde hold sig langt væk fra. Det er bl.a. derfor jeg mener, at det er hell ufortjent, at SF har fået så mange stemmer.

Mogens Holme, Trond Meiring, Palle Pendul og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Arne Lund: Jeg ved godt, at din sympati for SF kan ligge på et meget lille sted. SF har ikke stemt for at fortsætte det du kalder tyveri fr L.... fonden, men begrænset skaden, ligesom i øvrigt i dette kompleks begrænset skaden betydeligt. Men skadebegrænsning skaber ikke megen sympati hos mange. Hos nogle, dog. SF stemte ikke for alle dele af pakken; og jeg har tidligere her i sporet skrevet en opsummering af, hvad vi opnåede ved at gå med i dele af denne pakke.

Jan Damskier SF's indsats bestod i sammen med SD, at få reduceret de 12 mia kr., der skal bruges på ghettopakken til 10 mia kr., - altså en reduktion på 2 mia kr. , som statskassen punger ud med.
Når der stemmes i Folketinget, så stemmer man for et forslag, afstår fra at stemme, eller stemmer nej. Muligheden for kun at stemme for dele af et forslag eksisterer kun, hvis forslaget deles op i flere separate lovforslag, og det var, mig bekendt, ikke tilfældet her.