Nyhed
Læsetid: 4 min.

SF: Nationalbanken og Finanstilsynet skal føre tilsyn med klimaudløste finansrisici

Klimaforandringerne er en tikkende bombe under dansk økonomi. Derfor skal Nationalbanken og Finanstilsynet føre tilsyn med de klimarelaterede finansielle risici, mener SF
SF’s Lisbeth Bech Poulsen vil have Nationalbanken og Finanstilsynet til at holde øje med de økonomiske udfordringer, der følger med klimaforandringerne.

SF’s Lisbeth Bech Poulsen vil have Nationalbanken og Finanstilsynet til at holde øje med de økonomiske udfordringer, der følger med klimaforandringerne.

Henning Bagger

Indland
4. juni 2019

Både Nationalbanken og Finanstilsynet skal ind i klimakampen. Det mener SF, der foreslår, at det bliver skrevet ind i de to institutioners mandat at føre tilsyn med de klimarelaterede finansielle risici.

For Nationalbanken skal det handle om at analysere klimaforandringernes konsekvenser for den overordnede finansielle stabilitet i Danmark, mens Finanstilsynet skal integrere klimarisici i deres løbende tilsyn med finansielle institutter som banker, forsikringsselskaber og pensionskasser.

Lisbeth Bech Poulsen, der er SF’s finansordfører, betegner klimaforandringer som »en tikkende bombe under dansk økonomi«. Derfor er der brug for lovgivning til at sikre, at tilsynsmyndighederne prioriterer det arbejde i langt højere grad end nu:

»Klimaforandringer udgør en risiko i sig selv, men det kan også være en kæmpestor økonomisk og finansiel risiko, hvis man ikke styrer efter det og har fokus på de omkostninger, der kan være,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

Internationalt er der kommet et øget fokus på de klimarelaterede finansielle risici de senere år, og særligt den britiske centralbank Bank Of England har været førende på området. En undersøgelse fra 2018, som bankens tilsynsmyndighed PRA stod bag, viste, at 70 procent af de undersøgte britiske banker anerkendte, at klimaforandringer udgør en finansiel risiko.

Det kan f.eks. være ved lån i boliger, der risikerer oversvømmelse eller for finansielle aktiviteter i de lande i verden, der er særligt udsatte for ekstreme vejrfænomener. Undersøgelsen viste dog også, at kun ti procent af bankerne håndterer disse risici tilstrækkeligt.

»Lige nu og her mærker vi måske ikke omkostningerne, men det vil den næste generation i den grad gøre. Så det handler om at se på, hvad konsekvenserne bliver om 5-10-20 år ud fra den viden, vi nu engang har. For det her vil få enorme økonomiske konsekvenser for dem, der kommer efter os,« siger Lisbeth Bech Poulsen.

’Fornuftigt’

Peter Birch Sørensen, der er tidligere formand for det uafhængige ekspertorgan Klimarådet og professor på Københavns Universitet, vurderer, at det er »klart fornuftigt, hvis Finanstilsynet og Nationalbanken begynder at vurdere klimarelaterede trusler mod den finansielle stabilitet«. Men tilføjer:

»Man skal bare være bevidst om, at det er enormt svært på grund af den store usikkerhed om konsekvenserne af klimaforandringerne. Derfor skal man give Nationalbankerne og tilsynsmyndighederne tid til at udvikle nye analysemetoder på området, inden man lægger sig fast på, hvordan klimatrusler mod den finansielle stabilitet skal håndteres,« siger han.

Lisbeth Bech Poulsen anerkender, at der er store usikkerheder, og at metodeapparatet vil være noget, der bliver udviklet efterhånden.

»Det vil være et arbejde, der udvikler sig løbende, hvor man hele tiden vil få ny viden fra forskere. Vores holdning er, at vi ikke har råd til at vente på, at man har al data og al viden. Hvordan Nationalbanken vil arbejde ud fra data og måleinstrumenter, vil vi ikke regulere,« siger hun.

I begyndelsen af april gik Nationalbanken med i det internationale netværk Network for Greening the Financial System (NGFS), som er et netværk af 34 centralbanker og tilsynsmyndigheder, der producerer viden og udveksler erfaringer med blandt andet analyse af klimarisici.

NGFS-netværket producerede i år deres første rapport, hvor de blandt andet anbefaler en øget inddragelse af klimarisici i overvågningen af den finansielle stabilitet, og at tilsynsmyndighederne sætter forventninger til, at finansielle virksomheder håndterer de finansielle risici, der er forbundet med klimaforandringerne.

Radikal skepsis

Ifølge Nationalbankens vicedirektør Karsten Biltoft var der med medlemskabet ikke tale om et nybrud, men en videreførsel af bankens arbejde med finansiel stabilitet:

»Finansiel stabilitet er en kerneopgave for os. Klimaet har ikke fået så stor opmærksomhed, som det burde have haft – heller ikke hos os – og derfor er vi nu gået med i netværket,« sagde Karsten Biltoft til Mandag Morgen.

At Nationalbanken allerede har taget arbejdet med klimarisici op af egen drift er noget, der får De Radikales finansordfører Martin Lidegaard til at være skeptisk over for forslaget om at ændre loven om Nationalbanken og Finanstilsynets mandat.

»Jeg er enig i målet om, at de institutioner i højere grad skal medtage klimarisici, men jeg er ikke helt overbevist om, at det kræver ny lovgivning. I første omgang kunne jeg godt tænke mig at tage en dialog med institutionerne om, hvordan det er i dag, og om det er nødvendigt med en ny lov for, at det sker,« siger han.

Men selv om Nationalbanken altså allerede har meldt ud, at de vil styrke deres arbejde med klimarelaterede finansielle risici, mener Lisbeth Bech Poulsen, at der skal sendes et klarere signal om, at klimarisici er et af de vigtigste for institutionen at vurdere.

»At ændre loven vil være en måde at sige, at Danmark som land mener, at klimaforandringer har afgørende indflydelse på landets og på fremtidige generationers økonomi. Når hovedopgaven for Nationalbanken er at sikre finansiel stabilitet, så er det også en hovedopgave konstant at have fokus på, hvad klimarelaterede finansielle risici kan komme til at betyde,« siger hun.

Finans Danmark, der er bankernes brancheorganisation, vil ikke forholde sig direkte til SF's forslag, men ser »generelt positivt på udviklingen i forhold til at have klimaet højt på dagsordenen i den finansielle sektor.«

»Klima og bæredygtighed står allerede højt hos os,« siger europapolitisk direktør Sinne Backs Conan.

Hun henviser til, at Finans Danmark i januar lancerede et nyt Forum for Bæredygtig Finans, der skal kortlægge og komme med anbefalinger til, hvordan sektoren kan bidrage til en bæredygtig omstilling af økonomien.

Sinne Backs Conan peger på, at der netop er vedtaget ny lovgivning i EU, hvor den fælles europæiske banktilsynsmyndighed (EBA) pålægges at undersøge, hvordan miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold konkret skal integreres i tilsynet med bankerne. Hun nævner desuden, at NGFS-netværket løbende vil komme med anbefalinger til, hvordan centralbanker og tilsynsmyndigheder i højere grad kan tage højde for klimarelaterede risici.

»Vi ser positivt på denne udvikling og indgår meget gerne i et samarbejde med myndighederne om det. Der er behov for, at alle dele af det finansielle system har fokus på bæredygtighed, herunder klima, hvis finanssektorens rolle i den bæredygtige omstilling skal få fuld effekt,« siger Sinne Backs Conan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Lindy Hansen

Mon ikke løbet er kørt. Det er jo i virkeligheden kun "snik snak"

og lad os i samme ombæring sætte "Bæredygtigt landbrug" til at føre tilsyn med pesticidbrug!

niels astrup

Hvis svaret er: "økonomerne" er spørgsmålet forkert. Nu har de i 40 år stået i vejen for en grøn omstilling, så jeg har svært ved at se pointen i at inddrage flere af slagsen.