Socialdemokratiet og Enhedslisten har kun stemt sammen hver anden gang de seneste fire år

Under de igangværende regeringsforhandlinger skal Mette Frederiksen (S) mestre opgaven at lande et regeringsgrundlag, som Enhedslisten såvel som De Radikale vil stå inde for, eller i hvert fald ikke sætte sig imod.

Og især De Radikale har – som blandt andet beskrevet i Information – haft mange ultimative krav, men ser man på, hvordan partierne i rød blok har stemt i løbet af de seneste fire år, tegner der sig et billede af, at Enhedslisten og Socialdemokratiet er de partier, der ligger længst fra hinanden.

Stemmeligheden mellem de to partier har nemlig blot været 46 procent.

Det er markant lavere end de andre partier i den røde blok, der har stemt det samme som Socialdemokratiet i 65-75 procent af afstemningerne i de seneste fire år.

Samtidig er det en stor forandring i forhold til sidste gang, både S og Ø var i opposition. Under den blå regering fra 2007 til 2011 stemte de to partier sammen markant oftere – nemlig i 70 procent af afstemningerne.

En del af forklaringen på denne udvikling er, at Socialdemokratiet ofte har stemt sammen med Dansk Folkeparti i den seneste periode, og at de har holdt en meget forsigtig linje, mener folketingsmedlem for Enhedslisten Jakob Sølvhøj.

»Det afspejler måske, at Socialdemokratiet har lurepasset noget i de sidste par år. Man har været meget forsigtige med at udstikke løfter eller pege mere præcist på, hvilken retning man vil i,« siger han.

Derfor håber han, at Mette Frederiksen som statsminister går mere aktivt efter at lave aftaler med Enhedslisten og SF, »og for den sags skyld også De Radikale og Alternativet«.

Socialdemokratiet forholder sig ikke til stemmeligheden med konkrete partier, men i et skriftligt svar til Information, skriver folketingsmedlem Henrik Dam Kristensen om det samlede billede:

»Socialdemokratiet har arbejdet som et konstruktivt oppositionsparti i den foregående valgperiode, hvor vi på en række områder har lavet aftaler hen over midten i dansk politik. Og det vil selvfølgelig også afspejle, hvordan vi har stemt i folketingssalen.«

Så ofte har partierne i rød blok stemt ens I

Research: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Radikale og SF tættest på S

Stemmeligheden mellem Socialdemokratiet og De Radikale har omvendt været høj i samme periode. Partierne har stemt det samme i 75 procent af alle afstemninger i Folketinget.

»Det er et positivt afsæt for at finde en ny retning sammen for Danmark, både på det grønne, børn og unge, uddannelse, bekæmpelse af fattigdom og en ordentlig integrationspolitik, der respekterer mennesker som individer,« siger næstformand i De Radikale, Sofie Carsten Nielsen.

»Men der er gange, hvor Socialdemokratiet bare har fulgt med og stemt det samme som DF og Venstre. Og så er der jo finansieringen af det hele, hvor der formodentligt er lidt større uenigheder stemmemæssigt,« siger hun om de resterende 25 procent, hvor Socialdemokratiet og De Radikale ikke har stemt sammen.

SF har i samme periode stemt det samme som Socialdemokratiet i 63 procent af afstemningerne, hvilket altså er lavere end De Radikale.

»Jeg synes jo til tider, at Socialdemokratiet er et systembevarende parti. ’Det Danmark du kender’, er i virkeligheden et meget godt eksempel på, hvordan jeg opfatter dem,« siger politisk ordfører i SF, Jacob Mark, med henvisning til Socialdemokratiets kampagne af samme navn.

Så ofte har partierne i rød blok stemt ens II

Research: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Han forklarer, at en af årsagerne til stemmeforskellen mellem de to partier blandt andet skal findes i klimapolitikken.

»Vi vil mere, når det kommer til klima. Vi har nogle højere målsætninger, som jeg ikke tror, Socialdemokratiet har villet forpligte sig på,« siger Jacob Mark.

»Der har altid været mere klima på dagsordenen, når SF har været stærkt, fordi vi trækker Socialdemokratiet til venstre på de spørgsmål, og det kommer vi også til i denne her valgperiode.«

Ifølge folketingsmedlem for Socialdemokratiet Henrik Dam Kristensen siger stemmeadfærden ikke særlig meget om, hvorvidt partierne er enige eller uenige med hinanden på brede politiske spørgsmål.

»Politiske uenigheder brydes rigtig ofte i et forhandlingslokale, inden de kommer til afstemning i folketingssalen. Så når vi sætter os og stemmer i salen, vil det typisk være om de kompromiser, vi har nået i forhandlingerne,« skriver han i et svar, hvor han ikke forholder sig specifikt til stemmeligheden med SF og De Radikale.

Så ofte har partierne i rød blok stemt ens III

Research: Niels Erik Kaaber Rasmussen

Samme værdier – forskellige strategier

Blandt partierne i rød blok er det Enhedslisten og SF, der oftest har stemt det samme. Det har de gjort i hele 79 procent af alle afstemninger i Folketinget. Og det kommer ikke bag på politisk ordfører i SF, Jacob Mark.

»Vi har et stort værdifællesskab med Enhedslisten på stort set alle politiske områder, og det er dem, vi stemmer mest sammen med,« siger han og fremhæver EU og udlændingepolitikken som nogle af de få områder, hvor partierne adskiller sig.

Samme forklaring på stemmeligheden giver folketingsmedlem for Enhedslisten, Jakob Sølvhøj.

»Jeg er helt enig i, at vi har en meget høj grad af værdifællesskab med SF.«

Ifølge Jacob Mark er den største forskel på partierne slet ikke partiernes politik, men derimod deres parlamentariske strategi.

»SF er med i rigtig mange forlig i Folketinget, mens Enhedslisten tit vælger at stå udenfor. Vi er med i stort set alle forlig i Folketinget, og det betyder jo, at man får meget af sin politik igennem, men man indgår også nogle kompromiser, som man helst ikke ville have haft,« forklarer Jacob Mark.

Han nævner justeringerne af folkeskoleaftalen, der blev stemt igennem i starten af året, som et eksempel på forskellen i SF og Enhedslistens vilje til at gå på kompromis.

»Med justeringen af folkeskoleaftalen blev der givet mere frihed til, at man kunne gøre skoledagen kortere for de mindste klasser. Men der blev ikke givet total frihed til at gøre skoledagen kortere, selv om både SF og Enhedslisten ønskede det,« siger han og tilføjer:

»Enhedslisten endte derfor ikke med at stemme for, fordi der ikke blev givet total frihed. SF stemte for den, fordi det var et forlig.«

Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten kan ikke nikke genkendende til, at hans parti ikke skulle være kompromissøgende.

»Vi er meget indstillet på at lave aftaler, forlig og kompromiser, men vores tilgang er altid den, at vi ikke går ind og laver handler, hvor vi forringer vilkårene for nogle grupper for til gengæld at lave forbedringer for andre grupper,« siger han.

»Vi opfatter os selv om et visionært parti, der går efter grundlæggende forandringer, men det betyder ikke, at vi ikke er kompromissøgende. Aftaler, forlig og kompromiser indgår vi rigtig gerne i, også selv om det kun bærer et lille stykke frem. Så er det bedre, end hvis det slet ikke bærer frem,« siger Jakob Sølvhøj.

Han håber dog, at procentdelen går op i den kommende valgperiode.

»Det er helt afgørende, at der sker et skifte nu, som ikke bare er et regeringsskifte, men også et politisk skifte. Så jeg håber, at når du spørger mig igen om et år eller to, så ser procenterne helt anderledes ud.«