Læsetid: 3 min.

Jeg har stadig ikke fundet ud af, om Mette Frederiksen findes i virkeligheden

97,4 procent af stemmerne er talt op, valgdagen rinder ud. Tabere og vindere skifter plads. Olga Ravn skal sende sin sidste tekst
Til valgfest hos Liberal Alliance.

Til valgfest hos Liberal Alliance.

Olga Ravn

7. juni 2019

Hos Liberal Alliance sidder Joachim B. Olsen (jeg tror det er ham, jeg ser ham kun bagfra) sammen med en partifælle med ryggen til partiets valgfest og ser ud over Christiansborg slotsplads. De har åbnet vinduerne, og imellem sig har de en flaske uåbnede bobler. Jeg tager et foto af dem, og straks træder en kvinde ind foran mig.

Hos Stram Kurs må man ikke komme ind til valgfesten. Jeg mødes med Berlingske debatjournalist Troels Heeger. »Jeg kan ikke styre min Stram Kurs-fascination,« skriver han til mig tidligere, da vi aftaler at mødes inde på borgen.

I stedet går vi ned til Socialdemokratiet og får en fadøl. Her hujer man, hver gang en valgkreds er talt op til partiets fordel.

Ude på gangen står Uwe Max Jensen og bliver interviewet foran sit maleri af Mogens Glistrup. Troels spørger, om han må stille ham nogle spørgsmål.

»Jeg kan godt huske dig,« siger Uwe Max, »du har tabt dig.«

»Jeg tror bare ikke, du kan huske, hvordan jeg ser ud,« siger Troels.

»Du har sådan et tykt hoved.«

Vi griner, fordi vi ikke ved, hvad vi ellers skal gøre. I prognosen, jeg tjekker samtidig, er 83 procent talt op, og Stram Kurs står til at få 1,8 procent. Nye Borgerlige er en promille større end Liberal Alliance, rød blok har mandaterne, mens Venstre er blevet det største parti.

Jeg pendulerer rundt fra valgfest til valgfest. Jeg havde så svært ved at komme ind på Borgen, fordi jeg kun har presseakkreditering og ikke pressekort, at jeg ikke vil løbe den risiko at tage ud til SF’s, Enhedslistens og de andres valgfester og ikke kunne komme herind igen.

Tidligere da jeg gik forbi DF igen, spillede en Kim Larsen-look-a-like »Hvad gør vi nu, lille du«.

Så kommer Thulesen Dahl op på scenen og han synger med på en anden sang, der spilles, men jeg får ikke fat i, hvad sangen er, fotojournalister kommer løbende, jeg kan ikke høre ham, kun se hans mund forme sig i et croonende UH.

Hvis der er et tidspunkt, hvor jeg fornemmer, at jeg er med til et historisk øjeblik, er det nu. Det er DF’s svanesang.

Ude i gården står Radikal Ungdom og hidser sig selv op. De venter på Morten Østergaard, mens de råber og råber »Danmark har brug for en social-liberal regering igen!«

Da Margrethe Vestager kommer, råber de »Maddy, Maddy, Maddy!« Alle journalisterne er enige om, at der sker noget her, hvad det så end er. Ungdomspolitikerne skaber et moment, og vi er alle klar over det. Det begynder at blive mørkt.

Er det her historiens vingeslag, spørger jeg mig selv, eller er det blot nogle glade mennesker, der skriger på en trappe?

Jeg er ør og træt. Troels forsøger at få fat i Margrethe Vestager, men der kommer ikke nogen åbning.

Festerne er gået i gang, folk er lidt beduggede i hjørnerne. Klokken er 24.26, og 97,4 procent af stemmerne er talt op.

Jeg sætter mig op i presserummet, hvor vi sidder en håndfuld journalister, hver ved vores computere.

Ifølge DR’s prognose står rød til 91 mandater, blå til 75. Venstre er gået frem, men rød blok vinder. DF har mistet over halvdelen af deres mandater, SF og De Radikale er gået frem.

Udenfor er natten faldet på, der er i skrivende stund 29 minutter til midnat, til valgdagen er forbi, og jeg kan høre politiets helikopter. Mens jeg skriver, lyder der fjerne jubeludbrud fra valgfesterne.

Også i morgen vil dagene fortsætte, blomsterne i hegnet vil stå uforandrede, skyerne drive forbi, og jeg skal sende faktura og børste mit barns tænder.

Jeg skal se disse mennesker stille sig op på talerstole og lave nye forlig og love. Forlig der, som Lean Nielsen skrev, vil glide gennem tiderne, mens sproget trækkes længere og længere ud. Jeg skal se, om magten bliver anderledes, eller om den vil forblive den samme.

Mette Frederiksen er ikke kommet endnu. Jeg skulle sende denne, den sidste tekst fra min valgdækning på Christiansborg, inden jeg nåede at se, om hun fandtes i virkeligheden.

Serie

Til valg med Olga Ravn

Sådan har du ikke fået folketingsvalget før: Digter og forfatter Olga Ravn følger valgdagen for Information, ude fra virkeligheden og inde fra Borgen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Raido Rafn
  • Poul Erik Pedersen
  • Mathias Stigsgaard
  • Anker Nielsen
Raido Rafn, Poul Erik Pedersen, Mathias Stigsgaard og Anker Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu