Nyhed
Læsetid: 4 min.

Tidligere Godhavnsdreng: En undskyldning vil vise, at det ikke kun var min skyld

For 64-årige Peer Balken vil en undskyldning fra Mette Frederiksen som kommende statsminister betyde, at han ikke længere vil føle, at det kun var hans skyld, at han efter anbringelse på 29 børnehjem og -institutioner blev stofbruger og landevejsridder
Indland
17. juni 2019

Det spredte sig som ringe i vandet, da Mette Frederiksen som sandsynligvis kommende statsminister fredag på Folkemødet lovede at give Godhavnsdrengene og andre børnehjemsanbragte en undskyldning.

»Skiftende regeringer har sagt nej til at give en officiel undskyldning, men jeg vil gerne sige ja,« sagde Mette Frederiksen.

En af dem, der hørte om det og blev glad, er 64-årige Peer Balken. Han er førtidspensionist og bor i Vanløse. Som medlem af Landsforeningen Godhavnsdrengene har han ventet længe på den undskyldning, som med Mette Frederiksens folkemødetale langt om længe er på vej.

For Peer Balken blev en DR-Dokumentar om Godhavnsdrengene i 2005, som han ifølge eget udsagn så ved et tilfælde, vendepunktet.

Peer Balken i 2015.

Thomas Lekfeldt
Da han dagen efter gik på Vanløse Bibliotek og fandt Landsforeningen Godhavnsdrengene på nettet, blev han klar over, at han ikke var den eneste tidligere forsorgsdreng, der havde tumlet med tilværelsen. Senere fik han aktindsigt i sin sag og kunne se, at han (lige som andre sengevædere på Godhavn) var blevet behandlet med amfetamin og valium.

»Hele mit liv har jeg haft den følelse af, at jeg ikke er noget værd, og at det er min egen skyld, at tingene er gået, som de er gået,« siger han og fortæller, at han har været anbragt siden sin tidligste barndom.

Parade af sengevædere

»Jeg var et såkaldt svingdørsbarn. Tre måneder ude, tre måneder hjemme, fordi min mor var syg. Jo ældre jeg blev, desto længere blev opholdene. Det kulminerede, da jeg som 13-årig kom til Godhavn.«

I alt har Peer Balken været anbragt på 29 forskellige børnehjem og -institutioner, og selv om Godhavn var slem, har Peer Balken oplevet værre børnehjem.

»Det var de steder, hvor der oveni tæsk og hierarki også var seksuelle ting involveret. Men det er lidt svært for mig at fortælle mere om det,« siger han.

Trods alt har der været enkelte gode børnehjem:

»Jeg husker Kokkedal i Nordsjælland, hvor både jeg og min storebror var tre-fire gange. Men det var desværre kun korte ophold. Resten var lort, groft sagt, hvis de da ikke var værre end Godhavn.«

Peer Balken var altså ikke uerfaren, da han i februar 1969 ankom til institutionen i Nordsjælland.

»Jeg havde været på børnehjem hele mit liv, så da jeg var 13 år, var jeg mere eller mindre hærdet i forhold til at få tæv dagligt og aflure, hvordan man kom udenom på nemmeste måde,« husker han.

På Godhavn havde de særlige regler for de drenge, der ikke holdt sig tørre om natten.

»Jeg var sengevæder, og hvis der var sket et uheld, så skulle vi stå ude på gangen med vores gennempissede sengelinned, indtil de andre elever var gået i bad og ned for at spise. Først der kunne vi så gøre os rene, og havde vi tid til det, kunne vi nå at få noget morgenmad, inden vi skulle i skole eller arbejde i hovedbygningen. Som regel nåede vi ikke morgenmaden.«

Stofbruger og landevejsridder

I 1969-70, hvor Peer Balken var på Godhavn, gik de yngste børn to timer i skole om formiddagen, mens de ældste arbejdede om formiddagen og gik to timer i skole om eftermiddagen.

Som såkaldt postdreng skulle Peer Balken hente posten til Godhavn i byen og måtte altså opholde sig uden for institutionen. Og der begyndte han at ryge hash og tage morfinbase.

»Da forstander Bek opdagede, at jeg var begyndt at tage morfinbase med sprøjte, blev jeg smidt ud. Jeg endte ude på Christianshavn i Bådsmandsstræde. Der boede jeg fire måneder i en gammel fabriksbygning.«

Det var Nobels nedlagte cigarfabrik, og den lå lige over for Bådsmandstræde Kaserne, som senere i september 1971 blev til fristaden Christiania. Forinden havde Peer Balken og andre fra cigarfabrikken nået at installere sig i den forladte bygning, der kom til at hedde Fredens Ark.

»Vi opdagede, at der var huller i plankeværket lige overfor, så vi gik ind der og fandt nogle ledige lokaler.«

Otte-ni uger efter blev han anholdt og anbragt igen.

»Jeg boede et par måneder på kasernen, indtil jeg blev anholdt af politiet. Jeg skulle finansiere mit stofforbrug, så det var villabræk og den slags. Men da jeg kun var 15 år, kom jeg på Flakkebjerg ved Slagelse.«

Efter at være flygtet blev han anbragt på Braaskovgård, datidens mest berygtede hjem ifølge Peer Balken.

»Det blev man altid truet med,« husker Peer Balken.

Han var stofbruger, indtil han var 26-27 år. Derefter blev han landevejsridder.

»Hvis jeg havde lyst til at leve, så skulle jeg ikke tage morfinbase, og så blev det sprut og øl. Så jeg gik på landevejen i 17 år indtil 2004.«

Han var fyldt 49, inden han for første gang fik sin egen lejlighed. Den lå i Vanløse, og der har Peer Balken boet lige siden. Han er sikker på, at det var kontakten med Godhavnsdrengene, der for alvor ændrede hans liv.

»Ja, for hvis jeg ikke havde mødt dem, så havde jeg bare fortsat, som jeg hidtil havde levet. Mødet gav mig et holdepunkt og nogle ønsker og lyst til at forandre nogle ting,« siger han.

– Hvad vil en undskyldning betyde for dig?

»Den vil betyde, at jeg får en form for ro i sindet, fordi den vil vise, at det ikke kun var min skyld. Der var nogle, der ikke overholdt den tilsynspligt, som de skulle,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det var jo sådan set det modsatte, der var årsagen til, at man kan forsvare anbringelse. Måske var det - alt andet lige - gået bedre, hvis familien med en syg mor havde fået nødvendig hjælp fra samfundet til at holde sammen.

søren ploug, Bjarne Bisgaard Jensen, nils valla, Susanne Kaspersen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel og Elise Berg anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Det er så dybt berørende, at læse om din skæbne og vej, Peer Balken!

Skyld og skam er måske de stærkeste midler, nogen kan bruge over for andre, og især over for børn. Det er ikke så ofte, at et menneskes vej så overtydeligt præges af svære og grusomme oplevelser i barndommen.

Hvor er det godt, du læste om foreningen og fandt et holdepunkt og et liv, som må være meget tryggere og bedre, en da du levede som landevejsridder.

Jeg håber og ønsker, at du og alle dine kammerater får den største undskyldning. En gang for alle!

søren ploug, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Susanne Kaspersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Har jeg forstået det korrekt, at en officiel undskyldning betyder, at ofrene med større vægt kan søge erstatning? Og at det er en bagvedliggende årsag til tidligere afvisninger?

Kim Houmøller

Disse drenge skal/bør have en klækkelig erstatning. Det er jo sket i vor tid.

Karen Grue, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Vil for mit vedkommende, som dansk borger give en undskyldning fra hjertes dyb.
(Og kunne jeg give erstatning på veje af det danske samfund, gjorde jeg det.)

Karen Grue, Steffen Gliese og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Der bliver meget at sige undskyld over.
Rappet over fingrene med en lineal, som læreren gavmildt uddelte.
Nøgleknippet der blev dunket i hovedet fordi man kom med en dum bemærkning.
Det husker jeg stadig.
Godhavnsdrengenes oplevelser er selvfølgelig i en klasse for sig - men slap nu af.
Hold nu op med at søge undskyldninger -lev livet i med og modgang.
Vi har lagt fortidens tåbelige trussels pædagogik bag os.
Alle blev krænket for 50 år siden - vurderet ud fra nutidens normer.

Randi Christiansen

Det var dog slemt sagt jørgen wind - der er forskel. Krænkelser af børn og forsvarsløse, man har i sin varetægt, er en stor forbrydelse, som ikke må ignoreres. Hvor slemt skal det være, før du synes, en undskyldning og erstatning er på sin plads?