Læsetid: 12 min.

Værsgo, Mette Frederiksen: Her er køreplanen for en grøn regering

Danmark skal gå forrest i kampen for grøn omstilling, men hvis vi igen skal være grønt foregangsland, skal tempoet op. For at hjælpe en ny regering under Mette Frederiksen med at blive grøn har Information samlet en række borgere og eksperters krav til, hvor den skal tage fat, så vi hurtigt og effektivt får vendt udviklingen
Danmark skal gå forrest i kampen for grøn omstilling, men hvis vi igen skal være grønt foregangsland, skal tempoet op. For at hjælpe en ny regering under Mette Frederiksen med at blive grøn har Information samlet en række borgere og eksperters krav til, hvor den skal tage fat, så vi hurtigt og effektivt får vendt udviklingen

Jesse Jacob

6. juni 2019

Danmark har haft sit første klimavalg. Vi har diskuteret flyafgifter, klimalov, elbiler og vindenergi i en grad, som en klimaforkæmper kun turde håbe på.

11 ud af 13 opstillede partier har peget på sig selv som de mest ambitiøse på klimaområdet, og kort efter valgudskrivelsen kunne Altinget fortælle, at 46 procent af danskerne så miljø- og klimapolitik som det vigtigste emne i valgkampen.

Der blev allerede lagt i kakkelovnen til et klimavalg i sommer, da hele landet blev ramt af hedebølge og tørke. Siden da er forskere kommet med advarsler i flere videnskabelige rapporter, FN’s Klimapanel har meldt ud, at tempoet på den grønne omstilling skal drastisk op, borgere verden over har demonstreret, og fredag efter fredag har skolebørn strejket for klimaet.

Nu skal den nye regering, som socialdemokraten Mette Frederiksen i den næste tid skal forsøge at danne, sætte fart på omstillingen.

I den anledning har Information talt med en række klimabekymrede danskere – alt fra almindelige borgere til aktivister og forskere – om, hvad de kræver, at Danmarks nye regering først får udrettet på klimaområdet. Hvor er det vigtigst at sætte ind for at sikre, at Danmark igen bliver et grønt foregangsland?

Det er blevet til en samlet liste på 30 krav, og fælles for kravene er, at de kan opfyldes eller igangsættes, inden år 2019 er omme.

Adfærdsregulering

Krav 1: Flyafgifter

»Jeg vil gerne have høje flyafgifter, så det bliver meget dyrere at flyve – særligt ud af Europa. Så vil folk i højere grad tage toget eller finde andre alternativer, der er bedre for klimaet. Det skal være helt åbenlyst, at hvis man for eksempel vil til Spanien, så tager man selvfølgelig toget.«

Kravet er stillet af Rikke Rylev Kaiser, 14 år, folkeskoleelev. Det er også blevet stillet af Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert hos Greenpeace Danmark.

»Den kunne eksempelvis indrettes således, at en europaflyvnings pris bliver overført til en grøn check, så de fattigste stadigvæk kan flyve,« siger Tarjei Haaland. »Og provenuet skal bruges til at forbedre togmulighederne i Europa.«

Krav 2: Grundlæggende skatte- og afgiftsreform

»Finansministeriet skal konsekvent prissætte forurening, klima, miljø og ressourceforbrug. Det skal gennemsyre vores afgiftssystem og vores skattesystem. De skal lave en kæmpe reform, så prisen på tingene passer med alt det, vi siger, vi gerne vil på klimaområdet.«

Kravet er stillet af Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og nuværende bestyrelsesformand i tænketanken CONCITO.

Informations mangeårige klimajournalist Jørgen Steen Nielsen nævner også kravet om en grøn skattereform, der samtidig søger at »mindske uligheden via øget beskatning af høje indkomster, mere effektiv selskabsbeskatning med mere«

Kravet stilles i en lignende form af professor i klimaforandringer Sebastian Mernild, der er hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN, klimarådgiver i organisationen CARE, John Nordbo, og professor i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet og medlem af FN’s klimapanel Kirsten Halsnæs.

Krav 3: Alternativer til tøjproduktionen

»Vi skal skabe flere alternativer til forbrugerne på tøjproduktion. Det hjælper ikke at sige, at alle skal købe økologisk tøj, hvis man kun kan få fem forskellige slags i H&M. Det er skidesvært at sætte sig ind i, hvilke mærker der er bedst. Den enkelte skal selvfølgelig gøre sit bedste, men der skal komme ændringer oppefra, hvis dem, der ikke bekymrer sig om klimaet, også skal ændre vaner.«

Kravet er stillet af Luna Rosendal Katz, 29, studerende.

Krav 4: Hjælp til energibesparelse

»Regeringen skal lave en energispareordning, der nedbringer vores energiforbrug med 30 procent inden 2030 i forhold til tallet i 2005. Det er et forsømt område, og man bør lave nogle ordninger, der straffer overforbrug og præmierer energibesparende initiativer, så man eksempelvis kan kræve penge på forkant og bruge dem til investeringer. Hvis man vil isolere sit hus, koster det penge, men man sparer omvendt penge på den lange bane. Derfor skal man kunne få støtte, så også små virksomheder gør det.«

Kravet er stillet af Tarjei Haaland, Greenpeace. Professor Kirsten Halsnæs nævner også tilskud til energibesparende projekter som et krav til den nye regering, og både Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen støtter dette krav. Brian Vad Mathiesen kræver dog differentierede mål for industrien og boligopvarmning.

Krav 5: Sænk plastikforbruget

»Regeringen skal tage nogle initiativer til at sænke vores plastikforbrug rigtig meget.«

Kravet er stillet af Jakob Lemvig, 39 år, lektor i matematik.

Klimalov og langsigtede målsætninger

Krav 6: Bindende klimalov

»Regeringen skal have et bredt flertal i folketinget til at lave en ny og stærkere klimalov med femårige bindende delmål.«

Kravet er stillet af tidligere klimakommissær i EU Connie Hedegaard. John Nordbo fra CARE, Tarjei Haaland fra Greenpeace, professor Sebastian Mernild, professor Brian Vad Mathiesen, talsperson for Den Grønne Studenterbevægelse Jeppe Bay Lynggaard og Oleg Koefoed, der arbejder med bæredygtig byudvikling, støtter alle op om en klimalov i forskellige former.

»En klimalov kan blandt andet sikre, at kommunerne arbejder bedre sammen, sætter mål og gør deres del af arbejdet. Hele ansvaret må ikke ende i et enkelt ministerium, der så skal kæmpe med alle andre,« siger John Nordbo.

Sådan har vi gjort

  • Vi har talt med tre forskere, fire organisationer, otte borgere og Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen. Borgerne har vi mødt til Folkets Klimamarch den 25. maj.
  • De har hver især stillet højst fem krav, som de mener, den nye regering skal tage fat på som det første. I de tilfælde hvor flere har stillet samme krav, står de alle oplistet som afsendere.
  • Forskerne har derefter set listen igennem og udvalgt de krav, som de kan støtte.

Krav 7: Uafhængigt klimaråd

»Klimarådet skal have mere autoritet og være uafhængigt udpeget. Ligesom det økonomiske råd skal det ikke udpeges af klimaministeren, men af en uafhængig instans. På den måde sætter de ikke deres erhverv på spil, hver gang de udstiller regeringen.«

Kravet er stillet af Jeppe Bay Lynggaard, Den Grønne Studenterbevægelse. Kravet om et uafhængigt klimaråd stilles også af Tarjei Haaland, Greenpeace.

Krav 8: 2030-mål for drivhusgasser

»Regeringen skal lave et klart klimamål for 2030 med mindst 70 procent reduktion af drivhusgasudslippet, så det er i overensstemmelse med Parisaftalen. Hvis ikke vi har et mål inden for en overskuelig horisont at styre efter, så kommer vi til at udskyde handling. Det har vi set alt for tydeligt i de seneste par år, hvor vi ikke har haft et klart mål.«

Kravet er stillet af John Nordbo fra CARE. Den Grønne Studenterbevægelse kræver ligeledes et 2030-mål, dog med 80 procent reduktion.

Krav 9: ’Klimatjek’ alle nye love

»I alle relevante love og større politiske aftaler skal regeringen indregne klimaeffekten. Man lavede for nylig en transportaftale på 112 milliarder kroner, og da Information spurgte ministeren, hvad CO2-påvirkningen var, lød svaret, at man ’ikke har haft tid til at regne på det’. Klimaeffekten skal være beregnet, og den skal være synlig, før en lov bliver vedtaget.«

Kravet er stillet af Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU. Samme krav stiller John Nordbo fra CARE, Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, professor Kirsten Halsnæs, professor Brian Vad Mathiesen og Jeppe Bay Lynggaard fra Den Grønne Studenterbevægelse.

Krav 10: Skru ned for væksten

»Regeringen skal skrue ned for vækstambitionerne. Hele tankegangen om, at vi kun kan basere et samfund på, at vi hele tiden producerer mere og mere, det er jo grunden til, at vi overhovedet er endt i den her situation, hvor planeten bliver ødelagt.«

Kravet er stillet af Hildur Johnson, 30 år, pædagog.

Fødevarer og landbrug

Krav 11: Stykvise dagligvarer

»Regeringen skal sætte massive krav til fødevareproduktionen. Man skal kunne købe sine dagligvarer stykvis og uden emballage. Som det er nu, spilder vi halvdelen af den mad, vi producerer i hele verden, og det kan simpelthen ikke betale sig.«

Kravet er stillet af Luna Rosendal Katz, 29, studerende.

Krav 12: Halvér antallet af køer og svin

»Regeringen skal gradvis halvere antallet af køer og svin i Danmark. 80 procent af landbrugsarealet bruges til dyrefoder. Skal vi have mere natur og skov – hvilket gavner biodiversiteten og opsuger CO2 – bliver man nødt til at sænke antallet af køer og svin for at frigøre jorden.«

Kravet er stillet af Tarjei Haaland, Greenpeace.

Krav 13: Omfattende landbrugsreform

»I stedet for usammenhængende detailkrav og en strøm af små landbrugspakker er der brug for en stor reform, der sætter nye mål for, hvad vi egentlig vil med dansk landbrug, hvordan vi gør det bæredygtigt for både landmænd, klima og miljø. En del af det skal være en jordreform, der tager dårlige, klimabelastende jorde ud af produktion og samtidig lader en statslig jordbrugsfond overtage lukningstruede bedrifter.«

Kravet er stillet af Jørgen Steen Nielsen, klimajournalist på Information.

Krav 14: 2050-plan for landbruget

»Regeringen skal gå videre med at implementere Landbrug og Fødevarers planer. De har et løfte om at blive CO2-neutrale i 2050. Det skal bakkes op ved at nedsætte en kommission eller ekspertgruppe, som i alle detaljer skal se på, hvordan landbruget kan reducere deres brug af drivhusgasser på en økonomisk afbalanceret måde.«

Kravet er stillet af professor Kirsten Halsnæs.

Transport

Krav 15: Billigere elbiler

»Vi skal gøre elbiler meget billigere. Regeringen skal gøre det mere fremkommeligt at have elbil, og de skal indrette det, så det giver mening og kan fungere i hverdagen for en helt almindelig familie.«

Kravet er stillet af Jakob Lemvig, lektor i matematik. Kravet stilles også af folkeskoleelev Martha Gry Lundstrøm, 14 år, udviklingskoordinator Pernille Mørch Jensen, 61 år og professor Brian Vad Mathiesen – sidstnævnte foreslår, at det sker gennem en »omlægning fra beskatning ved køb, (registreringsafgift, red.) til en afgift på driften i form af roadpricing.«

Krav 16: Stop for nye veje

»Regeringen skal stoppe etablering af nye veje, så længe vores biler er baseret på fossile brændstoffer. De kunne begynde med at forbyde dieselbiler fra 2025 og benzinbiler fra 2030. Derfra skal man forbedre infrastrukturen for elbiler blandt andet med flere ladestandere. Så længe man bare udbygger vejnettet fuldstændig bevidstløst, indretter man infrastrukturen til fossilbilerne.«

Kravet er stillet af Tarjei Haaland, Greenpeace.

Krav 17: Styrk kollektiv transport

»Man skal udvikle en plan for transport, hvor kollektiv trafik bliver meget billigere. Især togtrafik og lokale busser skal fremmes. Bustrafik over længere distancer skal begrænses, da togdrift her vil være langt mere klimavenligt.«

Kravet er stillet af professor Kirsten Halsnæs. Kravet stilles også af udviklingskoordinator Pernille Mørch Jensen og professor Brian Vad Mathiesen.

Forskning og uddannelse

Krav 18: Forsk i lagring af energi

»Der skal forskes mere i lagring af vedvarende energi og kanaliseres en masse penge ind i det. Vi skal have vedvarende energi til de dage, hvor det ikke blæser. Det kan ikke løses her og nu, men vi skal lave en strategiplan for, hvad vi vil, hvordan vi gør det, og hvor pengene skal komme fra. Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det en god idé at få styr på det her, fordi vi vil se et stigende behov globalt set, når vejret bliver mere ekstremt.«

Kravet er stillet af professor Sebastian Mernild. Kravet nævnes også af professor Brian Vad Mathiesen.

Krav 19: Klimaundervisning i folkeskolen

»Alle folkeskoler skal undervise i klima. Med hjælp fra naturfagene skal vi kunne tale om klimaet på et højere naturvidenskabeligt niveau og samtidig på en mere human måde, hvor vi trækker på dansk- og psykologifagene. Det skal skrives ind i folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal oplyses og gøres handlekraftige i en klimaforandret verden og i folkeskoleloven, at eleverne skal undervises i klimaforandringer og løsninger.«

Kravet er stillet af Jeppe Bay Lynggaard, Den Grønne Studenterbevægelse.

Krav 20: Forsk i energi

»Vi kan godt komme op på 100 procent vedvarende energi. Hovedparten af teknologierne kender vi faktisk allerede, men vi skal have sikret, at prisen falder på de rigtige teknologier, og at de danske virksomheders knowhow bliver videreudviklet. Og så er der fremtidens energisystemer. Der skal vi have forbedret og reduceret omkostningerne for vindmøller. Det kræver, at vi forsker i energibesparelse, hvordan systemerne hænger bedre sammen, energilagring og så videre.«

Kravet er stillet af professor Brian Vad Mathiesen. Professor Sebastian Mernild stiller samme krav.

Krav 21: Mere grøn innovation

»Vi skal sørge for, at vi bruger de offentlige indkøb i Danmark langt mere strategisk til at skabe grøn innovation. Siden 2010 har man halveret den offentlige forskningsindsats på det grønne område. En af måderne at vende dét på er konsekvent at bruge statens indkøbsmagt strategisk til at trække nye produkter ud på markedet.«

Kravet er stillet af Connie Hedegaard tidligere klimakommissær i EU og nuværende bestyrelsesformand i CONCITO.

Krav 22: Opret klimacenter

»Vi skal have et dansk klimacenter, som kan koordinere klimaforskning og forudsige klimaforandringer længere frem end bare fire-seks måneder. Vi skal forske i, hvordan vi kan forudsige vejret længere frem. Sidste sommer var meget varm og regnfattig, og vi skal kunne varsle samfundet om den slags i passende tid. Grundlæggende skal vi have en bedre forståelse for klimasystemet, fordi vi går en verden i møde, som har flere ekstreme hændelser.«

Kravet er stillet af Sebastian Mernild, professor.

Krav 23: Lav energisystemanalyser

»Regeringen er nødt til at arbejde med langsigtede energisystemanalyser. Der ér bare nogle teknologier, der er bedre, billigere og mere effektive end andre, og markedet skal indrettes, så det er dem, vi fremmer. Vi skal vide, hvilken retning de forskellige teknologiske sektorer skal gå, der skal være nogle delmål på vejen, og det hele skal koordineres med kommuner og regioner.«

Kravet er stillet af Brian Vad Mathiesen, professor.

Internationale forpligtelser

Krav 24: Øremærk EU-budget

»Hele EU’s budget skal vedtages inden for det kommende halvår, og her ligger en enorm ressource. I stedet for at Danmark kun er optaget af, at budgettet ikke må vokse, så skal vi være optagede af at bruge budgettet til klima. Det gamle budget havde øremærket 20 procent til klima, og det skal selvfølgelig op, så strukturfondene, infrastrukturfondene og landbrugsstøtten, der gives til medlemsstater, har den grønne komponent indarbejdet.«

Kravet er stillet af tidligere klimakommissær i EU Connie Hedegaard. Kravet støttes af John Nordbo fra CARE, og de to professorer Brian Vad Mathiesen og Kirsten Halsnæs.

Krav 25: Påvirk andre nationer

»Regeringen bør lave en overordnet plan for, hvordan man vil påvirke andre nationer. Vi har selvfølgelig FN’s klimapanel og COP-møderne, men vi skal lave en strategi for, hvordan vi får de danske klimaaktiviteter bredt ud til hele verden. Man skal lave et råd, der kan komme med punkter for, hvordan regeringen skal gøre det.«

Kravet er stillet af Sebastian Mernild, profesor. Kravet støttes af John Nordbo, CARE.

Krav 26: Betal klimabistand

»Danmark skal levere en fair andel af den internationale klimabistand. Ved COP15 lovede de rige lande cirka 670 milliarder kroner til klimafinansiering. Vores andel er omkring fem milliarder kroner, men de seneste opgørelser tyder på, at vi kun leverer omkring 1,3 milliarder. Og klimabistanden skal ikke tages fra ulandsbistanden som nu, for så er de fattige lande lige vidt. Samtidig skal vi sikre, at pengene ikke kun bruges på grøn omstilling, men også at tilpasse de fattige lande klimaforandringerne.«

Kravet er stillet af John Nordbo fra CARE. Et lignende krav stilles af professor Kirsten Halsnæs. Professoren ønsker dog, at samarbejdet omkring udviklingslandene skal flyttes fra FN’s klimakonvention til bilaterale og multilaterale projekter.

Boliger

Krav 27: Reformér byggesektoren

»Regeringen skal tage fat på hele byggesektoren. Vores bygninger udleder enorme mængder af CO2, fordi de bliver varmet op og ikke er ordentligt isoleret.«

Kravet er stillet af Ditte Dahl, 42 år, administrativ medarbejder på kunstakademiet.

Krav 28: Lokal forankring

»Regeringen skal skabe nogle fornuftige, langsigtede rammer for erhverv og borgere, der aktiverer lokalsamfundene i omstillingen. Vi kommer til at gå fra et centralt til et decentraliseret system, og det kræver lokal forankring og lokalt ejerskab. Folk skal opleve, at hvis de får isoleret deres boliger eller laver et stort tag med solceller på, så er der enten lokalt ejerskab, eller også falder der nogle kroner af lokalt.«

Kravet er stillet af professor Brian Vad Mathiesen.

Krav 29: Plan for oversvømmelser

»Regeringen skal lave nogle grundige planer for, hvordan man undgår oversvømmelser fra hav og skybrud og også klimatilpasse byerne. Jeg tror ikke, det sætter fart nok i processen, at man har overladt det hele til kommunerne.«

Kravet er stillet af professor Kirsten Halsnæs.

Krav 30: Udfas HFC-gasser

»Regeringen skal arbejde på en udfasning eller begrænsning af HFC-gasser, der blandt andet findes i kølelementer som aircondition og køleskabe. Gasserne er 900 til 1.000 gange mere skadelige end CO2-udledning. De har virkelig en høj indvirkning på drivhuseffekten, så hvis vi kan begrænse brugen, kan vi gøre rigtig meget for klimaet. Danmark burde gå forrest i udfasningen af HFC-gasser.«

Kravet er stillet af professor Sebastian Mernild.

De Radikale fik med deres mere lempelige udlændingepolitik og grønne profil stor fremgang til folketingsvalget Grundlovsdag.
Læs også
Valgkampen har været den grønneste nogensinde, og nu skal de røde partier vise, at de også er klar til den svære del: Nemlig at føre de grønne visioner ud i livet
Læs også
Mette Frederiksen på sin første dag i Folketinget i 2001, hvor hun blev valgt ind for første gang.
Læs også
Dansk Folkeparti fik onsdag det største symbolske tilbageslag i dansk politik, siden Fremskridtspartiet stormede ind ved jordskredsvalget og knuste de gamle magtpartier. Nu bindes sløjfen: Kristian Thulesen Dahl risikerer at have gjort sit parti overflødigt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Niels-Simon Larsen
  • Estermarie Mandelquist
  • Alvin Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Flemming Berger
  • Arne Albatros Olsen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Trond Meiring
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Dorte Sørensen
Jørgen Wassmann, Niels-Simon Larsen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Poul Erik Riis, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Maj-Britt Kent Hansen, Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karin Mette Petersen

Tak Information for en glimrende tjekliste. Jeg er enig i det meste og er glad for, at krav 9 og krav 16 er med - vedrørende veje. Ude i landet, blandt andet i Nordjylland, er tusindvis og borgere og meget aktive bevægelser imod udbygning af motorvejsnettet. Vi er mange, der ser frem til, at Information vil dække denne kamp bedre og tættere i den kommende valgperiode. Husk, Socialdemokrater kan være særdeles glade for mere asfalt, hvis de ikke bliver presset til at være grønnere.

Benta Victoria Gunnlögsson, Niels-Simon Larsen, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Søs Dalgaard Jensen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Herdis Weins, Karsten Jensen, Randi Christiansen, Trond Meiring, Anne Mette Petersen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Ørsted

Med hensyn til at mindske kødforbruget, synes jeg at vi skal indføre kvalitetsmærkning for kød og fjerkræ. På den måde kan landmænd incentiveres til at producere bedre produkter, og jeg tror der er rigtig mange brugere der er villige til at spise væsentligt mindre kød og fjerkræ, men så gerne vil have en bedre kvalitet. Dyretrivsel skulle være en del af kvalitetsmærkningen. På en skala fra A til F kunne vi have klorbehandlede kyllinger fra USA som F, det værste, og fritgående kyllinger der hver har x kvadratmeter plads etc. kan være A.

Trond Meiring, Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Thomas Tanghus og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

»Den kunne eksempelvis indrettes således, at en europaflyvnings pris bliver overført til en grøn check, så de fattigste stadigvæk kan flyve,« siger Tarjei Haaland. »
Så hjælper det jo ikke noget.
Atmosfæren er da ligeglad med hvem der udleder C0-2 rig som fattig.
Suk suk.

Michael Friis

Krav 10: Skru ned for væksten
Hildur Johnson... se hvordan det går i Venezuela (Bruttonationalprodukt minus 16.5% (2016) minus 14.5% (2017) minus 18.0% (2018e) minus 8.0% (2019f) ... folk sulter og der er nu over 40% ledige i et landet med kæmpe oliereserver.
Uden vækst og fremgang er der ikke jobs til vores børn.

Fra overskriften : "....har Information samlet en række borgere og eksperters krav til, hvor den skal tage fat, så vi hurtigt og effektivt får vendt udviklingen "

"vi" er hele verden - ikke lille danmark. Det meste i oversigten er lokalt uden betydning for verden. Derfor drejer det sig om :
" Krav 25: Påvirk andre nationer.
»Regeringen bør lave en overordnet plan for, hvordan man vil påvirke andre nationer. Vi har selvfølgelig FN’s klimapanel og COP-møderne, men vi skal lave en strategi for, hvordan vi får de danske klimaaktiviteter bredt ud til hele verden. Man skal lave et råd, der kan komme med punkter for, hvordan regeringen skal gøre det.«"

Fint med forbedring af det lokale miljø og fornuftigt med al den givende forskning med salg af ideer til resten af verden. Det gavner sagen og pengekassen samtidig.

Jeg var inde i Kolding Storcenter idag.
Her findes en billedgørelse af klimaproblemet - Dametøj og plastiklegetøj osv. osv.....
Mekka for forbrugersamfundet. Vi skal alle se på os selv først før vi kritiserer andre.

Det peger på det nødvendige skift til andre skatteobjekter. Jorden og dens resurser fra kilde til vores forbrug. Det bliver dyrere for forbrugerne og fører til minusvækst i i det forkerte forbrug.
Men så nedsætter vi skatten på arbejde tilsvarende.

Hvis man ikke når til den erkendelse - så glem al snik snak om klimakamp.
Også jer - børn og unge, som demonstrerer og fråser samtidig !

Hvem har fremført dette i valgkampen ?

Nils Bøjden

Jeg synes helt klart at de der ønsker at spise mindre kød skal gøre det. De skal ikke høre et ondt ord for det.

Mht at de i den nedre del af indtægts skalaen skal have flere penge er jeg så absolut enig. Højere arbejdsmarkedsfradrag så det i langt højere grad kan betale sig at arbejde. Dette vil medføre forøgelse af arbejdsudbuddet for at glæde de radikale. Forøgelse af indtægter for den nedre del af indtægtsskalaen til glæde for EL. Mindskelse af uligheden så både SF og EL er glade og S er glade for at de andre kan stilles tilfredse uden S behøver at gøre noget. Det må siges at være en win-win-wiin-win situation.

Henrik Brøndum

Utroligt med den tiltro til politikere. Alle partierne valgte at få fremstillet deres valgplakater i kanalplast. Selvfølgelig skal vi være grønne, undtagen når vi skal vælges!

Hvis vi indfører en flyafgift og kompenserer de fattige med en grøn check, flyver vi alle videre, og intet er hændt. Hovedet under armen og fuld kraft frem.

Klimakrisen har ramt et ømt punkt. Klima er vigtigt. Det er flyvning bare også. 70% CO2 reduktion i 2030 er ikke muligt, hvis vi fremskriver frekvensen af flyvninger 10 år. Hykleri og selvbefrag.

At rejse er at leve; at blive hjemme er eksistens. Resten er bullshit.

Trond Meiring, Jørgen Wassmann og Michael Friis anbefalede denne kommentar

I 2030 har vi nye ansvarsbærende politikere. Det er den eneste bagvedliggende årsag til nutidens klimaløfter. Hvis det mod al fornuft lykkes at opnå 70% reduktion af CO2 udledning om 11 år, og den første rigtige danske revolution ikke har materialiseret sig inden da, vil vi have nedbragt den menneskeforårsagede udledning med 0.1% (detektor tak) . First we take Denmark...

En lidt naiv og uvidenskabelig tilgang til en teori uden basis i naturvidenskaben. En forskning som er stoppet for snart mange år siden med en 97% politisk konsensus blandt vellønnede klimaarbejdere under FN, som er en global organisation med store organisations- og bureaukratiske udfordringer.

Det bliver meget svært at genstarte klima grundforskningen omkring, hvor stor effekt CO2 kan tillægges de sidste 100 års temperaturstigninger i et miljø af vanddamp og en betragtelig primær, lokal opvarmning som resultat af fossil og dyrisk forbrænding og respiration. En forbrænding nær jordoverfladen og som udsættes for klodens samlede drivhuseffekt på linie med solindstrålingens langbølgede reflektioner.

Det bliver svært fordi: Some things are not meant for man/women to discuss.

Peder
Klimabevidst uden tosseri

Peder - Brug fantasien lidt.
Med flyafgiften som eksempel - afgiften er din skat, når du flyver.
Anvend så det princip på alt forbrug.
Så er du medbestemmende om, hvor meget du betaler i skat.
Og indkomstskatten falder for alle.
Så betaler storforbrugerne stor skat, og de beskedne lille skat.
Altså, det er gavnlige skatteobjekter ift klimaet og for os selv her i landet - nytænkning !

Læs mine indlæg igen og sæt det hele sammen.

Det skal gonnok være meget dyrt at flyve, hvis vi skal stoppe flyvning. Hvordan når de ellers nogensinde 100% reduktion i 2050 ?

Nils Bøjden

"Hvis vi indfører en flyafgift og kompenserer de fattige med en grøn check,"

De fattige skal ikke have en grøn check. De skal have et arbejde

Alvin Jensen

Beklager, Nils, men der er ikke mere arbejde at lave end der nu engang er. Oven i det er der også folk der arbejder der har brug for den.

Nils Bøjden

"Beklager, Nils, men der er ikke mere arbejde at lave end der nu engang er. Oven i det er der også folk der arbejder der har brug for den."

Det behøver du ikke beklage. Du er bare i modsætning til både EL-SF-R-S som alle mener at der mangler hænder i den offentlige sektor og den afgående regering som mener at der mangler hænder i den private sektor (Det gør S og R for øvrigt også)

Villy Birch Hansen

Flyafgifter bør frotrinvis lægges på de korte ruter, så det bliver mere naturligt at bruge mindre forurenende midler. Eks. tog til Stockholm, Berlin, Hamburg og skib til Oslo. Afgiften kunne bruges til støtte til nattog og lign.

Michael Friis

Alvin Jensen du siger "Intet arbejde"... Er det nu rigtigt? Hvilken planet lever du på? Se omkring dig:
Der er masser af ikke etniske danskere i jobs alle steder og tak for deres indsats.

Danmarks Statestik: "29. maj 2019: Fra marts til april faldt antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 300 til 103.000. Ledighedsprocenten ligger således uændret på 3,7 pct. af arbejdsstyrken for årets fire første måneder."
fagbladet3f: "125.588 østeuropæiske arbejdere vej til Danmark i 2017."

Udfordringen med at indføre grønne flyafgifter er, at det bl.a. kommer til at gøre det vanskeligere/dyrere at få østarbejdere hertil.

Og naturligvis skal ledige ikke kompensere, så de kan flyve billigere. De skal blive hjemme og finde et job fremfor at belaste staten.

Ole Rasmussen

Det virker ikke som om Mette har en køreplan. Hun har taget fri i sommerferien, det lyder hult, for kun hvis man er på skideren holder man ikke sin ferie. Det er uanstændigt at være så uvidende om hvad man vil. Jeg er egentlig ligeglad med hvilke afgifter, skatter & udgifter man påfører borgerne. Jeg skal bare overleve på min folkepension. Jeg dør sikkert indenfor 10 år og om det sker i Danmark eller i udlandet er det jeg gerne vil have på plads. Som det ser ud nu, så har Danmark ikke første prioritet.

Michael Friis

I dagens trykke avis er der en artikel på side 11 “Tyskland strammer asylskruen – og åbner for arbejdskraft”. Kan anbefales.
Det er virkeligheden og vores konkurrencesituation. Indfør flyafgift og Danmark bliver mindre attraktiv for den rejsende og mobile arbejdskraft,

Randi Christiansen

En flyafgift på fx kr 100 skulle få afgørende indflydelse på rejsendes og mobil arbejdskrafts adfærd?

Hvis man ikke har råd til at betale en smule aflad for sit overdrevne økologiske aftryk, har jeg svært ved at se, at man overhovedet har råd til at rejse.

Det er klart, at den grønne (permakulturelle) omstilling ikke kan foretages uden markante omlægninger. Det afgørende er, at de ansvarlige får lagt det columbusæg, vi alle sukker efter nemlig, at ingen sektorer i miljø-og sociokonomien overbelastes.

Det er meget uanstændigt at tørre regningen af på miljøet og/eller de mindst bemidlede - ovenikøbet samtidig med at få udvalgte - af hvem? Dem selv og deres venner? - forgyldes i hoved og røv. Den verserende røverhistorie om dynamiske effekter bør efterhånden kunne afvises effektivt af lyse hoveder. Hvis vi ikke i denne ombæring får et paradigmeskifte på miljø-og socioøkonomiske områder, vil det globale kollektivs formørkede ørkenvandring fortsætte med stadig større kollapser.

Det er mit indtryk, at flertallet er enige om, at nuværende system ikke er bæredygtigt. En overfladisk tilgang duer ikke, vi er nødt til at identificere problemernes ophav og holde os dem for øje, når vi adresserer dem.

Jeg køber ikke fortællingen om, at en troværdig analyse kan falde meget forskelligt ud. Såfremt det er tilfældet, er særinteresser i spil, og det går jo ikke. Det bør være almindeligt accepteret, at den kosmiske biotop, vi bebor, er et system, hvor alt interagerer, og at vi derfor er nødt til at anskue vores handlinger udfra dette helhedsperspektiv. Ellers vil den manglende omsorg som nævnt, og som det ses, kontinuerligt vise sig i mere eller mindre eksplosive ubalancer.

Oh my god - 'profeter er ilde hørte i deres hjemland' - siges det, men nu må det da være på tide, at vi ikke længere tillader asociale egoister, røverkapitalister og andre anløbne typer at sabotere fællesskabet.

Men første skridt til forbedring er selverkendelse, som man også siger .... så det kan frygtes at have lange udsigter. Da jeg ikke bryder mig om at frygte, satser og håber jeg på eksponentiel permakulturel opvågnen.

Randi Christiansen

'Permakulturel opvågnen i en eksponentiel graf, måske? - men I ved, hvad jeg mener.

Et komprimeret og samtidig præcist sprog er en spændende og vigtig udfordring.

Den fast groede materielle "velfærd" ændres ikke ved et mindretals prædike og skoleelevers demonstrationer.
Der skal hårde kapitalistiske metoder til. Griskheden er et menneskeligt grundvilkår.
Derfor mine ord i ovenstående indlæg.

Randi Christiansen

Leo@ - bare for en ordens skyld : med hvilken autoritet kan du fastslå, at 'griskhed er et menneskeligt grundvilkår'?

Griskhed er et valg, som man kan være mere eller mindre disponeret for alt efter hvilket eksistentielt udviklingsniveau, man befinder sig på.

Randi - Ingen reference til videnskaben.
Kun en konstatering af, at den altid har været her - nedarvet i generne og i kulturen.
Jeg tror på de 7 dødssynders fortsatte eksistens.

Engang indtænkte jeg disse i et skattesystem - sammen med at belønne de tilsvarende 7 dyder.
Derfor skat på grådigheden og dovenskaben, og ikke på flid og sparsommelighed.
Og videre til skat på de fælles værdier - jorden og resurserne - ikke på arbejde.

Jeg mener at ha` en stærk basis for min politiske opfattelse, som nu mirakuløst viser vejen i klimakampen.
Det ved du jo godt ;-)

Ja - "tror" du det modsatte ? Og "...med hvilken autoritet kan du fastslå", at griskheden ikke findes overalt ? Ikke bare hos lede kapitalister.

Polemik !
- Jeg kan ikke føre videnskabelig bevis for at griskheden altid vil eksistere.
- Du kan ikke det modsatte.
- Vi kan begge mene.
- Rigtigt, at du og jeg kan vælge ikke at være griske, men at fjerne griskheden i verden helt er umuligt, uanset hvor meget vi kommer med venlige henstillinger.

Derfor : 17.13, 17.49, 20.36 og 16.52.

Randi Christiansen

Leo@ - du er ikke i en position, hvor du er i stand til at vurdere "at fjerne griskheden i verden helt er umuligt, ..."

Griskhed er en psykologisk uhensigtsmæssig og betinget tilstand, hvis betingning kan forandres.

Jeg polemiserer ikke, men forventer et præcist sprog af dig.

Randi - "Griskhed er en psykologisk uhensigtsmæssig og betinget tilstand, hvis betingning kan forandres."
Helt rigtigt. Netop derfor snakker jeg om økonomisk motivering, som en ændring af "betingningen".
I klimakampen er griskheden en modstander.
Så længe griskheden belønnes, kommer vi ikke af med den.
Omvendt, hvis griskheden/forbruget/materialismen/egoismen straffes økonomisk, reduceres griskheden.
Ønsketænkning ? Det er jo verden vi taler om - krav 25 - ikke bare en dansk regerings grønne køreplan.
Præcist : Sandsynligheden taler for, at jeg er realist og har ret - og du er håbefuld idealist.