Værsgo, Mette Frederiksen: Her er køreplanen for en grøn regering

Danmark har haft sit første klimavalg. Vi har diskuteret flyafgifter, klimalov, elbiler og vindenergi i en grad, som en klimaforkæmper kun turde håbe på.

11 ud af 13 opstillede partier har peget på sig selv som de mest ambitiøse på klimaområdet, og kort efter valgudskrivelsen kunne Altinget fortælle, at 46 procent af danskerne så miljø- og klimapolitik som det vigtigste emne i valgkampen.

Der blev allerede lagt i kakkelovnen til et klimavalg i sommer, da hele landet blev ramt af hedebølge og tørke. Siden da er forskere kommet med advarsler i flere videnskabelige rapporter, FN’s Klimapanel har meldt ud, at tempoet på den grønne omstilling skal drastisk op, borgere verden over har demonstreret, og fredag efter fredag har skolebørn strejket for klimaet.

Nu skal den nye regering, som socialdemokraten Mette Frederiksen i den næste tid skal forsøge at danne, sætte fart på omstillingen.

I den anledning har Information talt med en række klimabekymrede danskere – alt fra almindelige borgere til aktivister og forskere – om, hvad de kræver, at Danmarks nye regering først får udrettet på klimaområdet. Hvor er det vigtigst at sætte ind for at sikre, at Danmark igen bliver et grønt foregangsland?

Det er blevet til en samlet liste på 30 krav, og fælles for kravene er, at de kan opfyldes eller igangsættes, inden år 2019 er omme.

Adfærdsregulering

Krav 1: Flyafgifter

»Jeg vil gerne have høje flyafgifter, så det bliver meget dyrere at flyve – særligt ud af Europa. Så vil folk i højere grad tage toget eller finde andre alternativer, der er bedre for klimaet. Det skal være helt åbenlyst, at hvis man for eksempel vil til Spanien, så tager man selvfølgelig toget.«

Kravet er stillet af Rikke Rylev Kaiser, 14 år, folkeskoleelev. Det er også blevet stillet af Tarjei Haaland, der er klima- og energiekspert hos Greenpeace Danmark.

»Den kunne eksempelvis indrettes således, at en europaflyvnings pris bliver overført til en grøn check, så de fattigste stadigvæk kan flyve,« siger Tarjei Haaland. »Og provenuet skal bruges til at forbedre togmulighederne i Europa.«

Krav 2: Grundlæggende skatte- og afgiftsreform

»Finansministeriet skal konsekvent prissætte forurening, klima, miljø og ressourceforbrug. Det skal gennemsyre vores afgiftssystem og vores skattesystem. De skal lave en kæmpe reform, så prisen på tingene passer med alt det, vi siger, vi gerne vil på klimaområdet.«

Kravet er stillet af Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU og nuværende bestyrelsesformand i tænketanken CONCITO.

Informations mangeårige klimajournalist Jørgen Steen Nielsen nævner også kravet om en grøn skattereform, der samtidig søger at »mindske uligheden via øget beskatning af høje indkomster, mere effektiv selskabsbeskatning med mere«

Kravet stilles i en lignende form af professor i klimaforandringer Sebastian Mernild, der er hovedforfatter til den næste store klimarapport fra FN, klimarådgiver i organisationen CARE, John Nordbo, og professor i klima og økonomi på Danmarks Tekniske Universitet og medlem af FN’s klimapanel Kirsten Halsnæs.

Krav 3: Alternativer til tøjproduktionen

»Vi skal skabe flere alternativer til forbrugerne på tøjproduktion. Det hjælper ikke at sige, at alle skal købe økologisk tøj, hvis man kun kan få fem forskellige slags i H&M. Det er skidesvært at sætte sig ind i, hvilke mærker der er bedst. Den enkelte skal selvfølgelig gøre sit bedste, men der skal komme ændringer oppefra, hvis dem, der ikke bekymrer sig om klimaet, også skal ændre vaner.«

Kravet er stillet af Luna Rosendal Katz, 29, studerende.

Krav 4: Hjælp til energibesparelse

»Regeringen skal lave en energispareordning, der nedbringer vores energiforbrug med 30 procent inden 2030 i forhold til tallet i 2005. Det er et forsømt område, og man bør lave nogle ordninger, der straffer overforbrug og præmierer energibesparende initiativer, så man eksempelvis kan kræve penge på forkant og bruge dem til investeringer. Hvis man vil isolere sit hus, koster det penge, men man sparer omvendt penge på den lange bane. Derfor skal man kunne få støtte, så også små virksomheder gør det.«

Kravet er stillet af Tarjei Haaland, Greenpeace. Professor Kirsten Halsnæs nævner også tilskud til energibesparende projekter som et krav til den nye regering, og både Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen støtter dette krav. Brian Vad Mathiesen kræver dog differentierede mål for industrien og boligopvarmning.

Krav 5: Sænk plastikforbruget

»Regeringen skal tage nogle initiativer til at sænke vores plastikforbrug rigtig meget.«

Kravet er stillet af Jakob Lemvig, 39 år, lektor i matematik.

Klimalov og langsigtede målsætninger

Krav 6: Bindende klimalov

»Regeringen skal have et bredt flertal i folketinget til at lave en ny og stærkere klimalov med femårige bindende delmål.«

Kravet er stillet af tidligere klimakommissær i EU Connie Hedegaard. John Nordbo fra CARE, Tarjei Haaland fra Greenpeace, professor Sebastian Mernild, professor Brian Vad Mathiesen, talsperson for Den Grønne Studenterbevægelse Jeppe Bay Lynggaard og Oleg Koefoed, der arbejder med bæredygtig byudvikling, støtter alle op om en klimalov i forskellige former.

»En klimalov kan blandt andet sikre, at kommunerne arbejder bedre sammen, sætter mål og gør deres del af arbejdet. Hele ansvaret må ikke ende i et enkelt ministerium, der så skal kæmpe med alle andre,« siger John Nordbo.

Krav 7: Uafhængigt klimaråd

»Klimarådet skal have mere autoritet og være uafhængigt udpeget. Ligesom det økonomiske råd skal det ikke udpeges af klimaministeren, men af en uafhængig instans. På den måde sætter de ikke deres erhverv på spil, hver gang de udstiller regeringen.«

Kravet er stillet af Jeppe Bay Lynggaard, Den Grønne Studenterbevægelse. Kravet om et uafhængigt klimaråd stilles også af Tarjei Haaland, Greenpeace.

Krav 8: 2030-mål for drivhusgasser

»Regeringen skal lave et klart klimamål for 2030 med mindst 70 procent reduktion af drivhusgasudslippet, så det er i overensstemmelse med Parisaftalen. Hvis ikke vi har et mål inden for en overskuelig horisont at styre efter, så kommer vi til at udskyde handling. Det har vi set alt for tydeligt i de seneste par år, hvor vi ikke har haft et klart mål.«

Kravet er stillet af John Nordbo fra CARE. Den Grønne Studenterbevægelse kræver ligeledes et 2030-mål, dog med 80 procent reduktion.

Krav 9: ’Klimatjek’ alle nye love

»I alle relevante love og større politiske aftaler skal regeringen indregne klimaeffekten. Man lavede for nylig en transportaftale på 112 milliarder kroner, og da Information spurgte ministeren, hvad CO2-påvirkningen var, lød svaret, at man ’ikke har haft tid til at regne på det’. Klimaeffekten skal være beregnet, og den skal være synlig, før en lov bliver vedtaget.«

Kravet er stillet af Connie Hedegaard, tidligere klimakommissær i EU. Samme krav stiller John Nordbo fra CARE, Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen, professor Kirsten Halsnæs, professor Brian Vad Mathiesen og Jeppe Bay Lynggaard fra Den Grønne Studenterbevægelse.

Krav 10: Skru ned for væksten

»Regeringen skal skrue ned for vækstambitionerne. Hele tankegangen om, at vi kun kan basere et samfund på, at vi hele tiden producerer mere og mere, det er jo grunden til, at vi overhovedet er endt i den her situation, hvor planeten bliver ødelagt.«

Kravet er stillet af Hildur Johnson, 30 år, pædagog.

Fødevarer og landbrug

Krav 11: Stykvise dagligvarer

»Regeringen skal sætte massive krav til fødevareproduktionen. Man skal kunne købe sine dagligvarer stykvis og uden emballage. Som det er nu, spilder vi halvdelen af den mad, vi producerer i hele verden, og det kan simpelthen ikke betale sig.«

Kravet er stillet af Luna Rosendal Katz, 29, studerende.

Krav 12: Halvér antallet af køer og svin

»Regeringen skal gradvis halvere antallet af køer og svin i Danmark. 80 procent af landbrugsarealet bruges til dyrefoder. Skal vi have mere natur og skov – hvilket gavner biodiversiteten og opsuger CO2 – bliver man nødt til at sænke antallet af køer og svin for at frigøre jorden.«

Kravet er stillet af Tarjei Haaland, Greenpeace.

Krav 13: Omfattende landbrugsreform

»I stedet for usammenhængende detailkrav og en strøm af små landbrugspakker er der brug for en stor reform, der sætter nye mål for, hvad vi egentlig vil med dansk landbrug, hvordan vi gør det bæredygtigt for både landmænd, klima og miljø. En del af det skal være en jordreform, der tager dårlige, klimabelastende jorde ud af produktion og samtidig lader en statslig jordbrugsfond overtage lukningstruede bedrifter.«

Kravet er stillet af Jørgen Steen Nielsen, klimajournalist på Information.

Krav 14: 2050-plan for landbruget

»Regeringen skal gå videre med at implementere Landbrug og Fødevarers planer. De har et løfte om at blive CO2-neutrale i 2050. Det skal bakkes op ved at nedsætte en kommission eller ekspertgruppe, som i alle detaljer skal se på, hvordan landbruget kan reducere deres brug af drivhusgasser på en økonomisk afbalanceret måde.«

Kravet er stillet af professor Kirsten Halsnæs.

Transport

Krav 15: Billigere elbiler

»Vi skal gøre elbiler meget billigere. Regeringen skal gøre det mere fremkommeligt at have elbil, og de skal indrette det, så det giver mening og kan fungere i hverdagen for en helt almindelig familie.«

Kravet er stillet af Jakob Lemvig, lektor i matematik. Kravet stilles også af folkeskoleelev Martha Gry Lundstrøm, 14 år, udviklingskoordinator Pernille Mørch Jensen, 61 år og professor Brian Vad Mathiesen – sidstnævnte foreslår, at det sker gennem en »omlægning fra beskatning ved køb, (registreringsafgift, red.) til en afgift på driften i form af roadpricing.«

Krav 16: Stop for nye veje

»Regeringen skal stoppe etablering af nye veje, så længe vores biler er baseret på fossile brændstoffer. De kunne begynde med at forbyde dieselbiler fra 2025 og benzinbiler fra 2030. Derfra skal man forbedre infrastrukturen for elbiler blandt andet med flere ladestandere. Så længe man bare udbygger vejnettet fuldstændig bevidstløst, indretter man infrastrukturen til fossilbilerne.«

Kravet er stillet af Tarjei Haaland, Greenpeace.

Krav 17: Styrk kollektiv transport

»Man skal udvikle en plan for transport, hvor kollektiv trafik bliver meget billigere. Især togtrafik og lokale busser skal fremmes. Bustrafik over længere distancer skal begrænses, da togdrift her vil være langt mere klimavenligt.«

Kravet er stillet af professor Kirsten Halsnæs. Kravet stilles også af udviklingskoordinator Pernille Mørch Jensen og professor Brian Vad Mathiesen.

Forskning og uddannelse

Krav 18: Forsk i lagring af energi

»Der skal forskes mere i lagring af vedvarende energi og kanaliseres en masse penge ind i det. Vi skal have vedvarende energi til de dage, hvor det ikke blæser. Det kan ikke løses her og nu, men vi skal lave en strategiplan for, hvad vi vil, hvordan vi gør det, og hvor pengene skal komme fra. Fra et forskningsmæssigt perspektiv er det en god idé at få styr på det her, fordi vi vil se et stigende behov globalt set, når vejret bliver mere ekstremt.«

Kravet er stillet af professor Sebastian Mernild. Kravet nævnes også af professor Brian Vad Mathiesen.

Krav 19: Klimaundervisning i folkeskolen

»Alle folkeskoler skal undervise i klima. Med hjælp fra naturfagene skal vi kunne tale om klimaet på et højere naturvidenskabeligt niveau og samtidig på en mere human måde, hvor vi trækker på dansk- og psykologifagene. Det skal skrives ind i folkeskolens formålsparagraf, at eleverne skal oplyses og gøres handlekraftige i en klimaforandret verden og i folkeskoleloven, at eleverne skal undervises i klimaforandringer og løsninger.«

Kravet er stillet af Jeppe Bay Lynggaard, Den Grønne Studenterbevægelse.

Krav 20: Forsk i energi

»Vi kan godt komme op på 100 procent vedvarende energi. Hovedparten af teknologierne kender vi faktisk allerede, men vi skal have sikret, at prisen falder på de rigtige teknologier, og at de danske virksomheders knowhow bliver videreudviklet. Og så er der fremtidens energisystemer. Der skal vi have forbedret og reduceret omkostningerne for vindmøller. Det kræver, at vi forsker i energibesparelse, hvordan systemerne hænger bedre sammen, energilagring og så videre.«

Kravet er stillet af professor Brian Vad Mathiesen. Professor Sebastian Mernild stiller samme krav.

Krav 21: Mere grøn innovation

»Vi skal sørge for, at vi bruger de offentlige indkøb i Danmark langt mere strategisk til at skabe grøn innovation. Siden 2010 har man halveret den offentlige forskningsindsats på det grønne område. En af måderne at vende dét på er konsekvent at bruge statens indkøbsmagt strategisk til at trække nye produkter ud på markedet.«

Kravet er stillet af Connie Hedegaard tidligere klimakommissær i EU og nuværende bestyrelsesformand i CONCITO.

Krav 22: Opret klimacenter

»Vi skal have et dansk klimacenter, som kan koordinere klimaforskning og forudsige klimaforandringer længere frem end bare fire-seks måneder. Vi skal forske i, hvordan vi kan forudsige vejret længere frem. Sidste sommer var meget varm og regnfattig, og vi skal kunne varsle samfundet om den slags i passende tid. Grundlæggende skal vi have en bedre forståelse for klimasystemet, fordi vi går en verden i møde, som har flere ekstreme hændelser.«

Kravet er stillet af Sebastian Mernild, professor.

Krav 23: Lav energisystemanalyser

»Regeringen er nødt til at arbejde med langsigtede energisystemanalyser. Der ér bare nogle teknologier, der er bedre, billigere og mere effektive end andre, og markedet skal indrettes, så det er dem, vi fremmer. Vi skal vide, hvilken retning de forskellige teknologiske sektorer skal gå, der skal være nogle delmål på vejen, og det hele skal koordineres med kommuner og regioner.«

Kravet er stillet af Brian Vad Mathiesen, professor.

Internationale forpligtelser

Krav 24: Øremærk EU-budget

»Hele EU’s budget skal vedtages inden for det kommende halvår, og her ligger en enorm ressource. I stedet for at Danmark kun er optaget af, at budgettet ikke må vokse, så skal vi være optagede af at bruge budgettet til klima. Det gamle budget havde øremærket 20 procent til klima, og det skal selvfølgelig op, så strukturfondene, infrastrukturfondene og landbrugsstøtten, der gives til medlemsstater, har den grønne komponent indarbejdet.«

Kravet er stillet af tidligere klimakommissær i EU Connie Hedegaard. Kravet støttes af John Nordbo fra CARE, og de to professorer Brian Vad Mathiesen og Kirsten Halsnæs.

Krav 25: Påvirk andre nationer

»Regeringen bør lave en overordnet plan for, hvordan man vil påvirke andre nationer. Vi har selvfølgelig FN’s klimapanel og COP-møderne, men vi skal lave en strategi for, hvordan vi får de danske klimaaktiviteter bredt ud til hele verden. Man skal lave et råd, der kan komme med punkter for, hvordan regeringen skal gøre det.«

Kravet er stillet af Sebastian Mernild, profesor. Kravet støttes af John Nordbo, CARE.

Krav 26: Betal klimabistand

»Danmark skal levere en fair andel af den internationale klimabistand. Ved COP15 lovede de rige lande cirka 670 milliarder kroner til klimafinansiering. Vores andel er omkring fem milliarder kroner, men de seneste opgørelser tyder på, at vi kun leverer omkring 1,3 milliarder. Og klimabistanden skal ikke tages fra ulandsbistanden som nu, for så er de fattige lande lige vidt. Samtidig skal vi sikre, at pengene ikke kun bruges på grøn omstilling, men også at tilpasse de fattige lande klimaforandringerne.«

Kravet er stillet af John Nordbo fra CARE. Et lignende krav stilles af professor Kirsten Halsnæs. Professoren ønsker dog, at samarbejdet omkring udviklingslandene skal flyttes fra FN’s klimakonvention til bilaterale og multilaterale projekter.

Boliger

Krav 27: Reformér byggesektoren

»Regeringen skal tage fat på hele byggesektoren. Vores bygninger udleder enorme mængder af CO2, fordi de bliver varmet op og ikke er ordentligt isoleret.«

Kravet er stillet af Ditte Dahl, 42 år, administrativ medarbejder på kunstakademiet.

Krav 28: Lokal forankring

»Regeringen skal skabe nogle fornuftige, langsigtede rammer for erhverv og borgere, der aktiverer lokalsamfundene i omstillingen. Vi kommer til at gå fra et centralt til et decentraliseret system, og det kræver lokal forankring og lokalt ejerskab. Folk skal opleve, at hvis de får isoleret deres boliger eller laver et stort tag med solceller på, så er der enten lokalt ejerskab, eller også falder der nogle kroner af lokalt.«

Kravet er stillet af professor Brian Vad Mathiesen.

Krav 29: Plan for oversvømmelser

»Regeringen skal lave nogle grundige planer for, hvordan man undgår oversvømmelser fra hav og skybrud og også klimatilpasse byerne. Jeg tror ikke, det sætter fart nok i processen, at man har overladt det hele til kommunerne.«

Kravet er stillet af professor Kirsten Halsnæs.

Krav 30: Udfas HFC-gasser

»Regeringen skal arbejde på en udfasning eller begrænsning af HFC-gasser, der blandt andet findes i kølelementer som aircondition og køleskabe. Gasserne er 900 til 1.000 gange mere skadelige end CO2-udledning. De har virkelig en høj indvirkning på drivhuseffekten, så hvis vi kan begrænse brugen, kan vi gøre rigtig meget for klimaet. Danmark burde gå forrest i udfasningen af HFC-gasser.«

Kravet er stillet af professor Sebastian Mernild.