Læsetid: 7 min.

Vindbranchen: Jagerfly, fiskeri og olie blokerer for, at Nordsøen kan blive Europas grønne kraftværk

Der er et enormt potentiale for vindenergi i Nordsøen, men fiskeri, forsvars- og olieinteresser står i vejen for, at de bliver opfyldt, lyder det fra den danske energi- og vindmøllebranche. Problemet er, at mange af de attraktive områder for vindenergi er reserveret til andre brancher, hvilket gør et massivt sats på dansk vindenergi dyrere og mere besværligt
På Horns Rev 3 opsætter Vattenfall verdens kraftigste vindmøller, MHI Vestas V164. Men store arealer i Nordsøen er reserveret til fiskeriet, Forsvaret og olieindustrien, hvilket gør en hurtig udbygning af havvind vanskeligere, mener vindbranchen.

På Horns Rev 3 opsætter Vattenfall verdens kraftigste vindmøller, MHI Vestas V164. Men store arealer i Nordsøen er reserveret til fiskeriet, Forsvaret og olieindustrien, hvilket gør en hurtig udbygning af havvind vanskeligere, mener vindbranchen.

Michael Drost-Hansen

26. juni 2019

Den danske del af Nordsøen er flere gange blevet udråbt som et Silicon Valley for vindproduktion. Ressourcerne i farvandet er så store, at det langt overgår Danmarks energibehov, og området kan derfor spille en vigtig rolle i hele EU’s kamp for at nå i mål med den grønne omstilling.

Men en såkaldt screening af det danske havareal, som Energistyrelsen lavede i april, kan komme til at blokere for Danmarks store havvindspotentiale, mener brancheorganisationerne Dansk Energi og Wind Denmark.

Ifølge organisationerne er der to konkrete problemer ved screeningens konklusioner. For det første er de 12,4 gigawatt havvind, der på nuværende tidspunkt er udpeget, alt for lidt i forhold til Nordsøens samlede potentiale, der på sigt kan være helt op til 200 gigawatt. For det andet er arealerne udpeget ud fra en metode, der gør vindenergien til sidstevælger blandt andre interesser som fiskeri, sejlruter, potentiel olie- og gasudvinding og Forsvaret.

»Det betyder, at man kommer til at fravælge nogle attraktive arealer, der ligger relativt tæt op ad kysten og derfor er billigere at placere havvindmølleparker på. Dermed bliver det dyrere at få energien ført i land. Det skader hele forretningsmodellen ved vindmøller,« siger Martin Risum Bøndergaard, som er politisk chef i Wind Denmark.

Han mener, at det i en tid, hvor den grønne omstilling topper befolkningens og politikernes dagsorden, er et skævt signal, at man prioriterer andre arealinteresser over vindenergien.

Ifølge Dansk Energis branchechef for vedvarende energi, Kristine Grunnet, er Nordsøen »en kæmpe guldgrube for havvind«, der ikke bare kan være med til at omstille Danmark, men også hele Europa fra fossile brændsler til vedvarende energi. Derfor er hun uforstående over for, at interesser som forsvar, fiskeri og udvinding af olie og gas kommer til at have forrang alene af den grund, at de kom først.

»Man har fundet plads til alle andre interesser, og så har havvind fået de områder, der var tilbage. Det er en forkert måde at gøre det på,« siger Kristine Grunnet.

Ulempen er, at de arealer, der er reserveret til havvindmølleparker, blandt andet kommer til at ligge meget langt fra land eller i områder, hvor havdybden gør det sværere at opstille møllerne.

»Så snart du kommer langt væk fra land, koster det mere at føre strømmen ind til land. Og når der er meget dybt, bliver det både vanskeligere og dyrere, fordi det kræver helt andre teknologier,« siger Kristine Grunnet, som mener, at man lige nu skader selve vindmøllernes forretningsmodel.

»Det handler ikke om, at der ikke er plads nok til Danmarks energiforsyning. Det handler om, at vi bør udnytte Nordsøen til hele Europas grønne omstilling.«

Klimahensyn først

Både Kristine Grunnet og Martin Risum Bøndergaard mener, at der er brug for, at politikerne tager stilling til, om havvind skal stå bagerst i køen, når det kommer til prioriteringen af arealinteresser i Nordsøen.

»Ellers kan man komme til at fravælge nogle attraktive arealer på et meget tyndt grundlag, som ikke har politisk hjemmel. Det er embedsfolk, der bare har taget for gode varer, hvad de andre ministerier melder ind, siger Martin Risum Bøndergaard. Han henviser til, at Transportministeriet melder arealer ind til Energistyrelsen om sejlruter, Erhvervsministeriet på vegne af fiskeriet, Forsvarsministeriet på vegne forsvaret, mens det er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet der står for vindenergien.

»Mon ikke politikerne i de her klimatider vil mene, at det er vigtigere at prioritere havvind før råstofudvinding, fiskeri og Forsvaret,« siger han.

Helt konkret peger Martin Risum Bøndergaard på, at screeningen har fravalgt at udpege arealer ud for blandt andet Esbjerg og Thyborøn, mens der også er områder i Kattegat og ved Doggerbanke, en lavvandet sandbanke godt 100 kilometer fra Storbritanniens kyst, hvor man misser potentialet.

»Det er eksempler på placeringer, som er meget attraktive, fordi de simpelthen er billige,« siger han.

Her kan der opsættes nye havvindmøller i det danske søterritorium

 

 

 

Sofie Holm Larsen

Grafikken viser, hvor der på nuværende tidspunkt kan/må ligge havvindmølleparker i de danske farvande. Den er lavet af Dansk Energi for Information på baggrund af Energistyrelsens screening.

Her kan ikke opføres havvindmøller


Området er enten for kystnært eller allerede reserveret til eksempelvis olieindustrien, fiskeriet eller Forsvaret.

Her må der visse steder gerne ligge havvindmøller ...


... men området ligger for langt fra land eller er for dybt til, at det kan lade sig gøre.

Her kan der opføres havvindmøller


Her står hverken de fysiske forhold eller arealreservationer umiddelbart i vejen for opførsel af nye havvindmøller.

Havvindmøller planlagt


I de grønne områder her er der allerede planlagt opførsel af nye havvindmøller.

»I Kattegat har Forsvaret nogle meget store arealinteresser, hvor de gerne vil fyre noget krudt og kugler af. Samtidig har de mange overflyvninger i for eksempel Nordsøen. Og det står så i vejen for, at man kan bygge havvind der,« siger Martin Risum Bøndergaard.

Kristine Grunnet fra Dansk Energi tilføjer, at der »vil være områder, der er no-go for havvind, fordi der kan være eksplosionsfare, eller fordi vi skal beskytte mennesker og dyr«.

»Og dem skal vi selvfølgelig ikke gå ind i. Men fremover bør man sige, at de interesserer, der leverer til klimaet, bør prioriteres over andre hensyn.«

Ansvaret for at fordele arealerne i de danske farvande ligger hos Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Men ministeret har ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

Topmøde i Esbjerg

Torsdag i sidste uge var Esbjerg værtsby, da en række europæiske klima- og energiministre, embedsfolk og repræsentanter fra vindbranchen mødtes til topmøde i Nordsøsamarbejdet, der blev etableret i 2016.

Siden juli 2018 har Danmark haft formandskabet i det regionale samarbejde, der også består af Belgien, Frankrig, Holland, Irland, Luxembourg, Norge, Tyskland, Storbritannien og EU-Kommissionen. Nordsøsamarbejdets fokus er blandt andet at gøre havvind billigere, at udvikle et europæisk marked for havvind og i højere grad udnytte Nordsøen, der ifølge Klimaministeriet har potentiale til at kunne levere omkring 20 procent af EU’s samlede elforbrug i 2040.

EU-Kommissionen har i en rapport vurderet, at EU skal have mellem 400 og 500 gigawatt havvind i 2050 for at kunne efterleve Parisaftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til mellem 1,5 og to grader celcius. Europas vindmøller producerer dog i øjeblikket kun omkring 18 GW vindenergi.

Ifølge Wind Denmark betyder det, at Danmark formentlig skal bygge et sted mellem 100 og 150 gigawatt havvind frem mod 2050. På nuværende tidspunkt er der med sidste sommers energiaftale lagt op til at udpege ti gigawatt oven i de tre havvindmølleparker, der i forvejen er aftalt frem mod 2030. Energistyrelsens screening har fundet et havvindpotentiale på op mod 40 gigawatt, men rapporten udpeger kun arealer svarende til 12,4 gigawatt.

I dag er der opsat omkring 1,7 gigawatt havvind i de danske farvande, og selv om 12,4 og 40 gigawatt i det lys kan lyde som meget store tal, er det langt fra nok, påpeger Dansk Energi og Wind Denmark.

»Det er alt for lidt. Hvis Danmark skal være Silicon Valley for havvind, kræver det større ambitioner end udpegning af areal til 12,4 gigawatt,« siger Martin Risum Bøndergaard, der opfordrer til, at politikerne i højere grad ser på Nordsøen i et internationalt perspektiv:

»De danske havvindmølleressourcer er så store, at vi aldrig vil kunne bruge det hele selv. Derfor er det en oplagt erhvervsmulighed for Danmark til at blive Europas grønne kraftværk,« siger han.

Plads til både vind og olie

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet undrer sig også over Energistyrelsens rapport over screeningerne i Nordsøen. Ifølge ham er det tydeligt, at der er »to store problemer« i den måde, man har udpeget havarealer på. For det første opererer man i screeningen med en maksimal afstand til kysten på 150 kilometer, hvilket ifølge Brian Vad Mathiesen er »vanvittigt langt«. Det gør området for potentiel ny vindenergi enormt stort og kan give havvindmøllerne ringere vilkår.

»Det andet er, at man har så store arealreservationer til olie- og gasindustrien, som de næste 30 år er reserveret til potentiel udvinding af olie og gas,« siger han.

Det skaber en »unødvendig modsætning« mellem grøn energi og fossil udvinding i Nordsøen, forklarer Brian Vad Mathiesen. Han savner et »bedre grundlag« for, hvordan Danmark kan udnytte den billige havvind. Det kunne eventuelt være en udbygningsplan, hvor man tager arealer reserveret til olie og gas, der på sigt kan blive for dyrt at udvinde, og løbende reserverer det til vind i stedet.

»Der er rigelig plads i Nordsøen til både olie og vind, hvis man gerne vil have begge dele. Derfor bør man overveje, om der er nogle af de arealer, som er reserveret til olie og gas, hvor man også kan opstille billige havvindmøller, så man dermed ændrer på prioriteringen af de to interesser,« siger han.

»På den måde kan vi måske komme op på et potentiale omkring 200 gigawatt havvind,« siger Brian Vad Mathiesen.

Et akut problem

At Danmark på nuværende tidspunkt ikke har reserveret arealer til mere end de 12,4 gigawatt havvind i Nordsøen, og at områderne visse steder ligger langt ude på havet, sender ifølge Dansk Energi nogle »meget uheldige signaler til omverdenen«. Det kan få konsekvenser for, hvor attraktivt internationale spillere vil vurdere potentialet for havvind i Nordsøen.

»Det er enormt vigtigt, at vi allerede nu sender de helt rigtige signaler. Og den her screening med omkring 12 gigawatt havvind langt ude i Nordsøen sender et helt forkert signal,« siger hun.

Martin Risum Bøndergaard kalder problemet »akut« set fra havvindindustriens perspektiv. Han bemærker, at Socialdemokratiet i foråret foreslog at bygge to havvindmølleparker mere inden 2030 ud over de tre parker, der allerede er aftalt i energiaftalen fra 2018. Hvis de havvindmølleparker skal realiseres, så kræver det en hurtig beslutningsproces.

»Der skal laves forundersøgelser, udbudsprocedurer, findes en vinder af udbudsrunden, vinderen skal planlægge at bygge. Det tager hurtigt mellem fem til ti år. Det lyder måske overraskende, men det her er allerede et akut problem nu,« siger Martin Risum Bøndergaard.

Det haster med den grønne omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen der sætter de klimapolitiske ambitioner
Læs også
Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Carsten Munk
  • Nikolai Beier
  • Torben Ethelfeld
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
Gert Romme, Carsten Munk, Nikolai Beier, Torben Ethelfeld, Erik Karlsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Bahn & Sebastian Gjerding

Det er uklart for mig, hvorfor Nordsøen er bedre egnet til opsætning af havvindmøller end f. ex. Atlanterhavet langs med den franske, spanske og portugisiske kyst.

Jeg gætter på, at det må være en lavere havdybde i Nordsøen ????

Torben Ethelfeld

Du kunne være interesant at se, hvordan forskellen på planlægningen ser ud, imellem den Danske og Tyske del af Nordsøen.

John Poulsen

Selvfølgelig skal nordsøen ikke være europas energilosseplads !
Dertil er den et for vigtigt grundlag for havdyrelivet, herunder bl.a. også for fiskeriet.

Jens Winther

@John Poulsen, losseplads? Artiklen handler om fine nye vindmøller, der erstatter CO2-udledende kraftværker. What's not to like? Selv med en gigantisk udvidelse af antallet af møller, er det mikroskopiske arealer, der dækker.

Men hvad, der findes vel indædte modstandere af alt. Men du er selvfølgelig også den første, der lukker totalt for el-forsyningen og varmeforsyningen til din bolig, ikke?

Peter Høivang

Jeg troede den største hindring var, at vi kun får strøm som vinden blæser.

Som det ser ud nu, så er der så mange vindmøller, at mange vindmøller stopper med,at producere når det blæser.
Det koster simpelthen penge, at komme af med strømmen.

Automat-reaktioner fra vindmølleindustrien. Hvorfor går man ikke i tænkeboksen og udvikler platforme til møllerne, som gør at fx fiskeri kan fortsætte kystnært og med mindre fartøjer. Fisk er ligesom børn: De ser på de ændrede forhold og tilpasser sig. Hvis man i forbindelse med oprettelsen af havvindmølleparkerne krævede at der har sikker plads i nærheden af/omkring møllerne til at små både kunne fiske de fladfisk mv. som finder sikkerhed ved kunstige gydepladser mv.
Vi kunne så få et opgør med fiskekongerne og måske endda skabe en turistattraktion eller 2. Fisk-selv fra kutter og fiskeauktion på stranden.

Automat-reaktioner fra vindmølleindustrien. Hvorfor går man ikke i tænkeboksen og udvikler platforme til møllerne, som gør at fx fiskeri kan fortsætte kystnært og med mindre fartøjer. Fisk er ligesom børn: De ser på de ændrede forhold og tilpasser sig. Hvis man i forbindelse med oprettelsen af havvindmølleparkerne krævede at der har sikker plads i nærheden af/omkring møllerne til at små både kunne fiske de fladfisk mv. som finder sikkerhed ved kunstige gydepladser mv.
Vi kunne så få et opgør med fiskekongerne og måske endda skabe en turistattraktion eller 2. Fisk-selv fra kutter og fiskeauktion på stranden.

Maia Aarskov

Vindmøller, vindmøller vindmøller. Så vidt jeg ved, larmer de, de er ikke det kønneste, jeg ved og talløse trækfugle bliver smadret af dem, når de kommer flyvende. Ikke EEN nævner de nye tagbelægninger, som ligner tagsten - der er forskellige udformninger - men de ér solceller. Ikke de hæslige, blå firkanter, som skæmmer ethvert tag. Forlang sådan nogen på ALT nybyggeri og renoveringer. Det hverken larmer eller ser herrens ud. Og det ER opfundet. De skulle endda være mere holdbare end tegl.

Niels Østergård

Maia Aarskov,
Du glemmer at fortælle at støjen fra vindmøller giver cancer. Det siger Vestens store åndelige leder ihvertfald (Trump).

Niels Østergård

PS, men det stabile geni giver da også udtryk for faren for fuglene.
Vindmøllerne er simpelthen i gang med at udrydde den amerikanske ørn.

Palle Pendul

Om fugle og vindmøller:

De amerikanske myndigheder skønner, at mellem 140.000 og 500.000 fugle omkommer ved mødet med vindmøller om året. Det er mange.

Det kan sammenlignes med mellem 8 og 57 millioner fugle, som rammer el ledninger. Det er flere.

Amerikanske katte menes at dræbe mellem 1,4 og 3,7 milliarder fugle om året.