Læsetid: 4 min.

Vismænd giver grønt lys til at hæve arveskat

Det danske system for kapitalindkomster er kompliceret og præget af mange forskellige satser og systemer. Ifølge de økonomiske vismænd bør skattesatsen være forholdsvis ensartet på forskellige typer indkomst, og det betyder, at arvebeskatningen og boligskatterne med fordel kan hæves, hvis en kommende regering vil øge skatteindtægterne
Overvismand Michael Svarer præsenterede tirsdag vismandsrapporten, der blandt andet giver grønt lys til at øge skatten på arv.

Overvismand Michael Svarer præsenterede tirsdag vismandsrapporten, der blandt andet giver grønt lys til at øge skatten på arv.

Mathias Løvgreen Bojesen

19. juni 2019

At øge beskatningen af arv er en fordel frem for beskatning af anden form for kapitalindkomst, da det ikke forvrider i samme grad. Det konkluderer Det Økonomiske Råd i deres seneste såkaldte vismandsrapport, der udkom tirsdag.

I rapporten gennemgår vismændene det komplicerede danske skattesystem for kapitalindkomster, der har mange forskellige former og niveauer.

En overordnet ambition for vismændene i rapporten er at fokusere på de steder, hvor der er store forskelle i beskatningen af forskellige former for indkomst.

Er der for stor forskel i beskatning på f.eks. en vis type kapitalindkomst – som aktier eller bolig – og indkomsten på arbejde, kan selve skattesystemets indretning påvirke borgerne uhensigtsmæssigt.

Ifølge vismændene er en ensartet beskatning af kapitalindkomst at foretrække, da man dermed undgår, at skatterne forvrider borgernes beslutning for meget, og her er den relativt lave danske arvebeskatning en af problematikkerne, der bliver gennemgået.

Om arvebeskatning er forvridende afhænger af, om den, der sparer op, gør det bevidst for at tilgodese sine arvinger, eller om det mere sker som en opsparing til egen alderdom, som så ender med at tilfalde arvingerne, da pengene ikke bliver brugt.

Empiriske studier tyder ifølge vismændene på, at det sidste ofte er tilfældet, og derfor er en beskatning af arv at foretrække frem for andre former for beskatning af kapitalindkomst, lyder det fra Michael Svarer, der er formand for Det Økonomiske Råd og professor i økonomi på Aarhus Universitet.

»Der er noget, der tyder på, at den er mindre forvridende end andre kapitalindkomstskatter, hvilket så taler for, at den ikke skal være lavere end dem,« siger han.

Endnu en skævhed

Inden for selve arveskatteområdet har den tidligere regering i 2016 introduceret endnu en skævhed, da de indførte en særligt lav arveafgift på fem procent på overdragelser af familieejede virksomheder. Det betyder for det første, at der kommer en skattemæssig fordel af at lade arven indgå i virksomheden.

»Det er uhensigtsmæssigt, og derfor bør den sættes op på 15 procent, så det ikke giver anledning til skattetænkning,« siger Michael Svarer.

Den særligt lave arveafgift har været omstridt og både Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten har tidligere meldt ud, at de ønsker at afskaffe den.

Det får de i rapporten opbakning til fra Det Økonomiske Råd blandt andet med henvisning til empiriske studier, der tyder på, at familieoverdragede virksomheder har lavere indtjening og er dårligere ledet efter en overdragelse.

Den lave arveafgift på disse særlige typer overdragelse tilskynder altså til en type adfærd, der ikke ser ud til at være den økonomisk set mest optimale.

Et andet område, hvor vismændene påpeger en skævhed, er i forhold til ejendomsværdiskat, der også er markant lavere end de andre beskatninger af kapitalindkomst på f.eks. aktier.

De lave boligskatter kan ifølge vismændene betyde, at folk placerer deres kapital i boliger frem for andre steder, hvor en investering måske ville gøre mere samfundsmæssigt gavn.

»Boligbeskatning er meget lavt i forhold til andre typer indkomstskat. Så der er en mulighed for at hente skatteprovenu, som vil reducere skævheder i skattesystemet,« siger Michael Svarer, der dog ikke anbefaler, at en regering har det som finansieringskilde i 2020.

»Der er det forbehold, at for at indkræve boligskatterne så skal man have et system, der fungerer. Så første skridt er at få systemet for ejendomsværdiskatter til at fungere og få implementeret den seneste boligskatteaftale, før man eventuelt gør noget,« siger han.

Vismænd følger politiske vinde

Cheføkonom i den liberale tænketank CEPOS Mads Lundby Hansen har læst vismandsrapporten, og han undrer sig først og fremmest over, at vismændene ikke anbefaler en reduktion af aktiebeskatningen.

»Det er muligt, at vismændene følger de politiske vinde. Det kan være en begrundelse for det her. For den rene økonomiske analyse med fokus på vækst vil pege på, at kapitalskatter skal være så lave som muligt,« siger han.

»Jeg har svært ved at se andet end vismændenes hensyn til ulighed og fordeling som begrundelse for, at man ikke anbefaler at sænke aktieskatten.«

Mads Lundby Hansen er enig med vismændene i, at det er gavnligt, hvis der ikke er for stor afstand mellem beskatningen af de forskellige former for kapitalindkomst, men i stedet for at hæve f.eks. ejendomsværdiskatterne eller arveskatten til et niveau, der svarer til de andre former for kapitalindkomst, burde man hellere argumentere for at få de andre kapitalindkomstskatter ned på niveau med ejendomsværdiskatten, siger han.

Fradrag til virksomheder

Et tredje forslag fra vismændene er det såkaldte ACE-fradrag, der tidligere har været foreslået af Venstre-regeringen, men som dengang blev skudt til hjørne.

Fradraget giver virksomheder øget incitament til at investere i f.eks. kapitalapparat med penge fra egenkapitalen i stedet for ved gældsoptagelse, og dermed er det håbet, at man kan øge investeringerne uden samtidigt at mindske robustheden.

Ulempen er blandt andet, at det gør skattesystemet mere kompliceret end f.eks. bare en sænkning af selskabsskatten og risikerer at føre til skattetænkning, påpeger Mads Lundby Hansen.

»Jeg synes, man skal teste det af, for det koster kun 1,5 mia. kroner på de offentlige finanser, og det er peanuts. Det har nogle ulemper i forhold til administrationen, og så må man efterfølgende se, om det fører til for meget omgåelse og kreativ skattetænkning,« siger han.

De Radikales skatteordfører, Andreas Steenberg, er enig med vismændene i, at det giver mening at øge beskatningen af arv, men han er mere afventende over for forslaget om det såkaldte ACE-fradrag.

»Vi har ikke taget stilling til ACE-fradraget, og jeg vil ikke binde mig på at være enten for eller imod, før jeg har sat mig mere ind i, hvad effekterne vil være, og hvad det vil koste. Men generelt synes vi jo, det er interessant, hvis man kan få virksomheder til at investere mere i Danmark end i andre lande og investere i ny teknologi, som kan sørge for at bibeholde job i Danmark,« siger han.

Det var skammeligt – og økonomisk uforsvarligt – at VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i 2017 gav efter for en rigmandslobbykampagne og lempede afgiften på virksomhedsoverdragelser i familien. Det må nyt flertal gøre om
Læs også
Formuekoncentrationen stiger i øjeblikket i en grad, der minder om 1800-tallet, hvor rigdom snarere var noget, man arvede, end noget man tjente. Allerede det liberale ikon Adam Smith påpegede, at det er umuligt at forsvare den udvikling moralsk. Regeringen burde sætte arveafgiften op, ikke ned
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Wieth
Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rolf Andersen

Det var dog en fornuftig 'vismand' :)

Thomas Bindesbøll, Michael Christensen, nils valla, Katrine Damm, Kim Houmøller og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Det var dog endnu en ufornuftigt ceposmand

Michael Christensen, Minna Rasmussen, Katrine Damm, Søren Andersen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Og så nævnte de i samme åndedrag at beskatning og administrative byrder for små til mellemstore virksomheder skulle lettes.

Claus Nielsen, Peter Knap og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De seneste visdomskilder forudser at den almindelige arbejder bliver overflødig.
Derfor er arbejdsudbuddet så interessant.
Lønarbejderen skal presses så arbejdsgiveren har frie hænder uden at forhøje lønnen.

Minna Rasmussen, Katrine Damm og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Udlægningen i dagens DR Tv-avis af vismændenes opfattelse af regeringen økonomiske muligheder, set i lyset af fremskrivningen af befolkningen ændrede sammensætning, - flere ældre, færre unge på arbejdsmarkedet osv., med de politiske ønsker om mere velfærd, miljø osv., at der faktisk intet råderum var i den nuværende situation.

Her undrer jeg mig først og fremmest over rapporten kommer lige nu, hvor en ny regering er ved at se dagens lys, og ikke tidligere da V regeringen ville bruge 70 mia. på velfærd, og vismændene var tavse.

Tidligere har de også været ganske tavse i forbindelse med V regerings dannelse i 2015, og hvor der først nærmest ingen penge eller råderum var efter HTS regeringen, og der kort efter overtagelsen af regeringsmagten pludselig i følge Kristian Jensen var "fantasilliarder", som vikender fra Anders And bladene, hvor Onkel Joakim har en pengetank med "fantasilliarder", dem havde den "kære " Kristian Jensen hentet ud af den blå luft, og kaldte dem "dynamiske effekter" uden vi hørte noget fra vismændene, - så mon ikke der findes lige så mange "fantasilliarder" og muligheder for den kommende S regering.

Vismændene er måske ikke helt så uvildige, som de helst vil have vi skal tro!?

Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Niels Vest-Hansen, Torben Skov, Holger Madsen, Minna Rasmussen, Ib Gram-Jensen, Claus Nielsen, Katrine Damm, Peter Knap, Steen K Petersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Espen Bøgh - du har fat i noget. Vismandsrapporterne udkommer 2 gange årligt - i December og Maj. Så de burde ha, udgivet deres rapport midt i valgkampen - det er ikke vismændene der udskriver valget - så LLR vidste, at der ville komme en rapport - hvorfor kom den først i midten af juni?

Det viser dog vurderingen af råderummet - som LLR lovede 69 mia. kr til velfærd af - er mere drømme en fakta.

Eva Schwanenflügel, Minna Rasmussen, Claus Nielsen, Katrine Damm, Peter Knap og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Hvad med en gen skat? Det er helt forkert at "Kasper Schmeichel" skattefrit arver sin fars talent.
Og at Ida Auken arver sin families netværk i politik.
Kan i se ironien?
Konsekvensen af højere arveafgift er at rigtige rige skal finde nye selskabskonstruktioner, så ejerstrukturen bliver en fond sikkert i et et skattely som f.eks. Irland eller Luxembourg.
Danske godser og firmaer vil blive solgt til kapitalfonde som kan skatteoptimere.
Den der kommer til at betale - igen - bliver middelklassen.

Jørgen M. Mollerup, Leo Nygaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Den opsparing jeg har gjort er dedikeret mine børn, hvorfor skulle jeg ellers spare op i stedet for at leve i sus og dus i udlandet. Det er ikke min folkepension som holder mig i live, men henlæggelser til uforudsete udgifter. Vismænd må høre under den kategori af konsulenter som skal spares væk.

Ole Rasmussen

I øvrigt må vi konstatere, at økonomien er ved at skride for selv en fastholdelse af velfærd, men hvad er velfærd egentlig. Det er i realiteten en floskel, hvis ikke det defineres. Og fattige børn! Jeg var vist selv en af dem i 50'erne. Derfor jeg måske ikke lever af gæld.

Leo Nygaard, Michael Friis og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er alene udtryk for magtudøvelse, når lovgiver gør indhug i formuer. Formue er skabt af allerede beskattet indkomst og skal derfor være udenfor statens rækkevidde. Overfører man formue fra en person til en anden, f.eks. ved arv, skabes der ingen ny indkomst. Det er at sidestille med, at man overfører et beløb fra en bankkonto til en anden - det skaber heller ikke ny ubeskattet indkomst. Formuebeskatning af enhver art, er intet andet end ekspropriation.

Desuden er formue- og arveskat i erhvervsmæssig sammenhæng, direkte kontraproduktiv. Samfundet får meget mere ud af, at værdierne bliver i virksomhederne hvor de vil yngle og skabe større beskatningsgrundlag.

Per Torbensen, Søren Knudsen, Jørgen M. Mollerup og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Første gang, jeg hørte om arveafgiften virkninger, var fra en landmandsfamilie, som måtte gældsætte sig for at kunne betale afgiften.
Driften kunne nemlig ikke betale omkostningerne og afgiften gjorde det bare værre.
De opgav generationsskiftet og solgte den fædrene gård til en storbonde.

Vismanden burde skifte erhverv til politiker.

Per Torbensen, Søren Knudsen, Jørgen M. Mollerup og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Det er klædeligt, at der endelig kommer forkus på arvebeskatningen. Den er vores vigtigste våben i kampen imod et nyt økonomisk aristokrati, der ovenikøbet sætter sig på vores demokratiske institutioner.

Som altid importerer vi vore dårligdomme fra USA dog med et par årtiers forsinkelse og sporene skræmmer.

I de seneste mange år er der sket en koncentration af formuerne i Danmark på ganske få hænder. Overklassen har scoret næste hele væksten i de sidste par årtier imens den øvrige befolkning i bedste fald har stået stille.

Det primære værktøj har været en sænkning af de arbejdsfrie indtægter og det faktum, at det primært er de rige, som kan lave disse indtægter i stort omfang.

En lav arveafgift gør, at denne fordeling fortsætter til næste generation, hvor legen gentages og der akumuleres yderligere kapital.

Vi kan se, hvordan denne mekanisme er ved, at flå USA fra hinanden og, hvor overklassen fuldstændigt har korrumperet det polistiske system.

Arveafgiften er det stærkeste værktøj til social udligning og en fastholdelse af samfundets sammenhængskraft.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Steen K Petersen og Malte Ramskov anbefalede denne kommentar
Malte Ramskov

Jeg er meget enig John Rohde men mener at topskat er et bedre og mere effektivt redksab end arveafgift.
Men de er begge kritisk nødvendige og i dag ikke bare alt for lave, men så latterligt lave at det nærmest må opfattes som en fornærmelse.
Bunden er for høj og toppen alt, alt for lav.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

En rigtig VISmand som siger,
"Det er absurd og unødvendigt, at et rigt land som Danmark konstant skærer ned på sygehuse, skoler, ældrepleje og andre velfærdsområder, mener Christen Sørensen, professor i økonomi og tidligere økonomisk overvismand.

Danmark har en super stærk økonomi. Vi kan sagtens finansiere en ordentlig offentlig sektor.
Christen Sørensen, økonom

Han opfordrer den nye regering til at vælge en helt anden økonomisk kurs end de sidste mange års nedskæringspolitik og sikre massive investeringer i velfærd og klimaløsninger"

Se det er en VISmand

Se mere på arbejderen.dk

John Rohde Jensen

Problemet med topskatten er, at ingen af de rige betaler topskat. Topskatten rammer ikke aktier, optioner, værdipapirer etc.

Topskatten rammer de veluddannede med de høje lønninger, men overklassen sniger sig bekvemt udenom da de får hovedparten af pengene på andre og lavere beskattede måder.

Warren Buffett er berømt for, at sige, at 'hans trækprocent er lavere end hans rengøringskones trækprocent'. Derfor er arveafgiften så vigtig.

Eva Schwanenflügel, Henrik Rasmussen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Malte Ramskov

Arver man små 300.000, skal man betale præcis samme procentvise afgift som en person der arver 300 millioner - 15%.
At dette kan lade sig gøre i et land som Danmark, beviser hvor dybt den politiske korruption har inficeret Danmark.
Der findes intet gyldigt objektivt argument for denne absurde afgift, alligevel vil langt de fleste partier i folketinget ikke ændre en tøddel.
De er købt og betalt - der findes ikke andre forklaringer.

Husk nu, at arv ikke kun er kontanter. Det kan være en virksomhed i drift.
Bedre, at medarbejderne får en god løn frem for at fodre statskassen.
Gælder også selskabsskat, hvor pengene burde blive i firmaet.
Noget andet, hvis pengene trækkes ud af firmaet.

Michael Friis.

Schmeichels talent tilhører Schmeichel.
De danske kroner og ører tilhører den danske stat.

Når fonde, familier samler store summer til sig, udeholdes disse summer fra at cirkulere i det danske samfund, med beskatning undervejs hver gang pengene skifter hænder.

Ole Rasmussen.

Jeg og konen har også i sinde efterlade penge og hus til vores børn, så de får en mulighed for at etablerer sig.
Men der findes andre og ublu størrelser af pengeposer derude, der nødt til at være bedre styr på hvis samfundet skal bestå, så ikke alle pengene i sidste ende havner i samme kasse ligesom i et spil Matador.
Ingen har glæde af et sådan scenar. Hvis folk ingen penge har kan de jo heller ikke være kunder hos virksomhederne.

Michael Friis

Malte Ramskov, en formue er bl.a. bygget op af indkomst eller kapitalafkast, der er betalt skat af.
Og når pengene bruges så betales moms og afgifter.
Nuvel man betaler ikke skat af fortjeneste i forb m evt køb og salg af sin privat bolig. Dog er der store løbende boligafgifter.
Lad os antage, at alle skal betale hele deres formue til staten når man dør. (100 pct skat). Hvilke konsekvenser vil det få?
Jeg tror, der vil være meget forskellige reaktioner (I Danmark er der omkring 100.000, der har samlede værdier over 10 mill, de fleste pga stigning i boligpriser).
Ejendomspriserne vil falde betydligt, da der pludseligt skal udreddes mange penge.
Mange vil sikkert leve livet videre uændret.
Andre vil stoppe med at arbejde (ligesom hvis man får en alvorlig sygdom) og bruge pengene fremfor skattefar tager dem.
Nogle vil give deres penge væk.
Nogle vil lede efter smuthuller. Jeg tænker, at ægteskab er et oplagt smuthul eller fraflytning.
Hvad er målet for et land som Danmark og landets kommuner? Jeg tror, det er stigende velstand for landet og borgerne samt dygtige, flittige, raske og lykkelige indbyggere.
Artiklen skriver "derfor er en beskatning af arv at foretrække frem for andre former for beskatning af kapitalindkomst" men overraskende fremgår det ikke hvorledes skatten på kapitalindkomst skal reduceres.
Der står "Boligbeskatning er meget lavt i forhold til andre typer indkomstskat" ja jo. Men lav i forhold til andre EU lande? I flg Cepos "Skatteprovenuet fra boligskatter udgør 2,0 pct. af BNP i Danmark i 2014. ... Kun 3 andre lande har et større provenu fra boligbeskatning blandt ..."

Steen K Petersen

Vi orker ikke pseudoargumenter fra Cepos, de giver kun en meget lille indsigt for mange af os, men kan se det er dem du hælder til Hr. Friss, det forklare rigtigt meget.

Michael Friis

Steen K Petersen. Hvem er "vi" ? Bruger du kun udvalgte kilder?
Jeg brugte Cepos' tal, da det var fra 2017.
Der er tilsvarende historier fra Berlingske 2015 og Børsen 2003

Malte Ramskov.
Jeg er ikke uenig, men du skriver:
"De er købt og betalt, der findes ingen anden forklaring".

Jeg tror der findes en større forklaring.
Vi mennesker har nok i os selv og er 100% fokuseret på os selv og mængden af penge og velstand vi personligt kan skrabe sammen.
Vi ser ikke det større billed; forudsætningen for vi kan skrabe sammen er, der er en stat med penge vi kan skrabe fra.
Generelt set set er staten, fællesskabet, noget vi prioriterer i anden række efter selvet, som om vi ikke helt forstår, staten er den have "planterne" gror og avles fra.
Når haven tilbagestår uden muld bliver der intet, nogen som helst kan høste noget som helst fra.

Vi er inde på grundlæggende ting, så som måden vi opdrager vores børn på og bevidstheden om hvad vi giver videre som samfund til næste generationer.

Første hurdle på vejen er få politikerne til ikke at politisere over hvad slags uddannelser de unge skal tage, da det er en indblanding i folks liv med kortsigtet holdbarhed. Ensretning står i modsætning til diversiteten, som jo gerne åbner flest mulige døre og giver største frihed til den enkelte i sidste ende.

Det kunne også trækkes sammen ti, større ydmyghed overfor staten og ikke se staten/skattefar som en der tager ting fra en, men sår på ny, så også man kan få mad i morgen.

Steen K Petersen

Nils, dit udsagn om vi alle er 100% fokuseret på os selv, egoistiske hver som en, er jeg langt fra enig i. Har heldigvis få i omgangskredsen, de findes, men det er ikke uden at prøve, at omvende dem. Det kræver til tiden konflikter, men de er nødvendige, fordi vi er afhænglig af hinanden, ellers vil vores hverdag ikke fungere.

Et hurtigt historisk tilbage blik, viser os masser af mennesker, der er altruistiske, det er dem vi kan takke vores overvejende gode liv, vi lever i dag.

Aldrig regler uden undtagelser. (ha-ha)
Det var nu heller ikke ment som nogen bebrejdelse, blot en konstatering.
I fleste tilfælde er vores individualistiske måde at leve på jo noget vi er opdraget til.
Vi gør som vores forældre, kendisser og som politikerne tilrettelægger samfundet for os.
Og nok ikke mange tillægger det nogen bevidsthed.

Ole Rasmussen

Niels Valla. Jeg er i udgangspunktet enig i det du skriver. Nu er det sådan, at jeg gennem livet har betalt alting kontant. Mine biler gennem tiden, ja alt. Jeg har dog en bolig med et mindre lån. Det er jo fordi jeg i et langt liv har sat tæring efter næring. I dag betyder det jeg må nøjes med en folkepension. Ikke desto mindre siger Mette Frederiksen, at jeg er rig, og derfor skal jeg ikke betale 15%, men 42% eller mere i arveafgift. I dag hørte jeg en debat fra det virkelige liv ude i landets svømmehaller. Mænd havde ingen adgang, på samme måde som i Pubberne da jeg var ung. Kvinder ikke adgang stod der. For at få flere muslimske piger til at svømme, så har nogle undervisere indført særrettigheder, som gør mænd ikke har adgang, for det er vigtigere pigerne svømmer end de lader sig integrere. Om de gør selv en bjørnetjeneste, det handlede debatten ikke om, den handlede om det rimelige i at praktisere ens rettigheder forskelligt. Det ser vi nu ske på pensionsområdet eller med prisen på tobak. Svømning kan man gøre til et obligatorisk eksamensfag, så er den pot ude, og på tobaksområdet har man forladt tanken. Det har man så ikke omkring arveafgiften, men et samfund kan ikke fungere, hvis rettigheder er bestemt af en sagsbehandler. Så denne forskelsbehandling af borgere går langt videre end man lige skulle tro, da man fratager folk deres eksistensgrund for at tilgodese andre. Så det kræver en mere grundlæggende diskussion om hvad er velfærd, og hvordan kan den finansieres i fremtiden, hvor uligheden synes at vokse.

Jan Andersen

Det er normalt en ny Finansministers job at gå ind i det aller-helligste, for at læse i te brevene, og derefter proklamere for den undrende befolkning, at der ikke er nogle penge, og at Danmark er nødt til at skære ned - i bunden af samfundet selvfølgeligt. Men hvis vi læser DR.dk nyhederne, er der hele to artikler, som kommer fra de liberale top-økonomer. Begge artikler siger at der ikke er nogle penge.

"Nye tal: Kassen er tom, før rødt flertal har sat penge af til mere velfærd" og "Vismænd nedjusterer vækstskøn: Sløje tal blandt handelsvenner presser dansk økonomi".

Artiklerne er udsendt med en fantastisk timing; midt i regeringsforhandlingerne, som skulle give underklassen bare en flig økonomisk forbedring. Jeg nægter at tro at det er en tilfældighed. Vi er så vandt til, at der udsendes omfattende propaganda før hver EU-afstemning, at vi er immune overfor det efterhånden. Der er tusinde af milliarder i Danmark, alt andet er løgn og propaganda, ingen tror længere på det fup.

Uligheden skal reduceres og fattigdommen skal fjernes, og det skal ske før almuen går ud på gaden. Vi venter ikke længere på at liberale top-økonomer fatter det.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/nye-tal-kassen-er-tom-foer-roedt-flertal...

https://www.dr.dk/nyheder/penge/vismaend-nedjusterer-vaekstskoen-sloeje-...

Nils Bøjden

"Det i den rigtige ende at lette på skatten.
"

Enig. Og hvis man så samtidigt beholder kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen bliver motivationen for at fine arbejde markant større.

Win-Win-Win-Win

Malte Ramskov

@Nils Valla,
Jeg er heller ikke uenig, og det er selvfølgelig et forsimplet billede.
Men jeg må dog fastholde, at den generelle afvikling af det progressive afgift- og beskatningssystem, gennem de sidste 30 år, samt fx den målrettede deregulering af de finansielle markeder i samme periode, ikke alene kan forstås som produkt af normal politik.

Det er et seriøst problem for den demokratiske kultur og beslutningsproces, at kapital og resurser er så skævt fordelt. Det giver de dominerende parter nogle helt vanvittige fordele.

nils valla, Steen K Petersen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"gennem de sidste 30 år, samt fx den målrettede deregulering af de finansielle markeder i samme periode, ikke alene kan forstås som produkt af normal politik."

Jo. Der er hvad alle beder om. Skat på forbrug fremfor løn eller virksomheder.

Og du har helt ret i at dereguleringen af de amerikanske markeder for finansielle ydelser , særligt Clintons derugelering af freddie mac og fannie mae hvor de blev sluppet løs med Glass–Steagall var idiotisk

Olav Bo Hessellund

Begrebet "det økonomiske råderum" fremføres af alle partier som et dogme, selvom det er et elastikbegreb. Som Jan Andersen skriver har Danmark masser af penge, men gennem Finanspagten og EUs Vækst- og Stabilitetspagt har skiftende regeringer siden Helle Thorning forpligtet os til at føre en tysk inspireret, borgerlig økonomisk sparepolitik, implementeret i form af Budgetloven. Loven sætter snævre grænser for statsunderskuddets størrelse. Men statsunderskuddet er ikke noget problem for Danmark. Statsunderskuddet handler for størstedelens vedkommende om, hvad vi skylder hinanden herhjemme.

Betalingsbalanceoverskkuddet derimod er et reelt udtryk for hvor velhavende, vi er. Og her har overskuddet de seneste fem år været på mere end 100 milliarder kr. årligt. Alligevel har danske regeringer, uanset om statsministeren hedder Lars Løkke eller Helle Thorning, ført en økonomisk nedskæringspolitik som om, vi var et fattigt land og ført en hårdhændet sparekniv på sundhed, uddannelse, ældreomsorg, handicappede m.m.

Tidl. overvismand og professor Christen Sørensen forsøgte under valgkampen som opstillet for socialdemokraterne at italesætte emnet, dog uden held. Sammen med tidl. departementschef Jørgen Rosted skrev han sidste år bogen "Fundamentet under EU vakler". I bogen redegøres for, hvordan finanspagten i stedet for at løse problemer tværtimod forværrer kriser og arbejdsløshed og forvrider velfærdsudviklingen i EU-landene til fordel for Nordeuropa, ikke mindst Tyskland.

Bogen er blevet tiet i hjel i de landsdækkende medier, herunder Information. Budgetlovens konsekvenser for dansk politik er åbenbart et tabubelagt emne i medierne, for dens negative virkninger på dansk politik omtales stort set aldrig, heller ikke i den netop overståede valgkamp. I denne artikel sammenfatter C.S. sit synspunkt på EUs fejlagtige økonomiske politik.
https://arbejderen.dk/indland/økonomiprofessor-opfordrer-til-brud-med-sparepolitik

Tue Romanow, nils valla, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar

"https://arbejderen.dk/indland/økonomiprofessor-opfordrer-til-brud-med-sparepolitik"

Nemlig. Man kan spare sig fattig.
Vil man have flere penge til rådighed, må man sætte gang i økonomien.
At spare er det stik modsatte og fører til stik modsatte konsekvenser..