Læsetid: 8 min.

Her er ægteparret, der sprænger bomber under den danske udlændingepolitik

Danmark har på få år fået flere markante nederlag ved EU-Domstolen, hvor dansk lovgivning er blevet underkendt. Bag to af de principielle sager på udlændingeområdet er et advokatægtepar, der ifølge eget udsagn gør det af kærlighed til EU-retten. »Hvis der er klimatosser, er der også EU-retstosser. Og sådan nogle er vi,« siger de
»Vi arbejder sammen om mange sager. Vi er så privilegerede, at grænsen mellem arbejde og fritid ikke er så skarp hos os. Vi elsker vores fag, også selv om familie og venner griner af, at vi snakker om sager på sengekanten,« lyder det fra advokatægteparret Thomas Ryhl og Charlotte Friis Bach Ryhl, der har ført den sag, der blev afgjort af EU-Domstolen onsdag, hvor Danmarks afvisning af et tyrkisk ægtepars familiesammenføring blev underkendt.

»Vi arbejder sammen om mange sager. Vi er så privilegerede, at grænsen mellem arbejde og fritid ikke er så skarp hos os. Vi elsker vores fag, også selv om familie og venner griner af, at vi snakker om sager på sengekanten,« lyder det fra advokatægteparret Thomas Ryhl og Charlotte Friis Bach Ryhl, der har ført den sag, der blev afgjort af EU-Domstolen onsdag, hvor Danmarks afvisning af et tyrkisk ægtepars familiesammenføring blev underkendt.

Privatfoto

12. juli 2019

To gange på få år har Danmark lidt markante nederlag ved EU-Domstolen i sager om den danske udlændingepolitik.

I 2016 førte den såkaldte Genc-sag til, at den danske lov om børnefamiliesammenføring blev ændret, og at Udlændingestyrelsen måtte kontakte en række familier i tidligere afgjorte sager med henblik på at genoptage deres sager.

Onsdag var det så det danske tilknytningskrav – en af de mest omdiskuterede dele af dansk udlændingepolitik de seneste 20 år – som blev underkendt. Tilknytningskravet, som blev afskaffet i 2018, blev af domstolen erklæret for uegnet til at opnå sit formål om at sikre integrationen i Danmark. Samtidig kaldte domstolen det for både upræcist og diffust til at leve op til borgernes retssikkerhed – og det var i begge tilfælde i strid med en særlig aftale mellem EU og Tyrkiet, der har fungeret siden 1963.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Ove Nissen
  • ingemaje lange
  • Ib Gram-Jensen
  • Alvin Jensen
  • Dorte Schmidt-Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ole Frank
  • Thomas Tanghus
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Carsten Mortensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Ethelfeld
  • Tommy Clausen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Torben Lindegaard
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Steen K Petersen
Erik Karlsen, Ove Nissen, ingemaje lange, Ib Gram-Jensen, Alvin Jensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Thomas Tanghus, Klaus Lundahl Engelholt, Gert Romme, David Zennaro, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Torben Ethelfeld, Tommy Clausen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Lindegaard, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er godt vi har nogle vagthunde, så retsprincipperne ikke køres fuldstændig over

Ib Gram-Jensen, Britta Hansen, Karsten Aaen, Erik Winberg, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Carsten Nørgaard, Michael Friis, Alvin Jensen, Dorte Schmidt-Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Elise Berg, Werner Gass, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Josephine Kaldan, Hans Larsen, Rolf Andersen, Gert Romme, David Zennaro, Rikke Nielsen, Birte Pedersen, Ete Forchhammer , Carsten Mortensen, Arne Lund, Søs Jensen, Tommy Clausen, Ole Henriksen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Lindegaard og Niels Hebsgaard anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Med lov skal land bygges, når de beror på gode sæder og skikke! Men det er tilsyneladende svært overskueligt for de ansvarlige. Er vi i EU på vej mod retsløshed, nu hvor overskueligheden er i skred: "- sprænge en bombe: associeringsaftalen med Tyrkiet" var tilsyneladende "glemt"? Har vi "glemt" andet?

Karsten Aaen, Ole Frank, Elise Berg, Werner Gass, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Endnu et søm i EU´s kiste!

Det bør være Danmark der suverænt bestemmer hvem der lukkes ind i vores land, ikke EU.

Jan Kauffmann, Ole jakob Dueholm Bech og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Peter Hansen
Det bør vel i retssamfund være de konventioner vores politikere underskriver, der skal afgøre, hvordan tvister skal behandles. Eller mener du, at det er den til enhver tid siddende minister, der skal afgøre, hvad der skal være gældende ret?

I øvrigt gør artiklen på udmærket måde opmærksom på, at almindelige borgere ingen jordisk chance har mod statens advokat med ubegrænsede midler.

charlotte keck, Jesper Sano Højdal, Palle Bendsen, Britta Hansen, Karsten Aaen, Erik Karlsen, Carsten Wienholtz, Carsten Munk, Ib Gram-Jensen, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Werner Gass, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Rolf Andersen, René Arestrup, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer , Carsten Mortensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Kunne være nyttigt med en samlet fremstilling af alle de tilfælde/sager, hvor Støjbergs (og Løkkes) villighed til at løbe en procesrisiko, har været afgørende for den førte integrations- og asylpolitik.
Desværre var der ingen, der tog hende på ordet mens hun sad som minister, men nu kommer sagerne væltende. Om det får konsekvenser for hendes valgbarhed, er dog mere en tvivlsomt - selvom hun har gjort sit til at bringe DK i vanry. Kom ikke og sig, at det ikke betaler sig at overtræde love, bestemmelser og konventioner - 28.000 personlige stemmer blev det til - tre gange så mange som ikke-strammeren Kr. Jensen.
Dansk værdier - my foot!

Karsten Aaen, Erik Karlsen, Carsten Wienholtz, Carsten Munk, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Elise Berg, Werner Gass, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Rolf Andersen, Anders Skot-Hansen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Såfremt man som fhv Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg arbejder med indbygget "procesrisiko" i loven, er man selv ude om at blive eftertrykkeligt underkendt ved EU- domstolen.
Det er det, der populært sagt kaldes ris til egen røv.
Makværk er makværk.

Jesper Sano Højdal, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Carsten Nørgaard, Alvin Jensen, Ole Frank, Elise Berg, Werner Gass, Karsten Lundsby, Hans Larsen, Rolf Andersen, Gert Romme, Vivi Rindom og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Nu er det rettet fra springer til sprænger i overskriften på nettet. Men i papiravisen "springer" fejlen stadig i øjnene.

Morten Sørensen, Jan Damskier, Jens Christensen, Steen Sohn, Ove Nissen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er ikke et søm i EUs ligkiste.
Tværtimod er det et vidnesbyrd om en retsfilosofi, der hæver sig over autoritært bigotteri og snæver nationalisme. Det er en filosofi, der tager individdet rettigheder alvorligt, uden skelen til øjeblikkelige politiske strømninger.
Det er en filosofi, som helt og uhildet bekender sig til de værdier, EU bygger på.
Og som vi i Danmark - så vidt jeg ved - bakker op om.
Ultimativt er det et spørgsmål om civilisation.
Så hurra for EU-retten og hurra for EU.

Britta Hansen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Erik Karlsen, Ole Henriksen, Carsten Wienholtz, Carsten Nørgaard, Carsten Munk, Rolf Andersen, Ib Gram-Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Werner Gass, Rikke Nielsen, Thomas Tanghus, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Det er efter min opfattelse ikke legalt, at overdrage danske domstoles eneret til den dømmende magt til overstatslige og mellemfolkelige domstole, som eksempelvis EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Med Grundlovens indførelse blev det stadfæstet, at den dømmende magt er hos domstolene og man kan vel gå ud fra, at der menes, de danske nationale domstole. Med indførelsen af § 20 i Grundloven af 1953 om suverænitetsafgivelse, er det derfor alene beføjelser der tilkommer rigets myndigheder, altså folketing og regering, der kan overlades til andre. Domstolenes suverænitet er jo garanteret i Grundlovens § 3 og kan kun ændres ved en grundlovsændring og det er aldrig sket.

Karsten Lundsby, Ole jakob Dueholm Bech og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Rolf Clausen

8000 par, er det så ikke ca 16000 ny statsborger på engang?, det virker lidt ud i hampen. Når man tænker på der ikke er krig i Tyrkiet og at det ikke er medlem af EU, det jo ikke fordi velstanden i tyrkiet er dårlig. jeg forstår simpelthen ikke argumentation, når det immigranter op i årene.

Karsten Aaen

Alle I, der er imod den her dom/kendelse fra EU-domstolen overset to væsentlige ting:

1) Det var en dansk domstol, Østre Landsret!, hvor sagen først var anlagt, der henviste den her sag til EU-domstolen! Altså er alt sket i fuld overensstemmelse med dansk ret, og sidenhen også international ret! Og fordi det er en dansk domstol, der henviste denne sag til EU-domstolen, bevarede de danske domstole deres uafhængighed også her...og bevarer, og har den stadigvæk.

2) Danskerne stemte JA til Amsterdam-traktaten i 1998! Dette JA betød, at vi, i visse tilfælde, bl.a. når det gælder arbejdskraftens frie bevægelighed har afgivet suverænitet! Og at vi, i visse tilfælde, tillader EU-domstolens kendelse at have retsvirkning i DK, især når det gælder arbejdskraftens frie bevægelighed må accepterere, at EUs regler får forud for nationale regler. (og desuden er EMRK indoptaget i dansk lov! så alene derfor har Menneskerettighedsdomstolens kendelser/domme retsvirkning og er gyldige juridisk i DK).

Og den her sag handler just om en tyrkisk indvandrer, der har lovligt ophold her i landet, har fire børn her i landet, og i 2009-2010 gerne ville have sin tyrkiske kone til landet; her går EU-domstolen så ind og siger, at det er en aftale med EF/EU og Tyrkiet fra 1963 (og 1980) om tyrkiske arbejdstageres rettigheder i EU-lande, herunder DK; denne aftale handler om tyrkere, under visse betingelser (lovligt ophold og arbejde) har næsten de samme rettigheder som folk fra EU-lande, f.eks. folk fra Frankrig, Ungarn, eller Grækenland, bl.a. har de ret til familiesammenføring med deres mænd/koner her i DK.
Fordi en aftale er en aftale er aftale.

Alle synes også at have glemt, at vel har EU-domstolen sagt, at det ikke i sig selv kan være en hindring for god integration i DK (eller et andet EU-land), at man kommer fra Tyrkiet, men EU-domstolen har også sagt, i kendelsen/dommen, at DK som stat gerne må stille krav om, at man skal gå i sprogskole, deltage i praktik, mm. og mv. for at sikre et en god integration...

Karsten Lundsby, Ole Henriksen, Rolf Andersen, Erik Fuglsang, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, René Arestrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Karsten Aaen

Ja, EU-domstolen er en domstol, der er oprettet for at sikre, at alle mennesker i alle landene i EU bliver behandlet lige og retfærdigt; det var e dom ved denne domstol, der sikrede, at danske ski-instruktører kunne arbejde i Frankrig uden at kunne fransk, som den franske stat ellers forlangte!

EU-domstolen er til at for at sikre, at EU-traktatens ordlyd, ånd og sjæl bliver overholdt af alle landene i EU, også af DK!

Karsten Lundsby, Ole Henriksen, Rolf Andersen, Erik Fuglsang, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, René Arestrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rolf Clausen

Karsten Aaen, Tyrkiet er ikke Eu.

Så forstår ikke den argumentation du gør brug af, og i værste tilfælde skal loven bare laves om, det jo altid noget vi ikke har stem de 4 forbehold ind i nu.

selvfølge skal vi ikke tvinges til at blive pålagt at nogen mennesker skal have tildelt et statsborgerskab, ud fra jura der ikke gavner Danmark, det jo logik.
og især hvis det mennesker der er oplagt til førtidspension.

Rolf Clausen

Unionsborgerskabet
Det danske forbehold om unionsborgerskabet er i dag uden indhold.

Forbeholdet blev indført for at garantere, at unionsborgerskabet ikke skulle udvikle sig til noget på linje med et nationalt statsborgerskab eller helt træde i stedet for dette. Denne garanti er siden skrevet direkte ind i traktatteksten, så det gælder for alle EU-lande, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette.

https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold

René Arestrup

Uanset diskussionen om for- eller imod EU, er det sgu da problematisk, at vi her til lands, og indtil sidste år, operererede efter nogle regler, der de facto gjorde mennesker retsløse.
Det såkaldte tilknytningskrav var så tilpas forblommet formuleret, at det, uanset omstændigheder i øvrigt, var nemt for danske myndigheder at afvise enhver - enhver - ansøgning om famliesammenføring. Og set i et retrospektivt politisk perspektiv er det nærliggende at antage, at kravet var designet til netop dét.
Man kan mene om familiesammeføringer hvad man vil, men retsstatens grundlæggende principper er forhåbentlig ikke til diskussion.
For så har vi for alvor et problem.

Ib Gram-Jensen, Karsten Lundsby, Ole Henriksen, Rolf Andersen, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Uanset hvad vi især måtte mene om familiesammenføringsreglerne (og jeg bekender gerne kulør og står ved, at jeg synes, de skal være meget stramme, medmindre det meget klart kan godtgøres, at de familiesammenførte kan forsørge dem selv hele vejen), så er den her sag ren EU-jura og har intet med følelser og almindelige politiske holdninger at gøre.

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) er på dette punkt ikke til at tage fejl af..

Det følger således klart af TEUF art.267, at Den Europæiske Unions Domstol har kompetence til at afgøre de såkaldte præjudicielle spørgsmål, herunder:

a) om fortolkningen af traktaterne

b) om gyldigheden og fortolkningen af retsakter udstedt af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer.

Såfremt et sådant spørgsmål (som i den foreliggende sag) rejses ved en ret i en af medlemsstaterne, kan denne ret, hvis den skønner, at en afgørelse af dette spørgsmål er nødvendig, før den afsiger sin dom, anmode Domstolen om at afgøre spørgsmålet.

Såfremt et sådant spørgsmål rejses under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, er retten pligtig at indbringe sagen for Domstolen.

Den Europæiske Unions Domstols svar på et forelagt spørgsmål, har den nationale ret (her Østre Landsret) pligt til at lægge til grund for sin afgørelse af sagen - uanset hvad vi ellers måtte mene om afgørelsen.

Peter Hansen

Folkestyret, og demokratiet bør til en hver tid står over diverse konventioner, for hvis folket ikke selv kan bestemme, men skal dikteres ad selvsamme, så har men i realiteten sat demokratiet ud af kraft!

Ib Gram-Jensen

Peter Hansen, hvis du underskriver en kontrakt, er du bundet af, hvad der står i den, indtil det eventuelt er ændret, eller kontrakten er opsagt. Hvis en stat tiltræder en konvention eller traktat, er den bundet af, hvad traktaten eller konventionen siger, indtil dette eventuelt er lavet om, eller staten er trådt ud af traktaten eller konventionen. Hvis en stat indgår i et samarbejde som EU, er den bundet af de regler for samarbejdet, den har tiltrådt, indtll de eventuelt bliver ændret, eller den trækker sig ud af samarbejdet. Du kan mene, at Danmark bør træde ud af alt, der binder det, men så længe det ikke sker, er det forpligtet af traktater, konventioner og EU's regler. Andet vil gøre ethvert samarbejde og enhver retsorden mellem stater umulige.

I øvrigt har du forstået tankerne bag et system som det danske demokrati meget dårligt, hvis du "stort set" mener, at det er den til enhver tid siddende minister, der skal afgøre, hvad skal være gældende ret. Den lovgivende magt ligger hos Folketinget, og er der tvivl om, hvad der er gældende ret, er det domstolene, der skal afgøre det - for at undgå, at magten kan udøves vilkårligt, hvorved demokratiet netop vil være sat ud af kraft.

Ib Gram-Jensen

Forresten er det vist Krister Meyershams private opfindelse, at domstolene modsat regering og folketing, kommuner, politi, militær m.fl. ikke er en myndighed. § 3 i Grundloven taler ikke om suverænitet, men fastslår blot, at: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."

Peter Hansen

@Ib Gram-Jensen

Min pointe er, at hvis disse ting ikke længere lever op til nutiden, så må man naturligvis tilstræbe, at de opsiges eller ændres, for modsat kan det lige netop give det indtryk, at demokratiet og folkets mening dermed er sat ud af kraft for evigt på disse områder, og det tror jeg bare vil give bagslag i det lange løb!

Jeg har ikke misforstået noget, jeg mener naturligvis at folketinget vedtager lovene for hvad der er gældende ret, derfor også det forbeholdende "stort set". Indrømmet, det var ikke særligt præcist, men jeg er lidt træt af div, konventioner osv. er blevet nutidens hellige skrifter, og ikke kan debatteres, men bare efterfølges, så jeg orkede næsten ikke debatten.

Men det bør være tilladt, at staten Danmark også nogle gange kæmper for og handler i egne interesser og ikke altid alle mulige andres. Det er vel også derfor man i sin tid har skabt nationen og "foreningen" Danmark, netop så vi kan kæmpe for hvad vi har kært og hvordan vi ønsker at tilrettelægge vores samfund og levevis.

Ib Gram-Jensen

Peter Hansen, det du 15. 7. 17:35 skrev var, at folkestyret og demokratiet til enhver tid bør stå over diverse konventioner, for ellers er demokratiet i realiteten sat ud af kraft. En stat kan i overensstemmelse med demokratiets spilleregler tiltræde en konvention og er så bundet af den; konventionen kan naturligvis kritiseres, men følges skal den, så længe staten er med i den; staten kan i overensstemmelse med samme demokratiske spilleregler træde ud af konventionen, og er så ikke længere bundet af den. Men staten - eller dens regering - kan ikke, sålænge den ikke har forladt konventionen, på et hvilket som helst tidspunkt lade, som om konventionen ikke eksisterer, hvis en vis grad af international retsorden skal fungere. Du kan naturligvis mene, at en sådan retsorden ikke skal fungere, men måske skulle du lige overveje de mulige konsekvenser.

Peter Hansen

@Ib Gram-Jensen

Et er retsorden, noget andet er retsfølelsen!

Måske burde man sætte disse konventioner til revision og afstemning hvert 4 år, ligesom med valget til folkestyret, for er sandheden ikke, at de bliver forældet, og ude af trit med virkeligheden, det er min opfattelse.

Krister Meyersahm

Ib Gram-Jensen.

Da Grundloven blev ændret i 1953 var der, udover den nye § 20 der skulle regulere vort forhold til mellemstatsligt samarbejde også andre ændringer og tilføjelser til den bestående Grundlov. Der var dog ingen ændringer, der tilsidesatte de bestemmelser der var og er nedfældet i § 3. Den dømmende magt er derfor stadig hos danske domstole, om end, man ikke respekterer denne orden.

Ib Gram-Jensen

Krister Meyersahm,
Du snakker udenom: de danske domstole er myndigheder lige så vel som folketing og regering, og derfor gælder muligheden af suverænitetsafgivelse som fastlagt i Grundlovens § 20 også dem.

Ib Gram-Jensen

Peter Hansen, du kan mene om konventionerne, hvad du vil, og man kan ændre dem eller træde ud af dem, hvis man kan få flertal for det, men så længe det ikke er sket, gælder de, som de er. Og hvis den til enhver tid siddende minister kan afgøre, hvad der er ret, på tværs af, hvad konventioner og aftaler og lovgivning siger, under påberåbelse af en "retsfølelse", som vedkommende minister selv fortolker, er retssikkerheden undergravet. Og det burde ikke være svært at indse, at det er et problem for alle.

Peter Hansen

@Ib Gram-Jensen

Hvis du er usaglig gider jeg ikke debattere med dig, du tillægger mig holdninger jeg ikke har, jeg har jo uddybet og sagt, at naturligvis er det folketinget der laver lovene, og ikke ministeren.

Ministeren skal naturligvis have loven med sig, men som sagt, man kunne jo starte med at arbejde for at ændre de konventioner som direkte og indirekte skader vores samfund, det må da være det mindste.

Ib Gram-Jensen

Peter Hansen,
Det er da fint hvis vi reelt er enige på dette punkt, for naturligvis kan love og konventioner ændres eller afskaffes, hvis der er flertal for det - hvorvidt det i konkrete tilfælde vedrørende familiesammenføring osv. bør ske i den retning, du åbenbart ønsker, er vi derimod nok uenige om.

Det skal dog lige med, at udgangspunktet for hele den sag, artiklen handler om, netop er dansk lovgivning og sagsbehandling, der ikke har været i orden i forhold til, hvad Danmark har forpligtet sig på.