Læsetid: 8 min.

Berlingske-chef: Der mangler borgerlige klimasvar, som ikke bare er ekkoer af venstrefløjen

Det borgerlige Danmark har forsømt det værdipolitiske argument om borgeren og staten. De blå partier har selv været med til at gøre den politiske debat flad, og de har på områder ikke formået at give borgerlige svar, lyder det fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Det gælder blandt andet på klimaområdet
Ifølge Berlingskes chefredaktør var hans avis i valgkampen »et af de medier, der pegede på, om vi ikke skulle prøve at tage klimadebatten alvorligt. Hvilke løsninger virker, hvad koster det, og hvilke veje frem er der? En substantiel diskussion af det, hvor vi udfordrer politikerne på nogle af de nemme slagord, som klimadebatten nemt bliver præget af«.

Ifølge Berlingskes chefredaktør var hans avis i valgkampen »et af de medier, der pegede på, om vi ikke skulle prøve at tage klimadebatten alvorligt. Hvilke løsninger virker, hvad koster det, og hvilke veje frem er der? En substantiel diskussion af det, hvor vi udfordrer politikerne på nogle af de nemme slagord, som klimadebatten nemt bliver præget af«.

13. juli 2019

Systemskiftet i 2001 varslede kronede dage for det borgerlige Danmark. I 14 ud af de efterfølgende 18 år frem til i dag har landet været styret af en borgerligt ledet regering, der i perioder både har siddet stabilt og været dagsordensættende.

Men i de seneste år har borgerligheden været presset i defensiven. Den har ikke formået at argumentere positivt for egen politik, og de borgerlige har på flere områder forsømt at give klare borgerlige svar, mener Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. 

»Derfor er man tyet til det, der har virket i 18 år, nemlig udlændingepolitikken, som en redningskrans for at bevare magten. Men den metode virker ikke længere, fordi alle er enige om, at vi skal have en relativt stram udlændingepolitik,« siger han.

Vi befinder os på Tom Jensens kontor i Pilestræde i det indre København, hvor den borgerlige avis har holdt til siden 1765. Ifølge avisens chefredaktør er der sket et værdiskred i den danske befolkning mod klassiske venstrefløjsdyder og syn på økonomisk politik, som det borgerlige Danmark kun har formået at imødegå med svage paroler som »skatten skal ned«, og »det skal kunne betale sig at arbejde«.

Det vidner om »en flad debat«, mener han.

Men økonomisk politik og velfærdsstatens størrelse er værdipolitik. Derfor bliver de borgerlige nødt til at tage afsæt i en følelsesmæssig debat. En debat, som handler om det borgerlige samfund, der i videst muligt omfang overlader ansvaret til det enkelte menneske. 

»Det er en fantastisk positiv historie. Men hele den argumentation har man forsømt. Der er masser i det, som ikke handler om topskattelettelser, men er dybe, dybe menneskelige værdier. Stærkt følelsesmæssige ting, som flytter holdninger. Det er altså ikke Finansministeriets regnedrenge, der flytter holdninger,« siger Tom Jensen.

Moderne borgerlighed?

Mulighederne for at bringe borgerlig politik til bordet har ellers været mange, forklarer Tom Jensen. Det er klimadagsordnen et eksempel på.

»Det var indlysende, at klima ville blive tema nummer ét ved valget. Og jeg savnede borgerlige svar på, hvordan klimaproblemerne skal løses. I stedet hørte jeg ekkoer af venstrefløjens svar på det,« siger Tom Jensen.

En stor barriere for den grønne omstilling er, at den formentlig vil komme til at koste en frygtelig masse milliarder. Men netop det faktum skaber et større dilemma for venstrefløjen, som de borgerlige kan udnytte, mener han.

»Diskussionen bliver, at man enten skal brandbeskatte, indføre roadpricing eller skære i den offentlige velfærd. Et borgerligt svar kunne være, at det er okay, at den offentlige sektor bliver mindre, hvis det er et redskab til at håndtere klimaet på en offensiv måde. Og så betone at venstrefløjen har et stort dilemma, som de borgerlige ikke har, fordi vi godt kan tåle, at den offentlige sektor bliver lidt mindre,« siger Tom Jensen.

Han mener, at der i Liberal Alliances klimaplan er små tegn på borgerlig klimapolitik, som ønsker at konfrontere klimaproblemet uden »statslig regulering« og et liv i »askese uden fly eller kød«. Og som handler om via lavere skatter og afgifter at belønne borgere, der vælger mindre klimabelastende løsninger som for eksempel elbiler – i stedet for at hæve afgifterne på de varer, der sviner, som f.eks. Alternativet har foreslået.

»På klimaområdet manglede jeg en borgerlig offensiv. Jeg så mest en borgerlig defensiv.«

Den manglende klimapolitik er ifølge Tom Jensen blot et symptom på et endnu større problem: Der mangler en overordnet grunddiskussion om, hvad moderne borgerlighed er. For eksempel hvordan de borgerlige fanger det stigende befolkningstal i de store byer. Landets fire største byer er alle rødmalede, og særligt københavnerne har vist sig at stemme længere og længere ude på venstrefløjen. Det er et strukturelt problem, som borgerligheden er nødt til at finde svar på, mener han.

»Mennesker i byerne lever deres liv på en ganske bestemt måde og er i ekstrem grad skredet helt ud på venstrefløjen. Hvad er de borgerliges svar på at nå dem? Klimaet kunne være et bud, hvis man evner at finde løsninger, der adskiller sig fra venstrefløjens løsninger,« siger Tom Jensen.

Vejen til byvælgerne kan også gå gennem iværksætteri og startups, mener han. En strategi, som ikke kan udelukkes at have givet rygstød til Venstres tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der netop førte kampagne på at styrke iværksætteriet, og som med over 26.000 stemmer blev den femtestørste stemmesluger i landet.

»Borgerligheden skal kunne få greb i andre end dem, der er vekslet fra det gule til det blå Danmark i Sønderjylland. Den er simpelthen nødt til at få fat i byerne,« siger Tom Jensen.

På samme måde har kultur og dannelse glimret ved sit fravær i den borgerlige bevidsthed. Kun Dansk Folkeparti har været i stand til at sætte den dagsorden, selv om arv, kultur og dannelse burde være kernepunkter for alle borgerlige, mener Tom Jensen.

Blandt andet mener han, at der ligger en folkelig vindersag i et hårdere opgør med »identitetstrømningen« på venstrefløjen.

»Ud fra et udgangspunkt om, at alting ikke er sociale konstruktioner, men at virkeligheden er konkret, og at vi som mennesker er individer i den konkrete virkelighed og ikke kun ofre for forskellige strukturer, som den identitetspolitiske venstrefløj bruger som kernen i deres argumentation.«

Nationalkonservative versus liberale

En af de helt store opgaver for det borgerlige projekt bliver at forene nationalkonservative og liberalister om nogle grundværdier, der kan danne et fælles fundament. Tom Jensen nævner blandt andet, at partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance bør kunne blive enige om, at det enkelte menneskes ansvar og frihed er udgangspunktet for det bedst mulige samfund.

»At det enkelte menneske er centralt i alle de sammenhænge, hvor det nu indgår. At når det enkelte menneske får mulighed for at udfolde sig, så kommer det fællesskabet til gode. Størst mulig frihed og størst muligt ansvar til den enkelte giver et bedre samfund for alle,« siger Tom Jensen.

Når det er sagt, hersker der ofte en konflikt i sammenhængen mellem nationalstaternes grænser og globaliseringen, som det borgerlige Danmark er nødt til at finde en balance i. 

De seneste 20 år er der ifølge Tom Jensen sket »voldsomme ting« i forbindelse med den del af værdipolitikken, der handler om udlændingepolitik. I 1999 åbnede Europa grænserne som følge af, at Schengen-konventionen blev skrevet ind i Amsterdam-traktaten og dermed i EU – og i dag er flere lande begyndt at lukke grænserne igen som følge af flygtningekrisen i 2015.  

»Det er et fantastisk billede på hele det spændingsfelt, der har været mellem liberale og konservative,« siger Tom Jensen, som mener, at de borgerlige skal finde en balance mellem på den ene side ikke at skabe unødige barrierer for menneskers globale frihed – og på den anden side ikke at efterlade befolkningsgrupper på perronen, da det i sidste ende vil medføre »indlysende dårlige modbevægelser«.

Ifølge Tom Jensen er det afgørende, at liberale bliver klar over, at den grænseløse verden ikke fungerer, og at nationalkonservative forstår, at frihandel, åbne grænser og globalisering har gjort langt flere mennesker i verden – også de allerfattigste – mindre fattige.

»Vi kan ikke have en verden, hvor højt kvalificeret arbejdskraft bliver afskåret fra at søge muligheder på tværs af landegrænser. Det dur simpelthen ikke. Og vi kan ikke have en verden, hvor nationalstater bryder sammen under presset fra fattigdomsmigranter fra Afrika. Der er en fælles opgave at løse.«

Tid til selvransagelse

Problemerne i blå blok er ellers til at få øje på. Under valget opstod splittelse mellem flere af partierne, og her efter valget står både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vingeskudte tilbage. Samtidig har oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen (V) gjort sig upopulær med sine tilnærmelser over midten i dansk politik. Så hvordan kan de borgerlige genrejse sig?

»Selv det største styrt fra tinderne indebærer mulighed for at regruppere,« siger Tom Jensen.

Han mener, at den kommende tid i opposition vil give de borgerlige mulighed for at styrke det idemæssige niveau og samtidig spille bold op ad dem, der nu sidder på magten.

»Man kan allerede se, at det er sandsynligt, at en stribe skatter begynder at blive sat op. Der kan være ting, som gør, at man simpelthen får noget at argumentere op imod,« siger Tom Jensen.

– Hvad er jeres rolle som borgerlig avis i den genopbygning?

»Det er at være med til at sætte dagsorden for den diskussion. Vi skal udfordre de borgerlige på deres manglende evner til at få det til at fungere i den forløbne periode. Og vi skal udfordre dem på, om de nu formår at genstarte det borgerlige projekt. Vi skal i høj grad være med til at facilitere en debat om det.«

– Har I været gode nok til at udfordre de borgerlige politikere på de ting, som du mener, blå blok har forsømt?

»Jeg synes, at vi i valgkampen var et af de medier, der pegede på, om vi ikke skulle prøve at tage klimadebatten alvorligt. Hvilke løsninger virker, hvad koster det, og hvilke veje frem er der? En substantiel diskussion af det, hvor vi udfordrer politikerne på nogle af de nemme slagord, som klimadebatten nemt bliver præget af.«

– Men der har været en borgerlig regering i 14 ud af 18 år. Har I generelt de seneste år været gode nok til at bide politikerne i haserne i forhold til grunddiskussionen om, at borgerligheden var blevet reduceret til udlændingepolitik, skattelettelser og nemme slagord?

»Nej, det kan man godt diskutere, om de borgerlige medier har været gode nok til. Selvransagelsen må ikke kun omfatte de politiske partier. Det bør også være de medier, der er uafhængige af partierne. Og de tænketanke og intellektuelle, der har været på banen,« siger Tom Jensen og holder en kort tænkepause:

»Men indtil et vist tidspunkt har der været været medvind på mange områder. Og så imploderede det hele pludselig i den seneste valgperiode. Det er de seneste fire år, at advarselslamperne er begyndt at lyse. Man bliver for pokker nødt til at kunne argumentere for, at de værdier, man står for, vil komme flest mulige til gavn. Ellers er det svært at finde folkelig støtte til ens dagsorden,« siger han.

Serie

Det borgerlige Danmarks genrejsning

Blå bloks valgnederlag er historisk. Ikke siden 1960 har blokken været så lille, og så er den mere splittet end nogensinde før. Venstres formand vil samarbejde med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kollapset, og ingen vil lege med det nye parti i blokken, Nye Borgerlige. Hvad er gået galt? Og hvordan skal det borgerlige-liberale Danmark samle sig om et fælles projekt de næste fire år? Det spørger Information om i denne artikelserie. 

Seneste artikler

  • Det borgerlige Danmark befinder sig i en identitetskrise

    2. august 2019
    Mens regeringen og dens støttepartier fremstår historisk samlet, kan ingen kan længere svare meningsfuldt på, hvad der forener de partier, som kalder sig borgerlige
  • Morten Messerschmidt: »Dansk Folkeparti er det borgerlige Danmark«

    25. juli 2019
    Selv om flere partier har købt ind på en stram udlændingepolitik, adskiller Dansk Folkeparti sig fra de andre ved, at de ønsker den stramme linje af kærlighed til fædrelandet og ikke af ’nødvendighed’, siger Morten Messerschmidt. I sidste artikel om det borgerlige Danmarks genrejsning stiller DF’eren sig tvivlende over for, om der overhovedet er noget, der samler de blå partier
  • Redaktør: Uden nye ideer vil den borgerlige mainstream stille og roligt forsvinde

    22. juli 2019
    Hvis ikke de borgerlige begynder at skrive debatbøger og formulere visioner for et nyt borgerligt projekt, vil den brede borgerlighed forsvinde, mener historiker Christian E. Skov. Selv mener han, at det centrale må være, hvordan Danmark bliver rigere, uden at sammenhængskraften forsvinder. Projektet kræver lederskab, og det bør ikke være Lars Løkke Rasmussen
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klimakrisen er sørme også svær at forstå.
Vi må ophøre med at udvinde og affbrænde fossile brændsler, og det er jo ubegribelig svært at fatte.
Det er ikke et spørgsmål om din moral, ej heller om dine politiske ideer, udelukkende om dine handlinger.
De borgerliges problem er, at den grådighed der har kendetegnet magtfulde rige familier i verdenshistorien, altså den borgerlige idealklasse, er baseret på misbrug/overforbrug af naturlige resurser.

Troels Holm, Niels Møller Jensen, Søs Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Birte Pedersen, Lars Løfgren, Egon Stich, Erik Winberg, Martin Rønnow Klarlund, Arne Albatros Olsen, jørgen djørup, Karsten Lundsby, Curt Sørensen, Tue Romanow, Christian Kaarsberg, Katrine Damm, Jesper Sano Højdal, Minna Rasmussen, Trond Meiring, Hanne Pedersen, Karen Grue, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, Ole Frank, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Nørgaard, Steen K Petersen, Niels Østergård, Poul Erik Riis, Torben Skov og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Ruth Knudsen

Tom Jensen siger det pænt. Men desværre er situationen den at socialdemokratiske / socialistiske værdier som at nyde efter behov og yde efter evne falder godt i hos en befolkning som er blevet forkælet i snart et århundrede og er blevet vant til at andre tager sig af en. Det gælder både klimapolitik samt fordelingen af samfundets goder såsom sundhedsvæsen. Det bliver enormt svært at få vendt den borgerlige skude fordi selv de borgerlige vælgere vil ikke opgive velfærdsstatsmodellen som vi kender den.

Poul Erik Riis

Det er de borgerlige, der sidder på pengene og ikke vil af med dem, så det er dem, der har problemet. Hvad skal de borgerlige gøre? De skal bevise, at en mindre offentlig sektor ikke betyder større ulighed. Vi skal have klima OG velfærd i stedet for opblæst materialisme – ”fossil materialisme” kunne man sige - og gerne med et stærkt liberalistisk element, hvis man kan få det til at hænge sammen.

Det ville klæde Tom Jensen om han vedgik de borgerliges ansvar for de sidste 30 års forsinkelser i klimaindsatsen. Hans egen sprøjte var hurtig til bakke Lomborg op, da denne begyndte sit destruktive angreb mod enhver form for miljøindsats og mod "Aukens miljøimperium". I årevis har Berlingske og ling. publikationer prædiket cost-benefit, og latterliggjort enhver der tog klimatruslen alvorligt.
Hans mange angreb på venstrefløjen viser, at han stadig tænker på hvad de blå kan udrette, alene det, at han refererer til Labil Alliance, viser hvor lidt han har forstået. Han er faktisk ikke så langt fra Nye Tarvelige, der mener at klimaindsatsen skal udliciteres og privatiseres, og PRIMÆRT - at skatter og afgifter skal holdes i ro.
Jensens udsagn er på linie med "tænketanken" CEPOS, der på Facebook skriver, " at en dansk skatteyder bliver i gennemsnit 500 kr. fattigere om måneden hvis målet om at sænke CO2-udslippe med 70 pct. skal nås i 2030". Hvortil en vittig sjæl svarede, "er det er ugens slagtilbud, så vil jeg da gerne købe."
Overfor CEPOS' sortsyn og manglende forståelse for hvad der er nødvendigt, står det erhvervsliv, der evner at omstille sig, og se nye forretningsmulig-heder. Det gælder fx Grundfoss, der producerer vand- og elbesparende pumper: "Det er en stor hjælp for virksomheder, der fremstiller udstyr til den grønne omstilling, når udlandet ser, at hjemlandet mener det alvorligt med klimaet. Energieffektivitet er den mest økonomisk rigtige måde at få resultater på", siger koncernchef Mads Nipper til Politiken d. 27.6. Han nævner, at i Italien blev der obligatorisk at energirenovere hus og bygninger - investeringer, der betaler sig tilbage på to-tre år. Det er en god idé, samfunds-økonomisk og for ejerne, men man fik det ikke gjort, uden at en regering skubbede på.

Grundfoss-chefen er heller ikke bange for de øgede forskningsudgifter; de betaler sig selv fordi de får danske virksomheder til at udvikle mere bære- og konkurrencedygtig teknologi, der kaster flere jobs af sig, og når virksomhederne sælger mere, så vil der også være et højere skattegrundlag.

Det er åbenbart erhvervslivet, der skal løfte ansvaret - ikke de sure chefredaktører og liberalistiske mørkemænd i CEPOS.

Troels Holm, Jan Weber Fritsbøger, Paul Richardt Metelmann, Birte Pedersen, Torben Ethelfeld, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Christian Kaarsberg, Vibeke Hansen, Katrine Damm, Hans Larsen, Minna Rasmussen, Michael Christensen, Karen Grue, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Peter Knap, Hanne Ribens, Palle Bendsen, Susanne Kaspersen, Henrik Clausen, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Ole Frank, Rolf Andersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Ruth Knudsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Ruth Knudsen

@ Arne Lund: Jeg er enig i at klimaproblematikken i sidste ende bliver et privat og erhvervsanliggende, fordi levebrødspolitikere og tænketanke og journalister simpelthen ikke forstår hvordan problematikken løses. Der er allerede billioner og billioner af investeringsforenings-dollars som vil straffe syndere såsom olie og kulselskaber, plastfabrikander, affaldsselskaber, landbruget, mv, (ved at sælge deres investeringer) og forsikringsselskaber er selvsagt nødt stil at gardere sig selv og straffe dem som er specielt udsatte med højere præmier, eller annullere dækning. Denne trend er ikke helt nået til Danmark endnu, så det bliver en brat opvågning for mange.

Claus Bødtcher-Hansen

13/jul/2019

Mmm ... Ruth Knudsen, kan man ikke bare sige:

Gud skabte Universet, Livet og Kærligheden ...

Fanden blev rasende og skabte

Grådighed, Magtbegær og Grusomhed :-( ...

Venlig hilsen
Claus

Jan Weber Fritsbøger, Liselotte Paulsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Klimaet, overressource forbrug og overbefolkning er sådan set ligeglad med om det er højreorienterde løsninger eller venstreorienterede løsninger. Ingen af dem er tilstrækkelige og begge fløje har haft kendskab til den uheldige udvikling i flere årtier og bare tiet det ihjel. Ikke mindst særligt de højreorienterede har haft travlt med at lukke både øjne og øre i i hele den tid de har haft regeringsmagten siden 2001.

Desuden, når de højreorienterede løsninger kommer på bordet vil det helt sikkert kun være løsninger som først og fremmest køre uden om dem selv på bekostning af de 50% som får mindst af kagen. Mens de velhavende drøner videre i deres benzinslugende V8 Audier, BMW'er og Mecedes'er og flyver verden rundt på bussines class, som tager to flypladser frem for en på økonomiklasse. Vi andre kommer så til at tage bussen og rejse på telt cykeltur til de hjemlige strande. Ligesom overklassen smasker sig i halv kilo okse stegs, men vi mindre bemidlede kan se frem til soya protein kager.

Jo, jeg kan godt se den borgerlig klasses løsninger på krisen.

Bent Gregersen, Jan Weber Fritsbøger, Birte Pedersen, Mikael Benzon, Karsten Lundsby, Minna Rasmussen, Karen Grue, Arne Lund, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Alt i mens resten af verden øderlægger den matematisk umulige ligning med at skabe en bare nogenlunde balance i naturen, som vi på ingen måder har kontrol over. Som de borgerlige ellers i årtier har blidt os alle ind vi har gennem teknologiske udviklinger. Men sådan fungere det ikke. Det er naturen som fuldt ud bestemmer her. Vi er naturen langt underlegen. Men har bare ikke fanget den endnu. Men det kommer vi til på den ikke så gode måde før eller siden, hvis det her ikke snart bremser op på alle niveauer. Hvis det da over hovedet kan nåes endnu.

Søs Jensen, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, Minna Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Havde menneskeligheden grebet chancen for 40 år, da det for første gang blev taget op på FN plan med blandt andet Brundtlandrapporten ( https://da.wikipedia.org/wiki/Brundtlandrapporten) vil der måske have været en chance. Men den grinede det borlig segment bare ad som at være komplet utopisk. Så meget til borgerligt klimaansvar.

Bent Gregersen, Søs Jensen, Birte Pedersen, Liselotte Paulsen, Karsten Lundsby, Carsten Munk, Jesper Sano Højdal, Minna Rasmussen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ruth Knudsen

Pave Gregor 1. skrev en tidlig liste over dødssynder, senere modificeret af Thomas Aquinas og reduceret til syv, der ofte er samlet i akronymet SALIGIA:
Superbia (hovmod)
Avaritia (griskhed)
Luxuria (utugt)
Invidia (misundelse)
Gula (fråseri)
Ira (vrede)
Acedia (dovenskab)

Anders Sørensen

@Ruth Knudsen, hver af de syv dødssynder har en modsvarende dyd blandt de syv dyder. Identifikationen af og definitionen på de syv dødssynder har igennem tiden været en flydende proces, som det generelt er tilfældet med mange aspekter af religion, og ideen om, hvad synderne egentlig refererer til, har ændret sig med tiden.

Poul Erik Jacobsen

Fascinerende indblik.

To ting springer i øjnene, når man læser denne artikel:

- Det bliver i sjælden grad bovlamt, når journalister interviewer andre journalister.
- Tom Jensen er tilsyneladende et umådeligt banalt og fantasiløst menneske.

Hvorfor er det interessant at interviewe en Tom Jensen? Er det alene fordi han er chefredaktør for Berlingske? Manden har øjensynligt intet vid, ingen evne til at tænke blot en millimeter uden for en dybt konventionel og umådeligt bankerot forståelse af begrebet 'borgerlighed'.

Manden bringer intet nyt til torvs:

Skal vi virkelig stadig her i begyndelsen af det 21. århundrede - midt i en klimakrise og på bagkanten af en ureguleret finanssektors prøvesprængning af det frie initiativs økonomiske vejsidebombe - lytte til anakronistiske foredrag om 'egen lykkes smed'? Og det fra en - at dømme efter det til artiklen ledsagende billede - både velnæret og særdeles selvtilfreds millionær?

Her er et godt tilbud, til alle medlæsere:

Af egen lomme og trukket ud af mine særdeles sparsomme midler, vil jeg uden at blinke betale 10.000 solide danske kroner, til det menneske som forstandigt kan argumentere for, at Tom Jensen siger noget som helst af interesse eller konsekvens i denne hån af en artikel.

Det står søreme godt nok skidt til i den borgerlige lejr, hvis denne nulbon med rimelighed kan ophøjes til 'revser' af et 'borgerlige projekt'. Et projekt, som han med sine livløse idéer og journalistiske ageren selv så middelmådigt illustrerer fallitten i.

P.S.
Send en kritisk journalist næste gang, Information, i stedet for dette føl..

Bent Gregersen, Søs Jensen, Paul Richardt Metelmann, Torben Skov, Egon Stich, Karsten Lundsby, Knud Chr. Pedersen, Mogens Holme, Karen Grue, Liselotte Paulsen, Rasmus Knus, Peter Knap, Hanne Ribens og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ruth Knudsen

Ja, naturligvis, men de syv dyder er jo ikke ligefrem det som dovne og forventningsfulde borgere abonnerer på i dag- Og slet ikke socialister of socialdemokrater.

De syv dyder stammer fra Psychomachia (Sjælens kappestrid), et digt skrevet af Aurelius Clemens Prudentius omkring 410, som følger kampen mellem gode dyder og onde lyster. Populariteten af dette værk i middelalderen hjalp til at sprede ideen om hellige dyder ud gennem Europa. Det fremholdes at hvis man praktiserer disse dyder, vil man blive beskyttet mod fristelser og fra de syv dødssynder, derhvor hver en har sin modpart. P

Dyderne
Kyskhed (Castitas) (renhed) (modsatte af begær (Luxuria)) — Omfatter moralsk opførelse og at opnå renhed både fysisk og psykisk.

Udholdenhed (Temperare) (selvkontrol) (modsatte af frådseri (Gula)) — Man bør være udholdende og afholdende.

Barmhjertighed (Liberalitas) (vilje, generøsitet) (modsatte af griskhed (Avaritia)) — Villig til at give fra sig i tanke og handling.

Indsatvilje (Industria) (etik, moral) (modsatte af ladhed (Acedia)) — Være vågen, fysisk aktiv, have vilje til at arbejde.

Tålmodighed/Tilgivelse (Patientia) (fred) (modsatte af vrede (Ira) — Evnen til at tilgive og vise nåde overfor syndere. Løse konflikter fredfyldt – som en modsætning til vold.

Velvilje/Godhed (Humanitas) (fornøjelse) (modsatte af misundelse (Invidia)) — Medlidenhed og venskab og sympati uden fordomme.

Ydmyghed (Humilitas) (beskedenhed) (modsatte af hovmod (Superbia)) — Beskeden opførsel, uselviskhed og at være respektfuld. Giv anerkendelse til andre i stedet for at ophøje sig selv.

Dennis Iversen, Frank Hansen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Fascinerende indblik.

To ting springer i øjnene, når man læser denne artikel:

- Det bliver i sjælden grad bovlamt, når journalister interviewer andre journalister.
- Tom Jensen er tilsyneladende et umådeligt banalt og fantasiløst menneske.

Hvorfor er det interessant at interviewe en Tom Jensen? Er det alene fordi han er chefredaktør for Berlingske? Manden har øjensynligt intet vid, ingen evne til at tænke blot en millimeter uden for en dybt konventionel og umådeligt bankerot forståelse af begrebet ’borgerlighed’.
Ups, indlægget fra 'Poul Erik Jacobsen' 13/7 kl. 17.50 er mit. Måske en venlig moderator vil slette det, og lade dette stå i stedet for?

---

Manden bringer intet nyt til torvs:

Skal vi virkelig stadig her i begyndelsen af det 21. århundrede - midt i en klimakrise og på bagkanten af en ureguleret finanssektors prøvesprængning af det frie initiativs økonomiske vejsidebombe - lytte til anakronistiske foredrag om ’egen lykkes smed’? Og det fra en - at dømme efter det til artiklen ledsagende billede - både velnæret og særdeles selvtilfreds millionær?

Her er et godt tilbud, til alle medlæsere:

Af egen lomme og trukket ud af mine særdeles sparsomme midler, vil jeg uden at blinke betale 10.000 solide danske kroner, til det menneske som forstandigt kan argumentere for, at Tom Jensen siger noget som helst af interesse eller konsekvens i denne hån af en artikel.

Det står søreme godt nok skidt til i den borgerlige lejr, hvis denne nulbon med rimelighed kan ophøjes til ’revser’ af et ’borgerlige projekt’. Et projekt, som han med sine livløse idéer og journalistiske ageren selv så middelmådigt illustrerer fallitten i.

P.S.
Send en kritisk journalist næste gang, Information, i stedet for dette føl..

Vibeke Hansen, Knud Chr. Pedersen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Bent Gregersen anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Det ”borgerlige” er pr. definition udelukket fra en forståelse og en efterfølgende politik af sammensatte problemstillinger, in casu drivhuseffekten.

Er det borgerlighed ikke synonym med konservatismen og en liberalistisk sætningsmængde og en udstrakt accept og tolerance af konsekvenserne af fortidige forhold?
Jeg husker udmærket godt det borgerlige vid og grinen der udfyldte deres intellektuelle deficit. Det startede i slutningen af halvfjerdserne ved fremkomsten af UN´s klimarapporter, som straks blev betvivlet af borgerlige. Og rigtigt, det bliver nu dyrere”, meget dyrere. Det med økonomien ligger et borgerligt sind tæt på hjertet.
Fraværet af forståelse af et par tusind af jordens klimaekspertise ikke strafbart selvom virkningerne er en krænkelse af menneskerettighederne.
¨

Karsten Lundsby, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hvis det er venstrefløjen der har svarene mangler der vel ikke noget, andet en handling.

Ruth Knudsen, Anders Skot-Hansen, Erik Fuglsang, Mogens Holme og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen. Det er videnskaben, der har svarerne, og der mangler netop ikke andet end handling.

Susanne Kaspersen, Bent Gregersen, Marie Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

De borgerlige kan ikke handle på videnskabens opfordringer. Deres paradigmer er simpelthen antitetiske til fakta selv, når det kommer til miljøet. Alt det ideologiske gods og hele menneskesynet vokser ud af et verdenssyn, hvor det at udpine og udnytte naturen er en dyd og det magiske middel hvorved menneskets altoverskyggende behov for rigdom og komfort kan opnås. Hos de borgerlige er fornægtelsen af dette imidlertid total, og derfor ser man den ene efter den anden i den lejr rable løs om at det private marked skam godt kan redde planeten og man bare skal blive ved med at gentage for sig selv at der er uanede forretningsmuligheder – alt imens de 100 virksomheder, der står for mere end 70% af verdens samlede udslip, stritter imod så hårdt de overhovedet kan. Det kan siges kort og godt: Enten er det planeten eller også er det de borgerlige, så det kan ikke gå hurtigt nok med at få dem til at pakke deres gode tøj og gå. Liberalismen er død, den har sejret sig selv ihjel. Der er ikke tid til at lytte til spøgelserne, når de får spalteplads, vi skal videre i programmet før det bliver for sent.

Søs Jensen, Jan Weber Fritsbøger, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Bent Gregersen, Minna Rasmussen, Mogens Holme, Peter Knap og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Sjovt, at de "borgerlige" snakker om den enkeltes ansvar og frihed.
I alle de borgerlige år har vi fået en helt vild overadministration overalt i den offentlige sektor.
Der skal dokumenteres og administreres i lange baner, så den enkelte medarbejder bruger mere tid på at fodre dette monster, fremfor at bruge tid og kræfter på kerneydelsen.
Denne mistænkeliggørelse af menneskers indsats giver hverken frihed eller ansvar.
Det er denne småtskårenhed, der præger det borgerlige. Og ja, det har været fladt, hvad der er kommet fra den kant.

Bent Gregersen, Paul Richardt Metelmann, Dennis Iversen, Ruth Knudsen, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Hans Larsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

De borgerlige og det borgerlige Danmark kommer til at gennemføre den grønne omstilling.
Hvorfor? Det er det billigste pr Kwh.
De "røde" sidder fast i store kollektive systemer - langsomme og dyre at etablere. Og fanget af store energimonopoler (analogt med Nets på betalingssiden).
Optimalt produceres og forbruges fremtidens grønne energi lokalt i det enkelte hus, lejlighedskompleks, grundejerforening, virksomhed, landsby eller landejendom.
De rige fra "Rungsted kyst" og omegn har råd til at etablere solcelleanlæg med batteri (powerwall) og Tesla i indkørslen. De vil gøre dette som de første.
Det grønne flertal bag nuværende regering bør vende det døve øre til elværkerne, der kræver 48 milliarder til at udbygge centralt elnet med større kabler mm. (ellers går lyset ud når man oplader landets elbiler er det fejlagtige argument). Skatten på energi der giver staten en fælles interesse med elværkerne i et centralt system bør omlægges. De 48 milliarder bør gives til at støtte den lokale energiproduktion.
Start med at etablere den grønne lokale energi i ventetiden på elbiler der kører fra Skagen til Gedser uden opladning og som er til at betale (der går nok 3-5 år).
Jeg tvivler blot på at den socialdemokratiske regering og støttepartier magter at omlægge vanetænkningen med centrale kollektive energisystemer.
Omstillingen ligger mere til borgerlig ideologi.

Jeppe Lindholm

Ha ha ha Elmo... Det eneste borgerlig omstilling (læs privatisering) medføre er store prisstigninger, fede direktør lønniger og vildt uhørte bonusser og fratrædelsesordninger. Der er absolut intet, som er blevet bedre gennem private initiativer vi i Danmark har været vidner til gennem de seneste 15 år. Andet end at fylde lommerne på det få på bekostning af de mange. I flere lande verden over, herunder Tyskland, har det offentlige bittert fortrudt at de har privatiseret vandforsyningen med voldsomme prisstigninger til følge. I Tyskland har flere kommuner købt deres vandforsyning tilbage fra private investorer for at sikre overkommelige priser på drikkevand til sine borgere.

Indtil nu kan vi kun takke den "borgerlige" globale kapitalistiske konkurrence markedsmekanisme for en mere og mere ødelagt klode i grådighedens navn - Så jeg ved virkelig ikke hvor du har dine utopiske borgerlige fantasier fra.

Søs Jensen, Paul Richardt Metelmann, Bent Gregersen, Liselotte Paulsen, Karen Grue, Susanne Kaspersen, Per Torbensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Elmo Vinkel "Omstillingen ligger mere til borgerlig ideologi."
Det er da noget sludder. Det var Auken, der satte Samsø igang med at gøre sig fossilfri. Det har været et stort folkeligt projekt, som bliver studeret verden over.
Venstrefløjen har da altid aktiveret "folket".

Bent Gregersen, Liselotte Paulsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Og Elmo, den eneste måde det borgerlige Danmark igennem de sidste 15 år har kunnet stille det private i et godt lys har været ved at gøre det offentlige dårligere gennem grov økonomisk manipulation.

Jan Weber Fritsbøger og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Så så rolig nu. Det er ikke fordi jeg sympatiserer med det borgerlige Danmark. De borgerlige vil blot blive fristet af at det kan "betale sig" da grøn energi nu er billigst pr. kwh. Tendensen er klar i "Guds eget land" der er voldsomt i gang med grøn energi - (på trods af fænomenet Donald)

Philip B. Johnsen

Der kommer naturligvis ikke en samlet set effektiv bæredygtig omstilling drevet af ønsket om økonomisk vinding.

Problemet er indlysende, at ingen nulevende traditionel vækst økonom til dato har kunne skabe samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas samt at der på ingen måde er udsigt til der kommer bæredygtig energi til samlet set global økonomisk vækst, før end at det er meget for sent for vores civilisation.

Politikere og bankfolk ligner desværre hinanden meget på dette område, selvom det ser vanvittigt sjovt ud, når de kronisk uærlige bankmænd, prøver at se ærlige ud og samtidig siger de ord, ærlighed og retfærdighed, som om de selv virkelig mente det betød noget for dem, men tydeligvis er lige ved at få dem til at kaste op i TV-Avisen.

Danske Bank er jo så heller ikke blevet en ærlig Danske Bank, efter deres sidste afslørede kriminelle skandale, det er der naturligvis ingen der i virkeligheden forventer, der er jo ingen der bliver fængslet vel?

De ansvarlige politikere og finansfolk har blod på hænderne, men det er ikke rigtigt ulovligt når ingen bliver tiltalt, klimaflygtninge der drukner i Middelhavet og ansvaret og den uønskede regning omdøbes til:

Hvad sker der?
En udskiftning af det danske folk??

Citat Den ekstreme højrefløjs Dansk Folkepartis stifter Pia Kjærsgaard.

Pseudo økonomi og hjernevask det er hvad kunsten handler om, et årelangt gruppepres til indoktrinering, som ‘ikke’ appellerer til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet undgås.

European Parliament.
The concept of 'climate refugee' Towards a possible definition.

“One of the key challenges in securing protection for those affected by displacement as a result of climate change lies in the complexities involved in defining the term 'climate refugee', while also taking the pre- existing discourse surrounding the Refugee Convention and previous attempts to define 'environmental refugees' into account. Despite the likelihood of a growing number of climate refugees, there is no international legal recognition for such a group, even if the term 'environmental refugees' has been in use since the 1970s; the International Organization for Migration (IOM) estimates that there could be as many as 200 million such refugees by 2050. The meaning of the term 'climate refugee' is most uncertain in the context of law and practice. The core issue here has to do with the effectiveness of rights and the legal certainty. Where there is no legal provision for an individual right because the subject matter is not covered by law, then the individual cannot be guaranteed international protection as a matter of law.”
Link: http://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2018/621893/EPRS_BRI(2018)621893_EN.pdf

Arne Albatros Olsen

i kunne jo starte med at prøve at fiske den borgerlige anstændighed op af kloaksystemet, for den er forlængst skyllet ud med badevandet . Det kunne da være en spæd begyndelse.

Ruth Knudsen

Internationalt set vil det fremover blive sværere og sværere for ikke-klimavenlige firmaer og firmaer uden god ledelsesstruktur at rejse kapital. Denne tendens er bare ikke kommet til Danmark endnu. I Danmark er man vant til ad-hoc hovsa løsninger når man lige pludselig opdager at der er noget galt, som fx at man først nu har bemærket at et krydtogsskibs dieselgeneratorer forurener mere end 5000 personbiler. Der ankommer nu ca 150 krydstogtsskibe i Danmark om året. Da man opførte havneanlæggene, hvorfor har man ikke fra starten anlagt land-elkaber til skibene? Fordi man ikke tænker sig om i tide, rettigit omhu er kun noget meget få mennesker praktiserer i Danmark.

Bent Gregersen

@Karen Grue

En lille tilføjelse:
PÅ Ærø opførte en lille gruppe samlet i den lokale Højskole landets første vindmøllepark bestående af 11 stk. 50Kw-møller. Siden er Ærø nu i en årrække blevet eksportør til nettet efter fortsat udvikling af vindenergien.
Marstal by opvarmes af et meget stort solfangeanlæg.
Sidste initiativ er bygning af en eldrevet færge på et Søbys værft og samme værft modtaget økonomisk støtte fra EU og kommunen og som skal hente sin energi fra 3 halvstore vindmøller. Øerne Samsø, Ærø Læsø har i øvrigt et vist samarbejde og udveksling af erfaringer på dette felt.
Dette færgebyggeri af verdens største eldrevne fartøj æg man regner man med at den søværts transport -uanset fartøjets størrelse- kan drives elektrisk efter batteriteknologiens fortsatte udvikling. Trods dette markante forhold er det ikke dæmret for pressens gentlemen-endnu.
Ærø har været et pionersamfund for VE-udviklingen på linie med Samsø.

Jeppe Lindholm

Lad os sige et land som Danmark må udlede f.eks. 25.000.000.000 kg CO2 årligt. Det bliver så 25.000.000.000 / 5.700.000 = 4.386 kg pr indbygger. Et kg CO2 kunne så f.eks. prissættes til 50 pr. kg. det vil så betyde, at hvis jeg ikke bruger mere end f.eks. 2.386 kg af min kvote, så kan jeg sælge resten til 100.000 kr. Et beløb som kan betragtes som en art borgerløn. En familie på fire ville således kunne tjene 400.000 kr. årligt, hvis hvert familie medlem kan nøjes med et CO2 udslip på 2.386 kg årligt.

Det behøver ikke kun være CO2, men alle former for miljøbelastning, som kan tildeles hver borger som en kvote, der er miljømæssig forsvarlig.

Jan Weber Fritsbøger

jeppe jamen vi er på vej mod nulemission, så vi bør starte med 3500 kg pr indbygger som udgangspunkt og så skære 350 kg / år og måske burde man kun have det halve fra 0 til 15 årsalderen, de rigtig miljødygtige vil stadig kunne tjene på ordningen, men der ville også være nogle som skulle have tegnebogen frem, men det ville helt sikkert hjælpe med at få udledningerne ned,
;o)