Danmark taber sag om familiesammenføring ved EU-Domstolen

Sagen, som Danmark tabte ved EU-Domstolen onsdag, er blevet karakteriseret som en potentiel bombe under den stramme danske udlændingepolitik. Den handler om et tyrkisk ægtepar, der i 2010 fik afslag på familiesammenføring med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav.

Parret blev oprindeligt gift i Tyrkiet, hvor de fik fire børn, før de blev skilt. Manden flyttede efterfølgende til Danmark og blev gift med en herboende tysk kvinde og fik familiesammenføring med de fire børn. Siden blev han skilt fra den tyske kvinde og atter gift med den første kone, men da han søgte om familiesammenføring med hende, fik han afslag med henvisning til tilknytningskravet.

Problemet med de danske regler er ifølge EU-Domstolen, at der tilbage i 1963 blev indgået en såkaldt associeringsaftale mellem EF og Tyrkiet, der sikrede tyrkiske borgere med arbejde i et EU-land mod nye stramninger fra en skæringsdato i 1980.

EU-Domstolen underkender i dommen, at Danmark behandlede tyrkiske borgeres ansøgninger om familiesammenføring efter reglerne i tilknytningskravet, da det udgjorde en »ny begrænsning« af de rettigheder, som tyrkiske borgere sikres ifølge associeringsaftalen.

Denne nye begrænsning – mente Danmark – var nødvendig for at sikre en vellykket integration, men det hensyn var tilknytningskravet ikke egnet til at sikre, konkluderer domstolen.

Derudover mener domstolen også, at tilknytningskravet indeholder »diffuse« og »upræcise kriterier«, der er til skade for den retslige sikkerhed, som borgerne har krav på efter EU-retten.

Juraprofessor ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen, hæfter sig særligt ved, at dommen afviser den præmis, der var i tilknytningskravet om, at en borger der i Danmark søgte om familiesammenføring med en person fra et andet land, skulle have vurderet sin eventuelle tilknytning til et andet land også.

Hvis en mand, der eksempelvis havde boet 20 år i Tyrkiet, men siden havde fået lovligt ophold i Danmark, søgte om familiesammenføring med en kvinde, som havde boet hele sit liv i Tyrkiet, ville hans tidligere tilknytning til Tyrkiet tale imod familiesammenføring. Men det holder ikke, konkluderer EU-Domstolen.

»At man har tilknytning til et andet land udelukker ikke, at man kan være integrationsduelig i sit nuværende opholdsland. De accepterer i realiteten, at i og med at han er arbejdstager, der har permanent ophold i Danmark, så er han integreret her. Det kan man ikke bruge til at holde imod den anden persons integrationsmuligheder,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Minister ærger sig

Den nyvalgte udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), har tidligere kaldt sagen for en potentiel »vejsidebombe« under den stramme danske udlændingepolitik. Tirsdag havde han til Information kun en skriftlig kommentar til dommen:

»Jeg er ærgerlig over, at vi har fået dommen imod os. Nu skal ministeriet have tid til at nærlæse dommen, før jeg kan udtale mig om de nærmere konsekvenser,« skriver han.

»Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-Domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring. Det er der bred politisk opbakning til. Det var der før valget, og det er der også efter valget.«

Ifølge Jens Vedsted-Hansen betyder dommen, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet må genoptage en række sager med tyrkiske statsborgere:

»Det er klart, at hvis der er nogen, der selv beder om genoptagelse efter den her dom, så er man nødt til at gøre det. Om de skal gøre det i alle tilsvarende sager af egen drift, det tør jeg ikke sige. Det kunne noget godt tale for, men jeg er ikke sikker,« siger han.

Netop dette spørgsmål er afgørende for de videre implikationer, da der ifølge Berlingske har været op til 8.000 afslag på familiesammenføring i perioden til borgere fra Tyrkiet. Politisk er der tidligere også blevet spekuleret i, om EU-dommen kan betyde, at borgere fra tredjelande også skal have genoptaget deres sager, men det vurderer Jens Vedsted-Hansen umiddelbart ikke er tilfældet, da denne sag så direkte refererer til EU-aftalen med Tyrkiet.

Et andet centralt spørgsmål er, om dommen også bør få betydning for de nuværende regler. Tilknytningskravet blev afskaffet i 2018 og erstattet af et nyt integrationskrav, hvor der blandt andet stilles krav om arbejde, uddannelse, sprogkundskaber, boligkrav og økonomisk sikkerhedsstillelse.

»Der er nogle andre nye restriktioner i integrationskravet, og de skal kunne tåle den samme tryktest som tilknytningskravet nu har været udsat for af EU-Domstolen. Det går jeg ud fra, at ministeriet nu vil begynde at analysere på,« siger Jens Vedsted-Hansen, der vurderer, at integrationskravet på nogle områder står bedre end de gamle regler.

»Nogle af kriterierne i integrationskravet adskiller sig fra tilknytningskravet ved at være mere fremadskuende. I dommen i dag ligger der, at et af problemerne ved tilknytningskravet var, at det var tilbageskuende og handlede om noget, man ikke kunne gøre noget ved,« siger han.

Lang sommer til Tesfaye

EU-dommen fik hurtigt Dansk Folkeparti til at reagere. Knapt var dommen blevet offentliggjort, før EU-ordfører Morten Messerschmidt havde indkaldt Mattias Tesfaye til samråd om sagen.

Morten Messerschmidt kaldte dommen »foruroligende« og var rystet over, at EU med sin dom blander sig i dansk udlændingepolitik. Til DR sagde han, at en sådan indblanding kan få »fatale konsekvenser for vores muligheder fremover for at føre en stram udlændingepolitik«.

Heller ikke hos den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blev dommen mødt med opadvendte mundvige. Hun ønsker, at der bliver fundet en løsning, sådan at »det er os selv, der er herre i eget hus«.

»Man skal tolke dommen så restriktivt som overhovedet muligt. Vi bliver jo nødt til at sikre os, at der ikke er et hul, der gør, at man pludselig kommer hertil uden reelt at kunne integreres,« siger hun.

Støjberg understreger, at Venstre ikke mener, at man bør afvise dommen, men forventer øjeblikkelig handling fra den nyvalgte regering for at få »dæmmet op for den skade, det (dommen, red.) måtte medføre«.

»Han har selv kaldt det en vejsidebombe, og det er sådan med vejsidebomber, at når man opdager dem, så skal man skynde sig at få dem demonteret. Og det går jeg ud fra, at han bruger sin sommer på,« siger Støjberg.

Derfor opfordrer hun til, at den nyvalgte minister øjeblikkeligt overvejer, hvordan den danske lovgivning kan ændres. For dansk udlændingepolitik skal ikke bestemmes fra hverken Luxembourg eller Bruxelles, siger hun.