Læsetid: 5 min.

Danmark taber sag om familiesammenføring ved EU-Domstolen

Et rap over nallerne kom der fra EU-Domstolen til Danmark onsdag. Det var nemlig i strid med gældende aftaler og lovgivning, da Danmark begrænsede tyrkiske borgeres muligheder for familiesammenføring. Integrationsministeren vil have tid til at nærlæse dommen, men siger, at der uanset hvad skal være stramme regler for familiesammenføring
Inger Støjberg (V), der overdrog Udlændinge- og Integrationsministeriet til Mattias Tesfaye (S) den 27. juni, opfordrer nu sin efterfølger til at bruge sin sommer på at få dæmmet op for den skade, som EU-dommen måtte medføre.

Inger Støjberg (V), der overdrog Udlændinge- og Integrationsministeriet til Mattias Tesfaye (S) den 27. juni, opfordrer nu sin efterfølger til at bruge sin sommer på at få dæmmet op for den skade, som EU-dommen måtte medføre.

Mads Claus Rasmussen

11. juli 2019

Sagen, som Danmark tabte ved EU-Domstolen onsdag, er blevet karakteriseret som en potentiel bombe under den stramme danske udlændingepolitik. Den handler om et tyrkisk ægtepar, der i 2010 fik afslag på familiesammenføring med henvisning til det såkaldte tilknytningskrav.

Parret blev oprindeligt gift i Tyrkiet, hvor de fik fire børn, før de blev skilt. Manden flyttede efterfølgende til Danmark og blev gift med en herboende tysk kvinde og fik familiesammenføring med de fire børn. Siden blev han skilt fra den tyske kvinde og atter gift med den første kone, men da han søgte om familiesammenføring med hende, fik han afslag med henvisning til tilknytningskravet.

Problemet med de danske regler er ifølge EU-Domstolen, at der tilbage i 1963 blev indgået en såkaldt associeringsaftale mellem EF og Tyrkiet, der sikrede tyrkiske borgere med arbejde i et EU-land mod nye stramninger fra en skæringsdato i 1980.

EU-Domstolen underkender i dommen, at Danmark behandlede tyrkiske borgeres ansøgninger om familiesammenføring efter reglerne i tilknytningskravet, da det udgjorde en »ny begrænsning« af de rettigheder, som tyrkiske borgere sikres ifølge associeringsaftalen.

Denne nye begrænsning – mente Danmark – var nødvendig for at sikre en vellykket integration, men det hensyn var tilknytningskravet ikke egnet til at sikre, konkluderer domstolen.

Derudover mener domstolen også, at tilknytningskravet indeholder »diffuse« og »upræcise kriterier«, der er til skade for den retslige sikkerhed, som borgerne har krav på efter EU-retten.

Sagen kort: Tyrkisk familiesammenføring 

Det var i strid med loven, da Danmark i 2010 gav en tyrkisk herboende borger afslag i at få sin hustru og moren til sine fire børn til Danmark. Der blev henvist til det daværende tilknytningskrav, der foreskrev, at ægteparret skulle have større tilknytning til Danmark end til andre lande for at kunne blive sammenført. I parrets situation blev det vurderet, at de ikke havde større tilknytning til Danmark end Tyrkiet.

Men det var en forkert præmis, har EU-Domstolen netop afgjort. For i 1963 indgik EU og Tyrkiet en aftale, der skulle sikre tyrkiske statsborgere ret til at opholde sig i et andet EU-land som familiesammenført. Sytten år senere i 1980 blev der tilføjet en klausul til aftalen: Aftalens parter må ikke indføre »nye begrænsninger« for arbejdstagere og deres familiemedlemmer. Dermed burde parret have fået godkendt familiesammenføringen.

Det er endnu uvist, i hvilket omfang dommen vil få betydning for de tusindvis af andre sager, hvor tyrkiske par har fået afslag på familiesammenføring med henvisning til tilknytningskravet.

Juraprofessor ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen, hæfter sig særligt ved, at dommen afviser den præmis, der var i tilknytningskravet om, at en borger der i Danmark søgte om familiesammenføring med en person fra et andet land, skulle have vurderet sin eventuelle tilknytning til et andet land også.

Hvis en mand, der eksempelvis havde boet 20 år i Tyrkiet, men siden havde fået lovligt ophold i Danmark, søgte om familiesammenføring med en kvinde, som havde boet hele sit liv i Tyrkiet, ville hans tidligere tilknytning til Tyrkiet tale imod familiesammenføring. Men det holder ikke, konkluderer EU-Domstolen.

»At man har tilknytning til et andet land udelukker ikke, at man kan være integrationsduelig i sit nuværende opholdsland. De accepterer i realiteten, at i og med at han er arbejdstager, der har permanent ophold i Danmark, så er han integreret her. Det kan man ikke bruge til at holde imod den anden persons integrationsmuligheder,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Minister ærger sig

Den nyvalgte udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), har tidligere kaldt sagen for en potentiel »vejsidebombe« under den stramme danske udlændingepolitik. Tirsdag havde han til Information kun en skriftlig kommentar til dommen:

»Jeg er ærgerlig over, at vi har fået dommen imod os. Nu skal ministeriet have tid til at nærlæse dommen, før jeg kan udtale mig om de nærmere konsekvenser,« skriver han.

»Uanset hvad respekterer regeringen selvfølgelig domme fra EU-Domstolen. Samtidig vil vi sikre, at vi har stramme regler for familiesammenføring. Det er der bred politisk opbakning til. Det var der før valget, og det er der også efter valget.«

Ifølge Jens Vedsted-Hansen betyder dommen, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet må genoptage en række sager med tyrkiske statsborgere:

»Det er klart, at hvis der er nogen, der selv beder om genoptagelse efter den her dom, så er man nødt til at gøre det. Om de skal gøre det i alle tilsvarende sager af egen drift, det tør jeg ikke sige. Det kunne noget godt tale for, men jeg er ikke sikker,« siger han.

Netop dette spørgsmål er afgørende for de videre implikationer, da der ifølge Berlingske har været op til 8.000 afslag på familiesammenføring i perioden til borgere fra Tyrkiet. Politisk er der tidligere også blevet spekuleret i, om EU-dommen kan betyde, at borgere fra tredjelande også skal have genoptaget deres sager, men det vurderer Jens Vedsted-Hansen umiddelbart ikke er tilfældet, da denne sag så direkte refererer til EU-aftalen med Tyrkiet.

Et andet centralt spørgsmål er, om dommen også bør få betydning for de nuværende regler. Tilknytningskravet blev afskaffet i 2018 og erstattet af et nyt integrationskrav, hvor der blandt andet stilles krav om arbejde, uddannelse, sprogkundskaber, boligkrav og økonomisk sikkerhedsstillelse.

»Der er nogle andre nye restriktioner i integrationskravet, og de skal kunne tåle den samme tryktest som tilknytningskravet nu har været udsat for af EU-Domstolen. Det går jeg ud fra, at ministeriet nu vil begynde at analysere på,« siger Jens Vedsted-Hansen, der vurderer, at integrationskravet på nogle områder står bedre end de gamle regler.

»Nogle af kriterierne i integrationskravet adskiller sig fra tilknytningskravet ved at være mere fremadskuende. I dommen i dag ligger der, at et af problemerne ved tilknytningskravet var, at det var tilbageskuende og handlede om noget, man ikke kunne gøre noget ved,« siger han.

Lang sommer til Tesfaye

EU-dommen fik hurtigt Dansk Folkeparti til at reagere. Knapt var dommen blevet offentliggjort, før EU-ordfører Morten Messerschmidt havde indkaldt Mattias Tesfaye til samråd om sagen.

Morten Messerschmidt kaldte dommen »foruroligende« og var rystet over, at EU med sin dom blander sig i dansk udlændingepolitik. Til DR sagde han, at en sådan indblanding kan få »fatale konsekvenser for vores muligheder fremover for at føre en stram udlændingepolitik«.

Heller ikke hos den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) blev dommen mødt med opadvendte mundvige. Hun ønsker, at der bliver fundet en løsning, sådan at »det er os selv, der er herre i eget hus«.

»Man skal tolke dommen så restriktivt som overhovedet muligt. Vi bliver jo nødt til at sikre os, at der ikke er et hul, der gør, at man pludselig kommer hertil uden reelt at kunne integreres,« siger hun.

Støjberg understreger, at Venstre ikke mener, at man bør afvise dommen, men forventer øjeblikkelig handling fra den nyvalgte regering for at få »dæmmet op for den skade, det (dommen, red.) måtte medføre«.

»Han har selv kaldt det en vejsidebombe, og det er sådan med vejsidebomber, at når man opdager dem, så skal man skynde sig at få dem demonteret. Og det går jeg ud fra, at han bruger sin sommer på,« siger Støjberg.

Derfor opfordrer hun til, at den nyvalgte minister øjeblikkeligt overvejer, hvordan den danske lovgivning kan ændres. For dansk udlændingepolitik skal ikke bestemmes fra hverken Luxembourg eller Bruxelles, siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kim Folke Knudsen
  • David Zennaro
  • Gert Romme
Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, David Zennaro og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sebastian Gjerding & Andrea Dragsdahl

Det er helt utåleligt, at vi kan få en Dom fra EU Domstolen imod os i en sag, der vedrører op til 8.000 afgørelser - altså berører mindst 16.000 mennesker, sikkert mange flere.

Jeg gider ikke skamme mig over mit eget land -
vi skal efterleve de aftaler & klausuler, som vi helt selv har skrevet under på.

Eva Schwanenflügel og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

......"og var rystet over, at EU med sin dom blander sig i dansk udlændingepolitik."
Hvis man som politiker kan have det sådan må man være hamrende inkompetent - eller i bedste fald uvidende - og dermed uegnet!

Ruth Knudsen

I den specifikke sag skilte den mandlige tyrker sig fra sin tyrkiske kone og giftede sig proforma med en i Danmark boende EU-borger for at få sine fire børn til DK. Da det var sket, blev han hurtigt skilt fra EU-borgeren og giftede sig igen med sin tyrkiske kone for at få hende til DK. Han er tydeligvis fuld af fup, og hele sagen er til grin. Kan man ikke i stedet sende ham og de fire børn tilbage til konen/moderen i Tyrkiet?

René Pedersen, Per Torbensen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Forholder det sig som beskrevet i artiklens indledning, er EU-domstolens afgørelse forkert, da det oprindelige grundlag selv er blevet forvrænget af tyrkerens handlinger, hvor der intet reelt har været, - udover en metode til at får ophold og siden familiesammenføring.

Enhver handling i forløbet har haft en hensigt, om at skabe mulighed for at får ophold i Danmark for sig og sin ægtefælle fra Tyrkiet.

Han er ikke politisk flygtning, forfulgt eller noget andet, der kunne give han krav på beskyttelse, alt hvad han har foretaget har alene haft et gedulgt formål om, at skaffe sig adgang til Danmark, for sig og sin familie, udenom ethvert krav af den ene eller anden slags.

NB:

Jeg noterer mig fra dagens Politiken, hvor 2 personer blander sig i debatten om de "såkaldte" danskere og deres børn der befinder sig enten i Syrisk eller Kurdisk fangenskab, i de for tiden nævnte lejere i de kurdiske områder.

Der er tale om de herrer:

Jørn Vestergaard: Professor i strafferet - "drop folkedomstolen", eller på dansk; "giv ikke efter for pøbelen, der er i følelsernes vold", og giv kvinderne retten til deres handlinger uden, at stå til ansvar selv.

At man så selv er i omsorgs følelsernes vold, og vistnok overbørnene, gør intet, og da slet ikke ham selv til en del af pøbelens svøbe - "at være i følelsernes vold"!

Knud Foldschack advokat for en mor til en dank kvinde i IS lejr.

Fin timing begge de herrer har, - det kunne de sagtens have gjort opmærksom på tidligere under
VLAK regeringen, - men det gjorde det ikke!?

De fleste er selv rejst derned frivilligt og har taget deres børn med; "til en bedre tilværelse" hos IS og i Kalifatet, hvor de bosatte sig, - det er den danske stat ikke ansvarlige for!

René Pedersen

Meget trist hvis det ikke lykkedes at bremse Danmarks største indvandringsbølge gennem tiderne og dommen er forrykt

Kim Folke Knudsen

Tak til Mattias Tesfaye Socialdemokratiet.

for at slukke reklametælleren på Ministeriets hjemmeside med antal chikaner opstillet overfor flygtninge og immigranter.

for at forære lagkagekniven til Fru Inger Støjberg og aflyse den usmagelige ide med at fejre, når døren smækkes i for mennesker i nød.

Tak til Kaare Dybvad Boligminister Socialdemokratiet.

For at afskaffe den stigmatiserende betegnelse " En Ghetto " for et almennyttigt boligområde med sociale og økonomiske problemer for beboerne. At nogen kan få sig selv til at anvende ordet " En Ghetto " er mig komplet uforståeligt. Velvidende at ordet blev anvendt om de jødehuse, som Nationalsocialisterne stoppede Jøderne ind i efter at de var blevet frataget alle deres borgerrettigheder, deres arbejde, deres formue og alle deres værdier, deres hjem konfiskeret af rigstyskerne. " En Ghetto " eller Jødehuset var et usselt nedslidt byggeri overbefolket med beboere, som regimet brugte som dødens forgård, inden, at de stakkels beboere skulle sendes til udryddelse i KZ. Det var gjort med tysk effektivitet. Beboerne udstyret med diffamerende jødestjerner skulle slave for den tyske industri indtil dagen oprandt, hvor de skulle sendes østpå i KZ til den endelige udryddelse. Ghettoen var fængslet, hvor de blev holdt indespærret, så Gestapo og alle de tyske terrormyndigheder SD og SS i Det Tredje Rige kunne overvåge Jøderne ned i mindste detalje.

Det er mig en gåde, at en vælgerforening i Jylland, som kalder sig Liberale og som er en del af Partiet Venstre, at de kan stille Inger Støjberg op som deres kandidat. For mig at se hører damen hjemme i Dansk Folkeparti, hvis interesser hun på glimrende vis har varetaget hele sin tid som minister.

Men Liberal det er Inger Støjberg Venstre ikke.

Eva Schwanenflügel

Når dansk udlændingepolitik er præget af at vi skal 'gå til kanten af love og regler', er det jo ikke så mærkværdigt når Danmark bliver underkendt ved EU-domstolen.
Miseren kunne helt have været undgået, hvis man først havde undersøgt om loven var i overensstemmelse med vores forpligtelser ved en simpel forespørgsel.
Pinligt.

Nils Bøjden

"Når dansk udlændingepolitik er præget af at vi skal ’gå til kanten af love og regler’, "

Der gør vi altid og har altid gjort. Der er meningen med love

Eva Schwanenflügel

Såfremt man som fhv Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg arbejder med indbygget "procesrisiko" i loven, er man selv ude om at blive eftertrykkeligt underkendt ved EU- domstolen.
Det er det, der populært sagt kaldes ris til egen røv.
Makværk er makværk.