Læsetid: 7 min.

Danmark skal være klimaneutralt i 2050, men ny oliejagt i Nordsøen kan fortsætte flere år efter

Klimaminister Dan Jørgensen (S) og Folketingets klimaudvalg skal behandle fire olieselskabers ansøgninger om nye tilladelser til olie- og gasindvinding i Nordsøen. SF og R har tidligere bakket op, men tøver nu med svar. Som økonomisk argument holder Nordsøen ikke længere, siger økonomisk vismand
Debatten om Nordsøen er særlig betændt, fordi forskere og grønne organisationer har konkluderet, at 80 procent af de allerede kendte olie- og gasreserver globalt skal forblive i undergrunden, hvis verden skal overholde Parisaftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til et stykke under to grader celsius.

Debatten om Nordsøen er særlig betændt, fordi forskere og grønne organisationer har konkluderet, at 80 procent af de allerede kendte olie- og gasreserver globalt skal forblive i undergrunden, hvis verden skal overholde Parisaftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til et stykke under to grader celsius.

Claus Bonnerup

25. juli 2019

Når klimaminister Dan Jørgensen (S) vender tilbage fra sommerferie, bliver en af hans første opgaver at behandle fire olieselskabers ansøgninger om at lede efter og siden udvinde ny olie og gas i Nordsøen.

Ansøgningsprocessen begyndte allerede sidste sommer, da VLAK-regeringen med opbakning fra DF, Socialdemokratiet, SF og De Radikale gav tilladelse til at åbne for ottende udbudsrunde i Nordsøen.

Godkendes den ottende udbudsrunde, betyder det, at tilladelserne til gas- og oliejagt i Nordsøen forlænges til 2055. Det er fem år efter, at regeringen har forpligtet sig på at være klimaneutral, så Danmark ikke udleder flere drivhusgasser, end der kan optages i eksempelvis skov og jorde. De såkaldte koncessioner mellem staten og olieselskaberne løber på nuværende tidspunkt frem til 2046.

Gennem foråret har Energistyrelsen, der er myndigheden på området, behandlet olieselskabernes ansøgninger. Processen blev imidlertid udskudt på grund af folketingsvalget, og derfor har olieselskaberne endnu ikke fået den endelige tilladelse af Folketinget.

Det centrale spørgsmål er altså, om den nye S-regering og dens parlamentariske grundlag agter at give tilladelse til, at olie- og gasselskaberne fortsat kan jagte nye reserver i Nordsøen efter 2046.

Det har ikke været muligt at få svar fra klima- og energiminister Dan Jørgensen, da han er på ferie. Efter undergrundsloven skal ministeren forelægge en redegørelse for Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg om, hvilke koncessioner regeringen vil udstede. Ifølge Informations oplysninger vil redegørelsen ligge klar i løbet af august.

Når det sker, vil Enhedslisten lægge pres på regeringen for at få stoppet ottende udbudsrunde, siger partiets nye klimaordfører, Mai Villadsen.

»Det er på ingen måder grønt at forlænge udbudsrunderne i Nordsøen for at hive mere olie og gas op. Hvis man gør det, er det en måde at agere grøn udenpå, men ikke at være det i realiteten. Vi skal i stedet lave en plan for at udfase de fossile brændstoffer,« siger hun.

Debatten om Nordsøen er særlig betændt, fordi forskere og grønne organisationer har konkluderet, at 80 procent af de allerede kendte olie- og gasreserver globalt skal forblive i undergrunden, hvis verden skal overholde Parisaftalens mål om at begrænse klodens temperaturstigning til et stykke under to grader celsius.

Samtidig bliver de samfundsøkonomiske gevinster af olie- og gasproduktionen i Nordsøen stadig mindre, forklarer Lars Gårn Hansen, der er medlem af De Økonomiske Råds formandskab og professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet. 

Det skyldes primært, at produktionen i Nordsøen er blevet mindre, men også at politikerne senest i 2017 har givet en stor skatterabat til olie- og gasselskaberne, som dermed slipper billigere end for eksempel i Norge. Oliepengene fra Nordsøen har altså ikke afgørende betydning for statskassen længere, understreger den økonomiske vismand.

»Som økonomisk argument holder det ikke en meter. Nordsøen er i dag ikke særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed og de langsigtede perspektiver,« siger Lars Gårn Hansen.

SF og R tøver

Udbudsrunderne i Nordsøen sættes i gang hvert andet år og har indtil videre været godkendt af samtlige partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet.

Enhedslistens Mai Villadsen peger på, at regeringen har erklæret, at Danmark skal være en »grøn stormagt«, og at man bryster sig af at være en af verdens grønneste regeringer. Derfor håber hun på nye toner i forhold til Nordsøen.

»Vi kommer selvfølgelig til at lægge pres på den nye klimaminister for, at ottende udbudsrunde bliver afvist. Det bliver ikke med Enhedslistens stemmer, at den går igennem. Det kommer ikke til at ske,« siger hun.

For SF og De Radikale, der begge hidtil har støttet nye udbud i Nordsøen, er spørgsmålet tilsyneladende ikke længere en formsag. 

Under valgkampen skrev De Radikales klimaordfører, Ida Auken, på Twitter, at hun »ikke mener, der skal gives koncessioner efter 2046«.

Det har dog ikke været muligt at få Ida Auken eller hendes partifæller til at uddybe kommentaren, og om det betyder, at partiet vil stikke en kæp i hjulet på den igangværende ansøgningsproces.

Heller ikke SF kan længere give et klart svar på spørgsmålet. I en sms til Information lyder det, at »SF’s folketingsgruppe skal drøfte det efter sommerferien«.

Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, er uforstående over for de manglende svar.

»Det her handler ikke engang om, at vi skal gå i gang med en udfasning. Det handler bare om, at vi ikke skal åbne nye udbud. Det burde være en no-brainer,« siger han.

»Man kan ikke kalde sig grøn og så fortsætte jagten på olie og gas. Vi er et lille rigt land, som burde bruge al vores energi på at lave et vindeventyr i Nordsøen i stedet for at bruge områderne på olie- og gasudvinding,« siger Rasmus Nordqvist.

Samtidig mener han, det er nødvendigt at droppe ottende udbud, hvis regeringen vil efterleve sit eget mål om at reducere Danmarks drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990.

»Vil man opnå det, skal man i gang med de helt radikale valg. Det vil også sige, at man skal begynde at indrette en økonomi, som ikke næres af olie- og gasproduktion,« siger Rasmus Nordqvist.

Økonomisk ikke vigtig

I alt fire olieselskaber – Total Oil, Ardent Oil, Lundin Norway og Mol Dania – har indsendt ansøgninger til Energistyrelsen med henblik på at udpege nye områder i Nordsøen til olie- og gasindvinding. Samtidig vil det danske stats olie- og gasselskab, Nordsøfonden, der varetager statsdeltagelsen i de danske oliekoncessioner, også få en andel i de kommende koncessioner.

Et hyppigt forekommende argument handler om de skatteindtægter, som Danmark får fra olie- og gasproduktionen. Den tidligere regering påpegede flere gange, at Nordsøen over de seneste 40 år har bidraget med omkring 430 milliarder kroner til blandt andet dansk velfærd.

Statens indtægter fra Nordsøen

 

Olie- og gasproduktion i Nordsøen har historisk indbragt Danmark store skatteindtægter, men de senere år er provenuet faldet drastisk. Det skyldes, at de fossile reserver er blevet mindre, og at politikerne har givet olie- og gasselskaberne favorable skatterabatter.

Fremadrettet er Nordsøen ikke vigtig for dansk økonomis holdbarhed, vurderer bl.a. de økonomiske vismænd.

Kilde: Energistyrelsen | Datavisualisering: Rasmus Raun Westh

»Hvis man stopper for Nordsøen, (...) hvem skal så betale regningen?« sagde daværende klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i foråret til Information.

Det stadig mindre provenu ses dog tydeligt af Energistyrelsens opgørelse over skatteindtægterne fra Nordsøen. Her fremgår det, at Danmark i det mest profitable år, 2008, tjente godt 36 milliarder kroner. I 2017 var tallet lige over fem milliarder kroner.

Ifølge økonomisk vismand Lars Gårn Hansen vidner det om, at Danmark står i slutningen af et »langt og stort olieeventyr«, som historisk set har været en vigtig brik i dansk økonomi. Derudover stiller vismændene sig kritiske over for den lave beskatning af olie- og gasproduktionen.

»De favorable skattevilkår for olieselskaberne betyder, at staten går glip af skatteindtægter, ligesom der er en risiko for, at der investeres mere i indvinding fra Nordsøen, end hvad der er samfundsøkonomisk rentabelt,« siger Lars Gårn Hansen.

»De seneste skatterabatter var en reduktion af en i forvejen lav beskatning. Og der er ikke særlig meget olie og gas tilbage derude. Så uanset hvad er Nordsøen ikke særlig vigtig for Danmark rent økonomisk set,« siger han.

Ukendt klimaeffekt

I en rapport fra april undersøgte De Økonomiske Råd den såkaldte lækagerate ved klimapolitiske tiltag i Danmark. Altså, hvor stor en del af reduktionen i det nationale CO2-udslip, der blot bliver modsvaret af øgede udledninger i andre lande.

Vismændene har endnu ikke regnet specifikt på lækageeffekten ved at udfase olie- og gasproduktionen i Nordsøen, men Lars Gårn Hansens umiddelbare vurdering er, at et øget – eller forlænget – udbud af olie og gas vil reducere markedsprisen og dermed også i et vist omfang medføre et øget forbrug af olie og gas.

Det kan gøre forholdene for vedvarende energi sværere, øge det samlede energiforbrug og dermed også den globale CO2-udledning, siger han. Men det kan også betyde, at verden så vil bruge mindre kul, hvilket vil reducere den globale CO2-udledning.

»På kort sigt vil det næppe fortrænge vedvarende energi, men der kan være en sådan effekt på længere sigt, hvis investeringerne i vedvarende energi påvirkes,« siger Lars Gårn Hansen.

Samtidig er der en umiddelbart åbenlys konflikt mellem at ville være klimaneutral i 2050 og sideløbende fortsætte jagten på olie og gas i danske farvande.

Men ifølge Lars Gårn Hansen er det formelt set ikke en modsætning. Det skyldes, at klimaneutralitet måles efter Danmarks nationale forbrug, for eksempel af fossile brændstoffer. Og eftersom størstedelen af reserverne fra Nordsøen eksporteres til andre lande, kan Danmark – formelt set – godt opnå målet. Spørgsmålet er selvfølgelig bare, hvad den reelle klimapåvirkning globalt vil være.

»Det er en diskussion om, hvad vores klimamålsætning er. Det er klart, at det er relevant at regne på, om reduktioner i det danske udbud af olie og gas vil give et positivt globalt gennemslag på klimaet. Men vi ved ikke, hvad klimaeffekten er, og om den er positiv eller negativ. Det skal der først regnes på, hvilket vi også har ambitioner om at gøre,« siger Lars Gårn Hansen.

Flere store selskaber er dog allerede i gang med at sadle om i Nordsøen. Mærsk, der begyndte olieeventyret, har nu valgt at sætte sine penge i vindenergi. Samtidig har Dansk Olie og Naturgas – i dag Ørsted – afhændet hele sin olieforretning med en ambition om i stedet at fylde Nordsøen med grøn energi.

Her ses en af Mærsks platforme: Maersk Oil's Halfdan-platform i Nordsøen.
Læs også
På Horns Rev 3 opsætter Vattenfall verdens kraftigste vindmøller, MHI Vestas V164. Men store arealer i Nordsøen er reserveret til fiskeriet, Forsvaret og olieindustrien, hvilket gør en hurtig udbygning af havvind vanskeligere, mener vindbranchen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Gerstrøm

CO2 er godt for naturen, jo mere CO2, jo mere grøn vækst kan vi have. I hvilket omfang CO2 er en drivhusgas, diskuterer de kloge. Nogle siger at den i IPCC's modeller indgår med det dobbelte af en realistisk vægt. Andre siger IPCC er endnu mere på afveje. Og IPCC's folk er slet ikke sikre på noget. Man må også vide, at disse klimamodeller ikke er videnskab. De er gætterier. Man har ikke en forklaring på klimavariationerne. For dem er der mange af, og ved at fokusere udelukkende på én variabel, og ignorere alt andet, begår man videnskabelig svindel.

Jens Voldby Crumlin

Det er en skamplet på Danmark at politikerne ikke har en plan for afvikling af den fossile udvinding og et klart stop for nye licenser. Udvindingen skader både klima og miljø. Mærsk har gennem mange år systematisk og bevidst omgået reglerne for udledning af kemikalier i Nordsøen.
https://ing.dk/artikel/maersk-oil-skal-betale-halv-million-at-dumpe-kemi...
Den fortsatte udvinding risikere samtidig at skade den fremtidige udbygning af vindkraft i Nordsøen
og er en trussel mod fiskeriet .
https://ing.dk/artikel/kunstig-energioe-nordsoeen-teknisk-mulig-skal-sta...

Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Panik før lukketid!
Vores folkevalgte politikere er ikke befolkningens tjenere, det er tydeligt for alle, vores folkevalgte politikere er løgnere og bedragere for magt og penge.

Ultimo anno 2019
419 ppm CO2.

There is more carbon dioxide in the atmosphere than there has been for 800,000 years since before our species evolved.

United Nations/FN
15. juli 2019

Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations

“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Hvis ikke man politisk ønsker at skulle forholde sig til et ‘ekstremt’ stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere naturligvis stoppe med, at producere ‘nye’ klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Fakta om drivhuseffekten:
"Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen.

Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten.
Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Den grønne globale omstilling for fortsat global grøn økonomisk vækst, er vores folkevalgt politikeres sidste løgn før tæppet går ned.

‘Kejserens nye klæder’ hvor alvoren stiger i takt med latteren aftager.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

PS.
Enrich
Not
Exploit

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

ja, al den snak om at gyde olie på vandene får da en ny betydning.

Mogens Holme, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
niels astrup

Ole - det er også godt for naturen at pløje gamle fremskridtsfolk ned til kompostering. Men det gør ikke ideen bedre.

Susanne Kaspersen, Niels Østergård og Lars N. Jensen anbefalede denne kommentar
Lars N. Jensen

Sitat:» Og der er ikke særlig meget olie og gas tilbage derude. Så uanset hvad er Nordsøen ikke særlig vigtig for Danmark rent økonomisk set»
Som exploration-geolog i 34 år så støtter jeg dette synspunkt. Det er ren symbolpolitik om tildelingsrunden stoppes eller gennemføres. Det har ingen betydning når vi kommer til 2050.