Læsetid: 10 min.

Danmarks nye magtfulde klimaminister varsler opgør med træghed i regeringsapparatet

Klima og miljø skal gennemsyre hele centraladministrationen, lyder det fra den nyudklækkede klimaminister, Dan Jørgensen. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, er vi nødt til at ændre på arbejdsgangene i embedsværket og i Finansministeriet »på et niveau, vi aldrig har set før,« siger han
Danmarks nye klima-, energi- og forsyningsminister.

Danmarks nye klima-, energi- og forsyningsminister.

Peter Nygaard

4. juli 2019

Der gik under tre døgn, fra Dan Jørgensen (S) fik jobtilbuddet af landets nye statsminister, til han stod foran FN’s generalsekretær, António Guterres, i oliestaten Abu Dhabi, der i weekenden var vært for et FN-klimamøde.

Nyheden om Danmarks nye klimamål, hvor regeringen vil forpligte sig på at reducere udslippet af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990, der er FN’s basisår, var rejst i forvejen.

»Guterres havde allerede hørt det. Han var meget glad og lykønskede mig,« fortæller Dan Jørgensen opløftet til Information, der er blevet inviteret indenfor på ministerkontoret ved Holmens Kanal i København. 

Den 44-årige socialdemokrat får travlt, erkender han. For Danmarks nye klima- og energiminister har aldrig haft et stærkere mandat fra danskerne til at føre ambitiøs klimapolitik.

I det 18 sider lange politiske »forståelsespapir« binder statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes parlamentariske grundlag sig på »at påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling«.

»Det er den absolut vigtigste opgave, som verden står over for,« skriver de fire partier i aftalen.

S-regeringen og dens støttepartier vil vedtage en klimalov med bindende mål, efterfulgt af en klimahandlingsplan, der brolægger vejen til målet. Ud over det overordnede 70-procentsmål for Danmark, skal landbruget for første gang underlægges bindende reduktionsmål, mens der på transportområdet skal være stop for salg af nye fossilbiler fra 2030.

Som noget nyt står også kravet om, at den grønne omstilling fremover skal gennemsyre hele regeringsapparatet.

Miljø- og klimahensyn skal integreres i Finansministeriets regnemodeller, arbejdet med et grønt nationalregnskab skal styrkes, og der skal i forbindelse med finansloven årligt følges op på, om klimamålene følges.

»Det handler om at få lavet et koordineret samarbejde mellem de ministerier, der skal spille en nøglerolle, hvis vi skal løse denne her udfordring,« siger Dan Jørgensen og nævner en række ministerier lige fra Transportministeriet og Fødevareministeriet over Miljøministeriet og Forskningsministeriet samt de tungere Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og Finansministeriet.

– Ud over Finansministeriets regnemodeller, hvad skal så ændres i centraladministrationen for, at det grønne kan tænkes mere ind?

»Der kommer til at ske en koordinering i statsadministrationen på et niveau, vi aldrig har set før. Præcis hvordan vi skruer de processer sammen, kan jeg ikke sige meget om endnu. Det arbejder vi med her de første dage og uger. Men vi kommer til at sætte det op på en helt ny klinge,« siger Dan Jørgensen.

Grøn finansminister

Særligt Finansministeriet har dog tidligere vist sig svært at håndtere. I årevis har eksministre i skarpe vendinger kritiseret ministeriet, som de mener har tilranet sig for meget magt på bekostning af det politiske spillerum.

Debatten blussede atter op tirsdag, da to netop afgåede ministre fra VLAK-regeringen i Berlingske anklagede Finansministeriet for i visse tilfælde helt at blokere politiske ønsker.

Det vil S-regeringen ændre på. Landets klimaminister har derfor for første gang fået sæde i regeringens magtfulde økonomiudvalg, der behandler økonomiske budgetspørgsmål og finanslovsforslag.

Ifølge Dan Jørgensen er det »et klart signal« fra regeringen om, at der i fremtiden »ikke kan træffes særligt mange økonomiske beslutninger i Danmark, uden at klimaet er med«.

»Det er rigtigt, at Finansministeriet ofte har været en bremseklods. Men Danmark har heller aldrig haft en statsminister, der så tydeligt siger, at hun vil måles på klimaet. Og der er stor forskel på, om udgangspunktet er, at enhver krone sparet på klima, er bedre brugt på et andet område. Og så til nu, hvor jeg betragter Finansministeriet som min allervigtigste samarbejdspartner,« siger Dan Jørgensen, der også bemærker, hvordan finansminister Nicolai Wammen (S) ved sin tiltrædelse udråbte sig selv som »en grøn finansminister«.

– Skal det forstås sådan, at I fremover i højere grad vil betragte grønne tiltag som investeringer frem for udgifter?

»Ja, vi skal være bedre til at se på de positive effekter af det her. Finansministeriet har været gode til at se på udgifterne forbundet med et grønt tiltag. Men de har ikke været gode til at medregne, hvilke positive effekter det kan have. Og slet ikke, hvilke skadelige effekter det kan have, hvis vi ikke gør noget. Det skal ændres i fremtiden,« siger Dan Jørgensen.

Onsdag bragte Information et interview med den tidligere topchef i centraladministrationen Jørgen Rosted.

Han forklarede, at en grundlæggende barriere er, at vanetænkning og mangel på udsyn i embedsværket ofte spærrer for anderledes politisk tænkning og nye løsninger. Der er behov for et opgør med »systemtræghed« og »silotænkning«, hvis de nye ambitiøse mål skal sikres, sagde Rosted.

Dan Jørgensen giver den tidligere topembedsmand »helt ret«.

»Der er en masse inerti i embedsapparatet i forhold til, at man er skolet i at ressourcemaksimere og varetage sit ministeriums interesser. Man vil fremme sit eget ministeries dagsorden frem for andres,« siger Dan Jørgensen, der mener, at det på visse områder godt kan forstås og forsvares: »Men specielt på det grønne område holder den tilgang bare ikke.«

– Du siger, at I arbejder med det, og at der er en proces i gang. Kan du komme nærmere, hvordan I rent faktisk vil få klima ind i centraladministrationen?

»På bundlinjen handler det om stærk politisk ledelse. Hvis man sender et klart politisk signal, så vil det forplante sig til embedsværket. Og så er jeg 100 procent sikker på, at de vil se med faglig stolthed på den udfordring. Men det er en stor reform, og historisk har der været en træghed i statsadministrationen, som vi skal gøre op med,« siger han.

Dan Jørgensen i sin ministerbil.

Peter Nygaard

Mere borgerinddragelse

Selv om den danske befolkning for første gang nogensinde gjorde valget til et klimavalg, viste valgkampen også, hvor svær selve omstillingen bliver. Mens flere var villige til at sætte høje måltal, havde færre konkrete anvisnings- og finansieringsplaner klar til at nå de mål.

Sammen med to demokratiforskere anbefalede Information derfor under valget, at en ny regering nedsætter et borgerting bestående af 99 tilfældigt udvalgte borgere, der skal levere forslag til, hvordan Danmark kan realisere målet om klimaneutralitet i 2050.

Tanken er, at borgertinget kan være med til at skabe legitimitet og effektivitet til det paradigmeskifte, samfundet står over for.

Dan Jørgensen deler delvist analysen.

»Jeg betragter sådan set Folketinget som et borgerting. Vi har netop overstået et valg, som alle tolker som et klimavalg. Der mangler ikke folkelig forankring. Men når det er sagt, så er det rigtigt så langt, at det her er så stor en udfordring, at vi har behov for ideer alle steder fra,« siger Dan Jørgensen.

»Så vi kommer til at arbejde meget mere med borgerinddragelse. Præcis hvordan vi kommer til at gøre det, kan jeg ikke sige endnu.«

– Vi har oplevet et utroligt momentum på klimaområdet op til valget. Hvordan vil du sikre, at den opbakning ikke forsvinder igen?

»Vi skal først og fremmest sige højt og tydeligt: Vi har hørt, hvad I siger, og vi leverer på det. Folk er utålmodige, så vi skal i gang hurtigt. Og så forventer folk, at det ikke bare er en opgave, der løses fra mit hjørnekontor, men af hele regeringen,« siger Dan Jørgensen.

– Eksperterne siger, at omstillingen også kommer til radikalt at påvirke befolkningens levevis. Hvordan vil I forhindre, at folk begynder at gå i baglås?

»Mange af tingene vil ændre menneskeres levevis til det positive, synes jeg. Elbiler på vejene vil påvirke mennesker i byerne, der får bedre luft. Vi vil få markant mere natur. Og endelig så tror jeg heller ikke, at det langsigtede mål med at få elektrificeret Danmark kommer til at have negative konsekvenser for danskerne,« siger Dan Jørgensen.

»Alle de ting siger jeg ikke, fordi jeg vil give indtryk af, at det her bliver nemt, og at danskerne ikke også skal være med til at betale for det. Jeg vil bare gerne understrege, at vi altså virkelig også skal huske de mange positive effekter, der kommer ud af det.

– Men når I sætter et klimamål på 70 procent, er det vel også med en forventning om, at borgerne bliver nødt til at tage del i omstillingen. Hvordan vil I motivere folk til også at ændre forbrugsmønstre på de områder, hvor det kan gøre ondt?

»Jeg oplever ikke, at det bliver noget problem at motivere folk. De ting, man kan gøre, når vi taler om at minimere madspild, genbruge eller sortere affald. Der er en enorm vilje i den danske befolkning,« siger Dan Jørgensen.

Ingen løftet pegefinger

Et element, som løbende har frekventeret klimadebatten, er, om skatter og afgifter i højere grad skal bruges som politisk instrument til at skubbe forbrugerne mod en mere klimavenlig livsstil.

Socialdemokratiet ønsker højere afgifter på plastik, der skal »reducere plastikforbruget og sikre færre emballagetyper«, men Mette Frederiksen har tidligere afvist afgifter på kød og flyrejser, som hun frygter vil ramme socialt skævt.

Peter Nygaard

Dan Jørgensen understreger, at politikernes opgave bliver at finde måder at understøtte befolkningens adfærdsændringer på. Men broderparten af CO2-reduktionen skal findes via større samfundsmæssige løsninger.

»Det er ikke vores opgave at stå med løftet pegefinger. Vi skal i stedet levere de store kollektive løsninger,« siger han.

– Er du enig i, at man bør omlægge skatte- og afgiftssystemet sådan, at man beskatter det, der udleder mest?

»Det er et åbenlyst rigtigt argument, hvis det kunne fungere på globalt plan. Men der er verden slet ikke endnu. Vi afviser ikke, at skatteinstrumentet herhjemme bliver nødt til at være en del af løsningen. Men det kommer jeg ikke til at gå så langt ned i nu, både fordi vi ikke er der endnu i vores arbejde, men også fordi meget af det er skatteministerens område.«

Når Socialdemokratiet ikke ønsker at lægge afgifter på kød og fly, handler det ifølge Dan Jørgensen også om, at det formodentligt ikke vil have en adfærdsregulerende effekt.

»At lave en afgift så høj, at den rammer en enlig mor, der skal lave spaghetti bolognese til knægtene, synes vi ikke er den rigtige vej frem,« siger han.

Samme argument bruger ministeren om flyafgifter, selv om han medgiver, at flytransporten på nuværende tidspunkt bidrager med »alt for lidt« til den grønne omstilling.

»Folk vil stadig flyve, selv om vi sætter prisen op med 500 kroner pr. billet. Så vi må gå til problemstillingen på en anden måde. Og der skal vi finde ud af, hvordan vi kan sikre, at flybrændstoffet bliver mere klimavenligt.«

Store ændringer på vej

Under valgkampen fremlagde Socialdemokratiet en 2025-plan, hvor partiet afsatte en reserve på 8,7 milliarder kroner til »øvrige udgifter«, heriblandt miljø og klima.

Der er dog lavet beregninger, der viser, at den grønne omstilling formentlig vil koste samfundet et tocifret milliardbeløb frem mod 2030. Faktum er, at hverken Finansminiseriet eller nogen anden offentlig instans har fremlagt beregningen.

Klimaministeren nævner, at visse midler løbende skal findes i forbindelse med finansloven, og at nuværende tilskud kan omlægges til at flytte sektorer i den rigtige retning.

For eksempel skal landbrugsstøtten »bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion«, som der står i regeringspapiret.

Men politikerne står også med det dilemma, at provenuet fra fossile afgifter de kommende år vil reduceres i takt med, at de fossile brændsler udfases.

Danmark opkræver i dag omkring 26 milliarder kroner i beskatning af fossile brændsler, og hvis målet om nuludledning i 2050 skal nås, må det provenu altså være meget tæt på nul et godt stykke tid før. Så hvordan vil regeringen kompensere for provenutabet og samtidig finansiere den grønne omstilling?

»Det er klart, at lige i dag, få dage efter jeg er udnævnt, kan jeg ikke gå for meget i detaljer med, hvordan vi har tænkt os at gøre det. Men vi er helt med på, at det er nogle enormt store udfordringer. Og vi påstår ikke, at det bliver nemt.«

– Men er du grundlæggende enig i, at statens indtægtsstrukturer skal ændres?

»Ja, der er meget store ændringer på vej. Det er klart. Det kan ikke være anderledes. Vi sætter det her mål. Og ikke nok med at vi sætter det. Vi vil også bedømmes på, om vi leverer konkrete resultater på den korte bane,« siger Dan Jørgensen.

Det er dog ikke kun udgifterne, der skal tænkes ind i ligningen. Dan Jørgensen håber, at der fremover også vil være større indtægter at hente som følge af en øget grøn dansk teknologieksport inden for blandt andet vindmøller og energieffektivisering.

»Danmark er allerede et land, der nyder godt af indtægter fra teknologieksport. Jeg er 100 procent sikker på, at det er noget, vi kommer til at leve af i fremtiden.«

I gang med arbejdet

– Er det realistisk, at det kan kompensere for blandt andet provenutabet ved fossile afgifter?

»Vi er ekstremt ambitiøse på det grønne. Men vi er også en regering, der ikke flakker en millimeter i blikket, når vi lover økonomisk ansvarlighed. Alting skal være finansieret, og de planer, vi laver, skal selvfølgelig sikre, at Danmark har en god og sund økonomi.«

– Hvad vil du som klimaminister gerne måles på, når året er omme?

»Når året er omme, skal vi være rigtig godt i gang med arbejdet. Danskerne skal kunne se, at der faktisk sker noget på det nationale spor,« siger Dan Jørgensen.

Hans arbejdsfokus vil dog i høj grad også være baseret på det internationale spor, hvor regeringen med sit 70-procentsmål i kufferten vil arbejde for at lægge pres på andre lande for at følge trop.

»Jeg har fået klar besked fra statsministeren om at være meget aktiv internationalt. Det, at vi skal være en grøn stormagt igen, er ikke kun udtryk for, at vi skal gå forrest med vores egen indsats. Det er også udtryk for, at vi virkelig skal påvirke derude.«

– Hvad betyder det, at du skal ’være i gang med arbejdet’? Kan vi forvente, at I har lavet en klimalov, at I har jeres handlingsplan klar eller noget helt tredje?

»Jeg sætter ikke lige kronologi på, hvad der kommer først. Men den liste, der står i forståelsespapiret, skal vi i gang med hurtigst muligt. Og det vil være meget nemt at se,« siger Dan Jørgensen.

Socialdemokraten Dan Jørgensen overtog posten som klimaminister – og med den en stor opgave, der ifølge tidligere departementschef Jørgen Rosted går ud på at nedbryde silotænkningen i embedsværket.
Læs også
Socialdemokratiet og Finansministeriet har været på kant, og det kan fortsætte efter regeringsdannelsen. Mette Frederiksen har den fordel, at hun ikke bare kan præge ministeriet ved at sætte Nicolai Wammen i spidsen for det, men også ved at udpege ny departementschef
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Thomas Tanghus
  • Niels Duus Nielsen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Niels-Simon Larsen
Torben K L Jensen, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Katrine Damm, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det er opmuntrende, nye tider, må man sige. En verden til forskel fra før. Lige siden 2001 har vi haft det værste fodslæberi, og nu har vi en minister, der er til at forstå. Alt muligt godt for ham.

Torben K L Jensen, Gert Romme, Benta Victoria Gunnlögsson, Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Karsten Lundsby, ingemaje lange, Arne Lund, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Susanne Kaspersen, Christian Skoubye, Bent Gregersen, Katrine Damm, David Zennaro, Palle Bendsen, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Dan Jørgensen - nu holder jeg op med at tiltale dig mad-Dan (det var noget med nogle fjollede mad-råd, folk godt vidste i forvejen og en ligegyldig nationalret), nu får du lov at hedde Klima-Dan - det er også meget bedre, - du har åbnet øjnene og smøget ærmene op!

Det er store ambitioner I har, og der er meget at leve op til, jeg håber virkelig at det lykkes.
Jeg tilstår, at jeg for første gang i meget lang tid er en lillebitte smule optimistisk.

Og hvis I så også lige får fixet det modbydelige, uværdige og umenneskelige jobcenter-regime...

Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Albatros Olsen, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Erik Winberg, Karsten Lundsby, ingemaje lange, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Niels-Simon Larsen, Susanne Kaspersen, Bent Gregersen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når man påtænker at én af den forrige regerings (Venstres) første gerninger udmundede i hvad der i folkemunde blev kendt som 'Gylle-gate', må man sige vi har bevæget os op på et helt andet plan.

Selv det mægtige Finansministerium skal nu omkalfatres og stækkes, og regnemodellerne laves om.
HEUREKA :-D

Men som det bliver sagt af Katrine Damm højere oppe;
HUSK NU OGSÅ AT FÅ BUGT MED DET MODBYDELIGE JOBCENTER TYRANNI, og i det hele taget ulighedsdagsordenen i den finansielle regnemaskine !!

Torben K L Jensen, Lars Løfgren, Benta Victoria Gunnlögsson, Arne Albatros Olsen, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Erik Winberg, Karsten Lundsby, ingemaje lange og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

ja. så meget som jeg end ønsker det sker, så vil jeg se det, før jeg tror det: opgør med træghed og antallet af love har mange regeringer lovet før. Og husk nu, det er de samme regnedrenge som før, det er de samme regnedrenge som altid.

Morten Lind, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Men at holde klimakonference i Abu Dhabi...

Morten Lind, Gert Romme, Anders Skot-Hansen, Niels-Simon Larsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Fint med målsætningen om 70% i 2030
Hvad med nogle del mål?
Allerede reduceret med ca 34% siden 1990, dvs ca 7% skal skæres væk hvert eneste år for at ramme 70% målet. Det er store tal.
Hvis det var en slankekur og du starter på 66 kg, så skal du tabe 4.6 kg det første år, derefter 4.3 osv. Ved lineær er målet kun ca 3 kg men hvert år.
Hvad med at udlove en is til alle i HELE Danmark hvert år målet nås?
Held og lykke Dan J!

Det har virkelig taget alt for lang tid inden Svend Aukens ord om at finansministeriet er DK's største holdningsministerium fes ind i hovedet på Sosserne. Men lad os glædes over, at det nu er sket.
Det må vel forudses, at en række af de mange blå embedsmænd m/k, der er blevet udnævnt af Fogh og Løkke nu fosvinder fra Slotsholmen. By-by - de har gjort rigeligt med skade, og har i deres virke dementeret udsagnet om det værdifrie/neutrale embedsværk. En myte på linie med storken og julemanden.

Morten Lind, Niels-Simon Larsen, jørgen djørup, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Det kan han godt glemme alt om. Endnu mere af magten er flyttet tilfinansministeriet og statsministeriet med den nye regering

Søren Kristensen

Der er den fordel ved både høje og vagt definerede mål, at det er forholdsvis let at stå til regnskab, når det ikke går som lovet. I det ene tilfælde vil alle kunne indse at målet var urealistisk til at begynde med og i det andet aner ingen hvad du taler om alligevel. Men lad os endelig blive positivt overrasket; der skal bare lige være noget at juble over først.

Nils Bøjden

" I det ene tilfælde vil alle kunne indse at målet var urealistisk til at begynde med og i det andet aner ingen hvad du taler om alligevel"

Der er ikke noget ansvar. Alle partierne omkring regeringen har sagt at dt kan de ikke nå. Så derfor vil alle påberåbe sig"Vi sagde det" når man ikke kan få reduceret CO2 (og andre gasser) udslippet eller øget CO2 optaget som markedsført.

Der er tre interessante elementer:

1) Landbruget kan man godt tvinge til omlægning via betingelser på de eksisterende støtteordninger. Det er godt.

2) Flypriserne vil man ikke gøre noget ved, selvom det er det eneste, enkle, tilgængelige redskab for øjeblikkelig at nedbringe emissionerne. At vente på klimaneutralt brændstof eller andre fremdriftformer, er ikke noget vi har tid til ... men det har Socialdemokraterne, sammen med de andre klimaskeptikere.

3) Provenutabet fra omlægning til elektrificeret transport er IKKE et problem. Selv hvis man vil være skatte- og afgriftsneutral, kan man jo bare øge indkomst-, virksomheds- og arveskatten i takt med faldende indtægter på biler og brændstof. Socialdemokraterne ønsker deromod, som de andre sorte partier, at videreføre nedbygningen af velfærdsstaten og -samfundet, så det skal vi nok se i løbet af et års tid.

Der er foreløbig ikke noget at råbe hurra for.

Niels-Simon Larsen

Morten Lind: “Der er foreløbig ikke noget at råbe hurra for“.
Hvad kunne du ellers ønske dig set ud fra det muliges kunst?
Får man ikke det, man elsker, må man elske det, man får, så værsgo: Elsk regeringen eller få noget værre.

Nils Bøjden

"1) Landbruget kan man godt tvinge til omlægning via betingelser på de eksisterende støtteordninger. Det er godt"

I første omgang skulle man nok kigge på de forslag landbruget og naturorganisationerne sammen har fremsendt til den tidligere regering.