Læsetid: 3 min.

Dansk Erhverv om valget af Boris Johnson: Næsten en katastrofe

Med Boris Johnson som ny britisk premierminister er sandsynligheden for et Brexit uden en aftale blevet større. Det kan blive dyrt for dansk erhvervsliv, siger Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen
I Brian Mikkelsens og Dansk Erhvervs øjne havde situationen set mere lys ud, hvis den anden kandidat til premierministerposten, Jeremy Hunt, var blevet valgt.

I Brian Mikkelsens og Dansk Erhvervs øjne havde situationen set mere lys ud, hvis den anden kandidat til premierministerposten, Jeremy Hunt, var blevet valgt.

Andrew Parsons

25. juli 2019

I dansk erhvervsliv har man meget svært ved at finde noget positivt i, at Storbritanniens nye premierminister hedder Boris Johnson.

Det siger Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

»Det er næsten en katastrofe,« siger han.

Med valget af Boris Johnson som Theresa Mays afløser i Downing Street 10 er sandsynligheden for et såkaldt hard Brexit uden en aftale blevet stor, vurderer Brian Mikkelsen.

Brexit-tilhængeren Boris Johnson har nemlig allerede inden valget annonceret, at han vil gennemføre et Brexit den 31. oktober – uanset om der er forhandlet en aftale på plads med EU eller ej.

»Storbritannien er vores tredjestørste handelspartner. Vi eksporterede for 86 milliarder kroner til briterne i 2017, og 53.000 job er bundet op på vores handel med Storbritannien. Så det er selvfølgelig et problem, når vi oplever, at Boris Johnson vil trække dem ud af EU, og det vil betyde et velfærdstab for Danmark, hvis de forlader EU uden en aftale,« siger Brian Mikkelsen.

Tal fra Udenrigsministeriet viser, at cirka 1,3 procent af Danmarks bruttonationalprodukt kan gå tabt, hvis briterne forlader EU uden en aftale.

Nationalbankens tal viser desuden, at Danmark vil tabe cirka 26 milliarder kroner årligt som følge af, at færre varer bliver eksporteret til Storbritannien på grund af et hard Brexit-scenarie.

»Hele dna’et i danske virksomheder er jo, at vi handler. Og den måde, man bedst kan handle med andre lande på, er, at der ikke er nogle toldbarrierer, at det er nemt, at der er et indre marked, og at det derved er lige så nemt at sælge en vare i London, som det er at sælge en vare i København og Aalborg,« siger Brian Mikkelsen.

Dansk Erhverv repræsenterer 15.000 danske virksomheder, hvoraf mange handler direkte med Storbritannien, mens mange er leverandører til virksomheder, der handler med briterne.

Britisk erhverv på grådens rand

I Brian Mikkelsens og Dansk Erhvervs øjne havde situationen set mere lys ud, hvis den anden kandidat til premierministerposten, Jeremy Hunt, var blevet valgt.

»Jeremy Hunt var trods alt en mere pragmatisk kandidat og var jo oprindeligt tilhænger af, at man skulle blive i EU,« siger Brian Mikkelsen. Han foretrækker dog hverken Hunt eller Johnson som britisk premierminister.

»Hvis jeg var vælger og desuden skulle repræsentere virksomheder i Storbritannien, så havde jeg nok kigget mod liberaldemokraterne,« siger Brian Mikkelsen med henvisning til, at de britiske Liberal Democrats er tilhængere af at blive i EU og ønsker en ny folkeafstemning.

– Har du været i kontakt med repræsentanter for det britiske erhvervsliv, og hvad siger de?

»Ja, jeg har været i tæt kontakt med dem. De er på grådens rand,« siger Brian Mikkelsen.

»Mange af dem overvejer at flytte ud af England og til kontinentet. For de virksomheder, der ligger i Storbritannien, vil komme til at miste en masse investeringer – ikke bare fra EU-lande, men også fra for eksempel amerikanske eller asiatiske virksomheder, som gerne vil ind i EU. Så det engelske erhvervsliv er rigtig, rigtig, rigtig kede af det.«

Forbereder erhvervet på ’hard Brexit’

Hos Dansk Erhverv anbefaler man sine medlemmer »at tage risikoen for no-deal alvorligt«, og erhvervsorganisationen har længe været i gang med at forberede sine medlemmer på et scenarie, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale.

»Jeg tror, at sandsynligheden for hard Brexit er så stor, at vores medlemmer bliver nødt til at undersøge, hvad det kan få af konsekvenser for deres virksomheder,« siger Brian Mikkelsen.

For eksempel har Dansk Erhverv udarbejdet en printvenlig tjekliste med 18 punkter under overskriften ’Er du klar til Brexit?’, hvor virksomheder kan få et overblik over, hvad de skal være opmærksomme på – for eksempel toldafgifter, ændringer på finansielle tjenester og forsikringer samt ændrede rettigheder for medarbejdere, der er bosat i Storbritannien.

»Her fortæller vi vores medlemmer step by step, hvad de skal være opmærksomme på. Og vi fortæller dem først og fremmest, at de skal se, om det overhovedet stadig kan betale sig for dem at have forretning i Storbritannien. For nu bliver det meget sværere at sælge varer derovre og få varer derovre fra.«

Også i den danske centraladministration har man længe forberedt sig på et Brexit uden en aftale. Alle ministerier på nær Kirkeministeriet har kortlagt de mulige konsekvenser og udfordringer på deres områder.

Derudover er der blevet oprettet tre tværministerielle afdelinger, der skal arbejde med blandt andet nogle af de ændringer, et Brexit uden aftale kan få for danske virksomheder.

Boris Johnson virker mærkeligt rolig ved udsigten til de opgaver, der venter ham. Om det er et godt tegn for Storbritannien eller ej, skal vi snart finde ud af.
Læs også
Tirsdag udnævnes Boris Johnson med al sandsynlighed til ny konservativ leder og dermed også til britisk premierminister. Han står foran tilsyneladende uløselige problemer, men meningsmålinger peger på, at han har den karisma, der skal til for atter at samle nationen. Han kan dog også blive premierministeren, der for altid splitter den ad
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Måske er det uansvarligt at tænke sådan, men et eller andet i mig er mega nysgerrig ift. om en No Deal Brexit vitterlig vil være så slem som mange påstår. Hvis den er det går det jo primært ud over briterne, og de har jo selv valgt som de har, helt efter den demokratiske bog. Det var ovenikøbet ikke det repræsentative demokrati, men en folkeafstemning.

Det er påfaldende at meget af den kritik som er haglet ned over Boris Johnson de seneste dage går på at han har humor ("klovnen er kronet"), at han ind imellem stod på tæer mens han holdt takketalen (gys og gru!), at hans hår er uglet, at han ofte er set med skjorten udenpå bukserne osv. Det virker lidt spinkelt? Hvor er tolerancen overfor forskellighederne? Hvad med at rette kritikken mod hans politik? Det kan vel ikke være så svært?

Bjarne Bisgaard Jensen, Jean Thierry, Niels Duus Nielsen, Michael Friis, Per Torbensen, Carsten Mortensen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

@Morten Balling - som dansker bosiddende i London, så er jeg ganske enig i at det primært vil ramme briterne selv. Men det var ikke en folkeafstemning 'efter den demokratiske bog'; den derimod baseret på social media data høstning og udnytteslse af omfordeling a misinformation - Se 'The Great Hack' for at få et dybere forståelse.
Desuden var No Deal ikke på stemme sedlen. Vi blevet tudet ørerne fulde at de fantastiske fordeler vi vil få forhandlet os til; thi EU har SÅ meget mere brug for UK end UK har brug for EU.
6 millioner underskrev en online underskrift indsamling. Den største og hurtigste nogensinde herovre.
1 million menneserker gik igennem London's gader sidste år - og endnu flere vil igen den 12 Oktober - for at 'få lov' til at stemme om vi nu stadig har lyst til at Brexit med den aftaler der er på plads, eller om vi bør (som flertallet på nuværende tidspunkt viser) Revoke article 50 og skrotte Brexit.

Rikke Nielsen, Katrine Damm, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Lars F. Jensen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Morten Balling: nu er det svært at gennemskue, hvad jeg som læser skal lægge i din anvendelse af ordet "primært" i din indledende konstatering.
Noget andet er så at Dansk Erhverv konstaterer at Storbritannien er Danmarks tredjestørste handelspartner, eksporten udgør 86 milliarder i 2017-tal og 53.000 job er "bundet op på vores handel med Storbritannien". Lidt længere nede i artiklen citeres Udenrigsministeriet for at 1.3 % af DKs BNP vil kunne gå tabt, hvis briterne forlader EU uden en aftale. Det er vel forhold, der må tages alvorligt og diskuteres - både set ud fra en økonomisk og politisk synsvinkel.
Ud fra en historisk betragtning var det netop Storbritanniens ansøgning om EF-medlemsskab, der var stærkt motiverende for også den danske ansøgning om medlemsskab i 1972. Denne tætte forbindelse eksisterer åbenbart fortsat, nu knap 50 år efter.
Mvh. poul.

Philip B. Johnsen

Et stort tillykke til Boris Johnson, der af undertegnede ønskes held og lykke med projektet genindførsel af demokrati.

Det morsomme ved Brexit er at det handler om, hvad EU ikke har opnået.
Vores folkevalgte politikere er ikke befolkningens tjenere, det er tydeligt for alle, vores folkevalgte politikere er løgnere og bedragere for magt og penge.

Ultimo anno 2019
419 ppm CO2.

There is more carbon dioxide in the atmosphere than there has been for 800,000 years since before our species evolved.

United Nations/FN
15. juli 2019

Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations

“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Hvis ikke man politisk ønsker at skulle forholde sig til et ‘ekstremt’ stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere naturligvis stoppe med, at producere ‘nye’ klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Fakta om drivhuseffekten:
"Drivhuseffekten er en populær betegnelse for atmosfærens evne til at holde igen på udstrålingen af energi fra jordoverfladen.

Det er altså en isolerende effekt, som betyder, at Jordens temperatur ved overfladen er højere, end den ville være uden en atmosfære.

Drivhusgasser er gasser i atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten.
Det er først og fremmest vanddamp og kuldioxid (CO2).

Stigningen af CO2 i atmosfæren er primært på grund af udledninger fra fossile brændstoffer."

Kilde: IPCC, DMI
Link: https://www.ipcc.ch/

Den grønne globale omstilling for fortsat global grøn økonomisk vækst, er vores folkevalgt politikeres sidste løgn før tæppet går ned.

Heldigvis er der ingen grund til at lytte til amatører, når der er profesionelle, min bager er heldigvis og naturligvis ikke min mekaniker og vise versa.

“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med. Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

Igen et tillykke Boris Johnson.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
PS.
Enrich
Not
Exploit

Morten Balling

@René Bach
Vi er helt enige i at mennesker kan påvirkes, og at demokratiet derfor måske er lidt af en illusion.

@Poul Erik Pedersen
Jeg skal ærligt indrømme at jeg personligt, jo bedre jeg begynder at forstå økonomi, får sværere og sværere ved at tage den alvorligt i sin nuværende form. Vækstøkonomi er dybest set et pyramidespil. Vækst kan ikke blive ved i et lukket system. Selvom det sikkert går nogle år endnu, så begynder vi at nærme os grænsen for, hvad systemet (Jorden) kan levere til væksten, og i modsætning til for 100 år siden, vil det få indflydelse på vores børns liv. F.eks. kan du ikke have vækst uden energi og den er vi alvorligt ved at løbe tør for.

For mig at se drejer økonomi sig om udveksling af ressourcer. Værdi er dybest set hvad der sikrer vores overlevelse, som individer og som art. Alt det andet vi kalder værdi er dybest set indbildning. Hvis du f.eks. mener at diamanter er mere værdifulde end vand, så spørg et menneske der er ved at dø af tørst om de vil have en liter vand eller alle diamanter på hele planeten.

Vi kommer til at se et kollaps af vækstøkonomien. Hvornår? Det er svært at svare på, fordi det afhænger af vores adfærd, og den er, som bekendt blandt alle andre end økonomer, IKKE rationel. Mit bedste bud ud fra et biofysisk perspektiv er at kollapset sker senest omkring 2050. Pointen er at kollapset er uundgåeligt, og at det vil komme til at gøre ondt. Jo senere kollapset sker, jo mere ondt vil det gøre.

Set ud fra det tager jeg Brexit relativt afslappet, og lidt som et "eksperiment" eller et forvarsel. Det var det jeg mente med "uansvarligt" og "primært".

Jean Thierry

Nå ja, hvad er det nu lige Brian Mikkelsen står for politisk?
Nå ja, tag fra de fattige giv til rige, præcis som EU.
Hvor rig er det nu lige han selv er?
Nå ja, meget rig (på penge).
Viste hans trusler ved de danske EU-afstemninger sig at være sande, da vi så stemte Nej?
Nå nej, det var de vist ikke.
Hvordan er han så lige pludselig blevet sandhedsvidne i Information?
Stilles der ingen kritiske spørgsmål i dag?

Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Kan nogen forklare mig, hvilken interesse nogen overhovedet i UK har i at forlade EU - jeg mener, substantiel materiel interesse - ikke følelsesmæssig eller metafysisk?

Er der nogen, der regner med at profitere af det?

/O

Lars F. Jensen

@Poul Erik Pedersen
Nu synes Brian Mikkelsens tal at være lidt politisk opgjort/udvalgt. Når jeg summerer Danmarks Statistiks tal for 2017, så er vareeksporten 50,5 mia og tjenesteeksporten på lige under 33 mia eller i alt 83,5 mia - dog kun 2,5 mia fra Brians 86 mia.
Regner man på de seneste tal fra 2108-Q2-2019-Q1, så er vor vareeksport faldet til 42,4 mia - eller 8 mia lavere end i 2017. Tjenesteeksporten er nogenlunde uændret. Så nu er den samlede eksport på 75 mia eller hele 10 mia laver en Brians tal.

Vi taler om noget der ligner 7-8% af Danmarks samlede eksport - pænt, men meget langtfra katastrofalt meget.

Men nu er det jo ikke hele eksporten der forsvinder. UK's regering har nyligen offentliggjort de planlagte toldsatser, som UK vil bruge overfor import fra alle 3. lande. Her er satserne for de afgørende danske landbrugsprodukter ikke voldsomt høje, ligesom der kun er meget beskedne satser eller nultold på de fleste industri produkter (bortset fra biler). For tjenester er der ikke told, men ofte mange reguleringer (fx bank- og finans-sikkerhed) og krav om tilladelser fx for langturs lastbiler, flyruter eller transport af radioaktive isotoper til medicinsk brug .... etc, etc...

Men de første opgørelser fra bla UM synes pessimistiske for Danmark og kan ikke have indregnet at UK som jo helt er afhængig af fx fødevareimport, har fundet det nødvendigt at nedsætte toldsatserne kraftigt på disse i forhold til EU's satser ved en 'No Deal' Brexit.

IMF var allerede i 2018 ude med et estimater, hvor kun Irland ville tabe over 1% af BNI selv ved et hårdt Brexit.

Nu er eksportværdien mest relevant, hvis hele produktet stammer fra eksportørlandet og ender host importørlandet - typisk ko på græs, mælk til smør/ost på mejeri, eksport til UK, spis i UK. Her er hele eksportværdien noget der kommer eksportlandet til gode.

Men sådan er moderne industriproduktion ikke. Her består produkterne typisk af mange komponenter, der hver især består af andre mindre komponenter ...
En engelsk samlet bil opgives af den engelske bilindustri til at indeholde helt ned til kun 25% værditilvækst fra England. Der er enkeltdele i engelsk samlede biler, der har været op til 6 gange over Kanalen før bilen når køberen.
Dansk bacon mv.. eksporteres i enheder af mange ton og er et helt ensartet produkt, hvor toldpapirene og andre såkaldte ikke-toldtariff-omkostninger er overkommelige, Så her er det overvejende den nedsatte told (i 5% klassen), der belaster.
Verdensmarkedsprisen på svinekød er så steget 30-40% her over de seneste måneder og forventes at forblive rekorthøj i 24-48 måneder pga Afrikansk svinepest i Kina. Så længe Danmark er sygdomsfri vil en meget betydelig del af vort landbrug ikke påvirkes afgørende af Brexit de nærmeste 2-4 år, hvor alt kan afsættes til gode priser.

Omvendt vil nogle i den store sammenhæng økonomisk mindre betydende erhverv i UK, der eksporterer deres produktion, blive ramt uhyre hårdt. Således vil eksporten af lam og får fra Wales blive pålagt told i 40% klassen ind i EU og det vil lukke produktionen af lam i det fattige Wales. Men det vil naturligvis så gavne Irlands produktion og eksport af lam til de øvrige EU27 lande.

England bruger mest hvid fisk (torsk, kuller, sej, mfl) til 'fish&chips'. Disse fisk importeres fra EU og EØS lande. Omvendt bliver hovedparten af den i UK landede sild, makrel og mange skaldyr eksporteret til EU27 landene. Her kan toldsatser også ødelægge rentabiliteten i erhvervet.

Lars :)

Michael Friis

René Bach
6 millioner underskrev en online underskrift indsamling dvs et MINDRETAL
1 million menneserker gik igennem London’s gader sidste år dvs et MINDRETAL
52% stemte "Leave" dvs et FLERTAL
Jeg har hele tiden troet, at det ender med en aftale, der reelt holder UK i EU, men med BoJo er det mere usikkert.
Danmark og mange EU lande har interesse i et godt forhold med fri handel med UK. Nu er det tiden moden til at vores regering siger til M "Non" (Michel Barnier) at vi VIL have en aftale med UK.
EU er super stabiliserende, og det betyder at alle skal hold mund. Mette Frederiksen "Råb højt! Vi vil have en aftale med UK"
At Frankrig siger "non" er alene fordi de håber at få London business til Paris. Sjovt nok vil det sikkert igen være Frankfurt og skatteparadiset Amsterdam, der vinder noget business fra London.

Lars F. Jensen

Her er en grafik, der bygger på tal fra UK's regering (Therese May ca 2018) om den forventede nedgang i GDP/BNP for regionerne i UK. Bemærk at England NE er området omkring Newcastle, hvor kulminerne er lukket og den store Nissan fabrik med underleverandører er blevet meget afgørende.
Det skal også bemærkes, at det ligeledes fattige Nordirland kan miste op til 12%
https://pbs.twimg.com/media/D-jpgemWsAAhIXv?format=jpg&name=small

IMF har udsendt estimater for EU27 landenes tab af GDP med en aftale og uden aftale.
https://pbs.twimg.com/media/D8sB6I_WsAAc_Tb?format=jpg&name=medium

Lars :)

Michael Friis

Lars F. Jensen,
Brexit eller ej Nissan lukker eller reducerer i Sunderland p.g.a. EU-Japan handelsaftale, lavere profit i bilbranchen, usikkerhed pga klimakrav, udvikling mod førerløse biler og en branche, der idag er kontrolleret af ganske få producenter.

Danny Hedegaard

Jeg er afgjort ikke fan af Jean Claude Juncker, og jeg mener i udgangspunktet også at flertallet for Brexit skal respekteres.

Men han skulle efter hvad jeg har læst, efter at resultatet af folkeafstemningen forelå, have fremsat det, synes jeg interessante forslag!

Sæt Brexit på pause i 5 år, mens man diskuterer en ny retning for Europa.

Det er interessant, fordi at David Cameron blev nægtet de beskedne indrømmelser, han krævede for ikke at udskrive folkeafstemningen.

Og nu hvor resultatet foreligger, kan noget tyde på?
At selv Juncker, er nået til den opfattelse, at en imødekommelse af de bekymringer der bar Brexit igennem, og som store mindretal deler i flere andre lande end Storbritannien, er bedre end at først Storbritannien, og måske på den lange bane, også andre lande helt forlader EU.

Et synes jeg fornuftigt ræsonnement, og noget Storbritannien burde overveje seriøst.

Men ikke uden stadig flere indrømmelser i løbet af 5 års dialog, der kan føre EU på en kurs tilbage mod det indre EF marked for varer, men uden åbne grænser og fri bevægelighed for mennesker.

Nej til protektionisme, ja til accept af konsekvenserne af skiftende konkurrencevilkår, hvor tilfældet tab af arbejdspladser til andre lande, er et grund vilkår.

Vi var, og er super dygtige i Danmark til at omstille os, omskole og skabe nye beskæftigelses muligheder.
Når bare andre lande ikke er protektionistiske, de og vi ikke skaber toldmure som værn mod import, og blokering af eksport.

Men åbne grænser, og arbejdskraftens forbandede frie bevægelighed, har åbnet en ladeport for løntrykkere, social dumping, og et ræs mod bunden:-(
Som fuldstændig underminerer den succes, som en ansvarlig dansk fagbevægelse i samarbejde med ordentlige arbejdsgivere, tidligere havde med fastholde den mest udsatte danske arbejdskraft ,med de dårligste forudsætninger, i selvforsørgende beskæftigelse.

I Tyskland har det sammen med Hartz 4, været stærkt medvirkende til at stadigt færre tyskere, er en del af middelklassen, mens stadig flere af dem ender som medlemmer af et prækariat af løsarbejdere, nogle i mini jobs til 3000 kr om måneden, suppleret med social hjælp fra kommunen.

Samtidig med at eksempelvis slagterierne har udskiftet gode fuldtids stillinger, med kolonne arbejdere fra øst-europa, for hvem lønnen er bedre end hjemme, men som ikke rækker til en værdig tilværelse i Tyskland.

En afskaffelse af den frie bevægelighed, er ikke ensbetydende med at vi ikke skal give adgang for udenlandsk arbejdskraft.
Vi skal bare tilbage til at ingen har retten til, eller krav på, hverken at tage ophold eller beskæftigelse i medlemslandene, og at det er en national ret at åbne døren for nogle, mens vi holder den lukket for andre!

Før EF blev til EU, havde vi frihandel, og vi var ikke udelukket fra udenlandsk arbejdskraft ved behov.
Vi bør tage skridtet væk fra en overnational union, til et tæt mellemstatsligt samarbejde mellem fuldt suveræne medlemsstater.

Gerne med en nedlæggelse af Europa Parlamentet, bevarelse af Ministerråd og Kommission.

Så vil magten igen udgå decentralt fra landenes egne parlamenter, men blive koordineret til de forpligtende kompromiser, der kan indgås af rådet og kommissionen.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Lars F. Jensen

@Michael Friis

"Brexit eller ej Nissan lukker eller reducerer i Sunderland p.g.a. EU-Japan handelsaftale".

Nu har Nissan endnu ikke fortalt, at de vil forlade Sunderland og først i dag har Nissan meddelt at de world wide skal reducere personalet med i alt 12.000, men der er ikke meldt noget ud om, hvor reduceringerne skal ske (bortset fra at de fleste skal ske udenfor Japan).

Nissan har meddelt for godt 1/2 år siden, at de ikke ville bygge en yderligere bilmodel i Sunderland, med bygge denne anden model i Japan.

Det er Honda, der har meddelt at de fra 2021 vil lukke helt i Swindon i England og eksportere de nye elektriske biler til EU fra Japan eller et andet sted. Faktisk blev forsendelsen af nye robotter til at bygge Hondas elbiler i Swindon stoppet medens det var på vej til England.

Det er klart og Honda har selv direkte sagt, at Brexit og især faren for en 'No Deal' Brexit og permanent 10% told på biler ind i EU27 har spillet sammen med, at Japan kan eksportere biler uden told til EU27 fra ca 2025 (og vi i EU27 kan så sælge vore landbrugsvarer til Japan uden told)

Lars :)

Lars F. Jensen

@Danny Hedegaard
"Jeg er afgjort ikke fan af Jean Claude Juncker, og jeg mener i udgangspunktet også at flertallet for Brexit skal respekteres.
Men han skulle efter hvad jeg har læst, efter at resultatet af folkeafstemningen forelå, have fremsat det, synes jeg interessante forslag!
Sæt Brexit på pause i 5 år, mens man diskuterer en ny retning for Europa."

Nu er det vel ret meningsløst at bringe dine personlige partier eller antipartier over Juncker ind i en debat om noget, hvor du har læst forkert. I øvrigt har Juncker været en uhyre god formand for EU kommissionen og har bla. ret effektivt ændret EU til: " Stor på store ting og lille på små ting"

Det var embedsmanden generalsekretær for Europa-Kommissionen Martin Selmayr, der tidligt i Brexit forløbet foreslog en bedre gensidig debat af målene over fx 5 år. Det er vist ikke afklaret om, det var mere end snak eller om Martin faktisk havde opbakning til forslaget.

"Det er interessant, fordi at David Cameron blev nægtet de beskedne indrømmelser, han krævede for ikke at udskrive folkeafstemningen."

Det er nok det klart bedste ved Brexit, at disse omfattende, helt populistiske og ganske fjollede forslag, som David Cameron fik godkendt, nu er helt bortfaldet. Det er en myte, at dovne, uduelige, ikke uddannede arbejdere, der taler og læser det danske sprog, bliver truet på jobbet af - fagligt organiseret - arbejdskraft fra andre lande, der ikke eller dårligt taler dansk.

Hvis man er for dum, for doven eller for dvask til at komme op om morgenen, er det ikke en sag for EU og handelspolitik, men for sociallovgivningen og fagbevægelsen: "gør din PLIGT og kræv din ret"

"Men ikke uden stadig flere indrømmelser i løbet af 5 års dialog, der kan føre EU på en kurs tilbage mod det indre EF marked for varer, men uden åbne grænser og fri bevægelighed for mennesker."

Nu er det indre marked helt afhængig af t helt ens standarder, regler og reguleringer i alle lande for varer og for markedsføring af serviceydelser. Den fri bevægelse af arbejdskraft er absolut også nødvendig og er desuden i høj grad i de ansattes interesse - så de ansatte kan følge arbejdet når fx Danfoss flytter produktion fra Nordborg til Flensborg eller omvendt - eller når virksomheder flytter medarbejdere fx mellem afdelinger i København og Malmø.

"Men åbne grænser, og arbejdskraftens forbandede frie bevægelighed, har åbnet en ladeport for løntrykkere, social dumping, og et ræs mod bunden:-("

Det er ganske enkelt ikke i almindelighed rigtigt, når man ser bort fra de omgåelser af den frie bevægelighed, som lande som Polen tillader med at give Filippinsk borgere ophold og tillade at de derefter kører lastbiler overalt i EU. Men det er meget små tal i forhold til det samlede antal EU borgere, der arbejder med at køre langtursbiler. Vi har jo i Danmark nærmere overbeskæftigelse end noget generelt problem med social dumpning, uanset hvad visse vælgergrupper har som overtro.

"I Tyskland har det sammen med Hartz 4"
Nu vil jeg ikke forsvare Hartz 4, der blev indført af de tyske Socialdemokrater for ca 15 år siden. Men når vi vil bestemme 'den danske model' helt selv, må vi også acceptere at Tyskland har deres egne regler på arbejdsmarkedet. Faktisk har EU's krav til arbejdsmarkedsforhold i høj grad sikret mod de værste udnyttelser på arbejdsmarkedet.

"...til et tæt mellemstatsligt samarbejde mellem fuldt suveræne medlemsstater"

Det er helt arbejdsmæssigt umuligt at have et tæt mellemstatsligt samarbejde med blot de 28 stater, der pt. er i EU. For hvert samarbejdsområde - og der hundredevis - hvor man skal have et mellemstatsligt samarbejde, skal hver stat forhandle aftaler med 27 andre stater og det betyder, at der der skal forhandles og vedtages i alt 378 gensidige aftaler. Det har især små lande ikke råd og personer til, og i praksis har det historisk betydet, at små lande er blevet klientstater af de større.
Disse mange aftaler skal alle tjekkes op mod hinanden, så de ikke er i modstrid med hinanden og ikke giver mulighed for omgåelser og især kriminelle omgåelser, som vi fx har set på skatteområdet med Luxemburg, Holland og Irland, hvor fortjenester er flyttet mellem landene til de opnår den laveste skatteprocent.

Lars :)