Danske MEP’ere insisterer på forbud af diesel- og benzinbiler: »EU sætter hensynet til den tyske bilindustri over klimaet«

Om EU vil det eller ej, skal Danmark have et forbud mod diesel- og benzinbiler inden 2030. Så klar er meldingen fra to danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

»Det kan ikke være rigtigt, at lande, der har ambitioner om at gå foran, ikke kan få lov til det,« siger Nikolaj Villumsen (Ø).

Også medlem af Europa-Parlamentet for SF Kira Peter-Hansen bakker op om et totalt forbud.

I et brev til Folketingets Europaudvalg skriver EU’s indremarkedskommissær, Elzbieta Bienkowska, ellers, at Danmark ikke egenrådigt kan lave forbud. Det har været planen siden daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning den 2. oktober 2018 sagde, at der skulle være et dansk stop for salg af diesel- og benzinbiler i 2030 og for hybridbiler i 2035.

Men det har længe været kendt, at gældende EU-lovgivning ikke tillader den daværende statsministers visioner. Derfor blev det i stedet til en målsætning om at nedbringe salget. Fredag kunne Berlingske fortælle, at kommissionen nu har slået fast, at Danmark ikke kan gå enegang.

I brevet skriver Bienkowska dog også, at hun gentagne gange har sagt, at »tiden for diesel- og benzinmotorer vil ende, før end vi alle tror det af hensyn til klima-, miljø- og konkurrence-årsager«. Hun nævner nogle af de muligheder, medlemslande har for at indføre reduktionsfremmende tiltag, men understreger, at et totalt forbud ikke er i tråd med gældende EU-lov.

Alligevel holder de danske MEP’ere fast.

»Det handler om at løfte barren for hele Europa. Hvis Danmark fik løst vores problemer, så ville det være fint for dansk luftkvalitet og et skridt på vejen, men vi skal have alle med,« siger Kira Peter Hansen.

Danmark står dog ikke alene med sit ønske, og fordi også Frankrig, Spanien, Storbritannien og Holland har givet udtrykt for lignende planer, skriver kommissæren, at hun »byder debatten velkommen«.

Det skal nok komme

Og netop på grund af den afslutning på brevet vurderer præsident for den europæiske organisation Transport & Environment, Jeppe Juul, at et forbud nok skal komme. Derfor er brevet uden betydning, fordi det alene understreger gældende lovgivning.

»Hvis du har en tube tandpasta, der er godkendt i Tyskland, så kan du også sælge den i Danmark. Sådan er det også for biler. Derfor regulerer man varer på EU-plan, og de regler gør, at man ikke bare kan lave et forbud i Danmark,« siger Jeppe Juul.

Men i 2023 skal reguleringen revideres, og der vil det være »helt naturligt«, at man overvejer at skærpe reglerne for benzin- og dieselbiler og sætte en slutdato for salget af fossilbiler, siger Jeppe Juul. I den forbindelse kan man også regne med, at der vil blive åbnet for, at enkeltlande kan gå foran. Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før der bliver tale om forbud, mener Jeppe Juul.

Samme vurdering kommer fra professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard. Han læser brevet som et udtryk for en positiv tilgang hos kommissæren, men også som en påmindelse om, at Danmark må tage sagen i egen hånd, hvis det ønsker nye regler.

»Brevet er en opfordring til Danmark om, at hvis man har et ønske om forbud, så bliver man nødt til at finde nogle ligesindede i andre EU-lande. Det er et område, der er underkastet EU-regulering, så det kræver, at de sammen henvender sig til kommissionen,« siger Peter Nedergaard.

Ansvaret for en ændring af direktivet, så det ikke længere bliver muligt at nyregistrere diesel- og benzinbiler ligger hos EU-Kommissionen. Men det vil kun ske, hvis den har vished om opbakning fra medlemslandene, sådan at forslaget kan få medvind i parlamentet. Den polske kommissær nævner selv en række af Danmarks nabolande, som deler ønsket om et forbud, men man skal lægge særligt mærke til de lande, der ikke nævnes som mulige samarbejdspartnere, understreger Peter Nedergaard.

»Vi skal huske, at det er nemt for os at være hellige, for vi har ingen bilindustri. Vi skal bare have ladestationer til at fungere. Men andre lande har en stor produktion af biler, og det er vigtigt at få dem med om bord,« siger han.

Derfor vurderer han, at Danmark må vente til midten af 2030’erne for et totalt forbud i Europa. Men det skal nok komme, understreger både han og Jeppe Juul.

Ursula, hvad vælger du?

Lande med en stor bilindustri spøger altså på klimaspørgsmålet. Det gælder særligt efter valget af den nye EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, der kommer fra en post som Tysklands forsvarsminister. Den relation bekymrer de to medlemmer af Europa-Parlamentet Nikolaj Villumsen og Kira Peter-Hansen.

»Det bliver spændende at se, om Ursula (von der Leyen, red.) kan lade sine tyske interesser være og vælge klimaet,« siger Kira Peter Hansen.

»Lige nu sætter EU hensynet til den tyske bilindustri højest,« siger Nikolaj Villumsen.

Den nyvalgte kommissionsformand har været et upopulært valg hos særligt venstrefløjen, fordi hendes ambitioner for CO2-reduktion ikke er ambitiøse nok. På sigt er det hendes mål, at »Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i verden«, som første linje i hendes program lyder. Men det er en målsætning, der får god tid til at blive realiseret. Von der Leyen vil reducere CO2-udslippet med 50 procent – gerne 55 procent – inden 2030. I Danmark har den nyvalgte regering i sit forståelsespapir annonceret en reduktion på 70 procent. Den forskel ser Nikolaj Villumsen alvorligt på.

»Jeg er dybt bekymret og mener, at det er helt afgørende, at den danske regering sætter foden ned og insisterer på, at vi skal kunne gå foran i den grønne omstilling. Vi så gerne et forbud allerede fra 2025,« siger Nikolaj Villumsen.

Ifølge Peter Nedergaard bliver Tyskland en afgørende årsag til, at et eventuelt forbud på EU-plan først vil kunne gennemføres omkring 2032-2034.

»Det bliver svært for Tyskland at nå 2030, fordi man både har en stor bilproduktion, mange biler på vejene og en stor trafikmængde. Så mit bedste bud vil være, at de vil have en længere frist,« siger Peter Nedergaard.

Han understreger dog, at også resten af Europa vil få travlt. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt med et forbud, for et alternativ skal også stå klar. Og en sådan omlægning af infrastrukturen kan tage tid og kræve omfattende ressourcer.

Konservative er imod

Netop sådanne bekymringer er årsag til, at De Konservative, repræsenteret ved medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss, afviser som politiker at diskutere »konkrete teknologier«. Da Information kontakter Pernille Weiss fredag eftermiddag, har hun ikke haft lejlighed til at læse brevet, men understreger, at hun gerne udtaler sig om, hvorvidt EU står i vejen for de danske planer.

»Vi skal sætte mål og krav, som vi kan blive stillet til ansvar for. Men vi skal ikke udpege nogen teknologier som bedre end andre,« siger Pernille Weiss.

Der er et indiskutabelt »problem med CO2«, men resultaterne skal ikke findes i forbud, men i mere forskning, siger hun. Det handler om at finde energikilder og transportmuligheder, der har lav emission, sådan at en CO2-neutral fremtid stadig kan nås inden 2050.

»Det ville være meget bedre, hvis vi forholdt os til, hvor meget bilen må udlede, frem for hvad der er under motorhjelmen. Jeg vil ikke bruge politisk kapital på at dømme nogen teknologier ude på grund af deres detaljer,« siger Pernille Weiss.

Hun understreger, at elektrificering af transportmidler er »fremtiden«, men er imod et forbud af salg af benzin- og dieselbiler i 2030. De Konservative var ellers med i det klimaudspil, som VLAK-regeringen indgik, som havde som målsætning at udfase salget af diesel- og benzinbiler inden 2030.

Det kan stadig blive aktuelt, vurderer Jeppe Juul og Peter Nedergaard. Men først skal Danmark anmode formandskabet, som i øjeblikket ligger hos Finland, om at sætte et eventuelt forbud på dagsorden hos relevante komiteer. Hvis der er opbakning, kan der blive tale om en ændring af reglerne, sådan at det bliver muligt for medlemslandene at indføre totalt stop.