Læsetid: 5 min.

DF: Regeringen lægger op til forligsbrud, når den vil fjerne loft over udenlandske studerende

I regeringens såkaldte forståelsespapir står der, at den vil fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser. Men det vil være et brud på SU-forliget fra 2013, lyder det fra DF. S og R fastholder ambitionen, mens ekspert slår fast, at det vil kræve en kreativ løsning at komme uden om forligsbrud
Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mødtes i november sidste år af vrede studerende, som protesterede imod, at den daværende regering havde besluttet at reducere antallet af internationale studerende på universiteterne.

Tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) mødtes i november sidste år af vrede studerende, som protesterede imod, at den daværende regering havde besluttet at reducere antallet af internationale studerende på universiteterne.

Peter Nygaard Christensen

11. juli 2019

De videregående uddannelser skal ikke længere være tvunget til at begrænse antallet af engelsksprogede studiepladser. Det mener den nye regering, der i det såkaldte forståelsespapir skriver, at de vil »fjerne loftet over engelsksprogede uddannelser«.

Men fjernes loftet, vil regeringen bryde med det brede SU-forlig fra 2013, lyder det fra Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

»Det er klart, at hvis de vil gå ind og fjerne det, så er det rent forligsbrud,« siger han.

SU-forligskredsen fik i 2013 efter pres fra Dansk Folkeparti indsat et loft på 400 millioner kroner årligt for, hvor meget SU der kan gå til udenlandske studerende. Og det loft blev nået sidste år. Derfor har universiteterne det seneste år måttet finde på løsninger, der kan reducere antallet af udenlandske studerende med godt 1.000.

Tidligere på ugen beskrev DR, at IT Universitetet i København har oplevet et markant fald i ansøgere til deres uddannelser. Det skyldes, at der er færre udenlandske studerende, der har søgt ind. Universitetet har nemlig indført et krav om, at ansøgerne skal have dansk på A-niveau, for at overholde de politisk fastlagte regler.

Det fik forleden formand for De Radikale, Morten Østergaard, til at skrive på Twitter:

»Glad for at loftet over engelsksprogede uddannelser snart kan parkeres som en håbløs uddannelsespolitisk parentes, der kun kortvarigt fik lov at modvirke internationaliseringen af danske uddannelser.«

Konsekvenserne af den tidligere regerings politik viste sig allerede sidste år. I november skrev Information, at Aalborg Universitet har måttet lukke syv uddannelser, mens Aarhus Universitet har lukket to. Samtidig har Københavns Universitet fået 120 færre naturvidenskabsstuderende. Og på Copenhagen Business School er der kommet 400 færre pladser på studier i finansiering, innovation og ledelse.

Alt sammen som resultat af, at man har skullet reducere antallet af internationale studerende på universiteterne for at leve op til de politiske rammebetingelser. Men det skal altså være slut nu, hvis det står til den nye regering og dens støttepartier.

Ikke desto mindre skriver regeringen også i forståelsespapiret, at en ny regering vil »respektere alle gældende forlig«. Og ifølge DF kan deres politiske ambition ikke ske uden at bryde SU-forliget.

»Der er en klar sammenhæng mellem det beløb, der bliver brugt på SU til udenlandske studerende, og så de udenlandske studerende. Jeg kan ikke se, hvordan der kan være andre værktøjer end at begrænse antallet af engelsksprogede uddannelser,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

R og S fastholder

Lektor på Roskilde Universitet og ekspert i forlig Flemming Juul Christiansen forklarer, at så længe forliget ikke er opsagt, har de partier, der er med i det, inklusive Dansk Folkeparti, krav på, at det bliver overholdt.

»Hvis regeringen fjerner det her loft, vil det forudsætte, at de gør noget andet, der gør, at de kan overholde forliget,« siger han.

Men hvordan de vil gribe an at overholde loftet over SU til udenlandske studerende uden et loft over engelsksprogede uddannelser, har hverken Socialdemokratiet eller De Radikale svar på endnu.

De Radikale slår over for Information fast, at de forventer, at loftet over engelsksprogede uddannelser bliver fjernet under den nye regering. Det har ikke været muligt at få fat på Morten Østergaard, men sommerordfører Kristian Heegaard siger:

»Der er et flertal for, at det her loft skal afskaffes. Og det går jeg ud fra, at man har taget højde for i regeringsforhandlingerne. Der er en klokkeklar politisk retning, at det skal man af med så hurtigt som muligt.«

– Hvordan kan det ske uden at bryde SU-forliget?

»Uanset om det er med i et forlig, så er der udsigt til, at det på et tidspunkt bliver afskaffet,« siger Kristian Heegaard.

Sommerordfører for Socialdemokratiet Flemming Møller Mortensen understreger ligeledes, at parterne i forståelsespapiret »udtrykker os ganske klart«.

»Det er en hel ny regering, men det er den tanke, vi har.«

– Dansk Folkeparti mener, at jeres ambition vil bryde med SU-forliget. Hvordan vil I undgå det?

»Det er her, at ministeren skal ind og arbejde på det for at finde løsninger. Og der vil hun naturligvis tage drøftelser med hele Folketinget.«

– Vil Socialdemokratiet erkende, at det kan blive svært, når nu I samtidig også skriver i forståelsespapiret, at I ikke vil bryde gældende forlig?

»Nej, det kaster ministeren sig ind i, når den her sag skal drøftes. Og det er den helt klare målsætning at fjerne loftet.«

– Kan det risikere først at falde på plads efter næste valg?

»Nej. Det vil ministeren naturligvis undersøge alle elementer af, når det her bliver aktuelt på den politiske dagsorden.«

Sikre kvalificeret arbejdskraft

De Radikale mener, at det er vigtigt at sikre, at der er gode muligheder for, at udenlandske studerende kan komme ind på danske uddannelser, fordi det ifølge Kristian Heegaard »er med til at højne kvaliteten«.

»Det, at der er færre elever på ITU gør, at det faglige niveau falder, og andre steder, at nogle fag ikke kan oprettes, hvor der også gik danske studerende,« siger han.

Samtidig, mener han, er loftet et problem i forhold til at sikre arbejdskraft inden for sektorer, hvor der mangler hoveder.

»Der er nogle af de udenlandske studerende, der studerer her i Danmark, som bosætter sig i landet efterfølgende. Og det er gavnligt for os, at de for eksempel læser på IT universitetet, hvor vi mangler arbejdskraft. Når vi har et loft, svækker vi virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft,« siger han.

Omvendt mener Dansk Folkeparti, at de udenlandske studerende kannibaliserer på de danske uddannelser.

»Det er uforsvarligt, når vi gerne vil sikre, at der er ressourcer til at opretholde en god uddannelse til danske studerende. Hvis man så oveni vil bruge flere penge på udenlandske studerende, så er der ikke mange ressourcer til at sikre de danske studerende,« siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han går ud fra, at den nye regering overholder forliget i denne valgperiode.

»En ting er, at de har skrevet det ind som en hensigt. Men så må vi om på den anden side af et nyt folketingsvalg. Så kan de selvfølgelig gøre det,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun er på ferie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Vi er et land med sit eget sprog, og jeg synes godt, at man kan fastholde, at undervisningssproget derfor er dansk, bortset fra enkelte, specialiserede internationale uddannelser, og i visse forskningsmiljøer, samt under individuel hensyntagen på ph.d.-niveau.
Danske akademiske uddannelser har som primær opgave at sikre uddannede på højeste niveau til de offentlige institutioner.

Niels Duus Nielsen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar

Det er en kvalifikation og kompetence, at dansksprogede studerende undervises på engelsk. Det er umuligt at begå sig uden høje engelsk kompetencer. Slet og ret. Lev med internationalisering. Det er kommet for at blive.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Viggo Okholm, Helene Kristensen, Nike Forsander Lorentsen, Rikke Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Michael Andresen

Er det ikke nok, at vi forsyner andre lande med læger og sygeplejersker? Skal vi også bidrage til at andre lande kan skære ned på teknologiske og videnskabelige uddannelser for at nasse på de dumme danske politikere...

Jeg vil gerne vide hvor pengene skal komme fra. Bliver SUen fjernet og omlagt til studielån i stedet?
Hvem skal der skæres ned på. Jeg ville da ønske at dørene kunne stå åbne og vi kunne uddanne hele verden for den sags skyld men det har vi vist ikke råd til. Det er desværre nødvendigt med en eller anden form for begrænsning. SUen skal ikke ofres.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Om undervisningen foregår på dansk er ikke problemets kerne selv om man må antage at en studerende der overvejer at blive lærer sig dansk. De fleste rejser dog igen og der iblandt nogle med studiegæld som staten vel risikerer at hænge på. Hvordan inddriver man effektivt den i andet land. Jeg kender ikke tallene men det kan potentielt blive dyrt for Danmark.
Problemets kerne er financieringen.

jens peter hansen

Stort set al litteratur på fx historiestudiet er på engelsk. Undervisningen foregår på dansk. Selv emner der handler om Tyskland eller Frankrig foregår på engelsk. En underviser undskyldte, da et kursus handlede om tyske medier i Weimarrepublikken, med følgende replik: Der kan forekomme tekster på tysk. Der er vist ingen der påstår at engelsk, i alle tilfælde endnu, er et must, men dansk er da et glimrende sprog at blive undervist på. Not ?

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Der er ikke noget galt i at undervise på dansk. Og det er jo formodentlig heller ikke et problem hvis underviseren taler engelsk. At kunne læse, tale og forstå engelsk hører vel nærmest til almen dannelse. Vi har det i folkeskolen allerede i 4. klasse.
På mange studier er lærebøgerne udelukkende på engelsk - der kan måske snige sig et dansk kompendium ind - men der findes ganske enkelt ikke lærebøger på områderne på dansk.
Jeg kan forestille mig at nogle kan finde det vanskeligt at gå til eksamen på dansk hvis hele pensum og undervisningen foregår på engelsk, men så kan man måske bede om at den foregår på engelsk.

Karsten Lundsby, Erik Fuglsang, Niels Duus Nielsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Jeg har intet imod internationale studerende, jeg vil sige tvært imod. Men det skal bare ikke betales af de forkerte.

Fjernes loftet, vil regeringen bryde med det brede SU-forlig fra 2013, lyder det fra Dansk Folkepartis uddannelses- og forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl.

Sagen er, at SU-forligskredsen fik i 2013, efter pres fra Dansk Folkeparti, gennemført et loft på 400 mio. DKK årligt, for hvor stor andel af SU der kan gå til udenlandske studerende.

Men lige præcis dette har jeg meget svært ved at definere som brud af dette forlig. Der faktisk direkte drejer sig om nået andet, selv om det inddirekte kan have samme effekt.

Derfor syntes jeg, at Dansk Folkeparti bør fremkomme med en nærmere juridisk forklaring på deres opfattelse. Og her kan de ikke bare anvende en fladpandet og ujuridisk DF-logik.

Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Man skal se en extra gang om det er Danmark det drejer sig om. Der er ikke noget her med "lever postej eller hoved tørklæde. Måske de udenlandske studerene(muslimske) går fri når de søger at studere i Danmark. Jeg ved at de er ( hvis de er muslimske) helt vilde med demokrati.

jens peter hansen

Man skal se en extra gang om det er Danmark det drejer sig om. Der er ikke noget her med "lever postej eller hoved tørklæde. Måske de udenlandske studerene(muslimske) går fri når de søger at studere i Danmark. Jeg ved at de er ( hvis de er muslimske) helt vilde med demokrati.
Skriver Touhami Bennour.
Hvad er det du mener ???

Steffen Gliese

Man må forlange at kunne blive undervist på sit eget sprog i sit eget land. Det er sådan set ikke sværere. Dansk mister sin evne til at udtrykke et akademisk niveau, hvis det ikke løbende udvikles. Jeg siger ikke, vi skal blive Island, men at ligge på maven for et synkende kulturelt område er vel heller ikke nogen god idé.
Vi skal i langt højere grad opprioritere en bredspektret fremmedsproglighed, der gør os uafhængige af udelukkende engelsk litteratur. Det vil være en styrke og give os klare fortrin i retning af grundforskning på primærkilder.

Trond Meiring, Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Anders Reinholdt og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Vibeke Hansen

Alle de penge vi bruger på at aflønne et helt parti, der kun beskæftiger sig med at finde fluer i suppen og råbe “brud”, løfter, forlig eller bare brud på danskhed a la DF, kunne bruges langt bedre på de studerende. Så fik folketinget også lidt tid og ro til at skabe politiske resultater, i stedet for at bruge energien på studere gamle arkiver og diskuterer fortolkninger med Morten Messerschmidt.
Nu mener jeg iøvrigt, at vi sender flere unge ud i verden på uddannelser, end vi modtager. Den sidste regering undlod at inddrive studiegæld fra udenlandske studenter, så det er da klart, vi ikke kan få kassen til at stemme. Det gavner danske studerende, at læse sammen med andre nationer, og lære noget om andre mennesker og lande. Vi kan ikke være bekendt overfor kommende generationer, at fastholde et Danmark, der er så dansk, at de ikke kan bruge deres “danske uddannelse” andre steder end i statsdrevne virksomheder. internationale virksomheder og forskningsmiljøet kræver internationalt udsyn og kompetancer.
Selvfølgelig skal der undervises i et internationalt sprog. Ikke til ære for de udenlandske studerende, men for at vi kan bruge vores uddannelse over hele verden, uden at skele til, om vi oversætter danske fagudtryk korrekt, så sprogforbistringer undgåes. Tidligere blev ingeniørerne m.fl undervist på tysk, så det er jo ingen smart nyskabelse. Vi bør i den grad udvikle politiken, så det er kommende generationer og fremtidens behov, der er i centrum, og se stort på, om en ny politik er brud på noget, der er vedtaget for at tækkes DF, mere end at gavne studiemiljøet. På et tidspunkt tog danskere til Norge for at læse sygepleje og til Tyskland for at blive ingeniører og kokke, fordi optaget herhjemme var lavt. I stedet for at gå på kontanthjælp, rejste de derhen, hvor uddannelsen var. Det gælder vel også omvendt og er et udtryk for, at EU fællesskabet virker. Derimod ville det være ganske nyttigt, hvis man satte alle krafterne ind på børn og unge, så ikke een eneste går ud af folkeskolen uden at kunne læse og tale dansk på et niveau så de forstår en arbejdsinstruks og almindelige vejledninger. Det er i den tid, man skal proppe al den basalviden om vores modersmål, folkestyre, historie i hovedet på børn og unge, tilligemed en solid naturvidenskabelig grund at gå videre fra.
Jeg har hørt, at vores sprog er på over 34.000 ord, så kan vi ikke undvære DF’s og Støjbergs mantra - LØFTEBRUD-FORLIGSBRUD- og fundamentet skrider. Og tag så gerne “ghetto” med, som det anvendes i dag.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vibeke Hansen, engelskkundskab er ikke et problem for danske skoleelever - men alle andre sprog er.
Vi er ikke en amerikansk lydstat, og langt den væsentligste videnskab i denne verden formuleres på kinesisk, tysk, fransk, italiensk.

Touhami Bennour

Jens peter Hansen
Jeg er bare overrasket, hvor civiliseret behandling af emnet "Om udenlandske studerene", de plejer vige til chikane, "om mad og beklædning etc",når det drejer sig om udlændige,(indvandre )men ikke når det drejer sig om studenter. Er du ikke overrasket?

jens peter hansen

Det drejer sig om at danske skatteydere betaler for udlændinges uddannelse, ikke om de spiser med pinde, fuglereder eller krokodiller og ej heller om de går i pludderbukser, t-shirts eller pullovers.

Erik Fuglsang

@Vibeke Hansen
11. juli, 2019 - 12:32
"Nu mener jeg iøvrigt, at vi sender flere unge ud i verden på uddannelser, end vi modtager. Den sidste regering undlod at inddrive studiegæld fra udenlandske studenter, så det er da klart, vi ikke kan få kassen til at stemme."

Jeg har to bemærkninger/spørgsmål til dit indlæg.
De danskere, vi sender til eksempelvis UK, Irland og Polen for at studere får ikke SU i de lande. Hvorfor skal vi i Danmark, som er verdens næsthøjest beskattede samfund, punge ud for ud for udenlandske studerende?

Gældstyrelsens direktør har først på året oplyst, at de arbejder intenst på at inddrive SU-gælden hos udenlandske studerende, så det er lidt af en journalistisk stramning at sige, at den sidste regering (nærmest bevidst!) undlod at inddrive studiegæld fra udenlandske studenter, Om de har gjort nok, kan sikkert diskuteres, men de siger selv, at inddrivelsen har høj prioritet.

Touhami Bennour

Udveksling af studenter er normal praxis mellem nationer, det er en del af samarbejde og sameksistens. det har altid eksisteret. Men følger også konjonkturer de kan opstår fra en tid til en anden. I øjeblikke i Europa skeer der nedgang i fødselsrate i Europa, den studenter udveksling opfylder den nedgang i Fødselstallet i Europa, da man forventer at de udenlanske studerende bliver i landet efter studie. Det er en myte at Danmark er altid fri for konjonkturer. Nedgang i fødsel tallet i Europa er en realitet, Og billigere for skatte yderer da de betaler mindre skat, hvad det koster ellers.

Touhami Bennour

Mod "overbefolkningen ( der er kun i Afrika tilbage) svarer underbefolkningen i Vesten som er et problem i Europa. Europeere betaler mindre skat til de offentlige ( til vuggestuer og skoler-læger) på grund af nedgang i fødselstallet (1,6), FN anbefaler 2,1. fødselstal. I Europa skaber et demografisk underskud med overvægt af gamle; det nødvendiggør en overførsel af arbejsdskraft udefra. Europeere er ikke klar over at problemet er blevet et Europeisk problem. Desuden overlader det til de andre "mødre" at lukke hulet for dem. En ny imperialisme!

Gordon Steve

touhami bennour
prøv lige at fatte virkeligheden angående "udvekslingen af studerende", som du selv kalder fænomenet. Du og andre. Det er ikke de danske engelsksprogede universiteter i sig selv eller niveauet af uddannelsen, der fx tiltrækker eu studerende, men alt det andet der medfølger, som verdens mest generøse su, gratis uddannelse, gratis 2 års a-kasse efter endt uddannelse, der svarer til en meget høj løn i de fleste østlige eu lande, og ikke sidst muligheden for at optage su lån , der i de fleste tilfælde aldrig betales ud. De bedste studerende vælger aldrig Dk, men England eller Frankrig , hvor niveauet af uddannelsen er af verdens klasse. Billedet ser helt anderledes ud, når det drejer sig om non eu studerende, der skal betale mange penge for privilegium at være studerende i Dk. Mere end 50000 dkk per semester er det kun middelklassen i de øvrige non eu områder, der har råd til. Lang de fleste af de non eu studerende ser det som den eneste dør til det danske samfund. En dør der dog står på klem.

Touhami Bennour

Gordon Steve
de der interesser udenlandske studerende vil, de kan man kun gisne om, jeg interesseret i den del "at sikre arbejdskraft" .det gør alle vestlige lande, og de kan komme kun fra de "6 milliarder ( non eu) uden for Europa". Men når man har absolut brug for arbejdskraft, det er fordi det er strukturelle problemer. Og derfor forbinder jeg det med "problematikken Overbefolkning/ underbefolkning". Det er kernen til sagen. Overbefolkningen er næsten løst i verden , den er stadig i Afrika, så ved man. Vil skal går videre, bolden er i Europa nu. Ved ved at Danmark er et lille land og sprog effekt er lille, jeg taler for ex.: andre sprog, men dansk bruger jeg kun i Danmark og det meget let. Men på den anden side kan man godt besøge landet.

Gordon Steve

touhami bennour
det er en myte, at Dk, et land med en meget beskeden økonomisk vækst , har brug for udenlandsk arbejdskraft. Hvad skal de mennesker så lave?Arbejdsgiverne har i virkeligheden brug for billig arbejdskraft, og det er en helt anden sag.

Touhami Bennour

Gordon Steve.
Det siger i Kronikken at der er behov for arbejdeskraft, men der omkring ser jeg meget på udenlandske arbejdskraft. I den apotek hvor jeg bor er det halve af personalet fremmed, nogle har tørklæde på, og jeg kan tale med dem på arabisk. Den kok hvor jeg spiser, han er fra Srilanka. På hospitaler møder jeg mange udenlandske læger. Og i kommunen er der mange fremmed arbejdskraft.
Den danske Økonomi er egnet til halvanden´s lands, og den extra økonomi er lavet af fremmed. Jeg tror i den kapitalistik økonomi er der ikke grænser for vækst, men den danske er den socialt også og der er de behov der skal udfyldes i det offentlige, på trods af besparelser. Jeg ser faktisk ikke fra andre Europeisk lande men fra "non eu"
lande i arbejde. Det man kalder "den vestlig økonoomi"har erfaring fra "koloni tiden" med stor foretagender ( Danmark har A.P. Møller som er meget stor, internationalt, jeg tror den der nr.: 5 eller 8 i verden. og disse lande findes i den vestlig side af Europa, Danmark var der med i koloni tiden, jeg har læst om Danmark i Nord Afrika hvor de hjælper Frankrig mod betaling. Den vestlige kapitalisme kan faktisk producerer for hele verden og de har gjord i fortiden, det er politiske og penge spørgsmål. Danmark er med i økonomisk sanktioner mod Rusland og andre lande i verden. Billige arbejdskraft, ja selvfølgelig, det er rigtig.