Læsetid: 3 min.

Ekspert: Udnævnelse af Martin Rossen som stabschef handler om magtbalancen i regeringen

Ligesom Anders Fogh Rasmussen gjorde det i 2001, forsøger Mette Frederiksen at rykke ved magtbalancen mellem Statsministeriet og Finansministeriet, vurderer ekspert. Men måden, det sker på, er kontroversiel, for statsministerens nærmeste rådgiver får en magtfuld position uden at være underlagt samme kontrolmekanismer som ministre
Torsdag meddelte statsministeren, at hun har besluttet at »udvide og styrke Statsministeriet« med et nyt politisk sekretariat. Chef for det nye sekretariat bliver 43-årige Martin Rossen, der hidtil har været chef for Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg og gennem mange år har været Mette Frederiksens nærmeste rådgiver.

Torsdag meddelte statsministeren, at hun har besluttet at »udvide og styrke Statsministeriet« med et nyt politisk sekretariat. Chef for det nye sekretariat bliver 43-årige Martin Rossen, der hidtil har været chef for Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg og gennem mange år har været Mette Frederiksens nærmeste rådgiver.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

6. juli 2019

Udnævnelsen af Mette Frederiksens mangeårige rådgiver Martin Rossen til en ny magtfuld post som stabschef med sæde i de centrale regeringsudvalg kan ses som et forsøg på at forskubbe magtbalancen mellem Statsministeriet og Finansministeriet.

Det vurderer professor i offentlig forvaltning Lotte Jensen, der er direktør på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, og tidligere har forsket i danske regeringers beslutningsprocesser under statsministrene Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen.

»Undertonen er, at magtbalancen mellem Finansministeriet og Statsministeriet ønskes kalibreret. Statsministeren har selvfølgelig ingen glæde af et svagt Finansministerium, men det kan også blive for stærkt i forhold til, hvad hun ønsker, og det har hun givet udtryk for før valget,« siger Lotte Jensen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Rasmussen

Vi aner som borger intet om hvordan magtenadministreres i Danmark. Personlig ville jeg have gerne have et brev fra Staten, at jeg kunne rejse hjem sammen med min hustru til hendes fædreland med 168.000 kroner i baglommen, men er desværre stavnsbåndet af reglerne om pension.

Dorte Sørensen

Måske er det en god opdeling - og når Folketingets Præsidium tager sagen op for at opstille nogle regler som disse politiske-embedsmænd skal overholde - så er det nok en god nyskabelse. Ligeledes får de øvrige embedsmænd også klarer opgaver, hvor de får bedre tid og opgaver til at se at minister og lovgivningen holder sig inden for love og regler - fx er det tidligere set overtrædelse af dette og hint.

Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg er betinget for idéen om denne koordinering, så Mette F. ikke mister indflydelse og hendes rolle som central dagsordensættende kraft. Og økonomi skal have en central rolle. Og husk at vi har haft borgerlige regeringer de sidste 20 år. Det sætter sig...

Der sker ofte det med økonomiske udvalg, at sidder man kun med på sidelinien, så bliver det kedeligt og man mister det initiativ Mette F. selvfølgelig skal have. Er man ikke koncentreret deltagende med til mødrene bliver millioner til milliarder - og hvor meget er lige 2 billioner $ i Dkr. Og vær' vis på at Finansministeriets folk de ved sådan noget.

Løkke kunne også de her ting. Han havde arbejdet med tal hele hans politiske liv, og havde tydeligvis udviklet et regneark, der hvor vi andre - herunder Mette F. har en hjerne. Og hendes Afrikastudier hjælper hende ikke meget her. Vær' sikker på at Vestager i sin tid sad med i begge udvalg......

Så for dansk økonomis og regeringens skyld!

Helle Walther

Der er intet ulovligt, og hun er i sin fulde ret til at ændre det, hun nu gør, og som hun sagde før valget. Hun vil udvikle sin politik og holde, hvad hun har aftalt bedst mulig med sine støttepartier. Hun vil trække DK i en ny retning med respekt for mindretallet. Og Rossen er underlagt MF, hun kan kaldes i samråd, hvis man mener noget om ham, hun har ansvaret for, hvad hendes stabschef gør. 2004 kom et regelsæt og det er fulgt. Og hun vil styrke statsministeriet og begrænse finansministeriets magt. Og hun gør det i fuld åbenhed. V regeringerne gjorde det i det skjulte.

Nette Skov, Liselotte Paulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

S hykler videre
Socialdemokratiet vil spare tre milliarder om året på det offentliges forbrug af eksterne konsulenter. Samtidig er partiet med afstand det parti i Folketinget, der har det højeste forbrug af selvsamme konsulenter.
Men Socialdemokratiet selv er det parti i Folketinget, der med afstand har de højeste udgifter til netop eksterne konsulenter. Partiet har brugt næsten ti gange så mange penge på eksterne konsulenter, som det næstmest konsulent-spenderende parti. Det viser en gennemgang af partiernes regnskaber for 2017.

Den viser også, at socialdemokraterne har brugt over fire gange så mange penge på 'konsulent- og advokatbistand' som Folketingets andre otte partier tilsammen.

https://www.altinget.dk/artikel/s-vil-spare-milliarder-paa-konsulenter-m...

Anders Skot-Hansen, Niels Østergård og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Rossen er som spindoktor underlagt departementchefen og MF. Men mon ikke der kommer en konkret formulering på jobbet snarest.

Anders Skot-Hansen

Helle Walther
Må jeg spørge, om du arbejder for Socialdemokratiet - og om du optræder med et alias? Du skriver, at Mette "vil trække DK i en ny retning med respekt for mindretallet". Det tror jeg faktisk, at mange nydanskere er uenige i. Hvordan kan man lave om på, at mange børn vokser op i fattigdom, hvis man ikke vil afskaffe kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen (idag hedder det vist "hjemsendelsesydelse" - Gud bedre det)?

Bo Holm Jacobsen

Mest deprimerende, hvis Mette Frederiksen har et sådant gemyt, at embedsværket går i numseslikkende flyverskjul og bare venter på næste valg..
@Jesper Pedersen
Godt med et link, så man kan læse med. Bemærk, at S havde en udgift på 4 millioner i alt, hvilket man knap får 8 rådgiver-årsværk for. Der må være noget med kontering af udgifter her. Har sparsommelige Venstre kun købt bistand til deres politiske arbejde for de 24000 kr, som de angiver som konsulent og advokatbistand?
Hmm! Måske de bruger lobbyister til deres politik-udvikling i stedet for? Smart! Det er jo gratis :-)

Leif Schmidt

Martin Rossen er Mette Frederiksens rådgiver - og Mette Fredriksen er ansvarlig for, hvad hun giver ham lov til at beslutte (hvis han i det hele taget får en stemmeret i disse udvalg).
Man kan måske kalde det en styrkelse af demokratiet, for under den borgerlige regering viste det sig jo gang på gang, at den ansvarlige minister kunne tørre alle sine "ulovlige" beslutninger af på embedsmændene, bare der ikke var flertal i folketinget imod dem - og det er der jo sjældent, hvis der er et flertal, der støtter regeringens politik på området og derfor ser gennem fingre med, hvordan politikken udøves.