Læsetid: 3 min.

Enhedslisten om britisk forslag om europæisk flådemission imod Iran: Det vil eskalere konflikten

Konflikten med Iran i Den Persiske Golf fik mandag den britiske udenrigsminister til at henvende sig til den danske regering med et forslag om en fælles europæisk flådemission. Venstre og Dansk Folkeparti er for dansk deltagelse, mens Enhedslisten advarer mod at gå med
Iran har offentliggjort fotos af det beslaglagte britiske skib Stena Impero.

Iran har offentliggjort fotos af det beslaglagte britiske skib Stena Impero.

HO

24. juli 2019

I tirsdagens Information vurderede flere forsvarseksperter, at konflikten mellem Iran og USA kan føre til, at Danmark bliver indblandet, fordi amerikanerne enten har eller vil bede Danmark om at deltage i en international flådestyrke i Den Persiske Golf.

Udenrigsministeriet ønsker fortsat ikke at kommentere, om Danmark har modtaget en henvendelse fra amerikanerne, men har oplyst, at den britiske udenrigsminister Jeremy Hunt har henvendt sig med et forslag om dansk deltagelse i en fælles europæisk flådemission.

Tirsdag var det dog ikke muligt at få oplyst, hvordan den socialdemokratiske regering forholder sig til det britiske forslag. Både Venstre og Dansk Folkeparti mener, at Danmark bør deltage i en fælles europæisk mission, mens Enhedslisten kalder deltagelse for »decideret farligt«.

»Min appel til regeringen er, at den skal tænke sig om og slå koldt vand i blodet, for det er en ekstrem sårbar situation, hvor jeg kan være rigtig bange for, at konflikten eskalerer, hvis vi går med på briternes forslag,« siger Enhedslisten forsvars- og udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Michael Aastrup Jensen, udenrigsordfører for Venstre, mener, at dansk deltagelse er helt oplagt, fordi den optrappede konflikt i Hormuzstrædet i Golfen kan få vidtrækkende konsekvenser for den civile skibstrafik, som Danmark – verdens femtestørste søfartsnation – er dybt afhængig af.

»Hvis vi holder det til en europæisk ledet mission, så kan vi beholde en tosporet strategi, hvor vi sikrer den civile skibstrafik, men holder fast i atomaftalen og en ordentlig diplomatisk forbindelse til Iran,« siger Michael Aastrup Jensen.

Han mener, at en international flådemission på amerikansk initiativ vil virke som en rød klud i hovedet på Iran.

Men den store betydning, som Hormuzstrædet har for danske rederier og deres skibe gør, at der ikke er nogen vej uden om en fælles europæiske flådemission, siger Michael Aastrup Jensen.

– Men vil det ikke også være en optrapning af konflikten med Iran?

»Alt hvad vi gør, risikerer at skabe en optrapning, men alternativet er værre, for det kan få vidtrækkende konsekvenser for danske arbejdspladser og penge, hvis ikke vi beskytter den civile skibstrafik,« siger Michael Aastrup Jensen.

Regeringens støttepartier De Radikale og SF har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt de er for eller imod en fælles flådemission.

Udenrigs- og forsvarsordfører Martin Lidegaard (R) oplyste tirsdag til Information, at der stadig mangler efterretninger om situationen i Hormuzstrædet og en indstilling fra regeringen.

Venstres Michael Aastrup Jensen mener dog ikke, at Irans beslaglæggelse af det britiske olieskib Stena Impero er nogen enkeltstående episode.

»Der har været flere tilfælde af agression fra iransk side, derfor er vi også nødt til at trække en streg i sandet. Det tror jeg, vil have en afskrækkende effekt på Iran,« siger Venstres udenrigsordfører.

Også Dansk Folkeparties udenrigsordfører, Søren Espersen, mener, at Danmark bør være med i en mission i Hormuzstrædet. Han mener dog ikke, at det er afgørende, om missionen er ledet af USA eller Storbritannien, siger han til Ekstra-Bladet.

»Amerikanerne vil også være med til at løse opgaven om, at skibe kan færdes frit i internationalt farvand, så om det er under britisk eller amerikansk kommando, er jeg sådan set ligeglad med, bare vi er med.«

Enhedslistens Eva Flyvholm kalder det derimod en rigtig skidt ide med en militær aktion i Den Persiske Golf lige nu.

Konfliktniveauet mellem USA og Iran er efter hendes mening meget højt lige nu, efter USA sidste år trak sig ud af atomaftalen, indførte sanktioner mod Iran og så sent som i juni lå i konflikt omkring nedskydning af en amerikanske drone.

»Situationen er tilspidset, og Danmark og EU har indtil nu forsøgt at holde fast i atomaftalen og neddrosle konflikten. Hvis briterne eller andre går ind i en militæraktion, vil det eskalere konfliktniveauet, og det mener jeg, er decideret farligt,« siger Eva Flyvholm.

Selvom EU og USA har forskellige standpunkter i forhold til Iran og atomaftalen, er der risiko for, at en europæiskledet flådemission vil blive anset som nøjagtig ligeså konfliktoptrappende, som en flådemission ledet af amerikanerne, mener Eva Flyvholm.

Skulle det komme til deciderede konfrontationer i Hormuzstrædet, vil konflikten vil være det deprimerende resultat af et ensidigt amerikansk brud på den aftale om kontrol med Irans atomprogram, som præsident Barack Obama fik på plads i 2015, skriver Lasse Ellegaard. Her ses præsident Donald Trump, mens han taler til pressen om Iran.
Læs også
Iran har offentliggjort fotos af det beslaglagte britiske skib Stena Impero, omringet af iranske flådefartøjer.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Espen Bøgh, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anker Heegaard

Det er først og fremmest en konflikt, som USA's præsident Trump har frembragt, og forventer at få anerkendelse for.
I mellemtiden er England sent i byen for, at samle endnu en international bande, som skal vise militær magt under fremmede himmelstrøg …. den dårlige film har vi set.
USA har trukket sig fra atomaftalen med Iran og håber nu, at kunne få EU landene til at gøre det samme.
Jeg håber ikke, at den danske regering hopper på den limpind, for så bliver der først rigtig ballade i Hormuzstrædet og omegn.
Ingen har brug for hverken militære eller politiske optrapninger omkring atomaftalen, når Trumps egentlig ønske er at fjerne Iran fra landkortet … det skal vi ikke give ham alibi til.

Randi Christiansen, Per Torbensen, Flemming Berger, Erik Pedersen, Jørgen Tryggestad, Lars Løfgren, Nike Forsander Lorentsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Jan Jensen, Thomas Tanghus og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hov, nu kan vi godt bruges af disse brexitters, skønt "figenbladet" hedder noget civilt og minder om grunden til at anbefale Brexit!?

Venstres udenrigdordfører Michael Aastrup Jensen kunne ses i TV i går med sveden løbende fra panden efter den lange løbetur fra den amerikanske ambassade, hvor Carla Sands havde givet ham dessiner om Venstres holdning til hele affæren angående Iran. Tosporet strategi og USA som rød klud...og ikke noget om slavemarkeder!

Enhedslisten lægger sig igen på et fornuftigt spor.

Charlotte Bæk, Viggo Okholm, Lene Krathmann Pedersen, Jørgen Tryggestad, Lars Løfgren, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Vi skal holde os langt væk fra den fabrikerede "konflikt".

Randi Christiansen, Per Torbensen, Ete Forchhammer , Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Vi skal i dansk udenrigspolitik tage et opgør med AFR's paradigme om en såkaldt "aktiv udenrigspolitik", der reelt i AFR's opfattelse betød en militarisering af udenrigspolitikken, og i hvert fald intet havde med en udvidet diplomatisk indsats at gøre.

Det var et taskenspillertrick når AFR opfandt udtrykket "en aktiv udenrigspolitik", - men ikke samtidig lod forstå, at den alene skulle være i militært regi fra dansk side, og primært støttet af AFR's personlige helt ukritiske holdning til Amerika.

DF støtter danske deltagelse efter engelsk ønske, og naturligvis er Sørens Espersen på krigsstien som forventet, - og helt uden reservation af nogen art, ligesom der heller aldrig har fundet en indrømmelse af, at der ingen "masseødelæggelsesvåben" blev fundet i Irak, og dertil at der heller intet samarbejde havde været mellem Saddam Hussein og Al Queda.

Per Torbensen, Ete Forchhammer , Viggo Okholm, Carsten Svendsen, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Forhåbentligt melder også SF sig på banen med det samme budskab som Enhedslisten, det vil sætte S og RV under større pres for at følge efter.

SF's Søvndal var i sin tid en markant tilhænger af Danmarks militære aktion i Libyen for at styrte Gadaffi. Hvilket endte med totalt kaos og borgerkrig som resultat, inkl. store flygtningestrømme. Noget som også i dag 8 år senere præger landet - og også Europa.

Mon ikke SF's ledelse har lært lektien efter hvert? Diplomati, FN og evt. sanktioner er vejen frem når det gælder internationale konflikter udenfor NATO. Og ikke militære aktioner fra NATO-lande mod tredie-lande.
Hvilke katastrofer dette nemt fører til er Afghanistan, Irak og Libyen friske eksemopler på. Nok er nok.

Per Torbensen, Ete Forchhammer og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Som Altid kommer "paradigmeskift fra USA, og Trump har allerede et nyt paradigme, først til USA, men det bliver senere til alle NATO lande. Det nye paradigme vil Sælge Militære styrker at beskytte regime mod at bliver styrtet og beskytte deres flåde. Og det henvender sig til allierede uden for NATO, så som Emirater, Saudi Arabien, Og Kina og Japan. Det er mere lønsomt og mindre risikabelt. Jeg ved ikke til hvilke tid man kan sammenligne det ny paradigme med, middelalder sikkert. Dette forslag har Trump offentliggjort i dag og det giver udtryk for en ny strategi for militæret i USA.

Randi Christiansen

Anker Heegaard, 24. juli, 2019 - 09:00

"Det er først og fremmest en konflikt, som USA’s præsident Trump har frembragt, og forventer at få anerkendelse for."
"Ingen har brug for hverken militære eller politiske optrapninger omkring atomaftalen, når Trumps egentlig ønske er at fjerne Iran fra landkortet … "

Trump er israels hånddukke