Læsetid: 5 min.

Enhedslisten efterlyser mere kontrol med private kulturfonde: »De driver udviklingen uden demokratisk debat«

De private fonde får større og større indflydelse på kulturlivet. Det er i sig selv ikke problematisk, lyder det samstemmende fra kulturordførerne på Christiansborg, som dog er uenige om, hvorvidt der er behov for mere kontrol med dem. Enhedslisten foreslår, at fondene gennem lov pålægges krav om mere gennemsigtighed
Museet for Søfart i Helsingør blev støttet af A.P. Møller Fonden.

Museet for Søfart i Helsingør blev støttet af A.P. Møller Fonden.

Ritzau Scanpix

23. juli 2019

Mens de offentlige budgetter til kulturen er blevet beskåret over de senere år, er de private fondes bidrag steget. Faktisk er de steget til mere end det dobbelte, hvis man regner 20 år tilbage.

Det betyder blandt andet, det i høj grad er fondene, der bestemmer, hvilke nye projekter der skal blive til noget, og hvilke der ikke skal. Samtidig er de offentlige støttekroner primært bundet til drift og aflønning af personale. 

Enhedslistens kulturordfører, Mai Villadsen, mener ikke, at det i sig selv er et problem, at kulturlivet modtager bidrag fra private fonde. Men når staten samtidig står bag store nedskæringer, og fondene dermed få lov til at drive udviklingen på området uden demokratisk debat, er det problematisk:

»I realiteten kan det være få enkeltpersoner med store formuer, der bestemmer, hvilken kunst der skal være på de danske museer. I Enhedslisten vil vi gerne have et mangfoldigt kulturudbud med både populært og nichepræget kunst, både i byen og i udkantsområderne – men vi kan se, at fondene i høj grad støtter prestigeprojekter.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Mansdotter

Det er en tåbelig tankegang at bruge skattelovgivningen som donor for øgede midler til kulturen. Istedet bør stat og kommuner gennem lovgivning pålægges at afsætte en hvis procentdel af deres budgetter til kulturelle formål. Fordelingen af disse midler foretages herefter af hhv. statslige og kommunale råd, hvor både borgere og institutionelle interessenter har mulighed for at sidde i begrænsede perioder.
Bevillingerne kan være flerårige, men aldrig længere end de enkelte råds funktionsperioder. Oven over dette udarbejdes en liste over fælles kulturelle institutioner, som efter demokratisk debat er "umistelige". Disse institutioners vilkår bør kun kunne ændres afgørende hen over 2 valgperioder.

Steffen Gliese

Her kunne man ønske sig det athenske demokrati tilbage: Folkeforsamlingen pålagde de private rigmænd at støtte statens kulturelle aktiviteter og institutioner, hvorefter de blev udpeget år for år ved lodtrækning.
Det var altså guderne, der bestemte, at man kunne få lov at vise sin generøsitet over teater, musik, billedkunst og arkitektur - så selvfølgelig var det et ærefuldt privilegium. Og armslængdeprincippets fornemste realisering.

jens peter hansen

Ja luk da endelig Davids samling. Det er gratis at komme ind og det er jo kunst fra den nære orient .... og så er den privat bvadr.

Christian De Thurah og Ole Kresten Finnemann Juhl anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Mht. kultur agerer politikere gerne som bekvemmelighedsflygtninge, henviser overblikket de selv bør ha' og forvalte i forhold til, til fonde som ganske vist måske har et alment formål, altså alment i egen optik.
Fondene bør ikke klandres, men takkes. MEN: hvad med "hullerne" mellem de enkelte fondes prioriteringer, og hvad med det enorme ressursespild i kapløbet om at komme inden for hos en fond med sit større eller mindre kunstneriske og eller kulturelle projekt fordi fondene i vid udstrækning har overtaget mæceners frem for fællesskabets rolle?

John Ebbestrup Hansen

Nu er der ikke kun på det kulturelle område at private fonde har stor indflydelse på hvilke kulturprojekter, der bliver sat i søen. På det sociale område har private fonde tiltagende indflydelse og finansierer stadig flere projekter for udsatte borgere, hvor den offentlige sociale indsats igennem mange år er blevet ringere og mindre fintmasket. Det er et demokratisk problem at de private fonde i den grad er styrende i socialpolitikken og det er ikke nødvendigvis de sociale indsatser, der er mest brug for, der bliver prioriteret af fondene. Jeg forventer at den nye regering tager hånd om denne udvikling og finder måder til at begrænse fondenes store indflydelse på den socialpolitiske udvikling i Danmark.

June Beltoft, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Den der betaler musikken bestemmer også hvad der skal spilles! Mere indviklet er det vel ikke?

Erik Fuglsang, Jens Winther, Ruth Knudsen og Jørgen M. Mollerup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det drejer sig vist, Jens Peter Hansen, om de private fondes indflydelse på de offentlige beslutninger, ikke på anvendelsen af egne midler til egne projekter.

Der er brug for et andet system til offentlig kunststøtte! Det er et mentalitetsspørgsmål, som plager store dele af de initiativriges virketrang overfor de offentlige bevillingssystemer.
For de fleste, der har projektplaner, gælder det, at realiseringen går frem for alt. Det giver optimistiske fremfor realistiske budgetudkast, positive forventninger til projektets videre gevinster og negative i forhold til de praktiske og jordbundne vanskeligheder, der skal overkommes.
Vigtigst af alt: tiden til at realisere projekterne er meget ofte alt for kort - fordi der typisk ikke er midler til at holde selv en lille organisation kørende ret længe.
Når vi derfor i dag ser en ret blomstrende kulturel aktivitet, skyldes meget af det de år, hvor (ungdoms)arbejdsløshed førte til en relativt lemfældig omfang med rådighedskriterier i amter og kommuner - mon ikke nogen stadig husker den jyske konservative socialudvalgsforperson, der pralede af, at hendes udvalg var den væsentligste kilde til kunststøtte i kommunen?
Vi er nødt til at holde op med at betragte kunststøtten som et sted, hvor der skal holdes på pengene - der er brug for en mere positiv og offensiv forhandling imellem dem, der gider trække læsset og sikre ofte kunst i verdensklasse til selv de mest upåfaldende provinsbyer, og myndighederne.
De senere års kraftige vækst i kunstskoler for børn er jo et tegn på, at der er et behov og en lyst til at bruge ressourcer på styrkelse og udvikling af kunstnerisk professionalisme over hele landet.
Men det skal foregå i et imødekommende samarbejde, ikke som en trods-reaktion.

jens peter hansen

Mange især kunstmuseer var aldrig opstået hvis ikke private kapitalister havde oprettet dem. Det var bajerne der betalte Glyptoteket og marmeladen der der betalte Fåborg Museum. Som det mindste burde Staten som det mindste give gratis adgang til de museer som er drevet af staten. Det koster, men det er altså hele landets borgere der nu skal betale for at gå på fx Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst som alle betaler skat til.. Det er uværdigt for et civiliseret samfund som det danske. At private fonde betaler til mange små museer er da et gode, ellers kunne de såmænd lukke i morgen og den frivillige og gratis arbejdskraft måtte så finde et andet gebet at slå sig løs på. Måske skulle EL først og fremmest forsøge at få entreen væk fra de statslige museer og så takke Velux, Carlsberg og A.P. Møller og mange flere for deres bidrag.

Erik Fuglsang, Ole Schwander, Steffen Gliese, Ruth Knudsen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Nogle af disse fonde sponsorer bevidst kunstnere der laver noget formålstjenesteligt - tænk på FN osv. Det kan medfører en politisk korrekt feel-good kunst, som uden tvivl er relevant, men som måske mangler det, der kan forarge og ændre vores syn - jeg tænker på mine egne konventionelle syn - på tingene. Problemet er, at den kunsteriske kvalitet ikke bliver kriteriet for støtte, men hvorvidt projektet "tager sig godt ud".

jens peter hansen

Når der er van Gogh på programmet står folk i kø. Når det er en lidet kendt kunstner får man de hellige haller for sig selv. Det gør nu ikke van Gogh mindre...

Randi Christiansen

Vi lever i et samfund, hvor pengene bestemmer. Det bliver stadig mere tydeligt. Så hvis det skal ændres, må opgøret tages helt grundlæggende og ifht privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesejet. Og vi må sige nej til de krige, som pengemagten inddrager os i.

Randi Christiansen

Udfordringen mht til systemskifte er, at forandring til det bedre forudsætter en dybere forståelse for og indoptagelse af fredens væsen. En indsigt som kan erhverves, hvis det oprigtigt ønskes.

Torben Morten Lund

BLOX i Københavns Havn er et eksempel på elitiær arrogance, hvor en såkaldt gave fra Real Dania fejer almindelige, demokratiske procedurer af bordet, får kommunale nikkedukker til at klappe i hænderne, så vejen banes for et ufolkeligt monsterbyggeri med tvivlsom funktion med på en skattet beliggenhed. københavnerne -bredt taget- ryster på hovedet og ser gerne byggeriet hen hvor peberet gror.