Fabrikken bag denne cement står for to procent af Danmarks samlede CO2-udslip. Nu vil den reducere med op til 70 procent

Cementbranchen sætter et enormt klimaaftryk. Men danske Aalborg Portland er allerede i gang med at løse problemet, siger managing director Michael Lundgaard Thomsen. Handling er et krav, hvis man som virksomhed vil »være en del af det her samfund«, siger han i dette første interview i ny serie om erhvervslivets rolle i klimakampen
Cement bruges til at fremstille beton, der her på billedet ses i flydende form. Produktionen af cement sker ved meget høj varme, hvilket betyder, at CO2-udslippet ved produktionen er meget højt. Men den danske cementgigant Aalborg Portland har alligevel en ambition om at reducere sit CO2-udslip med op til 70 procent af egen drift.

Cement bruges til at fremstille beton, der her på billedet ses i flydende form. Produktionen af cement sker ved meget høj varme, hvilket betyder, at CO2-udslippet ved produktionen er meget højt. Men den danske cementgigant Aalborg Portland har alligevel en ambition om at reducere sit CO2-udslip med op til 70 procent af egen drift.

Peter Nygaard Christensen

Indland
16. juli 2019

Hvis man nogensinde har været i Aalborg, så har man formentlig også bemærket den kraftige, hvide røg fra skorstenene over Aalborg Portland. Danmarks eneste cementfabrik har gennem 130 år leveret til alle verdenshjørner og er i dag verdens største eksportør af hvid cement.

Men Aalborg Portland er også en af landets største klimasyndere og alene ansvarlig for omkring to procent af Danmarks samlede CO2-udledning.

Ligesom resten af samfundet står fabrikken over for en voldsom opgave. Regeringen og dens flertal har erklæret, at Danmarks samlede drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 set i forhold til 1990.

»Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender,« erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), da hun præsenterede aftalen.

Med andre ord: Regeringen har brug for hjælp. Fra resten af samfundet og i særdeleshed fra dansk erhvervsliv.

At efterleve Parisaftalen vil kræve »omstillinger uden fortilfælde« i alle sektorer, understregede FN’s Klimapanel sidste år. For virksomhederne er det forbundet med både store muligheder og enorme risici. Så hvordan skal erhvervslivet forholde sig til den udfordring?

I denne serie spørger Information en række af landets største virksomheder, hvordan de kan hjælpe regeringen i den grønne omstilling, hvilke mål de som virksomhed vil drages til ansvar for, og ikke mindst hvad de forventer af det politiske system. 

Hos Aalborg Portland er der ingen vej uden om. For hvis virksomheden ikke leverer på den grønne omstilling, »så får vi ikke lov at være en del af det her samfund«, lyder det fra managing director Michael Lundgaard Thomsen, der fortæller, at man allerede har en plan for, hvordan cementfabrikken kan reducere udledningerne drastisk.

»Vi havde oprindeligt sagt, at vi omkring 2050, måske før det, kunne fjerne 70 procent af den CO2-udledning, vi har i dag. Regeringens udmelding er en stor udfordring for cement- og betonbranchen. For der er ikke langt til 2030,« siger han, men forventer nu at nå de 70 procent en del år tidligere end 2050.

»Om vi når det i 2030 eller 2040 bliver svært at sige. Det kommer an på, hvor hurtigt omstillingen går, og hvor villige kunder og slutbrugere er til at betale merprisen for grønne produkter.«

Reduktionspotentialet i cement- og betonindustrien er enormt. Ifølge Det Internationale Energiagentur står cementsektoren for omkring syv procent af den samlede CO2-udledning på verdensplan. Cementproduktion kræver nemlig høj varme og dermed meget energi. Aalborg Portland udleder mere end 800 kilo CO2 pr. ton standardcement, fabrikken producerer.

Michael Lundgaard Thomsen forklarer, at cirka halvdelen af fabrikkens CO2-udslip– altså omkring 400 kilo CO2 pr. ton cement – stammer fra det store energiforbrug i processen. Den anden halvdel stammer fra materialerne kridt og kalksten, som indgår i cementblandingen, og som frigiver store mængder CO2, når det bliver varmet op.

Kan reducere med 70 pct.

På energidelen er direktøren sikker på, at udledningerne kan kappes helt inden for de næste 10-15 år. Det handler om at erstatte fossile brændsler med andre energiformer. Aalborg Portland vil blandt andet bruge mere affald som brændsel, bygge vindmøller til energiproduktion og udnytte mere overskudsvarme til at øge mængden af fjernvarmeproduktion til omgivelserne.

Den anden halvdel – materialernes klimabelastning – er sværere at reducere, forklarer Michael Lundgaard Thomsen. Men Aalborg Portland har fundet en del af svaret. Sammen med blandt andre forskere fra DTU Byg har virksomheden udviklet en ny type grøn cement, Futurecem, som forventes at kunne skære yderligere 20 procent af CO2-udledningen ved cement- og betonproduktion.

I den nye cement erstattes kridtet delvist med andre materialer, der frigiver mindre CO2 og kræver mindre opvarmning – og dermed mindre energi.

Aalborg Portland har patent på produktet, og Michael Lundgaard Thomsen forventer, at den nye cement vil være at finde på markedet i slutningen af 2020.

Alt i alt kan Aalborg Portland med kendte teknologier altså reducere fabrikkens CO2-udslip med 60-70 procent i forhold til 2018-niveau, konstaterer Michael Lundgaard Thomsen.

»Jeg tror på, at den halvdel, der kommer fra energien, kan blive neutral. Det får vi løst. Det er jeg sikker på. Den del, der kommer fra produktet, kan vi fjerne en del af. Men så kommer vi til at stå tilbage med 30-40 procent af det udslip, vi har i dag,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Han tror ikke på, at Aalborg Portland kan fjerne den fulde klimabelastning ved cementproduktion.

»Vi siger, at vi kan spare omkring 60-70 procent. De sidste 30 procent kan vi ikke komme af med uden nye teknologier og massive investeringer,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Hjælp til CO2-fangst

For at komme helt i mål skal Aalborg Portland altså bruge hjælp fra den nye regering. Michael Lundgaard Thomsen nævner først og fremmest udviklingen af teknologier inden for CO2-fangst – også kendt som carbon capture and storage-teknik, CCS. En teknologi, som også FN’s Klimapanel, IPCC, har peget på er nødvendig, men som kan vise sig at have lange udsigter.

Klimaforsker Sebastian Mernild, professor og direktør ved det norske klimaforskningscenter Nansen Centret, har tidligere sagt, at forskning i metoder til at trække CO2 ud af atmosfæren er vigtig, og at det haster voldsomt.

»Vi ved jo, at fra man får afsat penge, og til forskerne har gjort deres arbejde, fået publiceret resultaterne, lavet pilotprojekter og gjort dem kommercielle i stor skala, går der rigtig lang tid,« sagde Mernild i efteråret til Information.

Hvis Aalborg Portland skal kunne trække CO2 ud af cementprocessen, vil det ifølge direktøren kræve et dobbelt så stort elforbrug, som fabrikken har i dag. Og hvis det merforbrug ikke blot skal skabe mere udledning, skal virksomheden have adgang til 100 procent grøn strøm.

»Vi skal være sikre på, at vi kan få adgang til 100 procent grøn el. Det er en absolut forudsætning at have adgang til dette,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Dertil kommer investeringsspørgsmålet. Selv om forskere fra DTU og Aalborg Universitet er i gang med arbejdet, så er teknologien til CO2-fangst ikke færdigudviklet endnu, og etablering af CO2-fangstanlæg vil være forholdsvist omkostningstungt. Aalborg Portland håber derfor, at regeringen vil stille sig i spidsen for at starte et projekt, der kan støtte udviklingen af den nye CO2-fangstteknologi.

Michael Lundgaard Thomsen anbefaler, at regeringen ser mod Norge, hvor regeringen og industrien sammen har besluttet at være førende inden for CO2-fangst. Nordmændene er med statslige midler ved at etablere forsøgsanlæg, hvor teknologien kan testes.

»Hvis vi skal kunne fange CO2 op herhjemme, kræver det, at der bliver lavet et system, der giver incitament til det. Vi taler om et større milliardbeløb for bare at investere i anlæg og drift til at fange vores resterende CO2,« siger Michael Lundgaard Thomsen, der ikke mener, at det ønske er anderledes, end da man i sin tid etablerede incitamentsstrukturer for at støtte vedvarende energi i Danmark.

Opgør med varmeafgift

– Nogle vil måske sige, at Aalborg Portland har penge nok, og at I selv skal investere i det?

»Men i sidste ende så skal den investering lægges oven i prisen på cement. Og så er vi ikke konkurrencedygtig længere. Det nytter ikke noget at lave særregulering på danske virksomheder. Vi er i konkurrence med europæiske, afrikanske og tyrkiske cementvirksomheder. Og vi kan se, at hver gang vi bliver lidt dyrere, så siver produktionen steder hen, hvor man ikke har CO2-afgifter,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

»Hvis vi skal af med de sidste 30 procent, så skal vi have incitamenter til at støtte CO2-fangst, og man skal sikre sig, at vi ikke bliver pålagt yderligere specielle danske afgifter på alt lige fra CO2, NOx og overskudsvarmeafgifter,« siger han og peger på, at Aalborg Portland i forvejen er en del af EU's kvotesektor:

Via EU-kvotesystemet betaler fabrikken altså afgifter for en del af den CO2-udledning, som virksomheden bærer ansvaret for – dog får virksomheden på grund af såkaldt carbon leakage-beskyttelse også en del gratis kvoter af den danske stat. 

Et andet ønske fra Aalborg Portland er et opgør med afgifter på overskudsvarme. Ved at udnytte overskudsvarmen fra fabrikken leverer Aalborg Portland i dag fjernvarme til omkring 25.000 husstande i Aalborg Kommune. Ifølge Michael Lundgaard Thomsen er virksomhedens potentiale cirka det tredobbelte, men afgiften på overskudsvarme forhindrer den fulde udnyttelse.

»Det er tåbeligt, at man i princippet har en afgift for at levere grøn energi. Det er hul i hovedet, at vi skal omstille til grøn energi, men når vi så producerer grøn energi, så skal man betale afgifter af det. Det må være lige til højrebenet for en rød-grøn regering at sige, at overskudsvarmeafgiften skal fjernes,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Klima som nøgletal

Det kan virke lovende, når Danmarks største cementfabrik mener at kunne skære op mod 70 procent af sin CO2-udledning inden for de næste to årtier. Spørgsmålet er, hvor langt en virksomhed kan gå, med mindre ejerkredsen er indstillet på også at omkalfatre hele selskabets værdikæde.

For nylig erklærede industrivirksomheden Grundfos, at topledelsen havde gjort grøn omstilling til kernen i selve selskabets formål. Ejerfonden er villig til at holde indtjeningskravet nede for at give plads til udviklingen bæredygtige forretninger, sagde koncernchef Mads Nipper til Berlingske.

Samme udvikling vil man se hos Aalborg Portland, pointerer Michael Lundgaard Thomsen.

»Allerede nu kan vi mærke, at investorerne værdsætter firmaer højere, der investerer i bæredygtighed, end dem der ikke gør. Jeg ved, at hvis ikke vi gør noget for at bidrage til bæredygtighed, så vil værdien af firmaet falde. Men hvis vi kan gøre mere, end man forventer af cementbranchen, så tror jeg på, at det vil øge værdien af firmaet.«

– Så du siger nu, at bæredygtighed skal op og ligge på linje med indtjeningskrav og andre nøgletal hos Aalborg Portland?

»Ja. For seks år siden, da jeg startede, kaldte vi det license to operate. Det betyder, at hvis ikke vi har styr på det med CO2, klima og miljø, så får vi ikke lov at være en del af det her samfund. Med regeringens klimamål, så er vi nødt til at være langt fremme. Fordi det vil betyde noget for, hvordan vi bliver værdisat. Hvis vi kan vise, at vi driver CO2-udledningen ned, så skaber vi højere værdi for firmaet,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Men selv om cement og beton er en af tung klimasynder, er det utopisk at forestille sig en verden uden, tilføjer han. Den globale efterspørgsel efter beton vokser konstant, og ifølge befolkningsprognoser vil der på verdensplan blive bygget lige så meget de næste 40 år, som vi har gjort de seneste 400 år som følge af den øgede befolkningstilvækst og urbanisering. Diskussionen om at droppe cement og beton er derfor useriøs, mener Michael Lundgaard Thomsen.

»Under valgkampen var der mange statements, som ikke har hold i virkeligheden. For eksempel at vi ikke skal bruge beton, men i stedet bruge træ. Alle ved selvfølgelig godt, at Danmark ikke kan undgå at bruge beton. Du ville ikke kunne bygge høje huse og infrastruktur i dag uden beton. Derfor er spørgsmålet, hvordan man laver mere bæredygtig beton,« siger han.

»Jeg ser os som en del af løsningen på det her. Jeg kan ikke committe mig til, at vi rammer 70 procent i 2030. Men vi har allerede en række løsningselementer, der bidrager til omstillingen. Og hvis vi får mere hjælp, kan vi speede processen op,« siger Michael Lundgaard Thomsen.

Erhvervslivets rolle i klimakampen

Danmarks nye regering har store ambitioner på det grønne område. Men regeringen ved samtidig ikke, hvordan den vil komme i mål med ambitionen om at reducere Danmarks drivhusgasser med 70 procent i 2030. Hvis det skal lykkes, skal erhvervslivet med.

I denne serie spørger Information en række af landets største virksomheder, hvordan de kan hjælpe regeringen med at nå i mål – og ikke mindst hvordan regeringen kan hjælpe virksomhederne med den grønne omstilling.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Så hjælper det faktisk at regeringen sætter sig næsten utopiske mål for klimaomstillingen :-)

Niels Duus Nielsen, ingemaje lange, Ole Bach, Karsten Lundsby, Anker Heegaard, Susanne Kaspersen, Jan Fritsbøger, David Zennaro, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Nye læsere af 'den mindst ringe' kan begynde her:

Til benefice for nye læsere og Ørestads-indvandrere fra andre landsdele end Region Nordjylland kan det oplyses, at benzintankene i forgrunden på fotografiet af 'Cementfabrikken Rørdal' ikke har en pind med F.L. Schmidt koncernens virksomhed at gøre, men i sin tid blev plantet på havnekajen i Aalborg Øst af det norske olieselskab 'Statoil'.

ingemaje lange, Karsten Aaen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Rettelse: F. L. Smidth koncernen - også kaldet 'cementkonsortiet' - har mangt og meget på samvittigheden. Men der er vel trods alt grænser for, hvilke 'globale naturkatastrofer', de kan gøres ansvarlige for at have afstedkommet i tiden efter afslutningen af WW II i 'Den Frie Vestlige Verden' og begyndelsen på olie-eventyret i Nordsøen.

Jan Fritsbøger

så er det da godt at det slet ikke er et utopisk mål at reducere 70% uanset hvad alle bagstræberne vil vedblive med at postulere.

Niels Duus Nielsen, Ole Bach, Karsten Lundsby, Nikolai Beier, Anker Heegaard, Thomas Tanghus, Torben Skov, Bent Gregersen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bent Gregersen

Der findes metoder hvor co2 kemisk omdannes til et brændstof fx metanol, ethanol, butanol og videre med flere kulstofatomer i de acykliske kæder.
Nogle er taget i brug andre er under udvikling af organisk-kemikere og ingeniører.

Se linket:https://da.wikipedia.org/wiki/CO2-neutral_energilagring

Fælles for disse kulstofkæder er at de ved forbrænding (oxidering) aflevere deres termiske energi og CO2 igen frigøres og indgår igen i atmosfæren. Hvis de derimod findes som væsker eller faste stoffer (med lange kæder) kan de naturligvis opbevares. Dette ligger indenfor rækkevidden!
Kuldioxid og brint ( især den der dannes i en vand-elektrolyse (in status nascendi) kan videresyntetiseres til andre organiske stoffer.

Portlands fine initiativ viser omfanget af den omstilling vi omsidere efter over halvtreds års klimaviden-og anbefalinger takket være lommesamlerpartiernes helhjertede indsats nu vi nu har fjernet disse uromagerne fra lovgivningen. Her ligger nu et ocean af arbejde, arbejdspladser og skatteindkomster.

Niels Duus Nielsen, Ole Bach, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Den med at bidrage mere til fjernvarme sænker da ikke CO2-udledningen! For fjernvarmen skal vel også spare 70% eller mere. Det kan passende ske ved at skrotte fjernvarme og indføre elvarme og skabe endnu mere sol- og vindkraft.

400 kg. CO2 pr ton cement. Så kan man nok regne ud hvormeget Portland som minimum har forurenet i tidens løb. I Aalborg Øst findes et stort lyseblåt hul. Det er godt 1 kvadratkilometer stort og har en dybde på 40 meter. Link til google maps ( https://www.google.dk/maps/@57.0497917,9.9834753,2476m/data=!3m1!1e3?hl=da )

En ven delte for et par dage siden denne artikel, som flytter CO2 argumentationen ud af laboratoriet: https://phys.org/news/2015-02-carbon-dioxide-greenhouse-effect.amp

Sorry!
https://www.google.dk/maps/@57.0071954,10.093269,20411m/data=!3m1!1e3

Suk! Googl dette 57.049129 9.986488

niels astrup

Det er så her, vi burde mindes den radikale Rasmus Helveg Petersens forslag om at lukke Aalborg Portland.

https://jyllands-posten.dk/politik/article5010626.ece/

Grethe Preisler

Den virkelige miljøskandale i forbindelse med Portlands virksomhed i Aalborg Øst, skyldes fabrikationen af eternitplader med indhold af asbest til afløsning af tegltage.

Hvis i kigger godt efter, kan I måske få øje på den - ligeledes vandfyldte - lergrav, der siden før udbruddet af 2. verdenskrig har gjort tjeneste som fugle-, soppe- og fiskesø i Østre Anlæg for bydelens beboere, et par kilometer fra kridtgraven i Rørdal, der i lighed med kridtgraven ved Cementfabrikken Dania på Skarodde i Mariager Fjord også for længst er taget af ud af brug som råstofkilde. I kridtgraven ved Dania havde Portland dog ikke nået at grave sig helt ned til grundvandet, før man lukkede fabrikken ned. Og derfor - glæd og fryd jer alle politiske lommepartier - vokser der nu en rig flora af bl.a. nordiske orkideer og andre efterhånden sjældne vilde plantearter på bunden af den.

ingemaje lange, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det var jo så eternitfabrikken, Grethe. Den lå ikke i Rørdal, men inde midt i Aalborg :o/ Den asbesthistorie burde sende folk i fængsel. Man har udmærket vidst, at asbest er farligt, men undladt at gøre noget og ladet grådigheden føre an. Arbejdspladser...!
Som 18 årig mønstrede jeg på et skib i Rørdal. Det skulle aflevere en last "cementforstærker". Det lignede grå-gullige klippestykker. Vi vidste sgu ikke hvad det var, men bagefter skulle lastrummet gøres rent. Heldigvis var alt vådt pga. åbne lastluger i dårligt vejr og vi spulede det hele med vand og pumpede det i havnen :o) Hellere der end i mine lunger, og det flød jo alligevel i det halve Aalborg.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg er da enig med Rasmus Helvegs tanke. Man bør gå væk fra alt det beton i almindeligt byggeri og konstruktion. Skulle jeg selv bygge et hus, blev det et træhus/loghouse. Det burde være fremtiden.

niels astrup

Torben Skov: Ja - dengang var der jo hvid jul hele året i Aalborg.

I øvrigt: "Den asbesthistorie burde sende folk i fængsel. Man har udmærket vidst, at asbest er farligt, men undladt at gøre noget og ladet grådigheden føre an.".

Jeg ved, at en aalborgensisk læge, jeg kendte godt, havde råbt vagt i gevær i starten af 1970erne....uden, at der skete noget.

Torben Skov, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Torben Skov; 16. 07. 19 - 12:36
"Den med at bidrage mere til fjernvarme sænker da ikke CO2-udledningen! "

Jo, der er tale om overskudsvarme, som erstatter varmeværkets.

Grethe Preisler

Torben Skov: Og skulle jeg forsøde mit otium med at købe en anpart i et skib, skulle det være i en af de pæne sortbejdsede skonnerter, der sejlede som paketbåde mellem fjorbyerne i Limfjorden og Mariager Fjord med stykgods og passagerer. F.eks. som den, der lå for anker ud for Fladbjerg Huse, når skipperen fik lyst til at aflægge konen en visit, mens han ventede på, at skibsmægleren i Kongsdal fik samlet flere fragtordrer sammen til ham og hans velholdte skude ;o)

Nej, Jens Thaarup Nyberg. Det svarer til at købe varm luft og CO2 kvoter. Fjernvarmen kan altså ikke spare på udledningen fordi Portland skal have besparelsen.

Flot interview-historie som stærk start på serien i INF!
Podcasten SYSSEL har undersøgt Dansk Eternit-Fabriks rolle i at skjule asbests skadelige virkninger. Sofie Zehngraff præsenterer her den forfærdelige historie om 'en farlig nabo'. Læs ”En podcast om falske fortællinger” på Solidaritet.dk 29.6. 2019.

Niels Duus Nielsen, ingemaje lange og Torben Skov anbefalede denne kommentar