Læsetid: 5 min.

Flygtningenævnet har fjernet en syrisk møgsag fra Tesfayes skrivebord

Det var overraskende for mange, at Flygtningenævnet for nylig i seks prøvesager om syriske flygtninge endte med at give dem alle fortsat opholdstilladelse. Derved har nævnet formentlig skånet Mattias Tesfaye for at blive den første vestlige udlændingeminister, der vil sende syrere hjem
Matthias Tesfaye får sandsynligvis ikke den utaknemmelige opgave at blive den første vestlige udlændingeminister, der mod FN’s anbefalinger inddrager opholdstilladelser for syrere for at sende dem retur til deres hjemland.

Matthias Tesfaye får sandsynligvis ikke den utaknemmelige opgave at blive den første vestlige udlændingeminister, der mod FN’s anbefalinger inddrager opholdstilladelser for syrere for at sende dem retur til deres hjemland.

Mads Claus Rasmussen

5. juli 2019

Med somalierne gik det som efter en snor tilbage i 2016. Først vurderede Udlændingestyrelsen i fem prøvesager, at de generelle forhold i Somalia var forbedrede, hvorfor der var grundlag for at nægte at forlænge somaliernes opholdstilladelser.

Få måneder senere nåede klageinstansen Flygtningenævnet frem til det samme resultat, hvorefter der var grønt lys for myndighederne til at gå videre med det stort anlagte »Somalia Projekt« og inddrage i hundredvis af opholdstilladelser.

Akkurat lige så glat havde mange forestillet sig, at det ville gå, da Flygtningenævnet for godt en uge siden havde seks syriske prøvesager til behandling.

Også her havde Udlændingestyrelsen forud henvist til forbedrede forhold i hovedstaden Damaskus som begrundelse for at nægte at forlænge opholdstilladelserne i prøvesagerne, hvor de berørte syrere havde fået midlertidig beskyttelse.

Men sådan gik det ikke. Slet ikke endda. For Flygtningenævnet omgjorde alle Udlændingestyrelsens afgørelser og gav syrerne fortsat opholdstilladelse. Flere fik tilmed et stærkere beskyttelsesgrundlag og blev anerkendt som konventionsflygtninge.

Den mest sandsynlige konsekvens af det overraskende udfald vil være, at den nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye nu kan trække vejret lidt lettere.

Han får ikke nødvendigvis den utaknemmelige opgave at blive den første vestlige udlændingeminister, der mod FN’s anbefalinger inddrager opholdstilladelser for syrere for at sende dem retur til deres hjemland.

For når Udlændingestyrelsen har nærlæst nævnets afgørelser i prøvesagerne, er det svært at se andet for sig, end at styrelsen kommer til at vente med at nægte forlængelse af opholdstilladelser for de flere tusinde syrere, der har opnået midlertidig beskyttelse i Danmark.

Nævnet undlader vurdering

Som tidligere omtalt i Information foretog Udlændingestyrelsen sammen med Dansk Flygtningehjælp en rejse til Damaskus i efteråret.

Da rejserapporten udkom her i februar, var den uden egentlige anbefalinger, men med den hovedkonklusion, at sikkerhedsforholdene især i Syriens hovedstad Damaskus, som Assad-regeringen kontrollerer, var blevet markant forbedret siden foråret 2018.

Dermed forsvandt grundlaget for automatisk at give alle syriske flygtninge ophold i Danmark alene på baggrund af de generelle usikre forhold i Syrien, og det er denne vurdering, Udlændingestyrelsen forud har foretaget i prøvesagerne.

Nævnet erklærer sig nu indledningsvist enig med styrelsen i, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området.

Det følger af loven, at der så kan ske inddragelse af opholdstilladelser, såfremt forbedringerne ikke må antages af have en helt midlertidig karakter. Men om det så er tilfældet i Damaskus, undlader nævnet omhyggeligt at tage stilling til. Eller formuleret mere præcist, nævnet finder ikke anledning til at tage stilling til dette spørgsmål.

Med andre ord tager nævnet ikke stilling til, om der er grundlag for at nægte at forlænge eller inddrage allerede givne opholdstilladelser.

Og hvorfor gør nævnet så ikke det? Det gør nævnet ikke, fordi det – som f.eks. i en af prøvesagerne, der handler om en sag om en kvindelig statsborger fra Syrien, der udrejste illegalt i 2018 – vurderer, at der vil være en reel risiko for, at kvinden ved en tilbagevenden ville blive tilbageholdt og afhørt af myndighederne.

Dels var hun udrejst illegalt, dels havde hun i en periode forud for flugten kort opholdt sig i et konfliktområde i Syrien, hvor oprørsstyrker havde delvis kontrol med området. Desuden har hun her i Danmark nære familiemedlemmer, der har opnået asyl efter flygtningekonventionen.

Det skal så sammenholdes med, at der er rapporter om alvorlige menneskerettighedskrænkelser fra de syriske myndigheders side, også i Damaskus, rettet mod personer med en særlig risikoprofil, f.eks. hvis de kommer fra de dele af Syrien, der har været kontrolleret af oppositionen, eller er i familie med personer, der har været tilknyttet oprørsbevægelsen.

Endelig er det nævnets vurdering på baggrund af den tilgængelige viden, at de syriske myndigheders vurderinger af, hvilke tilbagevendende borgere, der udgør en risikotrussel, er præget af vilkårlighed og uforudsigelighed.

Kort fortalt mener nævnet altså, at selv om den blotte tilstedeværelse i Syrien ikke længere er tilstrækkelig til at give alle flygtninge midlertidig beskyttelse, så må de syriske myndigheders vilkårlighed og uforudsigelighed betyde, at der er grund til at udvise forsigtighed og lade enhver rimelig tvivl komme flygtningene til gode.

Det er altså risikoen for, hvad der muligvis kan ske individuelt for hver enkelt syrer ved en tilbagevenden, der nu begrunder, at de fortsat kan få beskyttelse – og ikke længere de generelt usikre forhold i landet.

Berlingske sikrer asyl

En enkelt af de seks prøvesager skiller sig ud fra de øvrige. Det drejer sig om et ægtepar og to børn, hvis historie blev fortalt i Berlingske umiddelbart før, nævnet skulle behandle deres sag.

Presseomtalen var i sig selv anledningen til, at nævnet mente, at familien nu var blevet eksponeret i forhold til de syriske myndigheder, fordi han på grund af avisartiklen vil fremstå som værende modstander af det syriske styre. Han fik derfor status som konventionsflygtning.

Det er ikke til at vide, om nævnet ville have nået til det samme resultat uden omtalen i Berlingske. Ifølge Flygtningenævnets afgørelse har manden og kvinden dog hver især og sammen givet divergerende forklaringer om deres asylmotiv og det i så massivt et omfang, at det ikke kan forklares.

Nævnet tilføjer, at det er manifest urigtigt, hvad manden har fortalt om sin svigersøn, nemlig at han var bortført, og at man ikke vidste, hvor han var blevet af – selv om han i virkeligheden var indrejst i Danmark.

Nævnet mener derfor ikke, at der er grundlag overhovedet for mandens forklaring om, at han har deltaget i demonstrationer, været tilbageholdt tre gange og udsat for tortur eller været genindkaldt til militæret.

I stedet mener nævnet, at den syriske familie har været en ganske almindelig upolitisk familie fra Damaskus.

Men da han på baggrund af avisartiklen må formodes at blive tilbageholdt og afhørt ved en tilbagevenden – og igen henset til de syriske myndigheders uforudsigelighed og vilkårlighed – så har nævnet ikke set anden mulighed end at give ham fortsat – og et styrket – ophold i Danmark.

Et sidste spørgsmål, som nævnets afgørelser af prøvesagerne giver anledning til, er blevet rejst af professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet.

Han har spurgt, om nævnsafgørelserne nu bør give anledning til, at Udlændingestyrelsen af egen drift genoptager de sager, hvor syriske flygtninge har opnået midlertidig beskyttelsesstatus og konvertere dem til henholdsvis beskyttelsesstatus eller konventionsstatus.

Information har bragt spørgsmålet videre til Udlændingestyrelsen, og indtil videre venter vi på svar.

Syriske asylansøgere efter deres ankomst til Rødby i 2015.
Læs også
Det er ikke i sig selv et humanistisk nybrud at fjerne tælleren fra Integrationsministeriets hjemmeside, opgive lagkagerne og lade børnene på Sjælsmark spise på deres værelser. Men det er alligevel en befrielse
Læs også
Den lempelse af udlændingeloven, hvor flygtninge med to års arbejdserfaring kan få ophold i Danmark, som den nye integrationsminister Mattias Tesfaye er blevet kritiseret for af højrefløjen, var praksis under hans forgænger Inger Støjberg for blot et år siden.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Helle Walther
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Helle Walther, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Nielsen

Jeg er ikke sikker på, at det havde været en møgsag for Socialdemokratiet, der gerne vil vise overfor vælgerne, at de er et strammer-parti.