Læsetid: 8 min.

Grundfos skar 31% af sit CO2-udslip på ti år. Nye pumper skal gøre virksomheden klimapositiv i 2030

Grundfos vil halvere sin CO2-udledning i 2025 og efterlade et positivt aftryk på kloden fra 2030. Bæredygtighed er gjort til selve kernen i virksomhedens forretning. Men der mangler udenlandsk arbejdskraft og incitamenter til at investere i forskning og innovation, siger Grundfos-direktør Peter Trillingsgaard i denne serie om erhvervslivets rolle i klimakampen
Grundfos vil halvere sin CO2-udledning i 2025 og efterlade et positivt aftryk på kloden fra 2030. Bæredygtighed er gjort til selve kernen i virksomhedens forretning. Men der mangler udenlandsk arbejdskraft og incitamenter til at investere i forskning og innovation, siger Grundfos-direktør Peter Trillingsgaard i denne serie om erhvervslivets rolle i klimakampen

Anders Rye Skjoldjensen

20. juli 2019

Der var lige dele begejstring og bekymring hos pumpeproducenten Grundfos, da Danmarks nye klimamål blev præsenteret.

»Vi har længe ønsket virkelig ambitiøse klimamål. Nu kom de så. Det her er større, end hvad vi bare år efter år kan reducere os til. Og så kom følelsen bagefter: Hvordan pokker gør vi det her,« siger Peter Trillingsgaard, koncernkommunikationsdirektør i Grundfos.

Regeringen vil som bekendt reducere landets drivhusgasser med 70 procent inden år 2030 i forhold til 1990 og indføre en klimalov med bindende delmål, der sikrer, at målet overholdes. Men statsminister Mette Frederiksen (S) har også åbent erkendt, at hun har brug for hjælp. Regeringen ved ikke, hvordan den skal nå i mål.

»Det er en unik mulighed for dansk erhvervsliv,« står der i regeringens såkaldte forståelsespapir.

I denne serie spiller Information bolden videre til nogle af landets største virksomheder. Vi spørger, hvordan de kan hjælpe regeringen i den grønne omstilling, hvilke mål de som virksomhed vil drages til ansvar for, og ikke mindst, hvad de forventer af det politiske system.

Grundfos har siden 1945 produceret pumper og vandløsninger i Bjerringbro og sidder i dag på omkring 50 procent af verdensmarkedet. I 2018 udledte virksomheden 91.000 ton CO2 i atmosfæren, hvilket er 31 procent mindre, end virksomheden udledte i 2008. Grundfos’ CO2-udledning udgør altså langt mindre end én procent af Danmarks samlede udslip.

Hos den midtjyske fonds- og familieejede virksomhed er omstillingen i gang, siger Peter Trillingsgaard og forklarer, at Grundfos har sat to separate klimamål. Det ene er, at man fra 2030 vil være en klimapositiv virksomhed, der sparer verden for mere CO2, end den udleder. Det andet er, at selskabet og dets leverandører i 2025 skal have halveret CO2-udledningerne sammenlignet med 2008. Hidtil havde målet ellers været at holde udledningerne på 2008-niveau trods vækst i produktion og salg.

Tidligere på måneden kom endnu en opsigtsvækkende udmelding fra pumpeproducenten. Med de nye mål som afsæt erklærede Grundfos i Berlingske, at topledelsen har gjort grøn omstilling til selve kernen i forretningen. Ejerfonden er villig til at holde indtjeningskravet nede for at skabe plads til bæredygtig udvikling, sagde koncerndirektør Mads Nipper i Berlingske.

Peter Trillingsgaard supplerer:

»Den øverste ledelse måles på de her mål på linje med, hvor mange penge Grundfos tjener. Vi binder det op på en tro på, at vores teknologi og erfaring kan bringe os hen, hvor vi gerne vil være. Og at ledelsen er forpligtet på at sikre, at vi når derhen,« siger han.

Nye energisparende pumper

Det er særligt på spørgsmålet om energi og energieffektivitet, at Grundfos kan bidrage til at nedbringe de danske – og globale – udledninger. Virksomheden har længe efterspurgt bindende mål for energieffektivisering, og ifølge det politiske forståelsespapir vil regeringsflertallet blandt andet indføre netop det.

Grundfos’ pumper sikrer, at der strømmer vand til både husholdningers og industriens armaturer, radiatorer og gulvvarmesystemer. Men pumperne er ressourcekrævende, og Grundfos anslår, at hele ti procent af verdens energi bruges af pumper. Derfor har virksomheden udviklet en række nye automatiske, intelligente pumper, som er mere energibesparende og dermed bidrager til at reducere verdens CO2-udledning.

»At kunne reducere energiforbruget fra pumper vil have en markant positiv indflydelse på Danmarks og verdens energiforbrug. Derfor er det med bindende mål for energieffektivitet ret afgørende for os,« siger Peter Trillingsgaard.

Hvor de gamle og ineffektive pumper bruger samme energi uanset vandmængde, kan de nye og elektronisk styrede pumper tilpasses efter behovet. Peter Trillingsgaard peger på, at Grundfos i 2018 sparede Europa for otte milliarder kilowatt ved at udskifte gamle pumper med nye, mere effektive og intelligente pumper.

»Det har en signifikant positiv effekt på CO2-udslippet. For når man udskifter gamle pumper med nye pumper, der er mere intelligente, sparer man rigtig meget energi,« siger Peter Trillingsgaard.

Men selv om Grundfos vil sætte positivt klimaaftryk på globalt plan, er det ikke ensbetydende med, at virksomheden bliver klimapositiv i en udelukkende dansk sammenhæng. Hovedparten af den positive påvirkning vil nemlig komme fra de pumpe- og vandløsninger, som virksomheden sælger på verdensmarkedet.

Peter Trillingsgaard understreger således, at Grundfos’ mål kun opnås ved at tage den positive effekt ved produkterne og trække den fra virksomhedens eget forbrug. Og at virksomheden dermed stadig kan ende med et negativt aftryk i Danmark i 2030.

»Vi er en global virksomhed, og det giver ikke mening at udregne vores klimapåvirkning land for land. Vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at reducere firmaets aftryk herhjemme, for eksempel i forhold til at mindske firmaets energiforbrug og omstille vores bilflåde. Men den positive påvirkning vil i høj grad komme fra vores produkter,« siger Peter Trillingsgaard.

Når det kommer til at halvere virksomhedens eget CO2-aftryk inden 2025, ved Grundfos – ligesom regeringen – ikke, hvordan man skal komme helt i mål. Men ledelsen har formuleret en række »interne målsætninger«, der samlet set skal optimere selskabets ressourceforbrug. 

»Hvis vi vidste det, havde vi lavet en plan. Men vi ved det faktisk ikke helt. Vi vil gerne måles på, at vi tidligere og tidligere i værdikæden forbedrer de råvarer, vi køber, den måde, vi producerer, og den teknologi, vi har til rådighed. At vi simpelthen bliver bedre til at bruge vores ressourcer.«

Samtidig insisterer Grundfos på at nå målet uden at købe sig til klimakompensation.

»Vi kunne godt købe for eksempel CO2-kreditter for at balancere vores energiforbrug. Men vi ønsker at gå til det på en anden måde. Vi tror på, at vi med tilgængelig teknologi kan komme dertil, hvor vores samlede produktion bidrager med energi i stedet for i dag, hvor vi forbruger energi.«

Mere udenlandsk arbejdskraft

For at skabe de bedste forudsætninger for virksomhedens grønne omstilling, har Grundfos »tre indspark« til regeringen og dens parlamentariske grundlag.

Det første handler om øget fokus på forskning og teknologisk udvikling. Helt konkret foreslår Grundfos, at regeringen hæver forsknings- og udviklingsfradraget, da det vil øge incitamenterne til at investere i teknologi, forskning og innovation.

»Det kan lyde kedeligt, for nu kommer erhvervslivet bare og beder om flere penge. Men det handler om at motivere virksomhederne. Og der er andre lande, hvor det er væsentligt mere fordelagtigt,« siger han.

Peter Trillingsgaard medgiver, at forskning og innovation ikke i sig selv fører til et lavere dansk CO2-udslip nu og her. Men der er brug for politisk tillid til, at danske virksomheder på længere sigt »fortsat kan være førende inden for bæredygtige løsninger«.

»Forskning er et af de vigtigste områder for os. Vi forsker især inden for pumpehydraulik, energieffektivitet og vandteknologi. Men også i digitale løsninger til at optimere driften af vores pumper, styring af kølings- og varmesystemer og i vores infrastruktur, så vi kan mindske varmetab i fjernvarmesystemet eller vandtab i drikkevareforsyningen,« siger han.

Det andet indspark handler om adgang til udenlandsk arbejdskraft. Et tema, som det seneste år også har medført tilbagevendende slagvekslinger på Christiansborg.

VLAK-regeringen forsøgte flere gange at sænke den omdiskuterede beløbsgrænse på 418.000 kroner om året, som en udenlandsk arbejdstager fra tredjelande uden for EU minimum skal tjene. Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er imidlertid modstandere af en sådan løsning.

Grundfos mærker problemet. Virksomheden har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og det kan på sigt blive en hæmsko for løftet om at sætte et positivt klimaaftryk. Udfordringen er blandt andet firmaets beliggenhed i den lille midtjyske by Bjerringbro.

»Vi mangler især IT-uddannede, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, hvor det ikke er alle, der tjener over beløbsgrænsen. Og så har vi svært ved at tiltrække kandidater fra København. Det er faktisk ofte nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft end at tiltrække folk på tværs af Storebælt. Det er ganske problematisk for vores udvikling.«

Peter Trillingsgaard har »fuldstændig sympati« for, at regeringen ønsker at få alle danskerne i arbejde. Men den arbejdskraft, Grundfos mangler, er ikke tilgængelig i dag, siger han.

»Vi konkurrer om de dygtigste hjerner, og derfor har vi brug for nogle fantastiske incitamenter til at få udenlandsk arbejdskraft, som kan være til at udvikle løsninger på verdens vand- og klimaproblemer.« 

Ud over beløbsgrænsen opfordrer Grundfos til, at politikerne bløder kravene om korttidsophold op, og at man fjerner det danske bankkontokrav for udenlandske medarbejdere, der kun er ansat på kortere projekter fordelt over året.

»Det er vigtigt, at adgangen til kvalificeret arbejdskraft ikke begrænses af administrativt bøvl,« siger han.

Det tredje indspark til regeringen handler om politisk lederskab. Diplomatiet skal styrkes, og politikerne skal i højere grad sammen med danske virksomheder presse på for at promovere det grønne Danmark.

»Regeringen skal træde i karakter,« siger Peter Trillingsgaard.

Noget tyder på, at den appel er ved at blive hørt. I hvert fald har regeringen ytret ønske om at »styrke det grønne diplomati« og »påtage sig det internationale lederskab for den grønne omstilling«, som der står i forståelsespapiret.

Peter Trillingsgaard roser ordlyden og tilføjer, at Grundfos »vildt gerne« vil bidrage på alle tænkelige måder for at øge fokus på den grønne omstilling rundt om i verden.

»Vi kan være med til at skabe en platform for danske politikere. Når vi åbner store, nye anlæg i Kina eller laver klimatiltag i Afrika og Indien, hvor der er vandmangel, så kan vi være med til at promovere dansk teknologi og Danmark. Det handler om, at vi står på samme talerstol og er til samme konferencer og store begivenheder ude i verden,« siger han.

Blinkende advarselslamper

Grundfos er en virksomhed, som har valgt stille hårdere krav til sig selv, og som prøver at presse organisationen til at finde grønne løsninger. 

Det er en omfattende forandring, der kommer til at koste tid og investeringer. Ifølge Grundfos-direktøren er der dog et par blinkende advarselslamper, der kan gøre processen endnu dyrere og sværere.

»Vi er nervøse for, at man generelt hæver skatter og afgifter, fordi man skal have finansieret rigtig mange forskellige ting. At man kommer til at regulere og begrænse erhvervslivet nu og her. Vi bliver nødt til at have fokus på at gøre kagen større,« siger Peter Trillingsgaard.

Trillingsgaard kalder regeringens forståelsespapir for et godt »konkurrencemæssigt udgangspunkt«, som i sig selv nok skal få virksomheder til at turde investere mere i grøn omstilling.

»Men vi er også nervøse for kortsigtede beslutninger, der skal vise, at vi gør noget, men hvor det ikke er tænkt igennem, hvad effekten er. Det er en seriøs forandringsproces, samfundet står med. Og i det omfang, at regeringen har lyst og energi til at få vores bidrag, så vil Grundfos bidrage med alt, hvad vi kan,« siger han.

Serie

Erhvervslivets rolle i klimakampen

Danmarks nye regering har store ambitioner på det grønne område. Men regeringen ved samtidig ikke, hvordan den vil komme i mål med ambitionen om at reducere Danmarks drivhusgasser med 70 procent i 2030. Hvis det skal lykkes, skal erhvervslivet med.

I denne serie spørger Information en række af landets største virksomheder, hvordan de kan hjælpe regeringen med at nå i mål – og ikke mindst hvordan regeringen kan hjælpe virksomhederne med den grønne omstilling.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • ingemaje lange
  • Ervin Lazar
  • Jane Jensen
  • Anders Olesen
Erik Karlsen, ingemaje lange, Ervin Lazar, Jane Jensen og Anders Olesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karin Hansen

"Samtidig insisterer Grundfos på at nå målet uden at købe sig til klimakompensation." Godt at nogle virksomheder tager reelt ansvar - alt for mange virksomheder køber sig fortsat "blot" til klimakompensation istedet for at arbejde aktivt med at reducere ressourceforbrug og udnytte genanvendelsespotientialer.

Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, ingemaje lange, Ervin Lazar, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Werner Gass, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Såvidt jeg forstår, bliver der slagsmål i råderummet. Den grønne omstilling, konsekvenserne af klimaeffekterne, velfærd, den internationale konkurrence ..., skal finansieres.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Artiklen kunne også hedde: Hvordan Grundfoss overhaler CEPOS og alle de andre liberale mørkemænd, der tror vi går rabundus pga. den grønne omstilling.
Som vanligt har CEPOS, Venstre og konsorter ikke opdaget hvad det omstillingsparate erhvervsliv har gang i.

Erik Karlsen, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Pedersen, John Poulsen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Werner Gass, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det såkaldte Råderum er blevet til efter Thorning-regeringens tilslutning til EU's Finanspagt.
Herefter bestemmer EU statens finanser i form af 'ulovlig' statsstøtte, Budgetloven over kommunerne og bindingen til EURO'en.

Peter Beck-Lauritzen, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ja. Så den finanspagt skal vi ud af!
Jeg kan desværre ikke læse det hele. Det er muligvis derfor jeg ikke forstår hvad mangel på udenlandsk arbejdskraft har at gøre med Grundfos' bæredygtigheds- og klimaprojekt?

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torben Skov
20. juli, 2019 - 20:18

'Manglen' på arbejdskraft handler om at trykke lønnen.
Siden finanskrisen er lønningerne stagnerede, det er et resultat af reformerne på dagpenge og kontanthjælp, mm.

Hvis den danske befolkning tror der er behov for udenlandsk arbejdskraft, bliver de narret.

Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Jens Winther

@Eva Schwanenflügel, næh, mangelen på arbejdskraft er såmænd helt ægte. Og hvis ikke vi skaffer flere arbejdsomme hænder, går det ud over vores allesammens velfærd. Hvis ikke man indser det, narrer man sig selv.

Det interessante er udviklingen i REALlønnen. Og der har faktisk være ganske pæne stigninger i reallønnen siden finanskrisen.

Nå! Men så overhaler Grundfos ikke cepos alligevel. Tværtimod vil de bare udnytte befolkningens og politikernes velvilje til at opnå særlige fordele. Helt efter cepos opskriften og mantraet om vækst, vækst og atter vækst. Ganske som de liberale mørkemænd.

Når noget lyder for godt til at være sandt, så er det nok ikke det!

Peter Beck-Lauritzen, John Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther

Muligvis er der mangel på hjerner i Dansk Industri, men det har intet at gøre med manglende sygeplejersker, pædagoger, lærere, SOSU'er endvidere.

Troels Bühl Larsen

Jeg takker gud for at jeg kan læse denne socialdemokratiske solstrålehistorie i dagbladet Information. Alt er godt! Passér gaden!

Jan Weber Fritsbøger

Eva Svanenflugel har sådan set ret, især når man ser på de laveste lønninger, deres realløn har aldeles ikke set pæne stigninger,
men det er klart ser man på statistik hvor nogle af de over-privilegerede lønmodtagere tæller med er reallønnen da steget, endda rigtig meget for de mest privilegerede grupper,og der er ingen generel mangel på arbejdskraft kun mangel i visse fag,
hele ideen om at få flere i arbejde handler om at man mener vi skal have vækst for at bevare velfærden, men det er noget sludder,
væksten går stort set kun til at øge uligheden, altså til at forgylde de i forvejen forgyldte yderligere, og så bidrager væksten jo til at forværre klimaproblemerne,
vi mangler bare nogle politikere som indser at væksten skal erstattes af bedre fordeling ( mindske uligheden ) og så skal vi satse på uddannelse / efteruddannelse til at fylde hullerne hvor der er mangel på hænder,
stigninger i realløn bør kun forekomme i bunden og så må alle de over-privilegerede tage en god lang pause i deres lønfremgang, der er IKKE plads til udlevet grådighed hvis klimaet skal reddes.

Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

måske Jens Winther slet ikke opdagede at det var direkte løgn da løkke stillede sig op på tv og sagde : "vi har jo alle sammen fået flere penge imellem hænderne" hvis man æder borlige løgne råt kan man jo godt tro på pæne stigninger i reallønnen, især hvis man ikke selv er lavtlønnet.
Jeg oplevede udtalelsen som en bevidst hån af alle dem som var blevet markant fattigere af løkkes politik, og selv om hånen ikke ramte mig gjorde det mig alligevel vred, husk et samfunds kvalitet bør måles på den behandling det giver de mindst privilegerede, og absolut IKKE på hvor let det er at blive hurtigt rig hvis man er grådig !!

Kim Houmøller, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Udenlandsk arbejdskraft? Uddanner Grundfos lærlinge? Der er ti-tusinde at tage af!
Ambassadører skal hjælpe med markedsføringen af grønne DK, og derfor styrkes! Hmm, ambassaderne bruger resourcer på at hjælpe danske virksomheder med etablering i udlandet/udflytning af danske arbejdspladser, betalt af danske arbejdstageres beskattede lønninger? Hvor meget betaler Grundfos i virksomhedsskat?

Holger Skjerning

... og jeg savner en mere præcis forklaring på Grundfos's løfte om at være "klima-positiv" i 2030.
Betyder det, at virksomheden vil optage mere CO2, end den udsender??? - Altså fungere mere end CO2-neutralt!
Hvis dette er meningen, kræver det en forklaring på, hvordan det tænkes opfyldt.

Peter Beck-Lauritzen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes, at det skønmaleri artiklen lægger op til, er blevet noget krakkeleret.

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar