Læsetid: 4 min.

Instagram under pres efter stor eksponering af Fie Laursens selvmordsbrev

Det sociale medie bliver kritiseret for at bidrage til stor udbredelse af kendt brugers selvmordsbrev
10. juli 2019

Det sociale medie Instagram får hård kritik for at lade et selvmordsbrev fra den populære bruger Fie Laursens blive liggende på platformen i næsten to døgn. Opslaget fik flere tusinder kommentarer og likes, inden det blev fjernet – ifølge Politiken af Fie Laursen selv.

Ifølge blandt andre forskere i selvmordsadfærd og repræsentanter for Livslinien kan deling af opslag om selvmord risikere at have en efterligningseffekt, hvor andre sårbare unge lader sig inspirere.

Fie Laursens mor har til TV 2 forklaret, at familien gerne ville have taget brevet ned tidligere, men at det ikke lykkedes. Ifølge familien forsøgte Fie Laursen at begå selvmord, men er nu i psykiatrisk behandling.

De fleste etablerede medier er på grund af presseetiske regler påpasselige med at omtale selvmord og selvmordsforsøg, og når det sker, sker det som oftest med en boks med en henvisning til Livslinien.

Over for Politiken giver Tara Hopkins – Instagrams chef for Public Policy EMEA – udtryk for, at opslaget med selvmordsbrevet ikke overtræder platformens retningslinjer:

»Organisationer, der arbejder med psykisk velfærd og velgørenhed fortæller os, at det er vigtigt, at mennesker kan dele deres historier om deres mentale helbred eller selvmordstanker, og Instagram kan være en vigtig del af helbredelsesprocessen og en måde at få støtte,« skriver Tara Hopkins til avisen.

For Instagram handler det om en balance, der vurderes konkret. Brugere, der anmeldte Fie Laursens opslag for at overtræde platformens retningslinjer om selvskade, fik et svar om, at platformen havde »gennemgået det opslag, du har anmeldt for selvskade«, men konkluderet, at det ikke overtræder »vores fællesskabsregler«.

»Vi tilstræber at finde den svære balance mellem, at folk kan dele deres kamp med mental sundhed, hvilket kan hjælpe dem til at få støtte, samtidig med at man beskytter enhver, der kan blive påvirket af at se denne type indhold,« har Tara Hopkins udtalt til Ritzau.

»I nogle tilfælde, hvis vi mener, at der er risiko for skade for andre, der måske ser det, fjerner vi indholdet helt.«

Hele sagen om Fie Laursen har fået børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at foreslå, at de pressetiske regler også skal gælde såvel for enkeltpersoner som bloggere og sociale mediebrugere, men også nye medier, der henvender sig til et stort publikum.

»Hele ideen med de presseetiske regler er at passe på folk i almindelighed og børn og unge i særdeleshed,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken.

»Vi politikere har ikke fået beskyttet Fie Laursen mod det, hun kommer til at gøre. Hun har ikke gjort det med en ond intention. Det må være forfærdeligt for hende, hvis nogen begår selvmord på grund af det opslag. Så hvem hjælper vi egentlig med det her?«

Selvmord og hjælpetilbud

  • Der er en række tilbud til folk med selvmordstanker. Livslinien tilbyder anonym telefonrådgivning på 70 20 12 01.
  • Man kan også kontakte et af landets kompetencecentre for selvmordsforebyggelse.

Sag fra England

Instagram blev tidligere i år hårdt kritiseret i England efter en 14-årig pige begik selvmord angiveligt efter at have set materiale, der relaterede sig til depression og selvmord på platformen.

Sagen fik Instagram til at love, at de ville blive bedre til at fjerne grafiske billeder af selvskade i større skala end hidtil.

Samtidigt lovede platformen også, at den ville skrue ned for synligheden af ikkegrafisk materiale om selvskade på de dele af platformen, der spreder sig også til folk, der ikke følger en specifik profil.

Netop spørgsmålet om organisk spredning på grund af stor aktivitet på et givent opslag har været noget, som både YouTube, Facebook og Instagram har været kritiseret for.

YouTube blandt andet fordi kritikere mener, at sidens algoritmer bidrager til at sprede ekstremistiske ideer, der kan radikalisere brugerne, mens fake news under den amerikanske valgkamp fik Facebook i store problemer.

Ifølge talsmand for Facebook Henry Silverman handler det om nogle menneskellige adfærdsmønstre, der betyder, at grænsesøgende indhold får en stor spredning på platformene:

»Når indhold går tættere og tættere på grænsen for vore fællesskabsregler – hvor vi i så fald vil fjerne det – får det rent faktisk mere og mere engagement. Det er ikke noget, der er unikt for Facebook, men iboende i den menneskelige natur,« har han sagt til TechCrunch.

I et forsøg på at imødegå dette har Instagram tidligere valgt at skrue ned for spredningen af kontroversielt indhold, der var tæt på at overskride grænserne for f.eks. nøgenhed, dårlig smag eller vold – men som ikke strider mod Instagrams retningslinjer.

»Politikken for grænsetilfælde forsøger at imødegå dette incitament til at gå til grænsen for vores politik. Bare fordi noget er tilladt i en af vores applikationer betyder det ikke, at det skal dukke op i toppen af News Feed eller skal blive anbefalet,« sagde Tessa Lyons, chef for integriteten i Facebooks News Feed til TechCrunch.

Et skridt, som fik brugere til at anklage det sociale medie for censur på baggrund af uklare regler.

Brystvorter forbudt

Hele spørgsmålet om fjernelse af indhold er i det hele taget et minefelt for de sociale medieplatforme, som de løbende har svært ved at navigere i.

I flere år har de f.eks. været kritiseret for at begrænse ytringsfriheden ved fjernelse af billeder med nøgenhed eller kvindelige brystvorter. En debat, som har fået Instagram til helt eksplicit at forholde sig til netop brystvorter i sine retningslinjer.

Her fremgår det, at det ikke er tilladt at offentliggøre »billeder af kvinders brystvorter, men billeder af ar efter en brystoperation (mastektomi) og kvinder, der ammer, er tilladt. Nøgenhed er også tilladt på billeder af malerier og skulpturer,« som der nu står i et kompromis med tydelige referencer til tidligere debatter.

Spørgsmålet er nu, om debatten om ansporing til selvskade kan presse platformen til at ændre sine regler, så den ikke bare begrænser tydelige grafiske billeder af selvskade, men også tekst, der indeholder intentioner om at udføre selvskade.

Man lærer allerede første uge på Journalisthøjskolen, at omtale af selvmord kan skabe flere selvmord. Det er formentlig forklaringen på, at pressen tøvede ukarakteristisk længe med at omtale Fie Laursens afskedsbrev, skriver Rasmus Elmelund.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"---- at de pressetiske regler også skal gælde såvel for enkeltpersoner som bloggere og sociale mediebrugere, men også nye medier, der henvender sig til et stort publikum.
»Hele ideen med de presseetiske regler er at passe på folk i almindelighed og børn og unge i særdeleshed,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken".

Hvorfor hører vi først den slags erklæringer fra politikere nu? Den problematik burde have været taget op på politisk niveau for flere år siden.

Vi har lovgivning for markedsføring, injurielovgivning, presseetiske regler m.m., men ingen af disse former for lovgivning er tilpasset den nye situation på medieområdet, ikke mindst når det drejer sig om sociale medier.

Selvfølgelig skal der ikke udformes særlig lovgivning på området, når det drejer sig om meddelelser rettet mod familie, venner og bekendte, men kun når der er tale om meddelelser rettet mod en større offentlighed.

Det vil i særlig grad blive nødvendigt med lovgivning på området, når det drejer sig om fordeling af ansvaret hos henholdsvis udbyderne og hos brugerne af udbydernes tjenester. Det førstnævnte og de generelle retningslinjer for fordelingen må vel nødvendigvis især ske på internationalt niveau, f.eks. på EU - niveau, og det sidstnævnte kan udmærket foregå på nationalt niveau, men med hensyn til international lovgivning.

Tidligere sager vedrørende overtrædelse af regler ved brug af sociale medier, f.eks. den såkaldte Umbrella - sag, viser, at tilgangen til sociale medier hos mange unge er præget af narcissisme og uansvarlighed, en slags stort "tag selv bord", uden fornemmelse for lovgivning og rimelighed i forholdet mellem mennesker. I det hele taget for en ligegyldighed over for lovgivning og for forestillinger om rimelighed.
https://www.information.dk/telegram/2019/03/148-nye-personer-sigtet-boer...

En særlig lovgivning på området for brugen af sociale medier og undervisning i og udbredelse af viden om en sådan lovgivning, kan vel også betragtes som en hjælp til udbydere og brugere på forskellige niveauer, i og med at der ofte foregør en urimelig konkurrence om opmærksomhed.

Et citat fra artiklen:
"Når indhold går tættere og tættere på grænsen for vore fællesskabsregler – hvor vi i så fald vil fjerne det – får det rent faktisk mere og mere engagement. Det er ikke noget, der er unikt for Facebook, men iboende i den menneskelige natur" (talsmand for Facebook Henry Silverman).

Der er noget rigtigt i dette udsagn, selv om man altid skal være varsom med udtalelser som "iboende i den menneskelige natur".

Eva Schwanenflügel

Det er da helt ude i hampen, at Pernille Rosenkrantz-Theil foreslår de presseetiske regler som forebyggende tiltag, når det drejer sig om en ung der vil forsøge selvmord..

Skulle en person som var på grænsen til at tage sit liv, forudsættes så stort overskud og rationale, at vedkommende lige stopper op i sit forehavende for at betænke etikken i sit opslag ?!?

Men overordnet set bør det selvfølgelig diskuteres, om der skal være regler for bloggeres virksomhed, og ikke mindst, for de sociale mediers.

Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel
Du forholder dig ikke til det principielle: Er det rimeligt, at det er muligt for psykisk syge blokkere, der burde være under psykiatrisk behandling, at skrive ting på deres blok, der kan være til fare for både dem selv og andre? Hvordan begrænser man i givet fald mulighederne for, at noget sådant kan finde sted?

Som du selv skriver: " ---- forudsættes så stort overskud og rationale, at vedkommende lige stopper op i sit forehavende for at betænke etikken i sit opslag ?!?"

Et citat fra en tidligere artikel på Information: "Blandt andet fraråder WHO medier ---- at bruge »et sprog, som skaber sensation omkring eller normaliserer selvmord eller fremhæver selvmord som en konstruktiv løsning på problemer«
https://www.information.dk/kultur/2019/07/maa-vaere-bange-selvmord?lst_frnt

Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen

Jeg ved ikke helt hvad du mener?
Man kan da ikke censurere ytringer, fordi folk har en psykisk lidelse?
Og i det konkrete tilfælde var Fie Laursen i øvrigt ikke indlagt på en psykiatrisk afdeling.
Der er heller ingen lov der tilsiger, at man ikke må publicere et selvmordsbrev. Det ville de presseetiske regler heller ikke kunne forhindre.

Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel
Meget afhænger af omstændighederne, og her er tale om en blokker med flere hundrede tusinde følgere, hvoraf mange sandsynligvis er børn og unge og mange har psykiske problemer.

Hvad hvis der f.eks. er tale om en blokker med en personlighedsforstyrrelse i psykiatrisk forstand, der både resulterer i et ikke gennemført selvmordsforsøg, et ubevidst "råb om hjælp" og en ubevidst selviscenesættelse og "branding" af sig selv som person?

Hvad ved du om psykisk syge personers måde at iscenesætte sig selv på og manipulere med deres medmennesker på? Hvis sådanne personer sidder i en position, hvor de skal fungere som forbilleder for andre, og de misbruger situationen på en måde, så de kan være til fare for sig selv og andre, må nogen vel kunne gribe ind og have juridiske beføjelser til det?

Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel
Efter meget lidt research har jeg fundet ud af, at Fie Lauersen lider af personlighedsforstyrrelsen "Borderline". https://www.seoghoer.dk/reality/fie-laursen-har-faaet-en-psykisk-diagnose

Symptomerne er følgende:
"Det centrale er en følelsesmæssig personlighedsforstyrrelse, som er præget af usikkerhed, svækket identitetsfølelse, tendens til at skabe intense, men ustabile forhold til andre, tomhedsfølelse og tendens til selvdestruktivitet, fx at skære i sig selv (cutting). Humøret er lunefuldt, og der er tilbøjelighed til kraftige følelsesmæssige udbrud og til at skabe konflikter i forhold til andre. Resultatet er, at man har vanskeligt ved at indgå i stabile sociale forhold i familien og især på arbejdspladsen".
https://min.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/227

Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen :
"Hvad ved du om psykisk syge personers måde at iscenesætte sig selv på og manipulere med deres medmennesker på? Hvis sådanne personer sidder i en position, hvor de skal fungere som forbilleder for andre, og de misbruger situationen på en måde, så de kan være til fare for sig selv og andre, må nogen vel kunne gribe ind og have juridiske beføjelser til det?"

Faktisk ved jeg en hel del om psykiske lidelser.
Som du netop selv skriver, er borderline en personlighedsforstyrrelse, og ikke f.eks en psykose.

Der går mange mennesker rundt med personlighedsforstyrrelser i samfundet, også sociopater, der ifølge undersøgelser ofte besidder poster som chefer for andre.

Juridisk set er der intet man kan gøre for at begrænse deres udfoldelse, med mindre de bryder loven.
Og der er ingen lov der forhindrer publikation af selvmordsbreve. Det ville de presseetiske regler som før sagt heller ikke kunne forhindre, da de er retningslinjer, og uden strafferetlige konsekvenser.

En person, der er så langt ude i tovene at vedkommende seriøst vil tage sit eget liv, kan man heller ikke nå via lovgivning, for i det tilfælde har personen tunnelsyn, og kan ikke tænke på andres velbefindende.
Og det er jo umuligt at forudsige, hvornår en person er kommet til det punkt, og derfor umuligt at forebygge generelt.

Ytringsfriheden gælder for alle, selv personer der er under værgemål. Derfor er det en juridisk jungle at bevæge sig ud i når du foreslår retsmæssige tiltag overfor personer med psykiske problemer.

Bjarne Toft Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

@Eva Schwanenflügel
Jeg har ikke foreslået noget om, at man skal lovgive specielt mod personer med psykisk sygdom. Så uvidende er jeg dog trods alt ikke. Men i en lovgivning kan man også søge at tage højde for, at der bl.a. findes personer med psykisk sygdom.

Det jeg har skrevet er, at hvis personer, og det kunne jo så være betinget af psykisk sygdom, men også af så meget andet, f.eks. som blokkere " ---sidder i en position, hvor de skal fungere som forbilleder for andre, og de misbruger situationen på en måde, så de kan være til fare for sig selv og andre, må nogen vel kunne gribe ind og have juridiske beføjelser til det?"

Det, jeg argumenterer for, er indførelsen af regler gældende for personer, der henvender sig til offentligheden på sociale medier og lignende, og det må i så fald også gælde for blokkere. Om der skal være særlige regler, specielt gældende for blokkere, har jeg ikke nøjere overvejet, men en sådan lovgivning kunne måske være en del af en mere generel lovgivning på området.

Bjarne Toft Sørensen

Frede Jørgensen

Jeg gik for naivt ud fra, at modtagerne kunne holde tingene adskilt, hvad de åbenbart ikke kunne. På den baggrund skulle jeg have anstrengt mig mere for at holde den aktuelle sag, der bl.a. involverer psykisk sygdom, adskilt fra spørgsmålet om generelle retningslinjer på området, vurderet på et etisk grundlag.

Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bjarne Toft Sørensen

Ja, det er ikke helt nemt at holde styr på hvad der er op og ned i debatten om bloggere, influencere, psykisk syge og sociale medier.

Læste idag dette indlæg fra Lisbeth Knudsen, en mediekvinde som virkelig har styr på både etik og moral efter min opfattelse :

https://www.altinget.dk/artikel/lisbeth-knudsen-man-kan-ikke-lovgive-for...

Jeg synes, det er lutter fornuftige forslag.

Bjarne Toft Sørensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar