Læsetid: 9 min.

Klimaorganisationer advarer regeringen mod at øge klimabistanden med penge fra ulandsbistanden

Regeringen og støttepartierne er enige om, at klimabistanden skal øges, men ikke om, hvorvidt pengene fortsat skal tages fra ulandsbistanden. Det er i strid med vores internationale forpligtelser, hvis man fortsætter den nuværende model med give med den ene hånd og tage med den anden, lyder kritikken fra flere klimaorganisationer
Når de rigeste lande har forpligtet sig til at betale klimabistand, er det ikke kun for at hjælpe fattige lande. Hvis de fattige lande bliver ramt meget hårdt at klimaforandringerne – i form af f.eks. oversvømmelser og tørke – vil indbyggerne der på et tidspunkt beslutte at flytte sig. På billedet er ofre for en oversvømmelse i Myanmar på vej væk.

Når de rigeste lande har forpligtet sig til at betale klimabistand, er det ikke kun for at hjælpe fattige lande. Hvis de fattige lande bliver ramt meget hårdt at klimaforandringerne – i form af f.eks. oversvømmelser og tørke – vil indbyggerne der på et tidspunkt beslutte at flytte sig. På billedet er ofre for en oversvømmelse i Myanmar på vej væk.

Ye Aung Thu

8. juli 2019

Regeringen og dens støttepartier har lovet at øge Danmarks klimabistand til verdens fattigste og mest klimasårbare lande.

Men står det til SF, skal pengene fortsat tages fra ulandsbistanden, og heller ikke De Radikale vil love, at der her og nu bliver tale om ’nye og additionelle’ penge, som Danmark ellers har forpligtet sig til. Det fremgår af svar, som partierne har givet til Information.

I praksis vil det betyde, at rød blok kan ende med at sænke ulandsbistanden, advarer John Nordbo, klimarådgiver i organisationen Care.

»Grundlæggende betyder det jo, at der er en mindre indsats for at bekæmpe fattigdom i verden, og det hænger dårligt sammen med vores løfter på FN’s verdensmål,« siger John Nordbo.

Også i Folkekirkens Nødhjælp advarer man mod at hæve klimabistanden på bekostning af ulandsbistanden:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Bjarne Bisgaard Jensen
ingemaje lange og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Weber Fritsbøger

når talen går på niveauet af danmarks bistand til fattige lande har jeg i mange år tænkt hvorfor man ikke bare skaber en retfærdig økonomisk verdensorden,
som det er i dag skummer de rige lande fløden og sidder tungt på alle værdier også i de fattige lande, og kan så ansætte den lokale befolkning til sulteløn og dermed øge profitten på koncessionerne som vi har købt billigt af magthaverne,
og med stor sandsynlighed solgt militært isenkram til samme magthavere så disse kan forsvare sig imod folket eller naboen om nødvendigt,
og skulle magthaverne være uvillige kan vi jo i stedet bevæbne nogle lokale militser som så kan erobre de værdifulde områder, og sælge koncessionen til os,
og nu ved jeg godt at det ikke er danmark som opkøber flest koncessioner rundt omkring, men vi tillader og bakker op om systemet og får en del af kagen for at bevare muligheden for alle lande med penge at investere,
en regel om at ejerskabet af råstoffer ikke kan sælges til andre lande, og ikke mindst en regel imod salg af militære våben ville kunne hjælpe de fattige lande, men det vil vi ikke støtte,
vi vil hellere give 100kr i bistand for hver mio vi tjener på en ulighedsskabende verdensorden ( nemlig den verdensorden som borgerlige kræfter holder så meget af fordi den er genial til at skabe ulighed, kaldet markedet ! )
hvis fattige lande blev beskyttet imod rige landes grådighed og pengemagt ville de ophøre med at være fattige,
for ligesom det er en myte at rige mennesker er dygtigere, klogere, og arbejder mere end fattige, er det en myte at fattige lande er fattige af lignende grunde, fakta er at i begge tilfælde kommer rigdommen fra den magtposition man har i en hierarkisk verden, ( og fattigdommen af manglen på samme )
vi kunne altså hjælpe fattige lande langt mere ved at bekæmpe ulighed end ved at give almisser.
men selvfølgelig skal vi først stoppe ulighedsskabelsen inden vi overvejer at reducere almisserne især fordi bistand jo er målrettet de hårdest ramte ( i princippet i det mindste, i praksis ? )

Estermarie Mandelquist, Peter Ole Kvint, Jan Rousseau Kelgren, John Andersen, ingemaje lange, Annette Aronsø og Maia Aarskov anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Måske man kunne undvære en pædagog eller to ?
Uha da nej.
Så er der kun den rige onkel tilbage, som kan betale gildet.
Han skal snart få nok at se til.

Henrik Madsen

En gang var Zimbabwe STOREKSPORTØR af landbrugsprodukter. Sådan var det i en lang årrække! Og ddt kunne have fortsat. Men det ændrede sig, efter landet smed de hvide på porten, og selv overtog hele styringen. Lige siden er det gået skidt. Nu har Zimbabwe i mange mange år været nødt til at IMPORTERE fødevarer for overhovedet at brødføde sin egen befolkning.

Henrik Madsen

Klimaorganisationer der taler om fordelingspolitik. Hvor når begynder fagforeningerne at tale om klimapolitik?

Alt imens ingen rigtigt tør tale om det største globale problem overhovedet: Befolkningstilvæksten!

John Andersen

Henrik Madsen, langt hen ad vejen har du ret. Du glemte blot at nævne en lille detalje. Det rige vesten har brugt, og bruger stadigvæk sanktioner mod landet for at de skal følge vore regler.

Michael Friis

Jan Weber Fritsbøger du skriver "retfærdig økonomisk verdensorden" og senere "stoppe ulighedsskabelsen" -
Jeg savner meget et "hvordan" ?

Uligheden er interessant at måle: I en famile, vennekreds, en skole, et egn, et land, en verdensdel eller hele kloden? Alder m.v.

Kinas vækst har været med til at mindske uligheden mellem Asien og Europa/USA. Men hvis Kina bliver ved med at vokse, da vil Kina øge ulighedheden i verden (da Kina bliver for rige).
Tilsvarende er København og enkelte andre egne af Danmark vokset mens store dele at "udkanten" har haft tilbagegang.

Muligvis er det et vilkår. Markedet regulerer.
Det offentlige kan hjælpe ved at flytte uddannelser væk fra København til en masse provinsbyer. Jeg tror, at det er bedre end at udflytte dele af administrationen.